Jeg er så langt bagefter med mine VUC fag at jeg er helt frustreret. Jeg har fået udsættelse på biologi opgaverne frem til 14. maj, de skulle være afleveret længe før, nogle af dem allerde her i april men jeg kan ikke få min hjerne sparket i gang. Oven i det har jeg en psykologi opgave og fandeme om den lab-dag vi havde online 17. April inkluderede endnu en opgave, som skulle være afleveret mandag d. 26. april men den fik jeg ikke afleveret og deadlinen er overskredet. De sendte mig så en reminder mail og jeg fik udskudt til 3. maj, hvilket er i morgen….

Men jeg er også sulten og jeg prutter helt vildt fordi min mave er så dårlig. Jeg har sat mig ud på min terasse uden solbriller for at få noget sollys. Ella sover på gulvet inde i stuen fordi hun har det varmt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, sådan helt lavpraktisk. Jeg er sulten, mit mellemkød er fyldt med huller og rifter, de kom i torsdags hvor jeg talte med psykiatrien, glemte at fortælle at Styrelsen for Patientklager ringede fredag, de vil ringe igen i ugen der kommer. Lang historie kort, de sender materialet omkring min psykiater-lærling retur til Datatilsynet, som tidligere har sendt den til Styrelsen for Patientklager.

Generelt er jeg bare i bund på alle parametre, og alle ringer til mig; Akassen, Psykiatrien, Min læge, Styrelsen for Patientklager og min krop kan bare ikke håndtere det lige nu – og jeg hader mig selv for at den ikke kan, men det kan den ikke, så nu er jeg igang med 3 x forkølelsessår på under en måned, jeg har kronisk ondt i munden og mit mellemkød er smertefyldt bare jeg går og står. Lige så snart der er fugtigt eller vådt på mellemkødet gør det ekstra ondt.

Og så de her fucking opgaver… jeg kan virkelig næsten ikke mere.

Og prikken over i’et må være at Ellas børnehave smset mens jeg talte med akassen i torsdags, hun bad mig komme og hente Ella da Ella ikke virkede tryg. Jeg forstår det ikke, hun havde det så fint før hun kom i løbetid, nu er hun helt til rotterne i børnehaven og skal ikke afsted mere. Det vurderede damen var bedst og jeg må naturligvis følge hendes mening selv om Ella virkede helt vildt i hopla for at skulle afsted – og det var en kæmpe kæmpe lise for mig at hun var væk 2 x om ugen.

På vej fra hvor det nu end var at den her mark lå, hvor Børnehaven er (har glemt hvor det var) kører jeg ind af strandvejen ca. ved Tangkrogen. Jeg taler facetime med min Mor da jeg tænkte at jeg hellere måtte ringe mens jeg hentede Ella, så det ikke blev til en ting jeg selv havde fundet på (altså at Ella skulle stoppe) for at gøre mig selv interssant eller noget i den dur. En løgnhistorie som min mor vil sige.

Men mens jeg kører og taler med min Mor, er der to piger på ca. 18 år der kører ind i hinanden på cykel og vælter. Lige foran mig men inde på cykelstien. Den ene piges ben var bogstaveligtalt oppe i luften før hun røg ned. Ingen hjelm på. Jeg fik holdt ind til siden (som den eneste billist…..) og igen lang historie kort pigen ville ikke på hospitalet eller ha en ambulance og den anden pige var 100% ok, hun væltede kun med cyklen men stod op og var aldrig nede at ligge. Jeg fik sat pigens cykel, hende der slog sig helt vildt meget, op på cykelstativet jeg altid har i min bil og fik hende bugseret ind på bagsædet, sele på og så kørte jeg hende hjem til hendes Mor som stod ved vejen og ventede.

Pigen ringede og sagde at hun var på vej hjem og at “damen” (!!) kørte hende hjem – jeg er nu officielt en dame – hendes hænder var helt ødelagte og hendes albue blødte igennem jakken og hun havde asfalt og sort olie fra kæden over alt. Hun burde helt klart havde været på skadestuen som minimum. Cyklen var rimelig skrammet og jeg ved ikke om styret kan blive et styr igen. Da jeg havde afleveret hende til sin mor, begyndte hun for alvor at græde. Jeg kørte stille væk derfra med Ella.

Alting er bare kaos. Jeg tiltrækker kaos og rod og uforskammet mennesker. Jeg kan slet ikke overskue dagen i morgen (mandag) og ugen der kommer. Jeg halser og halser og kommer aldrig foran.

Jeg er tyk og mere ødelagt inden i end jeg nogensinde kan huske eller læse mig til at jeg har været. Jeg er ret sikker på at jeg ikke klare den til 9. juni.