Lige nu, ligger jeg og browser Bauhaus’ hjemmeside og kikker i deres tilbudskatelog. Jeg skal absolut ingenting købe, men inde i mit hoved ejer jeg allerede en kolonihave (🤦🏼♀️) og jeg er faktisk talt færdig med at renovere den, grave fundament til et nyt (lyserødt) badeværelse, fundament til mit nye drivhus (!), flisebelægning, afskæring af træer, male huset (postkasserød), finde på et navn (huse SKAL have navne for at det er rigtig hyggeligt) osv.
Lige nu, har jeg feks. lært, at der er noget som hedder “diffusionstæt tape” som bruges til at lukke de rørskåle man sætter omkring vandrør. Rørskåle er bare et fancy ord for isolering til vandrør, varme som kolde. Aner ikke hvorfor de skal hedde noget som ikke leder tankerne hen på hvad filan det er…….. nok noget en mand har opfundet 🤦🏼♀️
Og så kom beskrivelsen af min emoji også lige med, da jeg brugte snagit til at klippe et billede af hvad rørskåle er, altså rørskåle er det du ser på billederne og som alle kan se, ikke har noget med en skål at gøre, men i stedet for burde hedde rør isolering eller isolering til vandrør. Bum.
Men det korte af det lange er, at jeg syntes sådan noget er rasende spændene, mere spændene end at sidde og shoppe tøj på nettet. I går aftes læste jeg om, hvordan man udgraver og støber et fundament! Man skal grave 90 cm ned som minimum, mere hvis jorden ikke er stabil – hvorfor? Fordi i DK er jorden først frostsikret efter 90 cm….. når man så har lavet en rille rundt eller oval eller hvordan man nu vil bytte huset, så fylder man rillen op med cement af flere omgange, idet man stamper det efter man har hældt lidt i, og så hælder man mere i, stampe osv. Ca. 10 cm fra toppen, sætter man feks. nogle leka blokke ned og fylder dem op med cement og så kan man fæstne bygningen til dem…… OMG jeg gad godt ha en kolonihave!!!!
Et projekt, noget at tage mine tanker hen på, frem for at have tankerne på alt det her skrammel i mit liv.
I dag var jeg hos min Nye Behandler og jeg græd og græd og græd – jeg har stadig ikke hørt fra Far og Mor og jeg ved at det betyder at de er dybt utilfredse med mig…. jeg orker det ikke….. jeg kan ikke navigere i situationer hvor jeg bliver ignoreret, det er det værste, ren tortur.
Jeg plejer normalt at være der i god tid, i dag valgte jeg at blive siddende i bilen indtil kl. 08.50, så gik jeg ind, tissede af og satte mig i venteværelset. Netop, som i nøjagtig NETOP i det sekundt min behandler kommer hen til døren til venteværelset og siger mit navn mens hun smiler til mig, kommer der en pige ind af døren, kikker på mig og smiler lidt for glad og siger mit navn højt….. jeg kikkede forskrækket på hende og skyndte mig videre, uden at hilse eller fortrække en mine. Fucking LORT!!!
At møde folk man kender, i venteværelser er aldrig fedt, men at møde folk man kender i venteværelset på Enhed for Personlighedsforstyrrelser er da total fucked!!! Det er lige før det ville være bedre at møde nogen på Enhed for Seksuelle Forstyrrelser!!! Det kan jo være alt muligt – men lige dér kan det kun være én ting: Fucked i hoved….. and there she goes.
Kan du huske jeg engang fortalte om at jeg var på en lege aftale med Ella min hvalp, hos en pige som havde købt en hanhund fra samme kuld og som boede i Århus området? Hende som bode så mega nasty og klamt og hvor hendes hund var ved at humpe min lille hund?
Ohhh yes hende – hun gik direkte ind da jeg gik ud…… fuck. Hendes hvalp er lige død i sidste uge, fordi den skulle i narkose og så døde den bare. Mega trist men jeg kan ikke rigtig rumme alle de der ting de lægger op på Facebook med urner og bamser og emojis der krammer hjerte og hundehimlen osv. Jeg kan bare ikke rumme det, det er faktisk den bedste måde at forklare det på.
Men hun kom altså ind, hun genkendte mig, sagde mit navn og så helt glad ud – jeg så chokeret ud sagde min Nye Behandler og jeg bad hende undersøge om denne her pige med XX navn skal komme fast om onsdagen, for i så fald skal jeg 200% have et andet tidspunkt. Jeg har IKKE nerver til at gå rundt og undre mig over om jeg nu møder hende eller ej.
Da jeg var færdig på Psykiatrisk Hospital, startede jeg min nyvasket bil (indvendig i hvert fald) og kørte til Ejstrupholm, Give, Thyregod, Brande osv og osede loppe og genbrugsbutikker for hårdt. It mandens familie bor i det område og de har de bedste butikker – jeg osede bare, fik brugt for under 100 kr. Men havde en dejlig dag i mit eget selskab.
Jeg sov i bilen i en skov med den flotteste trækronehimmel henover mig og med et tæppe omkring mig – det var virkelig lækkert, fordi jeg lå så godt, bilen var rent og jeg frøs ikke fordi jeg havde taget tæppet med. SÅ genialt.
Jeg købte 2 gamle plastikbøjler, to vinglas som Far og Mor samler på, en ledning (fra ny af) til en lampe jeg fandt til storskrald, 1 gaffel, 2 skeer og 2 knive i et mønster som It manden samler på, det har været hans mors bestik og det hænder at jeg støder på dele af det. Jeg købte det med det samme. 2 kr. pr. del. Nu ligger det i bilen og så kan han få det engang, når vi ser hinanden igen – jeg så ham sidst i August (2017….)
Jeg købte også en sprit ny Valida Gulvspand til 20 kr, hvilket var fedt, for i foråret fandt jeg en gulvskrubbe fra Valida med en beskidt klud om. Jeg kogte kluden og har skrubben til at stå i kælderen. Kluden er som ny og skrubben skal bare rengøres, så har jeg et sæt til at tage med i min (fremtidige) kolonihave….!
Som jeg iøvrigt planlægger skal være opført af så mange gratis materialer som muligt – ikke kun fordi det er sjovt at finde og få ting gratis og gøre brug af dem, men også fordi min hjerne kører så meget på, at jeg ingen penge har og derfor skal spare og tænke mig om hele tiden mht. hvad jeg køber.
Nu skal jeg sove, jeg er helt piftet efter en lang men GOD dag (efter jeg var færdig hos min Nye Behandler) men også en træls dag fordi jeg ved jeg bliver ignoreret og sat uden for døren af mine forældr.e Jeg venter bare på straffen…..hvad mon det bliver?