12. Oktober 2015 købte jeg en ny iPhone 6S i guld med 128 GB hukommelse og ét års ekstra forsikring oven i de obligatoriske 2 år som der altid er i Danmark. I dag, 6 November 2018, 3 år, 1 måned og knap 5 dage senere er min iPhone officielt gået i stykker. 35 dage efter at forsikringen udløb.

Er der nogen som tør stå frem og sige at jeg ikke er uheldig, men at det her bare er noget som sker for alle???
– mit liv er en fucking lavine af uheld, dårlige oplevelser og ting der smuldre og går i stykker!!!!!

Min telefon begyndte nok i realiteten allerede at drille da jeg var ude og rejse, men pga. den dårlige forbindelse på nettet og telefoni, tænkte jeg ikke nærmere over det. I dag skulle jeg så ringe til en del kendte mennesker i forbindelse med det frivilige arbejde jeg laver og jeg kan ikke lave ét eneste opkald. Jeg kan ikke ringe op. Ringe ud eller modtage opkald. Kun opkald via Facetime eller via Facebook Messenger går igennem.

Århhh slå mig hårdt hvor er det her noget PIS!! Jeg har været hos Humac butikken, men de kan ikke hjælpe, da den er købt på nettet direkte hos Appel. Han foreslog at jeg forsøgt at få et nyt simkort. I 3 butikken skiftede jeg simkort med medarbejderen og problemerne er stadig det samme, ergo er det ikke simkortet (hvilket jeg heller ikke regnede med) men derimod telefonen.

I morgen skal jeg ud på Psykiatrisk Hospital og mit sind er helt flosset. I går skrev jeg en mail til min Nye Behandler, fordi jeg ikke ved hvordan vi skal “nå hinanden” og hvordan jeg kan få noget ud af forløbet, fordi vores forløb, her i starten af November, stadig ikke er kommet rigtig igang (eller sådan føler jeg det i hvert fald)

Jeg ved ikke hvor jeg “er” i mit sind, men jeg kan mærke at jeg ikke er i balance. Jeg er for tyk. Jeg sover dårligt. Jeg har allerede opgivet alt hvad jeg lærte på mine 2 ugers “ferie” og jeg frygter for mit lille firma’s eksistensgrundlag.
– og så savner jeg en at tale med, en som forstår mig, en som tror på mig, en som vil lytte og en som ikke er bange for at tale med mig. Og den eneste jeg kan komme i tanke om som kan dække dét behov, er min Psykiater-Lærling….som jo ikke længere hverken er min Psykiater-Lærling eller Psykiater-Lærling i det hele taget. Hun er færdig uddannet og videre, mens jeg stadig sidder her og ikke er kommet videre.

Og selv hvis jeg kunne ringe til hende, så er min telefon død.