Findes der egentlig et ord som hedder Arbejdsomhed? Måske, jeg ved det ikke men i dag har jeg været rigtig produktiv (igen) og knoklede derudaf – jeg er altid super arbejdsom men på magisk vis gør jeg de forkerte ting, de forkerte tiltag, for jeg har aldrig penge nok, selv om jeg lige nu, har flere penge end jeg har haft i årevis.

Jeg bor jo hjemme og betaler ingenting for noget, udover mine forsikringer, benzin på bilen og mobiltelefon – og ja så har jeg jo udgifter på lejligheden som er skadet mens lejligheden i Spanien løber rundt helt uden at jeg behøver at bekymre mig om den. Dét er mega skønt.

Men jeg lovede jo billeder af mit kortslutningsprojekt – så here goes.

I går måtte jeg opgive at få kassen her sat fast i vægen, da mine forældres boremaskine var tom for strøm på batteriet.. .

Så først slukktede jeg for strømmen, pillede hætterne af, tog kassen ud, forborede hullerne, ind med rawplugs, på med kassen mens ledningerne blev lirket igennem hullerne.

På med hætterne igen, folde ledningerne sammen….

Og så på med låget. Vola – gammel grim el radiatore væk og nu ser det sådan her ud 🙂

Mit næste projekt koster 300 kr. 2 borde købt via Facebook

150 kr for dette her, det skal slibes og olieres og “fødderne” skal pudses op. Hvis jeg ikke selv gider ha det, kan jeg altid sælge det igen og tjene på det. Pice of pie, sådanne borde er i høj kurs.

Sådan et bord er også i høj kurs – fordi flettet er intakt. Dog tror jeg ikke det er teak, jeg tror det er en spåndplade eller hmm finner eller hvad man nu brugte i gl. dage men det skal nok blive fint når jeg er færdig med det.

Messing fødder og flet bund.

Før Brasso og knofedt.

Efter Brasso og knofedt

Jeg var et smut ude på mine forældres går for at finde noget værktøj – jeg er ved at blive sindssyg over at jeg ikke kan finde noget nogen steder – jeg mangler SÅ MEGET mit eget sted!! Nå men jeg blev sulten og købte mig en kartoffelspegepølse og en pakke rugbrød – men da jeg ikke kunne finde en kniv måtte jeg bide af pølsen – mens jeg var ved at finde rugbrøddet frem, lagede jeg pølsen….. det var IKKE med vilje men jeg så det med det samme da jeg lagde den fra mig og SÅ flækket jeg af grin mens jeg sad alene på Gårdspladsen på mine forældres gård…… HUMOR på højt plan!

God mad – er det egentlig ikke tankevækkende hvor godt mad eller madpakker smage når man er på tur? Ude i det fri? I love it.

Min Camino bog er jo ankommet, kan ikke huske om jeg fik lagt et billede ind af den, men den er ankommet og jeg vil SÅÅÅÅÅ GERNE AFSTED som i lige NU men der er bare (som altid) SÅ mange løse ender at jeg ikke lige kan se hvordan jeg skulle kunne tage væk i en måned eller mere afhængig af hvor lang tid det tager mig at gå i normalt tempo, en rute på 1000 km eller måske mere…

Jeg har søgt et par job og i går var jeg så “heldig” at sidde som Nr. 1 i køen til det her firma hvor jeg har søgt job som tekstforfatter – jeg sad som Nr. 1 i køen i – hold fast – 1 time og 6 minutter før jeg gav op. Latterligt ikk?

Fitness pigerne har heller ikke vend tilbage – faktisk har jeg 9 ansøgninger ude og ikke én er vendt tilbage.

Hvor er folk bare generelt fesne og meget lidt serviceminded og opmærksom på deres eget omdømme ud af til, når jeg starter mit eget firma, vil jeg ALDRIG være sådan, end ikke over for de kunder jeg kunne brække mig over!

Så lige nu, ja lige nu må jeg nok pakke mine drømme om frihedens grus under mine sko væk og forsøge at trække alting i langdrag, så jeg kan få sparet flere penge op – når der er ro på økonomisiden, så er alting nemmere (syntes jeg)

Jeg kan mærke at det er godt for mig (og dejligt) at få dages oplevelser og tanker skrevet ned og ud men jeg kan også mærke at jeg savner en at dele ting med – jeg kan jo altid ringe til It manden, men det er ikke det samme og der er jo en grund til at vi er ex-kærester. Feks. ringer han aldrig til mig, ergo savner han mig ikke – hvilket jo også er rigtig godt at han ikk gør, nu da vi ikke er kærester men det sucks når ens venner ikke husker på en.

Jeg savner en at tale med, fysisk – det behøver ikke være en kæreste, faktisk skal det helst ikke være en kæreste for jeg tror ikke jeg får en sådan igen. Jeg kan mærke at jeg føler mig snydt på kæreste fronten, det var ikke så sjovt og skønt og fantastisk at ha en kæreste som jeg troede. Og mit ønske om at få tosomheden igen, er ikke så stort at jeg er parat til at gå på kompromi igen. Jeg ser ikke i den nærmeste fremtid, hvis nogensinde – at jeg får så stor en lyst til tosomheden at jeg er parat til at give slip på min frihed igen.

Aldrig har jeg følt mig så bundet og indelukket som mens jeg var kærester med It manden – eller det passer ikke helt for det følte jeg også da jeg boede på gården, bare på en anden måde, men for mig var forholdet til it manden alt for overvældene og en del af det overvældene lå i at vi altid ALTID var sammen og at jeg så ikke fik det ud af at være sammen med et andet menneske 24 timer i døgnet, som jeg havde regnet med, troet på og hørt om i årevis – ergo er et forhold noget opreklameret lort.

Hvis du spørger mig, så er det at være i et forhold det hårdeste arbejde jeg nogensinde har haft (og jeg har haft en del hårde job) og det der er dårligst betalt – jeg føler ikke den dag i dag at jeg har fået ret meget retur fra It manden, ikke af fysiske ting, det er slet ikke sådan jeg mener. Jeg mener at jeg ikke kunne føle ham, føle at han ville MIG – og det på trods af at jeg kæmpede hver evig eneste dag i 3,5 år. Hver dag.

Oven i det, har jeg jo også mistede min bedste Radioven – så jeg er virkelig low på drenge-venne-fronten og dét kan jeg mærke og dét savner jeg.

Men hvor finder man venner i en alder af 36,9 år?