Efter nogle – for mig – følelsesmæssige dage, har jeg valgt at undlade at fortælle mine forældre at jeg ikke er taget på kontoret (de vil alligevel ikke kunne forstå det og vil sikkert bare mene at jeg pjækker og ikke laver en dyt) men i stedet for er kørt ind i min elskede lille bitte lejlighed i hjertet af Århus med udsigt til Rådhuset, her sidder jeg og forkæler mig selv på den måde jeg aller aller helst vil forkæles på; alene tid, ro, 26 minutters søvn på Morfars gl. sofa, varme på radiatoren, en lækker salat spist af mit elskede Mågestel og så arbejder jeg med nøjagtig det samme som jeg ville have lavet hvis jeg var på kontoret; min Innobooster plan, så jeg (forhåbentlig) kan få noget mere founding i mit lille firma.

Når jeg forkæler mig selv med alenetid, Mågestel og sund mad.

I går aftes så jeg et program på Tv2 Østjylland der hed “Sporerne fra Barndommen” eller noget i den retning, det handlede bla. om senfølger fra seksuelle overgreb i barn og ungdommen. Ordet “senfølger” har jeg aldrig stød på før og jeg vil til enhver tid mene at jeg er et ret litterært belæst menneske, som sluger alt tekst jeg kan komme i nærheden af.

Du kan – hvis du orker og har lyst – se indslaget her http://www.tv2oj.dk/artikel/281984:Syddjurs–Solveig-kaemper-med-senfOelger-af-overgreb-i-barndommen

Det som jeg bed så meget mærke i, var nogle af de ting hun bla. siger ca. midt i programmet og i slutningen, om at have kontrol, om at hun kan flippe total ud over at tingene ikke står korrekt i køleskabet for så mister hun overblikket og for hende er det virkelig vigtigt at have overblik, at ha styr på visse ting i livet, fordi hun aldrig rigtig føler at hun har 100% kontrol. Hun fortalt også om hvordan hun havde behov for at ankomme til ting før det hele starter så hun kan danne sig et overblik og føle sig tryg.

Det var total spot on det hun sagde. Virkelig mærkeligt at høre andre mennesker sidde og sige de ting jeg tænker og de ting som folk peger på mig og siger (eller tænker) “Du er total mærkelig!!” og nu ved jeg pludselig at der ER ANDRE mennesker i verden, som er ligesom jeg – ergo er jeg ikke mærkelig eller måske jeg er mærkelig men jeg er ikke alene om at være mærkelig.

Tankevækkende pludselig ikke at være forkert……

Nogle af de ting hun også sagde var at hun elskede at låse dørerne efter sig, hun elskede at have nøgler og kunne låse og lukke og føle sig tryg – hvis du bare vidste hvor mange gange OM DAGEN jeg får skæld ud derhjemme for at jeg altid lukker og låser hoveddøren i stedet for bare at lukke den!

Jeg har sindssygt mange nøgler i mit nøglebundt og jeg elsker nøgleringe (selv om min yndlings nøglering netop er gået i stykker, det var en rød lædersnor med et hjerte i enden hvorpå der stod Danmark – den købte jeg til mig selv da jeg flyttede til Spanien for at bo med It manden. Spanien er skønt og jeg vil gerne tilbage, men Danmark er mit hjemland, helt ind i hjertekullen)

Der var bare så mange mange ting som denne her dame sagde, som gjore at jeg til enhver tid ville påstå at hun havde læst mine tanker hvis ikke det var fordi jeg ikke kendte hende og aldrig har set hende før eller hørt om hende før.

Måske det også er derfor det var så vigtigt for mig at komme ned og se min Gudfar i kapellet, for at se at han virkelig var død død? Jeg har ikke været på kirkegården siden, men overvejer om jeg skal tage derud her omkring 1. December hvor det er ét år siden han døde – jeg har jo betalt for stenen i sin tid, da min Gudmor døde, nu er der nok kommet navn på, hans navn. Jeg har ikke lyst til at tage noget med og lægge, fordi folk kan jo komme til at tro at jeg lægger en blomst eller en krans eller tænder et lys for ham og dét gør jeg ikke. Aldrig. Hvis jeg gjorde det, ville jeg gøre det for min Gudmor, men da de jo ligger sammen nu, er det svært at vide (for andre) hvem jeg tænder hvad for.

Jeg kikkede på mit lår i går aftes, jeg kan ikke se omridset af det mega blå mærke jeg fik 1. December 2014, da jeg faldt på cafeen i Silkeborg hvor jeg var sammen med Anika. For mig har det en symbolsk betydning, han er væk, død og borte og det er et blå mærke også. Tuché!

Jeg er gået fra at tænke på at skide på min Gudfars grav – tanken er stadig i mit hoved og det er stadig en sjov tanke, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det nu. Nu når jeg er kommet så langt i mine tanker, så har jeg ingen behov for at håne ham mere, ikke i øjeblikket.

I programmet i går, kunne jeg høre hvor i sin “process” damen var – og det frydet mig (hvor ondskabsfuldt det end lyder) at hører at jeg er længere i min process og jeg har ikke fået professionel hjælp siden jeg gik til psykolog i ca. 2001 og blev færdig som coach i 2010. Jeg vælger at tro at det er fordi jeg er et stærkere menneske inden i, end jeg umiddelbart selv ved og bestemt stærkere end andre tror og ved og føler.

Men stadig var det helt absurt fantatisk at høre et andet menneske sige ting som er 100% til punkt og prikke de samme mønstre jeg lever efter – og folk syntes jeg er TOP MÆRKELIG!!!! Virkelig mærkelig – hvis der blev lavet en rundspørgelse på, hvilket ord folk ville bruge på mig, ville Mærkelig stå som #1

– men JEG ved nu at der findes andre mennesker, med uddannelse, børn, kærester, blod i deres åre og ilt i deres lunger, som lever og trækker vejret og går på den samme jord som jeg, der tænker NØJAGTIG DET SAMME som jeg på visse punkter!

Hvor mange andre mennesker kan sige det samme?