Så kom dagen hvor jeg blev svine heldig og fandt et Bønnebord til storskrald – dog mangelde benene så i teorien er det ikke et bord men en bordplade formet som en bønne eller en nyre, afhængig af øjene der ser på det.
– men optimisten Deirdre-Ann er ikke til at kue, dæleme om det ikke er et BORD!

Så jeg skrev optimistisk til Bønnebords firmaet og fik svar tilbage at man godt kan købe nye løse ben til 200 kr pr. ben. Fedt!! Jeg gik straks igang med at undersøge hvilken ben der skulle på et sådan bord, da jeg til min store undren opdager at der kun er 3 ben på et Bønnebord men mit Bønnebord har 4 ben…. og er det så egentlig et Bønnebord??

Efter at jeg fik rengjort bordet (bordpladen) og skruet hylden nedenunder korrekt fast med en umbraco nøgle, gik jeg på Google for at finde ud af hvad det egentlig er jeg har fundet…

 

Og ved du hvad? For første gang i mit liv, gav mine google skills ingen resultat! Jeg er ellers ret god til at søge, IT Manden lærte mig hvordan du kan tilføje ord og udelade ord i din søgning og på den måde få søgt helt ned i de små mørke kroge af the world wide web (man skal dog som fodnote huske, at det ikke er alt hvad man søger efter, som man egentlig gerne vil kende svaret på….. så visse ting, skal forblive ikke-googlet!)

Så pt. har jeg en 99% intakt bordplade i min stue (bordpladen fik et mikro hak da jeg lagde det ind på bagsædet af min bil, fordi kanten ramte sikkerhedsselen…..fuck og lort 🤦🏼‍♀️) og søger ben….. 4 stk. that is.

Jeg har skrevet til Bønnemanden og spurgt om de engang lavede borde med 4 ben….. og så må vi se hvad han siger. Der er ingen mærker under bordet, overhoved! Udover et klistermærke hvor der står “Made in Denmark” men det er der jo så meget der er.

Og så kom dagen også, hvor jeg må konkludere: At købe mega dyre sko, ikke er garanti for god komfort!!

Gør det ondt? JA GU FANDEN I SHIT GØR DET SÅ!!!

 

Kommer jeg til at gå med lukket sko inden Oktober? Højst sandsynligvis ikke! Det sorte? Det er skoens læder som har smittet af og sat sig ind i min hæl, som smerter mere end jeg kan tænke mig til – det gjorde ond helt om i numsen!

Og ja mine hæle er ulækre og tørre og jeg har beskidte fødder – men de var rene og indsmurt i lækker crem i morges. Nu er de tørret ud og det sorte/brune er læderet der har smittet af, det roser er mit hud der er blottet og det løse, ja det er huden der hænger i laser.

Jeg har ALDRIG – end ikke da jeg gik 64 km på én dag, haft sådanne fødder! Ikke på nogen af mine 3 lange lange Caminoer har jeg haft vabler der så sådan her ud – faktisk gik mine fødder fra at gøre lidt ondt, til at eksplodere – jeg tror ligesom vable stadiet blev sprunget over.

Så Kære Sofie Schnoor og dine dyre sko: 🖕🏻

Her i sommer har jeg faktisk gået og rost mig selv for, at mine hæle og “skavkanten” over selve hælen, ikke er tyk og rød og arret som den er på RIGTIG mange piger. Jeg har virkelig kunnet se her i sommer, hvor mange der har gået i forkerte sko og fået en hel bule bagpå – jeg er en Birkenstock elsker og mine fødder er, udover deres skævhed og lige nu manglende ud og indtørret overhud, altid rigtig rigtig pæne.

Det svider så massivt meget at jeg end ikke kan komme creme på – jeg må se om jeg kan sove, på trods af at det stikker i foden og helt op til knæet og så må jeg se om jeg kan få fødderne vasket lige så forsigtigt i morgen……..SMERTE er en straf!!

Dagen oprand også, hvor jeg fik sendt 3 pakker af 2 kg pr. pak afsted til USA.

2 til min veninde Vibeke som bor i Arizona. Hun bliver 40 år i Oktober og skrev end ikke en sms til mig på min Fødselsdag. Hun var min bedste veninde på HHx og flyttede kort efter vi blev studenter, tilbage til USA og er aldrig kommet hjem igen. I forsommeren skrev hun og spurgte om jeg havde nogle billeder af os fra 90’erne, jeg har taget lang tid om at finde dem frem men nu er de fundet og efter lidt skriven frem og tilbage med hendes amerikanske mand, har jeg fyldt en kasse og en konvelut med slik – fordi det er billigere at sende 4 kg i hver sin pakke af 2 kg end at sende 4 kg sammen…..typisk PostDanmark nu Nord 🤦🏼‍♀️

Jeg fik også sendt 2 kg afsted til Texas, denne gang ikke til min bror men til min gl. lærerinde som havde fødselsdag i Fredags, hvor jeg ringede og ønskede hende tillykke. Det var hende og hendes mand jeg boede hos da jeg var i USA i November 2016 og deres hus brandte ned Juleaftensnat i 2016, så hun mangler alle mulige nips – en dag fandt jeg nogle gamle glasruder med malerier på, lidt ligesom i en kirke. Bortset fra at det her var 4 af de der små små firkanter som er inde i de store ruder, dem samler hun på og jeg fik 4 stk til 10 kr – jeg har iøvrigt aldrig set sådan nogen før, så det var lidt pudsigt at falde over dem her i DK.

Det var DYRT at dels købe slik og fylde kasserne med og dels at sende dem – da jeg gik ud fra posthuset med mit humpende ben, som gjorde SÅ ondt at jeg tog en taxi (!!!) hjem, tænkte jeg på, hvor meget jeg egentlig gør for andre, og hvor lidt jeg får igen. Ingen af dem jeg har sendt pakker til i 2018 har sendt én eneste lille bitte tanke til mig, da jeg blev 40 år. Ikke ene eneste af dem jeg har sendt pakker til i 2018 har skrevet en sms til mig og sagt tak.

Jeg burde nok føle mig komplet dum og som en mega jubelnar, men at tænke på hvor stor glæde en pakke fra Danmark bringer andre mennesker og hvor stor en glæde en pakke bare generelt bringer, gør at jeg kan retfærdiggøre mit økonomiske forbrug og folks glemsomhed/ligegyldighed.

Når jeg nogle gange tænker på, hvor mange søder mails, smser osv. jeg sender til folk – og hvor forbavsende få eller prøv med ingen (!) jeg får igen, så napper det også, selv om jeg igen med min hjerne, naturligvis kan retfærdiggøre at folk ikke husker mig……. min hjerne kan jo retfærdiggøre ALT.

Sidst jeg fik en sød mail, var fra min Psykiater-Lærling og før det…….. ja det var vist også hende der sendte mig et svar på en mail og før dét? Pas…..

(min hæl gør SÅ ondt at bare dynen strejfer såret, så svider det!!!)

Dagen i dag blev også dagen hvor Mor ringede, mens jeg stod i Bilka og byttede tampax……der var tilbud på dem i sidste uge og jeg hamstrede. Men jeg kom til at købe 2 x super pakker og 1 x regular i stedet for 3 x regular. Der kan simpelthen ikke med alt mulig magisk power, vær en super tampax i mig.

Jeg tog den ikke, fordi jeg stod midt i en byttesituation (og ca. 10 min. før, havde jeg siddet på Bilkas mega mega fucking nasty toiletter og følt hvordan mine tarme forrådte mig og min krop ferbrilsk forsøgte at holde på mine indre organer) og da jeg  ringede tilbage 2 min. efter (jeg tjekkede på telefonen, det var nøjagtig 2 min. efter) tog Mor den ikke.

Jeg tog chancen og kørte hjem og sagde hej til Ella og Mor – Mor passede min lille niece fordi min Svigerinde var til 8 ugers undersøgelse. Har jeg forresten fortalt at hun blev FYRET i fredags?? Jeg trode simpelthen ikke man fyrede kvinder på barsel, men jow, hun blev fyret fredag eftermiddag, mindre end 1,5 måned efter at hun gik på barsel med de bedste resultater nogensinde.

Nå men altså, Mor og jeg og Ella var alene i måske en time, så kom min svigerinde og så kørte jeg. Mor nævnte ikke én eneste gang det mega møgfald jeg fik sidste Mandag eller det faktum at de havde låst sig ind i min lejlighed eller det faktum at de total ignoreret mig i Lørdags eller det faktum at jeg åbenbart var PINLIG fordi jeg først nu, som 40 årig, fortæller dem om min -Gudfar og Gården – hvilket jeg i teorien ALDRIG NOGENSINDE havde planlagt at fortælle dem.

Jeg skulle SÅ MEGET havde lyttet til mig selv og min mavefornemmelse!!

 

KÆMPE NOTE TIL MIG SELV:

ALDRIG BETRO HEMMELIGHEDER TIL ANDRE.

ALDRIG!

 

Jeg ved jeg er en lort at hører på, når jeg skriver som jeg nu gør – men er du gal hvor har jeg skældt ud på min Psykiater-Lærling mange mange MANGE GNAGE -faktisk så mange gange at det er helt pinligt, for hun kan jo ikke gøre for hvordan mine forældre reagere, men jeg ville sådan ønske at jeg ikke havde ladet mig overtale til at overveje at fortælle dem det og at jeg ikke en dag var kommet til at tale over mig.

Først tror de ikke på mig, så er jeg pinlig – hvad mon det næste bliver?

Her er forresten et par billeder af de Hyacintglas jeg købte i tirsdags på min loppetur. Chatollet er det enest jeg har arvet eter min ELSKEDE Mormor, billede kommer fra Anikas forældre, den dag de smed en masse ting ud og jeg kørte i pendulfart og samlede tingene sammen og tjente kassen, der lå det her billede, malede på en papirspose inden i en ramme. Jeg købte en indramning af det hos “Rammen” på Clemensbro og nu hænger det så fint her. De små glas er nogen som der har været min Farfars og de passer perfekt til fyrfadslys.

Ananassen i gul glas er statsfrugten (symbolet) for byen Charlston i USA og en gave fra min gl. lærerinde. Den symbolisere venskab og håb (gul er håbets farve, i hvertfald i USA) og kaklen er en Caminopil, som en dag skal smedes ind i mit badeværelse når jeg får et.

Alt i alt, et hjørne jeg ELSKER men som både min Mor og min Søster syntes er forfærdeligt i min lejlighed.

Så selv om i dag var endnu en lorte dag – hvor jeg iøvrigt vågnede op med forkølelsessår på BÅDE indersiden og ydersiden af min underlæbe – noget der er kommet efter jeg lagde mig til at sove kl. 02.00 i nat….. og til jeg stod op kl. 09.00 – så var der også én god ting ved dagen – og den får du her.

I dag var sidste dag, der blev solgt Kolonihaver i en af de 3 haveforeninger jeg står til at kunne få en have i – og selv om jeg ikke har råd til en, koster det ikke noget at kikke. Fra 17.00 til 18.00 er haverne og husene som er til salg, åben så man kan gå ind og kikke. Og det gjorde jeg. Det ene sted fik jeg et æble af en sød gammel mand. Det smagte himmelsk!

 

P.S: I Søndags fik jeg faktisk delt ca. 500 flyers ud på Fedet i Risskov, hvor min gl. chef bor. Jeg sprang dog hendes postkasse over.