På Lørdag, d. 10. Marts 2018 ville Michelle være blevet 40 år og vi har for flere ÅR siden, da vi var unge og smukke og tænkte at 40 år var hundrede år ud i fremtiden, aftalt at vi skulle feste for vildt på denne dag, inden vi blev alt for gamle. 40 år var MEGA GAMMELT da vi var yngre.

Nu er Michelle død og jeg sidder med en app der tæller ned til jeg selv bliver 40 år og overvejer stærkt om jeg overhoved nogensinde kommer til den dato, om jeg nogensinde bliver 40 år. Basically life sucks.

Så i dag, her for få minutter siden, telefoneret jeg en blomsterbestilling ind, til H.E.B i det område hvor Michelles Mor bor. På lørdag modtager hun 40 røde roser og et kort hvorpå der står:

“Dear Linda

On this special day, I send you 40 red roses for the most amazing girl I ever know. 

Thinking of her, makes my heart skip a beat. 

With all my love from Denmark.

Deirdre-Ann”

Jeg ville have sendt gule, fordi gule er håbets farve, men de var udsolgt, så det blev røde roser. Ved at bestille dem direkte i Texas, i lokalområdet, sparede jeg mig selv for 489 Kroner som Interflora ellers ville have smæsket sig i. Jeg bad damen om at pille 8 roser fra de 4 x 12 jeg havde købt (man kan kun købe et dusin af gangen, altså 12 stk. 4×12 = 48) og tage dem med hjem, fordi jeg kun vil sende helt præcist 40 roser.

Har spist aftensmad med Jonas, været i Horsens og sovet til middag. Nu er jeg helt baldret og i morgen kl. 08.45 kommer Jonas og henter mig, så skal jeg med ham til tandlæge.