I dag, den 20. januar 2014 har jeg været kærester med IT manden i 2 hele lange år.
Sidste år ved denne tid, kravlede vi rundt på et bjerg i Isten, Kenya og i dag har vi tilbragt hele HELE dagen i sengen, da vi begge er småsyge og ramt af influenza.
Jeg vågnede i nat og følte det som om jeg skulle dø, jeg havde SÅ ondt i hele kroppen og drømte dårlige drømme og kunne hverken ligge ned eller sidde op i sengen – heldigvis faldt jeg i søvn igen og da jeg vågnede var jeg bare helt vildt træt, slukkede uret og sov videre. Omkring kl. 14 var jeg oppe og spise mine vitaminer og to panodiler og så i seng igen.
Nu sidder jeg i min elskede lille udlejningslejlighed og venter på at klokken bliver 20.30 så jeg skal tale med min Coach. Men det er lige en anden historie.
Mens vi lå i sengen i dag, eller var det i går, talte It manden og jeg om at vi nu havde været sammen i 2 år og hvordan vi syntes det havde været. It manden havde troet at et forhold ville være en en lang række af kompromiere og det følte han slet ikke at det havde været, så hans syn på 2 år sammen med mig var positiv overraskelse.
Min opfattelse af at være i et forhold har altid været at tingene måtte være nemmere. Nemmere end når man (som jeg) altid er alene. Jeg har altid været alene om at træffe ALLE beslutninger selv – i dag for 4 år siden skete alt med min gård og jeg kan læse ud af mine gamle statusopdateringer på Facebook (via min Timehop App) at jeg var SÅ flad og SÅ træt i hoved og kroppen af hele tiden at skulle træffe beslutninger.
Jeg kan feks. huske at politiet ringede, journalisterne, advokaterne, kattefolk, dyreværnsaktivister – alle mulige mennesker ringede og ringede og ville at jeg skulle træffe beslutninger her og NU og jeg var bare SÅ alene at jeg næsten ikke kunne trække vejret og jeg ville bare sådan ønske at en eller anden ville tage over og træffe beslutningerne for mig.
Samme dag som det hele ramlede og jeg lagde billeder på Facebook, sagde min mor: “Så, tror du ikke du skal køre det der baglæns og fjerne de billeder, nu har der vist været snak nok om dét….” De forstod slet ikke hvad der lige var sket og at det som var sket ville ha konsekvenser for mig 4 år fra den dato som feks. i dag, hvor jeg stadig kæmper med salget af min gård. Jeg har ingen advokat og det gør at alle prøver at snyde mig og jeg skal selv træffe alle beslutninger og selv tjekke om alt er rigtigt – på områder hvor jeg ingenting ved om noget. Det er SÅ hårdt.
Men jeg har som sagt altid tænkt at når man var 2 så ville det blive dobbelt så nemt, alting ville blive nemmere for pludselig var man to til at tænke, to til at tale og to til at træffe beslutninger, men faktisk syntes jeg at jeg er blevet slemt skuffet på den konto.
Jeg syntes det er mega MEGA MEGA MEGA hårdt at være i et forhold!!! Som i pisse hårdt! Jeg tror det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har kasted mig ud i – fuck pilgrimsvandring og 54 km om dagen, fuck en ødelagt gård, fuck gamle klamme mænd – fuck alting for INTET er så hårdt som at være i et forhold!!!!
Jeg er ALDRIG alene. Jeg gik fra at være 95% alene til at være 99,9% sammen med det samme menneske HELE TIDEN. Jeg gik fra at drømme om et lettere liv til at få en mega mega hårdt liv – naturligvis er der gode ting ved at ha en kæreste, don’t get me wrong, men set på den store hele bane, så er jeg ikke 100% sikker på at jeg er på rette hylde.
Derfor har jeg – for mine depositums penge fra min elskede Penthouselejlighed, hyret en coach 5 mandage i træk til at hjælpe mig med at få styr på mine tanker. Jeg har aldrig været så glad som jeg var dengang jeg læste til coach. Jeg havde bare et andet fokus på livet og det VIL jeg ha igen.
Mit mål er at inden min 36 års fødselsdag 21. juli 2014, der vil jeg vide hvad der skal ske i livet med It manden og jeg. Enten skal vi være sammen forevigt, giftes og ha børn eller også skal jeg være alene resten af mit liv – jeg kan ikke sige 100% hvad jeg hælder mest til, for det variere virkeligt.
Men jeg tror nok at jeg inderst inde frygter at jeg ender med at gå fra It manden – og jeg ved i mit hjerte allerede nu, at jeg aldrig kan finde en så sød og dejlig kæreste som gør så mange gode små ting for mig og som samtidig har den perfekte familie og de skønneste øjne. Det findes ikke. Jeg ved at folk vil sige “Sludder, der findes en til alle” men det gør der faktisk ikke. It manden ER noget helt specielt.
Det er mig som ikke kan passe ind i forholdskassen – jeg ved simpelthen ikke hvordan.
Min største frygt er at han går helt til hundene hvis jeg går og at han vil sidde som en med granat chock og glemme at leve livet og glemme at være social og glemme at gå ud og finde en anden kæreste.
Og hvis det sker, hvilket jeg tror vil ske – jeg er faktisk 99% sikker på at det vil ske, så vil jeg ikke kun ha ødelagt mit eget liv, men også et andet menneskes liv og så kan jeg sidde dér, 36 år, alene og skyldig i at få et andet menneske til at græde og gå i stå. Skøn fremtidsudsigt.
Så selv hvis min coach og jeg kommer frem til at jeg skal være alene, så vil jeg få det SÅ SVÆRT når jeg skal føre det ud i livet. For for at føre det ud i livet, skal jeg starte med at være ond og hvem har lyst til det?
(SENERE – LØRDAG D. 25. JANUAR KL. CA. 21.49)
I skrivande stund sidder IT manden overfor mig i vores total omvendte sofagruppe og jeg sidder i en anden sofa. Der er Daytona 24 fra Florida og det kræver naturligvis live streaming på én skærm, score styring på en anden skærm og live streaming fra Magnus Racingteam pitten på Tv’et….. jeg har en total og utterly bilnørd kæreste!! 🙂
Så jeg sidder her, i selskab men alligevel alene – og det et faktisk okay. Jeg kan godt lide lyden af hjul der racer afsted på en bane, det er en behagelig lyd syntes jeg.
Jeg fik ikke skrevet færdig i mandags da vi havde 2 års kæreste dag, for så ringede min coach. Vi talte meget om penge. Jeg er dybt dybt fortvivlet over at jeg ikke har penge, som i at jeg aldrig ALDRIG ALDRIG har penge.
Vi kom frem til, at en af hovedgrundene til at jeg overvejer at gå fra It manden er, at jeg gerne vil tjene mine egne penge og når jeg er sammen med ham – eller en anden, så må jeg dele mine penge og det er jeg ikke parat til, fordi jeg ikke tjener så meget og stadig har huller at fylde.
Feks., jeg har ingen bil i Danmark mere, der sparede jeg lige 23.000 kr pr. år. Jeg har ingen lejlighed og mit depositum på 16.000 kr er allerde væk og det gik ikke, som planlagt i mit hoved, til at investere i en ny udlejnings lejlighed hernede, pengene (2500 kr) gik til en coach og resten til regninger, julegaver, mad = praktiske ting.
Jeg tjener også 800€ pr. mdr. for at passe et fitness centers info mail, men de penge har jeg ikke set siden Oktober, da alle pengene går til regninger i Spanien – og jeg har jo stadig ting der skal betales i Danmark….
Jeg er hele hele HELE tiden bagefter på regninger og pengefronten og selv om det er ledt at tænke at It manden burde betale det hele eller det meste, så er det faktisk sådan jeg er kommet frem til at tænke…..shame on me 🙁
Jeg er rejst fra ALT i Danmark, måske jeg ikke havde meget ville nogen måske sige, men jeg havde mine veninder og når regningerne var betalt var det begyndt at komme liiiidt luft i budgettet og jeg kunne solde et par gange om måneden med en tur på Cafe eller min elskede Bishop Arms. Nu, ja nu har jeg bare nul kroner – som i ingen penge!
Lige nu har jeg 25€ på min konto og det er hvad jeg har – næste måned ser ikke bedre ud.
Og i Danmark skal jeg stadig betale AM Bidrag, mine børn i Afrika og SU lån – men pengene er der bare ikke….
Det skyldes at IT manden er gået ned i løn og pt. kun har én kunde. Han har penge i Banken men de er bundet i Pensioner osv. og jeg syntes ikke det er fair at han skal indkassere sin pension, opssparing mv. for at vi skal leve så jeg smider alt hvad jeg kan ind i kampen på at holde vores regninger fra døren.
Men det slår mig bare hårde end jeg kan forklare – og selv forstå, før jeg fik talt med coachen om det. Jeg blev ramt noget så hårdt i hoved af alt det med gården i januar 2010. Bogstavelig talt røg der mere end en halv million ud af min konto fra Januar til April da jeg stak af på pilgrimsvandring – mine penge fossede bare ud som når BjørneBanden trækker proppen på Joachim Von Ands’ pengetank og jeg anede ikke hvordan jeg skulle sætte proppen i igen.
Nu har jeg næsten arbejdet mig ud af alting, jeg har INGENTING mere. Ingen bil, ingen lejlighed (og dermed ingen indtægt) og ingen gård men jeg har heller ingen penge, fordi de går til min nye finanskrise som er It mandens og mit liv – jeg kan næsten næsten ikke holde ud at tænke på det….. jeg er fordømt til at leve et liv i fattigdom!
Jeg behøver ikke at ha en kæreste der betaler alt for mig, jeg vil bare gerne ha lov til at beholde MINE EGNE PENGE, så jeg kan spare op til at få nogle nye kvalitets solbriller, efter at nogen stjal mine Coco Chanel solbriller fra it mandens bil. Jeg mener vi burde ha meldt det til politiet, så vi kunne få forsikringen til at dække dem, men sådan tænker it manden ikke og nu har jeg et par solbriller til 12€ fra Mango som er så plastik agtige som noget og som strammer bag ørene – og jeg lever i et land hvor solbriller er nødvendige 24/7.
Jeg har en Mulberry taske som er defekt, men jeg har ikke råd til at købe en ny eller til at sende den til reperation, så jeg går rundt med min mega lækre taske fra dengang jeg havde penge og så er der huller i den….
Jeg er blevet tyk og har ikke råd til at betale for fitness og jeg har ikke rygrad nok til at stå op og løbe, ergo er jeg tyk.
Jeg ved godt at jeg ikke kan blame det hele på penge situationen, men meget af mine tanker omhandler penge, fordi jeg er så desperat efter at komme på fode igen. Jeg behøver ikke ha millioner, jeg vil bare gerne ha penge på min konto, sådan at jeg kan købe mig et par nye solbriller hvis de andre bliver stjålet – eller så jeg kan købe sushi om onsdagen hvis jeg fik lyst til det.
Og nu er jeg i et forhold, vi er to. Det hele burde være nemmere – men det er det ikke. Lang lang MEGA LANGT FRA og alle mine penge forsvinder og jeg kan ikke gøre noget for at stoppe det…. jeg er desperat efter at være alene med min egen mini husleje, hvor jeg vitterlig kan leve for ca. 600€ pr. mdr. Jeg har regnet på det – det kan godt lade sig gøre. I can do it.
Og så ville jeg ha penge til at spare op, til at komme på fode igen, men det hele fosser bare ud – igen og jeg kan ikke stoppe det. Det er som at leve hele 2010 om igen…..
Jeg har skrevet en lang artikel om min pilgrimsvandring, inkl. masser af billeder. Jeg sendte spørgsmål på dansk og engelsk til 15 mennesker jeg har mødt på pilgrimsvandring og 10 svarede tilbage – så jeg havde masser af information. Sendte det hele – som aftalt ved et møde for ca. 9 dage siden, til manden der skulle ha det, én time før deadline og *bang* hvad tror du der sker? Ingenting. Så absolut ikke en fucking skid!!
Vi havde en aftale om at han ikke kunne betale mig, men at han kunne betale mig i annoncer i det her blad, hvilket ville være mega godt for mig, for det er et ret cool blad at blive promoveret i, så enten kan jeg reklamere for mine lejligheder, eller også kan jeg sælge annoncepladsen til andre og tjene på det – så aftalen var fin med mig, meget arbejde for at få penge men fair nok og bedre end ingenting at få – og hvad sker der så, ingenting. Jeg har intet hør fra manden og selv om jeg har skrevet og rykket ham, er han som sunket i jorden……..
Jeg forstår det ikke – vi havde et møde, jeg kom 30 minutter før tid. Vi tale sammen. Vi aftale. Vi udvekslede oplysninger. Jeg sendte en liste med hvilken opgaver jeg kunne skrive for dem her og nu og på sigt. Han svarede prompte. Jeg sender første artikel afsted via dropbox og han downloader ALT og så *bang* silence……
Jeg ved ikke hvordan reglerne er hernede men i Danmark er dét fucking ikke lovligt!! Det er copyright og alle mulige andre fine ord for tyveri af en journalists arbejde…..
Så ergo, ingen penge dér. Back to scratch.
Det eneste jeg tjener penge på pt. er at sælge ting via dba.dk og pandangen hernede i Spanien. Jeg har solgt It mandens gamle spisebord og stole til 300€, de ligger i vores madkasse nu. Jeg har nææsten solgt it mandens sofaer som han selv har givet 500€ for, til 1200€. Jeg har en måske aftale med salg af vores spa til 1700€ (vi gav 2000€) og jeg har en måske aftale om salg af et spisebord vi fik gratis til 500€.
Men pengene er ikke mine, de er naturligvis vores – hvilket ville være fint nok, hvis vi havde penge nok til at det ikke er hånd til mund.
Det eneste der er positivt ved denne “finanskrise” er at jeg 100% har lavet indkøbsstop. Vi handler KUN det ind vi faktisk mangler, det betyder at vi ofte går hjem fra Supermarked med ting for under 19€ og så har vi faktisk fråset. Vores køleksab er stort og ser derfor næsten tomt ud. Vi spiser af fryseren og skufferne, som er fyldt med dåser og ting og sager. Vi køber Euro ting, altså ting som koster 1€ og lever stadig godt, fordi jeg styre hvad vi skal købe – IT manden har dyre vaner.
Det er super sundt at få spist i bund som min mor plejer at sige, vi bager rugbrød og laver mad ud fra hvad vi har i køleskabet i stedet for hvad vi har lyst til.
I mandags, da vi havde været kærester i 2 år, købte jeg sushi for 61€ på min dankort, det kommer til at koste i overtræks gebyr men jeg syntes vi burde fejre vores dag, bare lidt. Så må vi spare endnu mere de næste par måneder.
Udover det har jeg været syg faktisk i halvanden uge nu, jeg har det så skidt når jeg vågner at jeg næsten ikke kan trække vejret. Min stemme er væk og min krop værker. Jeg hoster grøn snot op når jeg står i badet og lader varmt vand ramme mit ansigt og mine bihuler – håber så meget jeg snart er rask igen. Jeg har faktisk ikke råd til at være syg.
Tænkte den anden dag på, hvordan min fremtid ser ud. Jeg har faktisk ikke råd til at blive hverken syg eller gammel. Jeg må arbejde til den dag jeg dør, for jeg har ingen pension mere, den brugte jeg til at klare mig ud af alt et med Gården – sammen med hele min komplette opsparing. Jeg har ingen fast indtægt udover de 800€ pr. mdr. og jeg har gæld min. ét år frem i henhold til mit studielån. Jeg må arbejde hver dag, altid resten af mine dage, for der er ingen buffer i mit bagland. Ingen penge jeg kan tage af – der er ingenting, udover mig og mine to hænder og mit gode hoved (til tider gode hoved) Det er det eneste der er, til at holde skindet på næsen af mig – jeg ved godt at jeg er i et forhold, men det føles som om jeg er alene, men mine penge forsvinder for to – så måske burde jeg være alene?
Jeg har en drøm, en drøm om penge. Ikke om overflods rigdom og solleri, men bare en drøm om at kunne tage på ferie måske én gang om året, måske hver anden. En drøm om at kunne betale alle mine regninger uden at få sved på panden og kikke i køleskabet om jeg har mad nok. Jeg har en drøm om et dejligt lækkert hus, det behøver ikke være sprit nyt for lækkert er jo individuelt og for mig er lækkert et hus der er rummeligt og som har plads til hele min familie, som er rent og varmt og pænt. Ikke nødvendigvis med nye møbler men med pæne møbler – igen individuelt. Og så drømmer jeg om at ha penge nok til at når regningerne er betalt og maden er købt, at jeg stadig har en buffer, en buffer til at lægge lidt til side hver måned så jeg kan sove godt om natten velvidende at der er penge nok hvis noget skulle gå galt. En bil ville også være dejlig.
Det er min drøm – men jeg syntes jeg er så enormt mega langt fra min drøm lige nu og min alder bliver højre og højre og jeg knokler og knokler, i hvert fald i mit hoved og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre….
Noget andet – i går aftes kl. ca. 21.30, altså på en højhellig fredag aften fik jeg følgende mail, total ud af det blå:
Er det bare mig som syntes det er MEGA FUCKING MÆRKELIGT??? HVEM fanden sidder en fredag aften og tjekker BBR OG min hjemmeside og sammenligner?? Og HVEM fanden sidder og skriver sådan noget til mig?
Seriøst kælling, tror du ikke jeg er klar over hvad jeg har på nettet som er aktivt eller ej? Jeg betaler jo domænepris for sitet, så tror du virkelig ikke jeg ved det? Og seriøst kælling, hvad fanden rager det dig anyway?
Ja gården er solgt som i at den er tinglyst men jeg har fået nul og niks i kroner – skal ha ca. 30.000/38.000 kr men lige nu er det helt fint at jeg ikke har fået dem for så vil de bare forsvinde i vores sorte hul – men det er stadig mega mega frustreende at jeg ikke har fået nogen penge. De sylter mig 100% hos LMO i Viborg. Hende sekretæren er bare den klammeste fisse (!!) ever og jeg kan ikke forstå at min forpagter som er køberen ikke trædere mere i karakter og hjælper med at få gårdens salg færdiggjort. Jeg mener, jeg har endda givet ham en julegave fordi jeg ville sige tak for handlen men der er jo intet sket – som i intet siden november, ja faktisk siden April da vi startede…..
Jeg har lovet mig selv 1000% at jeg ALDRIG HANDLER NOGEN FORMER FOR EJENDOM uden at ha en super killer advokat på min side. Jeg ved at det er mega dyrt men jeg har bare SÅ MEGET brug for at ha en jeg kan lukke øjene og læne mig op af og vide at denne her person, pga mine penge, har min ryg 100%. En som er der for MIG og ikke for andre, men kun kun kun og ONLY for mig.
Anyway – i fredags var jeg med IT manden ud og se en af hans venner’s far’s hus i Mijas Costa. De får aldrig lejet huset ud, fordi de ikke får svaret på bookning henvendelserne – hvilket jo er en fucking by i Rusland for mig! Jeg svare ALTID og 99% af tiden svare jeg inden for en halv time eller mindre. Feks. lige nu mens jeg sidder her, fik jeg en forespørgsel på en lejlighed jeg passer i Sierra Nevada, jeg har svaret inden for 11 minutter fra de sendte en mail til mig til jeg sendte en retur.
Jeg får 25% af bookningen, så for mig er det en god deal – når der altså er bookninger. Feks. dem i Sierra Nevada lige nu, de vil gerne tjekke ind kl. 06.00 OM MORGEN!! Sierra Nevada er min. 2 times kørsel herfra og koster ca. 20€ i benzin pr. tur, altså 40€ i alt op og ned. Så der skal tjenes mange penge inden jeg selv har tjent penge – men det er fordi jeg ikke har fundet en rengøringsdame endnu.
Her er lidt billeder fra mit liv….
Her er tag terrassen på ejendommen på min udlejningslejlighed |
Misvedligeholdt |
Lejligheden i Sierra Nevada – billede på vægen tog jeg i sommer af lifterne omgivet af får |
Billede af stuen/køkkenet set fra sofaen |
På tilbud købte jeg denne her grønne papegøje som hedder Verde (Grøn på Spansk) Han kostede 9€ og er så fin! |
Jeg købte også denne her lysestage, som så ikke ses så godt på det her billede men det er til fyrfadslys med en ugle på. Uglen hedder Hedvig som Harry Potters ugle 🙂 |
Med fra Danmark har jeg denne platte jeg har købt på marked i København til 10 kr, den hænger på vægen ved køkkenet. |
Der har været vandskade på vægen udenfor lejligheden, malingen skallede af og faldt ned på min terrasse hele tiden – nu er det fikset. Dette er før billede. |
Denne bil står parkeret på parkeringspladsen ved La Canada – et stort indkøbscenter i Marbella….. |
Var det noget med en grisehjerne, flækket og klar til grillen?? *BRÆK LYDE* |
Vores salat aftensmad |
It manden fik ny telefon og vi fik købt julegave til min nevø på 8, en tegne pen som kan tegne ting der bliver levende. Smart ikk? Men han var vist ikke så imponeret….. |
Så døde min elskede hårbørste som jeg købte i USA i 2009….. It manden var så sød at købe en pink ny børste med hjem til mig fra Danmark 🙂 |
Sådan kan man også arbejde i Spanien…..NO WONDER at landet er på vej ud over kanten økonomisk…..de her mennesker har nul morale hvis du spørger mig! |
It manden laved min iphone om til en rød iphone…. |
SÅ FIN da den var færdig – desværre virkede den ikke….. efter en tur hos en som kunne fikse den, er bagsiden nu rød og forsiden hvid med en rød knap. |
Endnu en lille udlejningsdetalje….. |
Jeg lægger ting fra hoteller i æskerne som gæsterne må bruge. Sæbe, parfume, shampoo osv. Også prøver fra blade og butikker ryger i. |
Nå, klokken er mange – jeg må heller stoppe og komme i seng. Har også ondt i lænden af at sidde for længe her i stolen. Klokken er 00.10…..
Håber min næste opdatering er mere hmmm fremtidsminded.