Må jeg præsentere, mit næste stykke tøj!!! (når kontoen tillader at jeg kan købe et par POSTKASSERØDE joggingbukser!!) *Savle Savle Drømme Drømme*

I stedet for at købe bukserne, valgte jeg at bruge penge på noget andet…. jeg meldte mig nemlig ind i FitnessWorld kl. ca. 17.14. Den skarpe person vil se at dette screendump af min telefons app “Moves” (gratis app, me like) er taget kl. 18.43….. og dér havde jeg allerede trænet. Hårdt!!

Jeg meldte mig ind. Skiftede tøj. Fandt mine løbesko frem, kikkede på dem og tænkte på hvornår jeg sidste havde dem på? De er super behagelige men mega grimme (neongule) og så trasket jeg afsted til fitness centret – det ligger 5 min. gang fra mig. Max. Men alligevel lykkes det mig og min total blanke hjerne at fare vild…. I kid you not….. jeg for vild på vej til Fitness og på vej derfra, kunne jeg heller ikke 100% orienterer mig om hvilken vej jeg skulle gå og hvor jeg boede.

Jeg kom dog frem og tilbage – men da jeg var til Fitness, skulle jeg ned i omklædningsrummet for at hænge min jakke og mine store vinterstøvler (det sner helt vildt i øjetblikket) Da jeg går ned af trapperne er der et skilt som peget til højre med “Omklædning” Da jeg går ud derfra, med mine løbesko på, fare jeg vild (igen) og ender med at gå ind i Herre omklædningsrummet….. bruseren er lige fremme når man går ind (flot arkitektonisk designet hva!) Jeg ved ikke hvem der blev mest befippet, mig eller ham og de andre mænd. Jeg gik ud igen og kom ind i et fitness rum, gik ud igen og fandt nogle toiletter og først i 4 forsøg fandt jeg en trappe op – det føltes som et levende maridt og jeg var ganske få minutter fra at gå i fuldstændig panik over at jeg ikke kunne huske hvor jeg kom fra og kom ud – kældre har altid været min største skræk og jeg har ingen intentioner om nogensinde EVER at få et hus med en kælder!

Jeg kom op og gik faktisk lidt skævt, som om jeg var beruset – fandt et løbebånd, satte det på 3 km. og gik igang. Mine bryster gjorde FORFÆRDELIGT ONDT!! Jeg tog mig selv i flere gange at støtte mine bryster – og mark my words, mine boobs er altså ikke en skål der gynger, de er små og har samme størrelse uanset om jeg står, går eller ligger – eller, når jeg ligger så er de helt væk. Men ellers, you get the point. De gjorde SÅ ondt. Men jeg forsatte.

Jeg roste endda mig selv da jeg stod dér på løbebåndet iført mit fitnesstøj købt på Black Friday i USA i 2016 og mine løbesko fra Spanien. Jeg løb (som du kan se) 1,9 km i ét hug uden pause. Resten af de 3 km gik jeg – men jeg kom afsted og jeg fik motioneret og jeg gik hjem (af flere omveje) og spiste sund aftensmad (kylling, ris og noget grønt og et kogt æg)

Så så jeg et program af “Say Yes To The Dress” – hvilket er på Kanal4, en kanal jeg har købt mig adgang til. Total luksus ting og en af de få ting jeg kan håndtere at se i TV med lyd på.

Jeg sov til jeg vågnede i dag, jeg kan ikke huske hvad klokken var, men da klokken var 12.00 havde jeg været i bad og vasket hår og spist morgenmad og sad ved computeren og arbejdet. Og dér sad jeg til jeg tog til fitness. Eneste ændring var at jeg også fik sat min nakjole over, sammen med nogle trusser og sokker, jeg huskede også at få det tørret, jeg fik afleveret flasker og hentede Fars ipad som er inde for at få skiftet glas, min nevø i Østrig (en af dem) har fødseldag om et par dage og Far og Mor tager derned. Han skal have ipaden som gave men glasset var revnet så det skulle fixes – og det var sådan at jeg kom til at se de røde joggingbukser i Bruuns Galleri.

SÅ fine!

Og nu, nu sidder jeg her og skriver, både på bloggen men også i min låste Note til min Psykiater-Lærling. Der er så mange ting jeg skal huske at fortælle. Jeg vil gerne have hende til at fortælle mig hvad hun ved om Senfølger af Seksuelle Overgreb. Jeg har været inde og læse om hendes uddannelse, altså hvordan man går fra at være læge til at blive psykiater, hvad det kræver, hvor mange sessioner man skal igennem, hvilken terapiformer man skal deltage i, gruppe terapi, individuelle sessioner, kognetiv osv. Jeg må slå en masse ord op for at få et sammenhæng, da meget af det er fagord og selv om jeg ikke vil tage mig selv for ubegavet, så kan jeg ikke holde fokus på det jeg læser, det er som om det ikke hænger fast inde i mit hoved, som om det jeg læser preller af som vand på en regnjakke.

Så en tekst om en uddannelse til Psykiater også kendt som Speciallæge i Psykiatri, tager laaaang tid at læse og dobbelt så lang tid at forstå – jeg tænker derfor at hvis min Psykiater-Lærling fortæller mig om hvordan det hele foregår, så hænger det bedre fast, da jeg så bare skal lytte.

At forsøge at læse mig til hvordan hendes uddannelse er sat sammen, de 7 lægeroller, SLC 92- skalaen (hvor man bla. måler depression og nærtagenhed) terapiformer og samtidig hitte hale i hvordan verden ser ud fra hendes side af bordet, er VIRKELIG svært.
– men det slog mig også, at der nok er en grund til at jeg gerne vil vide hvordan verden ser ud med hendes øjne, der er nok en grund til at jeg sidder i 2 bestyresler i to forskellige Ejerforeninger, en grund til at jeg gerne vil vide besked om ALT muligt…..

1. for at jeg kan forberede mig og dermed ikke bliver overrasket (det slog mig, jeg kan faktisk ikke lide overraskelser, gaver jow men ikke overraskelser)

2. så jeg ved hvad der sker og bedre kan kontrollere en situation.

3. jeg får ikke dårlig mave, hvis jeg ved hvad der skal ske.

Så altså, mit mål er at jeg vil have min Psykiater-Lærling til at fortælle om Senfølger af Seksuelle Overgreb. Hvad hun ser som løsningen for mig/os på dette forløb. Kan man sige “os” om et forløb med en Psykiater-Lærling? Er jeg alene i båden og står hun på land og forsøger at tale mig i land eller sidder vi i båden sammen og hun forsøger at tale mig til at ro i land? I’m not sure…

Men måske om 9 dage jeg er klogere – sikkert ikke, men måske.

I morgen skal jeg til Horsens og hjælpe en kunde, har endnu ikke haft én eneste kunde jeg har sagt Nej tak til, uanset hvor i Danmark de ligger. Skal have sat flyers op på samme tid, så jeg kan få nogle flere medarbejder (og kunder) i området. Så nu skal jeg sove. Pt. er der langt til Horsens i mine tanker…… og jeg er SÅ træt!