SKREVET MANDAG D. 30. APRIL

Lørdag pakkede jeg markedsting, kørte ind og fik parkeret lige ved Marked (TAK Hr. Gud for optimale parkeringsmuligheder!) og så gik jeg hjem. Jeg var SÅ træt at jeg næsten ikke magtede at slæbe mine fødder hjem.

Min lejlighed var bombet efter at jeg havde haft min hund i under 24 timer. Hår over alt og rod – så jeg kæmpede med mine sidste kræfter og fik ryddet op, støvsuget og gjort badeværelset og de fleste overflader rene. OG pakket min giga printer væk i skabet. Faktisk er den nok ikke stor, det er nok nærmere min lejlighed der er lille, men hvor var det dejligt at få den VÆK!!

Da klokken ikke var ret mange, gik jeg i bad og vaskede hår (jeg sprang køkkenet over) og så i seng. Klokken 07.30 søndag morgen trasked jeg på marked og begyndte at pakke ud – dog glemte jeg at putte solcreme på, så dét betaler Frøken Rudolph så for i dag 🤦🏼‍♀️ men alt i alt var det en dejlig markedsdag. Jeg fik solgt for knap 2600 Kr, hvilket betyder at jeg på 2 x Søndage i April har tjent næsten 6000 Kroner på at sælge ting jeg aldrig vil savne igen.

Det er mega mega MEGA tiltrængt til min økonomi!! Feks. har jeg læst at når jeg lider af BMS, så har forskning vist fra Mayo Clinick i Cleavland (Ohio, USA) en af verdens førende klinikker, at rigelig med D vitaminer, forøger optagelsen af Calcium i kroppen og dén kombination kan have en positiv virkning på ca. 80% af alle tilfælde. Så i dag gik jeg i Naturhelsekostbutikken og købte D-Vitaminer med Calcium og Magnesium. Pris: 298 Kr.

Hvor skulle jeg lige få 298 Kroner fra, hvis jeg ikke havde været på marked? Jeg har ikke penge til regninger her til den første, før jeg får lejeindtægter – og ironisk nok kommer lejeindtægter ikke samtidig med regningerne, Gud forbyde hvis de to nu kunne følges ad…. Jeg skal også have købt flere antidepressive piller, én pakke piller som rækker til ca. 30 dage, koster mig næsten 1000 Kr, jeg burde købe dem i denne uge men på Onsdag skal jeg til medicin samtale på Psykiatrisk Hospital. Jeg vil ikke gå ud og købe medicin nu, før jeg ved hvad de gør ved mine piller – jeg frygter i mit hjertekul at de sætter mig op, både fordi medicin i min optik er lig med sygdom men også fordi der er så forfærdelig mange bivirkninger og så er der også omkostningerne….. ingene af delene noget jeg kan overskue.

Da jeg startede på medicin, sagde de at jeg skulle regne med at være på medicin i 2 år. Da jeg kom til Januar 2018 tænkte jeg inden i “Woop Woop kun 12 måneder igen på medicin….” og nu står jeg så til at skulle sættes op…… inkl. en forlængelse i den anden ende og hvor længe skal jeg så være syg? Forever?

I går aftes, efter marked, var jeg SÅ træt, en hel dag på fødderne, helt bogstavelig talt. Jeg stod op fra klokken 07.00 til jeg satte mig i bilen klokken 16.15 for at kørere ud og læsse det hele af igen (tømme bil og trailer = giga fucking arbejde!) Jeg var SÅ senge-sove-klar men måtte lige hjem til mine forældre først og være med til at fejre min ældste lillebrors Fødselsdag. Han blev 26 år. Jeg gav ham og kæresten et gavekort til Gorms Pizzza (købt online med minimal fysisk efford) og spiste virkelig meget mad, fordi jeg ikke havde fået andet end en bolle med tunsalat på klokken 07.00 mens jeg gik over til marked.

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte i seng – det eneste jeg foretog mig først, var at børste tænder, vaske hænder (tiltrængt, specielt mine negle…addd) og så putte creme i mit ansigt. For selv om jeg havde sat faktor 50 solcreme frem, så glemte jeg at få det på. Gæst hvem der ligner en fucking hummer?? En hummer MED solbriller på 🤦🏼‍♀️

TIRSDAG D. 1. MAj 2018

I går sad jeg hele dagen på min flade og arbejdet, jeg er så bagefter og jeg er så træt – og min dag blev ikke bedre af at min ret badass kvindelige mentor, som i sin tid selv kontaktede mig og tilbød at være min mentor, skrev sådan her til mig i går

“Hej XXXX

Helt fin beslutning omkring xxxx. Det har ikke været det forløb jeg havde håbet på for dig og så er det ok at trække stikket.

Du skal kun bruge tid på det du mener kan bidrage til fremdrift.

Jeg skal nok have dig i tankerne her i Kbh men også i andet regi. Måske er det noget helt andet du skal fokuserer på eks. om din eksisterende platform og kunde/medarbejder gruppe og dit koncept i det hele taget kan bruges til andet en xxxxx på bagkant af xxxxx…..

Jeg vender retur når noget spændende viser sig men tøv ikke med at tage fat i mig hvis du mener jeg kan hjælpe med noget.

Kh XXXX“

Med andre ord, min Mentor tænker nu også at mit koncept er super, men ikke har en chance for at overleve og at jeg nok burde se mig om efter noget andet at bruge min platform, kunder, medarbejder osv. til.

Det bliver virkelig sværere og sværere for mig at blive ved med at tænke og tro på, at det bare er de andre der ikke har set lyset endnu, at jeg har fat i den rigtige ende….

Men, tænk lige på det sådan her: Hver gang et mikrobryggeri slår dørene op, måske ikke så massivt nu men se bare for 5 år siden eller 3 år siden, ingen af de her bryggerier sad og sagde til hinanden “Århhh hvad, Carlsberg, Unibrew, Royal mv. er alle SÅ STORE og de er allesammen på Børsen, vi klare den nok ikke, vi må nok lukke, vi bliver nok aldrig til noget….” dét er da en total dårlig holdning at have!!!

Hver gang et Hotel slår dørene op, så tænker de da ikke: “Århhh Arp Hansen og Comwell og alle de andre er så store, så jeg kan nok ikke…..” Hvis pigerne bag Hotel Guldsmeden havde tænkt sådan da de åbnede deres første hotel i Guldsmedgade i 8000 Århus C i år 2000 ca. (jeg arbejdet på turistinformationen dengang og var til en mega spændene rundvisning dernede) så havde de da aldrig nogensinde ever været hvor de er i dag, med flere hoteller rundt om i Danmark.

Mit koncept hjælper dem der falder igennem systemet, feks. ligesom jeg selv, der i Marts fik 38 Kr i sygedagpenge og i April fik 85 kr. Grunden er at “systemet” vores elskede velværdsstat, kikker på mit 2016 regnskab og da jeg startede firmaet op i August 2015, så er det jo idioti at kikke på 2016 regnskabet. Men altså, min arbejdsindsats er 38 kroner værd……

Så jeg søgte om supplerende kontanthjælp (tror jeg det hed) efter råd fra damen på sygedagpenge kontoret. Jeg kom ind til en dame, som startede med at ignorere min fremstrakte hånd, da jeg ville hilse på hende. Så begyndte hun at fortælle at hun kun var socialrådgiver men at det at være selvstændig var som at bygge en vase, det vidste hun ALT OM, for hun havde hjulpet mange mange iværksættere. Først var den smal forneden (her skal du lige se Jytte med brune rygerrynker i sit pensionistklare ansigt, sidde og forme en vase i luften i sit kaosagtige offentlige kontor) og så vokser den sig størrer og til sidst ud til siderne (kanten af vasen… 🤦🏼‍♀️) og dét er jo HELT KLART FOR ENHVER at mit firma, er vokset sig ALT FOR STORT og ALT FOR SUCCESFULD og på dén baggrund kan jeg ikke få supplerende kontanthjælp – og dét skal du så lige krydre med at jeg jo har OVERSKUD hver måned!!!!!

Næææe du, Kapitalister som jeg kan ikke få kontakthjælp hos Jytte og dét er hun jo den helt rigtige til at beslutte og træffe valg omkring. Helt sikkert den bedste man kunne komme ind til. Ingen forklaringer, intet regnskab, INTET kan ændre RynkeJyttes holdninger. Hun har trods alt være Socialrådigver siden FØR jeg var født, faktisk. Bum.

At et overskud pr. måned feks. kan være på 2000 kr og at de 2000 kr, selv som udbetalt løn til mig, jo ikke ville dække feks. en husleje, er jo total TOTAL underordnet – og det faktum at et firma har brug for at have feks. 5000 Kr på firmakontoen, sådan at regningenre næste måned, også kan betales, i tilfælde af at indtægterne svigter, er jo også HELT HELT UDE I HAMPEN!!

Deirdre-Ann what the fucking fuck were you thinking?? How could you be so riddiculas stupid in your damped fucked brain to even for a minut think that you could be elgible for any sort of financial help??!! Utterly basketcase!!

Now go out, prostitute yourself, be on a fleamarket for 8 hours standing + 6 hours packing/unpacking, collect bottles and sell things you really need, do whatever it takes and pay your goddamn taxes!!! Bitch!!!

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere. Det er nøjagtig som da alt med gården ramlede. Jeg var Kapitalisten der forsøgte at knuse den stakkels lille lejere. Jeg var den dårlige, den dumme, den forkerte – jeg stod med alt det økonomiske, jeg stod for skud i medierne, jeg tog imod tæsk i kulissen, jeg stod for oprydningen og jeg stod (og står) for den økonomiske efterslæbsbyrde.
– og nu har Jytte gjort det helt klart for mig, at sådanne mennesker som jeg, ikke kan komme og få noget fra det offentlige, når jeg faktisk lever som blommen i et æg.

Hvis jeg springer ud fra en bro i dag, så lægger jeg Jyttes navn i min lomme og håber at hun må lide resten af sit liv. Tænk engang at man kan give mennesker der helt ydmyg og vitterlig på deres knæ, som sidste aller aller sidste udvej, kommer og spørger om hjælp, bare for en periode, ikke for livet, bare for en kort pause, et slags helle fra livet en stund, sådan en behandlig? Jeg er virkelig måløs.

Og dét er jo endnu en grund til at der er brug for et socialøkonomisk projekt som mit firma – men ak, den Sociale Kapitalfond investere kun i virksomheder der har et overskud på over 25. millioner – i hvilket tilfælde jeg vil mene at man så ikke nødvendigivs havde brug for økonomisk hjælp.

Om 3,5 time har jeg fornøjelsen af at sidde i stolen foran min Psykiater-Lærling. Allerede inden jeg sætter mig, vil jeg ligne en der har grædt de sidste 24 timer. Herefter vil jeg græde noget mere, måske hulke, måske vil snot løbe ud af min næste mens jeg diskret forsøger at hive det ind gennem næsten og synke den salte subsistens inde i min mund.

Og hun vil med alt sin magt og alle sine evner forsøge at få mig til at se, at livet har så meget at byde på, så mange smukke facetter som jeg skal vælge at leve for og det eneste min hjerne kan tænke på, er at hun tager fejl – for hun har aldrig prøvet at stå hvor jeg står. Hun har penge til regningerne og hun behøver ikke at sidde og ignorere sin netbank og bare vente på at sms’erne og brevene fra banken tikker ind, hun har opbakning til dét hun brander for, hun har nået flere af sine livsmål. Hun kan sove om natten og hun har både veninder og kollegaer og børn.

Jeg har intet. Jeg er intet. Og selv om jeg i mange mange år har vidst at jeg intet havde, så har det faktisk været til at leve med. Man lærer jo at leve med hvad man har og drømme er jo gratis. Straks værrer er det, når jeg efterhånden dagligt bliver mindet om at jeg intet er, intet kan forlange, ingen magt har, ingen gennemslagskraft – og ingen fremtid har. Dét er hårdt og dét slår tænder ud. Måske ikke fysisk tænder, for jeg har alle mine og der er ingen huller i dem, men jeg har en mund der er ét stort flammehav næsten 100% af tiden, både når jeg sover og når jeg er vågen.

Mine led gør ondt, mit syn svigter, min hjerne svigter, min hukommelse er næsten i bund og jeg er kronisk træt. Og Velfærds Danmark don’t give a flying fuck.