I dag har jeg downloaded hele to nye apps! Dét sker ikke hver dag, eller hvert år – eller nogensinde for den sags skyld!! Jeg er jo vane mennesket over dem alle, når kaos rammer, holder jeg fast i livet via mine rutiner og vaner (dermed ikke sagt at jeg ikke kan fravige dem, afvige og være spontan – rammer og vaner er bare min default setting i livet)

Så at putte nye ting ind på min telefon (iphone 6S) eller min computer (Macbook Air) er ikke noget som sker hele tiden, faktisk hmm aldrig. Men i dag har jeg downloaded en app som jeg har i bogform. Den hedder “5 minute Journal” og koster 39 kr. Det er en slags dagbog i app form, men med forudskrevne sætninger, så jeg bare skal “fill in the blank” – bogen fik jeg af It manden sidste år da vi var gået fra hinanden og jeg var ved at ordne min lille lejlighed – som jeg kamp savner og har lovet mig selv ALDRIG at leje ud igen (med mindre altså jeg kan tjene mange penge på det igen!)

Nå men nu har jeg købt den som app, prøv at tjek den ud, der er en lille video (som måske kører lidt for hurtigt hvis du spørger mig) som du kan se før du køber. Den er på Engelsk så alle kan bruge den, men du kan stadig skrive på dansk hvis du vil.

Den anden app hedder “Weight” og jeg så en fed fyr bruge den på instagram, altså en virkelig fed fyr som var ved at tabe sig fra 139 kg eller sådan noget og den så meget spændene og brugbar ud. Den er gratis men med køb inkluderet i appen, så nu skal jeg teste den og se om den er noget.

Derudover er appen “Airendipity” min yndlings – eneste minus er at den pt. ikke fungere. Den er taget offline sådan at man ikke kan bruge den. Men når den fungere – jeg er på venteliste så jeg får en notifikation når den igen fungere – så kan man sende virituelle flaskeposter i form af små papirfly som flyver rundt fra hele verden. En virkelig hyggelig og sjov app.

Så er der “Timehop” som fortæller mig hvad jeg lavede i dag for 10 år siden på Facebook (ja vi er nogle få rå first movers som var på FB allerede i 2004…)

Så har jeg også min “Currency” app som omregner valuta for mig, den bruger jeg flere gange daglig i forbindelse med udlejning. Min “translate” app er også uundværelig når jeg taler eller læser på andre sprog. Min “Airbnb” app er nok den jeg bruger alle mest sammen med “Swipp”, “Paypal” “Snapchat” “Swarm” (en tjek-in app) min “ShopShop” app er også mega populær, stærkt forfulgt af “Trov” (forsikrings app) “Holdbarhed” “Vejret” “Aarhus Borgertip” “Pushbullet”

 

Søndag d. 17. April 2016:

Jeg aner ikke hvorfor jeg skrev ovenstående – da jeg kørte ind for at lukke Gæsten ind min udlejningslejlighed, som var hvor jeg skrev ovenstående, sad jeg og tænkte på hvor misforstået min familie og jeg er – eller som min Mor siger: Du skylder skylden for alt hvad der sker i dit liv på andre. Så i teorien, hvis min Mor har ret, så er den korrekte måde at sige det på: Hvor meget jeg misforstår min familie og hvor meget jeg skylder skylden for alt på dem.
– men nu er jeg jo ikke enig. Langt fra.

Da jeg var lille plejet min mor at sige (hun elsker ordsprog!) “Alle siger Jeppe (på Bjerget) drikker, men ingen spørger hvorfor” – det er jo et knald godt ordsprog faktisk, man kan jo nemt pege fingre af andre mennesker og grine og bagtale men hvor mange tager sig faktisk tid til at se på HVORFOR en given situation eller ting eller følelse kommer? Ingen.

Så sent som i dag kom min Mor ind på “mit værelse” her hos mine forældre, fordi min lillesøster har fået et mega fedt job med en løn hver måned på over 40.000 kr, pension, 60% af på alt tøj osv. osv. Et mega godt job som designer som jeg under hende af hele mit hjerte. Hun fortjener noget fremgang efter at hun mistede babyen.

Nå men min søster vil ud og rejse inden hun skal afsted, hun vil til Bali. Turen kommer ca. til at koste 11.000-12.000 kr. Jeg har ikke de penge men min søster har tilbudt at låne mig pengene hvis jeg vil med. MEN, kan du huske i november da mine forældre nægtede at hjælpe mig med mit firma selv om de havde lovet det? Argumentet var at jeg “rejste for meget og var på ferie hele tiden og derfor ikke seriøs med mit firma” – selv om det jeg deltog i, var Websummit i Dublin og Airbnb Open i Paris, begge dele noget som havde stærke relationer til mit job/firma.

Nu vil min søster så at jeg skal med ud og rejse, jeg får helt ond i maven ved at høre beløbet, plus at jeg ikke orker mere brok fra mine forældre over at jeg rejser hele tiden – jeg høre stadig for min pilgrimsvandring og at bo hvor jeg bor nu, hos mine forældre, er som at bo på Gazastriben på Vestbreden, mega meget som at bo i et skab fyldt med nitroglycerin!! Jeg orker det ikke og jeg lejer ALDRIG min private lejlighed ud igen, med mindre jeg har et sted helt for mig selv at bo imens, feks. har jeg tænkt at jeg kan købe et telt og bo på campingplads eller noget i den retning…. jeg orker IKKE AT BO HJEMME HOS MINE FORÆLDRE IGEN!!!

Det er dobbelt hårdt fordi jeg ingen bil har – og oven i er jeg smidt ned på Gæsteværelset, et lille lortehul af et værelse som er så ufattelig mørkt at jeg tror jeg er ved at udvikle depressive symptomer! Jeg fortæller mig selv flere gang om dagen, at det bare er indtil på Fredag, hang in there Deirdre-Ann, hang in there sweety!

Nå men da jeg fortæller min Mor om min søsters foreslag, altså at min søster har foreslået at vi tager på ferie sammen, hvilket kunne være super hyggeligt da det nok er sidste gang vi kan komme afsted inden en af os får mand og børn (læs: min søster) men da hun var ved at myrde mig i fredags over at jeg sagde at en skuresvamp som jeg netop havde brugt til at gøre hendes badeværelse rent med “nok havde udtjent sin værnepligt” og dermed skulle smides ud, er det endnu mere fantastisk at hun vil på ferie med mig!!!!!!!! MEN, da jeg fortæller det til min Mor og lufter mine bekymringer om prisen osv. siger min Mor at hun gerne vil give mig og min søster 10.000 kr hver, til at vi kan rejse for.

Ja bare sådan. 10.000 kr. Tag på ferie Deirdre-Ann. Gør det. Afsted.

Inde i mig selv kan jeg jo stadig mærke smerten over de ord der blev sagt i November og de ord der blev sagt da jeg kom syg hjem fra pilgrimsvandring 1. april, hvilket kun er 16 dage siden og NU, ja lige NU så er det at tage på ferie i 12 dage pludselig verdens fucking bedste ide EVER og mine forældre vil endda betale rejsen for os…… øhhhhh……

Det er så her, at jeg som person, simpelthen ikke ved hvordan jeg skal navigere i det her farvande….. er det en fælde? Er det forkert at sige ja? Er det forkert at sige nej?

Jeg kan slet ikke overskue at tage 12 dage til Bali, et sted jeg aldrig har tænkt på at tage hen – hvis jeg skal bruge så mange penge, så vil jeg helt sikkert gerne andre steder hen, feks. til USA og sige ordentlig farvel til Michelle. Men dét tør jeg slet ikke nævne, min familie syntes jo at dét er oversået, hun er jo død og begravet og “så meget havde I jo heller ikke med hinanden at gøre” – igen, jeg tør næste ikke sige det men min familie kender mig slet slet ikke.

Jeg bliver ALDRIG en succes i mine forældres verden, med mindre jeg bliver rig og/eller kommer til at tjene mange mange mange penge og føder et par børn, helst piger.

Jeg siger til min Mor at jeg ikke syntes jeg kan rejse nu – jeg tænker at det er mest neutralt at sige, altså at jeg ikke kan rejse. Igen, det er jo som at vade i et minefelt, hvis jeg nu bare sprang på og sagde ja tak til de 10.000 kr og tog på ferie, så ville jeg jo igen være en iværksætter som ikke var seriøs.

Da jeg argumentere for min Mor, at jeg har en jobsamtale – den første i flere ÅR – på onsdag og hvis jeg får det, vil de gerne at jeg starter med det samme, og at jeg desuden har en aftale med en kendt iværksætter/investor til et Ivækst event i Randers om halvanden uge, så det er bedst hvis jeg bliver hjemme, begynder min Mor at argumentere imod det jeg siger!

Det er bare SÅ MÆRKELIGT – pludselig siger min Mor “Hvis du kan komme til én samtale kan du også komme til en anden, jeg syntes du skal tage afsted” – for bare et par dag siden havde piben en anden lyd, der skulle jeg bare se at få mig et fucking job her og nu, for sådan et liv som jeg lever dét hører ingen steder hjemme…..

Jobbet jeg skal til samtale hos, er i Anikas svogers firma. Hans firma har været med i Løvens Hule og fået masser af penge, det som er lidt sjovt (og tankevækkende når jeg tænker på hvor fucking god jeg altid er) er at da han startede sit firma op i 2008, arbejdet jeg på radioen og ville gerne at vi lavede en iværksætter radio hvor vi tog lokale iværksættere ind og talte med dem om deres produkter/ideer og feks. udloddet nogle af produkterne. Jeg fik lov til at bruge én time én gang om ugen i 6 uger på det, så blev det pillet ned igen fordi “det var så mega dårlig en radio ide” (nu har Radio 24/7 en decideret iværksætter kanal med stor succes….) men ham her, Anikas svoger var min første gæst, naturligvis fordi jeg var uerfaren i hvordan jeg gjorde, så jeg tog dem ind jeg kendte.

Da jeg talte med ham i sidste uge, sagde han “Jeg skylder dig jo også en Deirdre-Ann…… du hjalp jo mig engang….” Jeg var ved at TUDE af taknemmelighed over at han sagde dét!!!!! Han behøver slet ikke ansætte mig nu, bare det at han anerkendte mig for at havde hjulpet ham for 8 år siden er nok for mig! Jeg er ALDRIG FØR blevet anerkendt for noget jeg har gjort og du kan slet ikke drømme dig til hvor mange mennesker jeg hjælper på et dagligt eller ugentligt basis – jeg er så hjælpsom at jeg nogle gange er ved at brække mig over mig selv! Men jeg kan ikke lade være med at være sød, selv ved mennesker som slet slet SLET ikke fortjener et smil, en venlig gestus eller min tid. Det er bare det som falder mig mest naturligt – og jeg hører bare aldrig noget igen den anden vej….udover når min Mor forsøger at snigløbe mig ved at sige at hun vil betale for min ferie og jeg sidder og ser ud som en kylling der er faldet i vandet, forvirret og forundret……

Jeg syntes jo selv det er mega mega vigtigt at tage til den jobsamtale og få jobbet, det er kun et lager job, timelønnet (110 kr i timen) men bare det at der er NOGEN som tænker jeg kan bruges til NOGET – det er så skønt at tænke på, men det er også noget som gør at jeg græder lige nu, for hvorfor er det at ingen ser mig som potentiel til noget? Jeg har ingen som venter derhjemme, ingen mand, ingen børn, ingen børnenes første eller tiende sygedag, jeg har ingenting, bare mig og mine to hænder og mit gode hoved og min hårdtarbejdende sjæl og alligevel er der ingen arbejdsgiver som tænker “Dét udnytter jeg simpelthen i mit firma” og så former de mig til verdens bedste og mest hårdtarbejdende medarbejder…..

Jeg fik afslag på at gøre rent på Crown Hotel i Århus, afslaget fra Oldfruen Ruth lød på “at jeg ikke havde nok rengøringserfaring….” dén sætning lader vi lige stå et øjeblik…….. hvad har jeg egentlig lavet siden jeg gik på HHx og gjorde rent i Risskov? Hvad lavede jeg egentlig i Spanien? Og jow, alt det her stod i min ansøgning. Jeg ringede før jeg søgte jobbet, jeg sendte en email, jeg søgte jobbet, jeg rykkede for svar 3 gange og så fik jeg en afslags email.

Nå men mens min Mor er her på mit skod værelse, siger hun så at “Far og jeg har talt om”…. og så ved man bare at der kommer noget træls….. men Far og Mor har talt om, at de vil give mig 10.000 kr og så må jeg se og få vasket de sorte tanker jeg har i mit hoved/sind ud, så jeg kan få et normalt liv. Tak.

Jeg vil gerne have pengene og jeg vil gerne coaches eller til hypnotisør som er dét jeg kikker på i øjeblikket, da min coach ikke har tid mere (åbenbart) og efter at jeg talte med hende i telefonen (min coach altså) i februar, blev jeg rigtig ked af nogle ting hun sagde som jeg slet ikke syntes med alt min åbensindethed var berettiget. Men jeg vil ikke igennem det jeg var igennem da jeg lige afsluttede HHx eller var ved at afslutte HHx.

Jeg følte ikke jeg hang rigtig sammen efter jeg kom hjem fra USA, så jeg fik fat i en psykolog – som var mega elendig. Den ene gang jeg var der, sad jeg og græd og var ked af det, næste gang havde jeg lige fået 13 i et eller andet fag og var naturligvis høj og så sagde hun at hun ikke syntes jeg havde behov for en psykolog mere og jeg følte mig så dum, fordi jeg var glad – for jeg havde jo netop brug for hjælp! Jeg var jo bare glad lige dér og den dag, men jeg havde jo brug for hjælp til at håndtere livet generelt, også på de dage hvor jeg ikke fik 13 i karakter. Nå men hver gang jeg var dér, så stod jeg på gaden når domkirken slog hel, ergo fik jeg aldrig en hel time selv om jeg betalte for en. Min Mor havde lovet at hun ville betale for psykologen, så jeg gik hver gang hjem med girokortet med en knude i maven, for ville Mor nu også betale det? Ville hun betale til tiden? Det var ting som lå mig meget på sinde og hver gang ville Mor gerne høre hvad jeg havde talt med psykologen om………. hvis jeg kunne fortælle min Mor dét, ville jeg jo slet ikke havde brug for at gå hos en psykolog!

Det var ren krydsforhør når jeg kom hjem, det var så forfærdeligt – så jeg gik i banken og tog et mega lån i min gård og brugte efterfølgende knap 100.000 kr på at gå til psykolog, fordi det offentlige ikke vil hjælpe en som jeg, en som ikke har nogen diagnoser, en som bare er snot forvirret og møg forkælet og som ejer en gård!!

Jeg vil ikke igennem det samme igen og derfor skal Far og Mor heller ikke betale for at jeg skal have hjælp.

Næste ting Mor sagde var at jeg burde tage mit løbetøj på og løbe, så jeg kunne få nogle af mine tanker væk og ud – nu er det så bare sådan at jeg dels har ondt i mit venstre knæ efter min camino tur, jeg gik 64 km en dag og dét var lidt hårdt. Men dernæst så tror jeg selv, at jeg måske lider lidt af stress. Jeg ved ikke helt om en person som læser dette her vil skrige af grin eller være enig med mig, for hvis du spørger mine forældre, så er jeg bare lud doven – jeg laver ikke en skid og jeg er ikke iværksætter og jeg er ikke selvstændig og jeg laver faktisk bare ikke noget. Overhoved. Jeg VIDSTE godt inderst inde at det ville blive sådan at bo hjemme, uden en bil og uden et kontor. Jeg er bare her på værelset hver dag, hele tiden. Og jeg arbejder naturligvis, lige nu feks. er jeg ved at lave et Pitch Deck og så har jeg bestilt nogle flyers, fået dem lavet, designet, godkendt mv. Jeg har holdt møde med mine udviklere, holdt It manden i ørene for at han skal lave de ting vi har aftalt osv.

Men jeg kan mærke inden i, at jeg har sådan en konstant uro, noget som gør at jeg føler jeg hele tiden skal bevæge mig, for ellers arbejder jeg jo ikke – hvis jeg ikke bevæger mig, så er det fordi jeg er doven og er jeg doven arbejder jeg ikke. Det lyder måske fjollet når jeg skriver det men jeg kan mærke at denne her uro er inde i mig selv hele tiden, jeg kan slet ikke finde ro – og derfor kan jeg slet ikke overskue at løbe. Jeg er træt før jeg får løbetøjet på.

Jeg vil rigtig gerne holde mit vægttab fra Caminoen ved lige, men jeg kan ikke overskue at løbe, jeg kan kun overskue at arbejde på mit firma, fordi inde i mit hoved er der en stemme der siger: Hvis du giver op, er du ingenting – så jeg forsætter. Hver dag, hele tiden.

Mor siger også – det var en masse ting hun fik sagt – at hende og Far havde talt om at de gerne ville hjælpe mig til en bil – jeg er usikker på hvad det betyder, om det betyder at de vil betale for en bil eller om de vil lægge ud eller om de vil skrive under på leasing papir eller hvad, men de vil gerne hjælpe mig til en bil “men SÅ skal der også ligge en klar plan for dit liv” – som om jeg ikke allerede har en sådan plan? Min plan er simpel: Jeg vil arbejde hver evig eneste dag med mit firma, jeg vil bygge det op fra bunden og skab et sted, hvor alle kan få arbejde, uanset om du er veluddannet eller ej, om du skal bruge et fuldtidsjob eller deltidsjob eller bare et job til at betale for næste bytur. Jeg vil skabe en platform, et forum, et sted hvor der er plads til alle, også til sådan nogle som jeg.

Det tager bare tid og det koster penge og begge dele er en hamrende dårlig ide hvis du spørger mine forældre. Men når jeg fortæller andre om min idé syntes de den er god, genial endda….

Sagen er den når Far og Mor taler, så taler de bare. Der er såååååååååååååå enormt langt fra snak til handling hos dem – og jeg gider ikke selv betale for en bil, som de syntes jeg skal køre i. Jeg vil gerne betale for en bil, men jeg vil også selv have lov til at vælge hvilken bil det skal være. Det andet vil blive ligesom da jeg boede på Gården og selv skulle betale for ALT men min stemme, min indflydelse, det jeg skulle have sagt, var lige nul. Jeg havde ingenting at skulle have sagt. Plantede jeg roser, blev de gravet op. Hakkede jeg kanter på græsplænen fik jeg skæld ud. Vaskede jeg ikke redskaberne af, fik jeg skæld ud. Var min bil beskidt, fik jeg skæld ud. Malede jeg dørene hvide, fik jeg skæld ud – ALT hvad jeg foretog mig i mit liv, var forkert. Altid. Men jeg skulle alligevel betale for alting. Sådan bliver det aldrig igen.

Jeg har tjekket bus til jobsamtalen på onsdag, det ligger et godt stykke uden for byen, i et industriområde, så der kørere naturligvis ikke rigtig busser derud – i teorien behøver jeg en bil men jeg har ikke råd til at købe en og jeg er ikke økonomisk solvent nok til at kunne lease en (det har jeg jo prøvet uden synderlig held….) og jeg skal aldrig igen bede Far og Mor om hjælp – dét har jeg også prøvet, også uden synderlig meget held, faktisk venter jeg stadig på konkret svar nu her 5 måneder efter…

Jeg har også tjekket op på hvordan jeg kommer til Randers, først tog, så gå, så bus, så gå. Det bliver dyrt i transport fremover, offentlig transport er overhoved ikke billigt i Danmark, op i røven med dem som siger at vi skal bruge offentlig transport noget mere – det er hamrende svært at komme omkring fordi tiderne passer af helvede til og oven i det, så er det pisse dyrt!

På Fredag tjekker gæsten ud i min egen lejlighed og i min udlejningslejlighed, som TAK Hr. Gud, er mega meget lejet ud i øjeblikket – det er rigtig skønt for min økonomi, men ikke så godt for mit firma – men sådan er det, man kan ikke få både i pose og i sæk. Jeg gruer lidt for, når jeg får næste regning på mit site, den kommer nok i starten af Juni, hvor jeg også skal betale termin…..og jeg har ikke pengene…… ikke til både termin på min udlejningslejlighed og til at betale for sitet.

Jeg er godt nok blevet founded men det foregår på den måde at jeg selv skal lægge alle pengene ud selv først, og så sende regningerne ind og så får jeg (måske hvis de syntes regnskabet er godt nok) pengene retur. Det bliver så mega fucking hårdt at lægge alle de penge ud…..faktisk er det en rådden måde at blive founded på hvis du spørger mig. Jeg mener, hvis jeg kunne lægge pengene ud til at starte med, så ville jeg jo ikke mangle dem og så ville jeg jo ikke behøve founding.

Jeg har siddet her på mit værelse hele dagen, jeg var oppe kl. 04.00 og kørte ind på kræmmermarked, jeg havde brugt hele lørdag på at pakke i piskende regnvejr og når der var lidt ophold i regnen så blæste det. Jeg har 3 vejrapps og de 2 af dem sagde regn hele dagen og blæst 9m/s den sidste sagde bare blæst mellem 9m/s til 11 m/s. Jeg ved ikke hvad det er, men det blæser ret meget så det er nok en del.

Jeg kørte ind til byen med trailer og i Mors bil som jeg kun havde fået lov til at låne efter et mindre slagtilfælde fra Far fordi han skulle bruge bilen til alt muuuuligt lørdag og så ville jeg sådan blokere den…… jeg sagde så at jeg ikke tog på marked, men da vi kom til fredag sagde Far at han havde ombestemt sig og at jeg godt kunne låne bilen alligevel (sight!)

Da jeg kom derind, var det mega mørkt (no shit!) og det regnede helt vildt, jeg kunne høre regnen tromme på pressenningen på traileren og på bilens tag. Flagene stod lige ud i luften så meget blæste det. Jeg sad der til klokken var knap 7, så tog jeg en beslutning jeg aldrig har taget før, jeg kørte ud til mine forældres gård hvor jeg har mine ting opbevaret når jeg ikke er på marked og tippede det hele af igen, som om jeg havde været på marked. Så ventede jeg en times tid i bilen og kørte herefter hjem til mine forældre og som en forræder sneg jeg mig ind og gik i seng igen. Da jeg vågnede fortalte jeg at marked var aflyst pga. dårligt vejr – det var det ikke og det ville aldrig blive aflyst – jeg fortalte også min Mor om min søsters sms hvor i hun spurgte om jeg ville med til Bali og så startede dagen ellers……

Klokken er nu 20.29 og jeg har lige spist to blødkogte æg som ikke var helt blødkogte, de var lidt vandet, en kop af min yndlingste som jeg heldigvis havde taget noget med af på Pilgrimsvandring og nu kan jeg så drikke te som føles lidt som “Home” mens jeg er her hvor det overhoved ikke føles som “Home” – jeg har også spist en skål med koldskål og kammerjunker. Det var hvad jeg kunne finde i køleskabet, mine forældre og min yngste lillebror sad i stuen og spiste kunne jeg høre.

Ulempen i dag, er at jeg har sovet for meget, så jeg kan ikke sove før sent i nat – og fordi jeg ikke er naturlig træt, sover jeg helt sikkert ikke særlig godt. I morgen, mandag har jeg igen et møde med mine udviklere og min ældste lillebror skal have sin kæreste med hjem for første gang og har bedt mig om ikke at være hjemme……. sødt ikk? Bare liiidt svært, for hvor skal jeg være hele dagen?? Jeg har ingen bil jeg kan campere i, jeg har ingen lejlighed….

Appropo lejlighed, en af de ting Mor og jeg skændtes om, er at Mor siger det er mit eget valg at jeg vil leje min lejlighed ud og dét har hun til dels ret i MEN hvis jeg fortalte mine forældre at jeg havde fået en bookning på 17.000 kr og sagt nej til at leje lejligheden ud, fordi jeg ikke ville bo hjemme, så ville der falde så mange tørre stikkende kommentar at jeg ville krympe mig af skyld inden i – så derfor lejet jeg den ud. Fordi jeg mangler pengene og fordi jeg ved at jeg ikke kan holde ud at høre for alt det jeg gør forkert.

Men jeg vidste også at jeg ikke kunne holde ud at bo hjemme, så jeg gik en camino som desværre blev afkortet, og nu sidder jeg her og høre for at jeg er fyldt med mørke tanker og at jeg skal lægge planer for mit liv og alt muligt andet – det korte af det lange er, det er ikke dét værd. Mit problem er bare at jeg er sådan et menneske som glemmer – jeg glemmer at folk er onde ved mig, jeg glemmer far og mors stikpiller (sådan da) og næste gang der kommer en god bookning, så tænker jeg penge frem for mit eget bedste og så opstår situationen igen…..

Jeg har virkelig brug for RO i mit liv kan jeg mærke, men jeg har også brug for penge – så hvad skal jeg dog gøre? Jeg havde liget få en ny seng i lejligheden efter at den anden var gået i stykker (igen) så min seng var helt ny og ingen andre end jeg havde sovet i den….. nu bor der en pige i lejligheden som spurgte om hendes kæreste måtte bo der i sammenlagt 6 dage, Mor sagde jeg skulle lade være med at være grådig og lade hende få kæreste til at bo der gratis når hun nu betale så meget, kæreste har så boet der næsten non stop siden hun flyttet ind….. 🙁

Jeg skal la være med at lytte til hvad andre siger, for så er der kun én jeg kan skælde ud og det er mig. Sådan som livet er nu, er der så mange som blander sig i mit liv og når tingene går galt vasker de hænderne på stribe og så sidder jeg dér og ærger mig over at jeg igen var svag.