Da jeg gik tur med Ella i går (tirsdag) fik jeg det så fysisk dårligt at jeg måtte lægge mig ned, lige dér hvor jeg stod.

Vi gik ude på mine forældres byggegrunde, på et område hvor der stadig er lidt stubmark tilbage, Ella gravede som en gal og var for en stund i paradis. Men mens jeg stod og kikkede på at min hund havde en fest, fik jeg så ondt i ryggen at jeg ikke kunne stå op. Jeg følte at min krop ville falde sammen. Det føltes som om stråler brede sig ud langs lænden på min krop og alting gjorde stjerne ondt.

Jeg startede med at sætte mig ned, hvilket i sig selv var mærkeligt, da det regnede. Da jeg satte mig ned fik jeg så voldssom kvalme at jeg trode jeg skulle kaste op, jeg sad bogstavelig talt med hoved mellem benene og ventede bare på at min mund blev fyldt med opkast.

ALTING gjorde ondt på mig. Det hele gjorde så ondt at jeg end ikke kunne græde, dét alene var en kræftanstrengelse, så jeg endte med at lægge mig ned, på ryggen. I lommen havde jeg en næsten ny rulle. med pølleposer, som jeg lagde under hoved som en lille bitte hovedpude. Jeg stak hænderne i lommen på jakken og lå helt stille i mere end 59 minutter med lukkede øjne, mens regnen silede ned på mit ansigt. Ella gryntede et sted og syntes åbenbart det var cool at jeg lå dér så tæt på hende mens hun lavede det hun holder aller mest af. At grave.

Jeg var så svimmel da jeg lukkede øjenene at jeg måtte sætte mine albuer i jorden, for ikke at falde – jeg kunne fysisk ikke falde men sådan føltes det.

• 

• 

• 

Lotte var her i går. Hun er blevet henvist til Lokalpsykiatrien i Skanderborg/Horsens. Hendes nye psykiater var ikke imponeret over at hun regulere sig selv i medicin og at hun tager så mange forskellige slags. Jeg har altid tænkt at det var mærkeligt, at hun sådan lige stiger i anitdepressiv når hun har lyst til det og at hendes tidligere psykiater var ok med det.

Men det er hende den nye ikke. Hun vil heller ikke udskrive flere sovepiller til Lotte, altså hun må få en pr. dag men Lotte bruger dem som “slik”-agtig og kan overhoved ikke sove hvis hun ikke tager sovepiller, tit tager hun dem flere gang om dage. Men nu må hun kun få én pille pr. dag og psykiateren vil at de skal skærer ned på hendes medicinforbrug fordi hun åbenbart tager flere forskellige præperater. Hun plejede bare at kunne fortælle hendes tidligere psykiater hvad hun gerne ville have, så fik hun det.

Plus og det her er det som jeg syntes er skræmmende – så får de på hendes arbejde en masse medicin ind som skal destrukeres ogå det ligger i en kasse som de åbenbart alle må tage af. Altså alle der arbejder der må tage det medicin som vi mennesker indlevere så det kan blive ødelagt på korrekt vis. Fra de her kasser, tager Lotte alt muligt medicin, bla. sovepiller. Det sad hun virkelig og fortalte mig, at hun er fuldstændig ligeglad med at hende den nye psykiater siger hun ikke må tage flere om dage, for hun tager hun bare fra den kasse og der er åbenbart nok. Der er også noget som hedder Prikalin og alt muligt angstdæmpende medicin, steorider, morfin, smertestillende osv. Det er total en slikbutik for mennesker der ikke kan holde sig fra medicin.

Jeg kunne IKKE finde på det – for jeg har aldrig anmeldt nogen – men jeg har tænkt RIGTIG MEGET på om jeg skulle ringe til hendes psykiater og fortælle det. Ikke fordi jeg ønsker at Lotte får problemer, men fordi jeg ikke kan rumme at hun jo på en måde selvsabotere hendes behandling. Det dur jo ikke hun går og spiser alt muligt medicin som de ikke ved af i psykiatrien, for det er jo ikke måden at få det bedre på og komme til livs med de psykiske problemer der helt åbenlyst ødelægger hendes liv. Jeg ønsker ikke hendes liv bliver ødelagt, jeg ønsker hun får det bedre og bliver rask og kan tage vare på sine børn – men som det ser ud nu, så er det ikke den vej det går og dét gør mig ked af det.

Men fordi jeg ikke kan finde en måde at dele min viden, uden at det falder tilbage på mig, så deler jeg ikke min viden. Jeg har set og mærket konsekvenserne af ikke at lave en anmeldelse, så jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne ved faktisk at lave en.

Men jeg ville VIRKELIG ønske at mennesker som Lotte, Blomsterdamen og alle mulige andre som jeg ved bruger stoffer og medicin som jeg bruger wcpapir og sæbe, ville stoppe med at fortælle mig deres hemmeligheder, for jeg kan ikke rumme dem. Hvad skal jeg stille op med deres hemmeligheder, som jeg ikke har bedt om at få fortalt i første omgang?

Forresten, jeg kan ikke fortælle nøjagtig hvordan, men en person ansat i psykiatrien kom til at tale over sig og fortalte at Fede Dorit ikke arbejder der mere. Mine øre gik fra alm. hørelse til at lytte med radernøjagtighed. Jeg kan naturligvis ikke tage æren for at hun ikke arbejder dér mere, men OMG jeg håber jeg har bare én procentdel af skylden for at hun er forsvundet derfra – pudsigt nok siger det jo en del om hvorfor psykiatrien ikke vender tilbage til Styrelsen for Patientklager med deres bevisbyrde på den del af sagen der omhandler Fede Dorit og min mangelfulde behandling, manglende journalføring, det er jo ret svært at vende tilbage med evidens fra en person der ikke længere arbejder hos dem…

Når jeg skriver ovenstående kommentar til brevet fra Styrelsen for Patientklager, så får jeg lyst til at smadre noget. Jeg får lyst til at brænde et hus ned, totalskade en bil, råbe et menneske så højt og hårdt ind i hoved at mit spyt rammer deres hud, jeg får lyst til at binde mennesker og trække dem nøgen baglænds henover kunstgræs og glasskår. Jeg kan nærmest ikke trække vejret korrekt, når jeg tænker på hvad jeg er blevet udsat for, på psykiatrisk hospital.

Min straf for at have en hamrende dårlig psykolog, hvor resonans ikke var tilstede, og en løjnagtig psykiater-lærling står overhoved ikke målt med den helt lovlige og legale google-handling jeg lavede. De har taget beviste handlinger, som har ødelagt mit liv.