(ironi kan forekomme)

Lad mig starte med at beskrive de sidste 24 timer, så får du et jævnt godt indtryk af hvordan mit liv er. Læg venligst mærke til, at trods ironi, er intet af det som jeg skriver fiktion, opfundet, opdigtet eller på anden måde i strid med sandheden.

I går aftes ved ca. denne tid (23.47) sad jeg og opdateret salgsannoncer på dba.dk og Facebook Markedsplads. Jeg solgte for 1000 Kr brugte storskraldsting i går (onsdag), hvilket bringer mig frem til i dag, torsdag. Og nedenfor er mine stikord for dagen.

Sove Sove – jeg skulle op senest kl. 09.00, så jeg kunne få vasket og ordnet mine kuldsorte fødder, komme i bad og prøve at være pæn til resten af dagen. Jeg formået at snooze til klokken var 11.27. Ét snooze er 8 minutter….
Det gjorde fysisk ondt når jeg forsøgte at åbne øjenene og efterhånden som tiden gik, skar jeg flere og flere ting af min to-do-liste for dagen.

Tatoveres – jeg skulle over og have tegnet mine fodtattoveringer op, hvilket minder mig om at jeg stadig ikke har undersøgt hvordan tatovering staves, altså om det er med ét eller to t’er eller ét eller to o’er eller begge dele. Fuck it.

Hæve Penge – men som sidst, havde jeg glemt at hæve penge (de tager kun kontanter) mest af alt fordi jeg ikke vidste hvad det ville koste. Og så fordi jeg stormede ud af døren, som rådhusuret slog 12.00, hvilket var der min tatoveringsaftale startede – jeg er IKKE en person som kommer forsent. Men det gjorde jeg så, alligevel….. Og jeg fucking kampsvedte!!

Lukke Gæst ind – da jeg var færdig, gik jeg hjem. I modsætning til sidst, hvor det ikke gjorde ondt (så vidt jeg huskede) gjorde det lidt ondt da han tatoveret midten af hjertet. Nå men hjem og tisse af og pga. den enorme mængde smser/notifikationer jeg fik fra Airbnb på min telefon mens jeg blev tatoveret, måtte jeg åbne min computer. Gæsterne som skulle komme i min udlejningslejighed har skiftet ankomst tidspunkt ca. 4 gange, hvilket stresser mig max!! De ville gerne at vi skiftede fra Airbnbs platform til sms’er på telefonen. Jeg er IKKE til smser på telefonen, for læser man det med småt, så dækker Airbnbs forsikring ikke nødvendigvis, hvis du tager kommunikationen udenfor deres platform – paranoide mig læser altid det med småt.

Købe Gave til Gæst – så jeg gik mod min udlejningslejlighed og købte på vejen 2 kolde dåseøl og satte på bordet til deres ankomst. Det er et par, som skal til Northside, som løber af staben lige nu. Jeg kan hører musikken tydeligt her i min lejlighed, mens filmen “Transporter 2” kører over skærmen. Uden lyd. Gæsterne ankom, jeg viste dem hvor de kunne parkere gratis og så gik jeg. Havde egentlig foreslået min søster at hun kunne leje sin p-plads ud til dem, da hun jo ikke bruger den lige pt. Hun skal nemlig føde på onsdag, men det var hun ikke interesseret i.

Gå hjem – så gik jeg hjem igen.

Tisse af – og ja, fik tisset af igen. Jeg har en blærer som en peanuts og jeg tisser hele tiden. Sådan er det åbenbart at være fed, man sveder og man tisser helt vildt meget. Nåe ja og så fik jeg pakket min taske, med en renseribon og et kort der skal byttes.

Skifte vasketøj – og så i kælderen og skifte vasketøj rundt. Maskinen er nærmest kronisk optaget i øjeblikket. Nogle er ved at flytte, de skal være ude 1. Juli og jeg tænker at de ligesom vasker ALT lige fra rullemadras til vinterjakker og tørrertumbler det, fordi det er gratis i ejerforeningen.

Hente bøger – og så travet jeg i kampheden over til en bogbutik og hentede 2 bøger som jeg købte da jeg googlede min Nye Behandler. I hendes afhandling stoder til aller sidst, at man kunne læse mere om emnet “Borderline” i den og den bog. Og da jeg faktisk fandt hendes afhandling interessant og rigtig gerne vil vide mere om min(e) diagnoser, gik jeg ind på nettet og bestilte dem. Nærrige jeg, købte dem med levering i en bogbutik, så jeg sparede portoen. Det betød så at smsen jeg skulle bruge til afhentelse, først kom da jeg sad i toget på vej til København for at rejse til Spanien. Fuck.

Bytte Postkort – men jeg fik hentede bøgerne, byttet postkortet og fik 24 kr. retur.

Betale øl – så gik jeg ud af bogbutikken og i fuld trav mod en spiritus butik, hvorfra vi i den bestyrelse jeg sidder i, altid plejer at få en bestyrelsesgave fra. I år valgte manden der ejer butikken dog at holde lukket, den dag jeg kom for at hente de forudbestilte gaveæsker. Flot ikke? Men dem gik jeg så op og hentede i dag. Og betalte 2500 kr. Meningen var at jeg ville gå over og aflevere bonerne med det samme, så jeg kunne få pengene returneret, men min søster var til Jordmoder og vi havde aftalt at spise sammen.

Betale rense af jakke – på vejen tilbage fra betalingen af øllene (gaveæskerne) hentede jeg min lillebros jakke på rejseri, hvor den blev indleveret længe før jeg tog til Spanien men ingen havde hented den.

Hente bil – så hentede jeg min bil og kørte 200 meter (max) for at hente øllene, som blev læsset ind i min bil og dækket til med et tæppe. Der kan de så stå indtil i morgen, hvor jeg skal hjælpe den afgået formand med at ordne mailen i ejerforeningen, som han på magisk vis har fucked op, fordi han insisterede på at gøre det selv…. så nu sidder jeg med pøllearbejdet med at sortere i 1,5 års mails og putte dem i relevanter mapper, så den nye bestyrelse kan finde ud af hvad der er op og ned. Nice…

Parkere – og så ud i myldertiden og finde en p-plads igen. Dog var Hr. Gud sød ved mig og gav mig en endnu bedre plads end før. Nice. Og tak.

Sætte Lak flaske – da jeg steg ud af bilen, tog jeg en lak flaske med mig, som jeg har solgt. Køberen ville komme 15.30 og jeg kunne se på uret at jeg ikke kunne nå at være hjemme inden da, så jeg satte den i portåbningen og gav ham koden. Lakflaske = 200 Kr.

Hente Juice Pack – netop da jeg står ude foran porten og har sat flasken og taget dette billede og sendt til kunden, får jeg en sms fra min søster, der spørger om jeg vil tage en juice pack med (eksternet batteri til opladning af feks. en iphone der feks. er løbet tør for strøm) – så op af trapperne til 2. sal igen, hente juice pack og ned af trapperne igen og så i fuld galop til åen.

Gå på Cafe – her ventede jeg på min søster, der som altid kom forsent. Hun havde været ved jordemoder og så ved egen læge. Hun har åbenbart og desværre, fået Graviditets diabetes.
Vi spist og hyggede os faktisk ret meget og jeg drak 2 x store Grimberger Blanch øl. Fordi, det var det jeg havde lyst til og jeg havde følt mig max presset de sidste par dage.

Gennem Maren Smedes Gyde – efter vi havde spist, gik vi i Magasin og osede. Jeg var truth be told, en smuld fuld og hvis det ikke var fordi min søster ville give mig en lektion omkring mine alkoholvaner, ville jeg gerne vide og jeg virker fuld når jeg føler mig fuld eller om det blot er en følelse jeg har. Jeg er selv i tvivl. Nå men bagefter ville min søster op i Rømershus, så vi gik op af gaden mod Rømershus, men på halvvejen stoppede min søster og sagde at hun simpelthen ikke orkede at gå op af bakke (mikro stigning af strøget) men fair nok, hun er max gravid, så vi satte os på en bænk og hvilede os. Og så konkluderet min søster at hun ville cykle hjem (uden hjelm….jeg gider end ikke nævne det med ord hvor ÅNDSSVAGT det er)

McDonalds – jeg gik direkte over i Marens Smedes Gyde som lå foran os hvor vi sad og gik på McDonalds som ligger mellem Lille torv og Store Torv. Jeg ville have en cola light men min indre alkoholiske sukkertrængende sjæl, endte med at købe en McFlurry med smarties – som jeg så lagde mærke til, ikke havde samme fine skarpe farver som rigtige smarties. Prøv liiiige at læg mærke til det næste gang du spiser en!

Regn – da jeg går ud af McDonalds sidder der nogle ret unge drenge ude foran, de er ca. 12 år gamle og de snakker om at NU kommer skybruddet! Jeg kikker op mens jeg spiser min is og går og griner lidt af drengenes kommentar (man skulle nok havde været der)

Dame der vinker – da jeg næsten er ved hjørnet af det som engang var Unibank, står der en rigtig flot dame med langt hår foran mig og vinker og smiler og kikker direkte på mig, som om hun vil have kontakt til mig. Men det er ikke sådan et lille diskret vink – det er begge hænder op over hoved, lidt let hoppen på stedet og et smil der skriger glæde til hele verden – jeg var naturligvis godt klar over at det ikke er pivstive Ann med 3 x diagnoser og en McFlurry hun var begejstret for at se, så jeg vender mig om, for at se hvilket menneske det er, som kvinden her er ved at eksplodere over at se…

Psykolog med den stille stemme – Og som en ironisk karmaknytnæve vender jeg mig om og gør mig klar til at kikke bagud ned på Store Torv, da jeg til min lige delt rædselg og lige delt overraskelse, ser at min gl. Psykolog fra Enhed for Selvmordsforbyggelse, hende med den stille stemme, går
L I G E BAGVED mig. Som i nøjagtig lige bagved mig. Hun går så tæt på mig, at jeg kunne se hendes ørenringe!! Fuck mig hvordan er det muligt?? De to kvinder smider sig i hinandens arme og knuger hinanden helt vildt. Min tidligere psykologs ansigt er min retning og jeg kommer til at stoppe op i max 2-3 sek. af bare ren overraskelse og så skræk – og jeg nærmest stormer afsted!!

Gå hjemad – Tænk engang hvis jeg nu bliver beskyldt for at stalke hende?!! At følge efter hende, at jeg på en eller anden måde har gjort mig skyldig i at jeg gik lige dér….

Salling – jeg var helt rundtosset og overvejet at gå på min yndlingsbar og drikke mig hammer hammer tæske fuld, men i stedet for ombestemte jeg mig fordi jeg kunne mærke jeg var så ufattelig træt at jeg bare måtte sove – og at sove på en bar, er ikke på min tjekliste.

Frøsnappere – så ind i Salling og købe Frøsnappere, som her i Jylland ikke er med råcreme som de er i København. Her er de med pinaktost. Nammenam.

Gå hjemad – så hjemad igen.

7/11 – I 7/11 køber jeg 6 sodavand. 2 Coca Colaer. I øjeblikket kører de en juni kampange hvor der er navne på sodavandene. Jeg har købt én med min søsters navn på og en hvorpå der står Mor. Min søster drikker kun Coca Cola. Min plan er at hun skal have den med hendes navn på først og så vil jeg sætte den hvorpå der står “mor” ved siden af (på venstre side) sådan at der kommer til at stå “Mor XX” Dét syntes jeg selv er lidt sødt og nu har jeg ledt og ledt i flere dage efter netop dét ret populære navn og ja Mor flasken er åbenbart også populær – men lige dér stod de begge ved siden af hinanden, som et glimt fra Hr. Gud om at han ikke hader mig SÅ meget alligevel…. Der er tilbud (i øjeblikket) på 3 x sodavand for 40 kr (tror jeg) så jeg købte 4 cola light og 2 coca colaer og ja så lige 4 chokoladefrøer.

Smse Kunstmaleren – jeg havde egentlig en aftale med Kunstmaleren, hvis søster også er Psykiater på Psykiatrisk Hospital. Jeg smset ham og skrev “Too drunk to meet up”

Gå hjemad – og så gik jeg resten af vejen hjem.

Skifte vasketøj – ned i kælderen. Skifte vasketøj og fik hængt min elskede denimjakke op. Den er blevet skyllet meget let, efter at Ella kastede op på den i bilen den anden dag – ikke klamt opkast men vandopkast. Hun havde suset rundt som en gal og så drukket en kæmpe portion vand, lige inden vi skulle kører – og så vupti, kom hun til at gylpe det hele op og ned på gulvet i bilen hvor min jakke lå. Jeg roste hende fordi hun var så dygtig til at kaste op og aet hende mens hun sad og så lidt forvirret ud.

Nattøj på – så op i lejligheden, tisse af, og i nattøjet. Og så tog jeg fat i computeren og min dyne og lagde mig her på sofaen hvor jeg sidder endnu. Og lige inden jeg faldt i druk-søvn, lavede jeg de her små noter, så jeg ikke glemte min dag.

Sove – men SÅ kollapsede jeg også og sov med computeren på maven og mine indbundne tatoveret fødder i vindueskarmen. Ømt syn.

Vækkes af Kunstmaleren – Og dér lå jeg lige indtil Kunstmaleren stod i min opgang og ringede til mig. Hvordan han er kommet ind ved jeg ikke men han stod så hos underboen og bankede på. 7-9-13 havde jeg været i bad og taget mascara på og mit hår krøllede nogenlunde (en 5’er ud af 10) så da jeg åbnede døren i min langærmet mormor natkjole (uden trusser under…) lignede jeg måske ikke 100% pis.

Tale + Græde – Jeg har ikke set Kunstmaleren siden jeg fortalte ham hele sandheden om min Gudfar, Gården osv. Jeg ved ikke om han var berørt af det, jeg har svært ved at mærke følelser inde i mig selv. Jeg kan sagtens græde, men jeg føler mig ikke ked af det. Jeg kan også sagtens grine, men jeg føler ikke glæde. Det er meget mystisk og lyder sikkert også helt fucked når jeg forsøger at forklare det.
Men vi talte sammen og jeg viste ham de e-boks beskeder jeg havde fået fra min psykolog. Den ene var den jeg har vist tidligere i dette indlæg og som førte til den forfærdelige samtale med de 4 stikkende damer.

Jeg ringede i mandags og sagde “Ja tak” til at forsætte. Ikke fordi jeg har ét eneste gram tillid eller lyst til at se min Nye Behandler igen. Jeg skal VIRKELIG stramme mig an, for ikke at gå i hug og fortælle hende barnagtige og ondskabsfulde sandheder om hvad min mening er om hende og hendes typer. VIRKELIG STRAMME MIG AN!! Men jeg forsætter fordi jeg ikke har et alternativ og fordi jeg oprigtigt gerne vil være rask inden i – jeg vil SÅ GERNE passe ind i samfundet. Der er faktisk ikke noget jeg hellere vil end at passe ind i et jævnt parcelhuskvarter og få 2 3/4 barn og en halvskaldet mand med dad-boobs, hælrevner og skæve arbejdstider. Hvis jeg bare kunne prøve at være normal inden jeg dør, så tror jeg ikke jeg skal bede om mere. Så derfor forsætter jeg. Og det ringede jeg og fortalte mandag morgen og bad om at få besked om jeg skulle komme på Onsdag (i går) eller hvornår min næste session var. Damen i omstillingen bekræftede overfor mig at hun ville sørge for at jeg fik besked.
Og det fik jeg så tirsdag aften

Det jeg ikke fatter – og som jeg også sagde til Kunstmaleren – er at der står i brevet jeg fik forrig onsdag HVAD min terapi er og hvad den kommer til at bestå af og hvis jeg siger “ja” så er det dét og hverken mere eller mindre jeg kan forvente fremadrettet. Ergo tænker jeg at de har talt mig og min behandling igennem inden de sender mig brevet og dermed gjort sig klar hvad det er som de kan (og vil) tilbyde mig. Jeg havde feks. ønsket at få mere fokus på at få talt ud om alt det som er sket på Gården, før Gården og efter Gården. Jeg har brug for at få min nattesøvn igen, jeg har brug for at mine maridt forsvinder, jeg har brug for NOGEN at tale med som kan tåle at hører hvad jeg siger og hvad jeg fortæller. Ingen siden jeg stoppede hos min Psykiater-Lærling i Juli 2018 har haft lysten, modet og interessen i at hører mig fortælle og dét gør faktisk rigtig ondt. Det er som om min Nye Behandlers fokus kun er på konflikter med min familie og mine relationer til andre mennesker – dermed ikke sagt at de ikke også er vigtige og at det ikke er et sted jeg kunne lærer at blive et bedre menneske, men hvad nytter det at være god til at omgåes andre mennesker hvis jeg er ved at dø inden i? Jeg bliver ikke gammel – det kan jeg mærke mere og mere.
Nå, men så kommer der en sms, hvori det står at jeg IKKE skal komme onsdag, fordi min fremtidige terpi skal diskuteres torsdag……..eeeiiihmmmm WHAT THE FUCKING FUCK??

Vi talte og jeg græd så snot og tårer stod ud af alle huller i mit hoved. Jeg ved ikke hvad jeg lignede men jeg ved hvad jeg følte jeg lignede og dét er nok ikke et helt skævt image. Uagtet hvad der kan siges til at jeg sidder og taler med en gift mand, så var det virkelig dejligt. Dels fordi han er så stor som han er. Han er måske 2 meter høj og han er kraftigt bygget og han ligner den klippe jeg altid har søgt efter i mænd. En jeg kan stille mig bagved og som kan tage imod det væreste, så det hele ikke rammer mig. Han gav mig flere knus og aet mit (nybarberet) ben på en ikke-seksuel måde. Jeg sørgede for at holde mine ben samlet hele tiden, og natkjolen trukket langt ned, når jeg sad i sofaen med benene oppe omkring mig, så jeg ikke blottede de manglende trusser. Jeg er oprigtigt ikke interesseret. I ham eller andre mænd.

Og så gik han og jeg sidder her og modtager FB message beskeder fra der hvor jeg havde Ella i pleje, i den kennel hvor hun kommer fra. Det er et lesbisk par og siden at de fandt ud af at jeg (også) er psykisksyg og har Borderline, skriver de hele tiden for at hører hvordan jeg har det. Rigtig sødt men også rigtig belastende, fordi jeg ikke har lyst til at skrive med den ene når den anden ikke ved det eller nogen af dem for den sags skyld, efter den måde de har behandlet min lille hund på. Men når jeg skriver kortfattet retur får jeg en besked igen. Når jeg så skriver at jeg ikke har lyst til at skrive, så skriver de igen. Når jeg ignorer dem, så skriver de igen Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg kan lige se et lesbisk trekantdrama under opsejliing – og jeg er bare ikke til twat.

Kunstmaleren sagde, da jeg fortalte om min dag, om damen der vinkede og hvem hun skulle mødes med, at jeg skulle tænke sådan på det, at i det mindste gik jeg forrest, ergo kunne det aldrig være mig som stalkede min Psykolog med den stille stemme eller fulgte efter hende. Men nærmere omvendt. Dét var faktisk ret godt tænkt og noget jeg kunne bruge til noget, i stedet for en bagatalisering af mine følelser og en forklaring på hvor irrationelle de er (hvilket jeg jo på en måde godt ved, men dét ændre jo ikke på at det ER sådan jeg tænkte!)

Jeg fortalte ham også om at jeg var kommet til at ringe til min Psykiater-Lærling i ren sorg over ikke at kunne finde hoved eller hale i hvad jeg havde gjort, og at hun havde taget telefonen og hvor skyldig, forkert, dum og ondskabsfuld jeg følte mig, ved at ringe på hendes private nummer – også selv om det er en let-forklarlig fejl.

Han var sød og lyttede og gav mig nøjagtig den følelse af at nogen lyttede som jeg havde brug for. Jeg fortalte ham også om min plan om at forsætte i den behandling jeg blev tilbudt og så forsøge at tage et lån i min udlejningslejlighed, sådan at jeg kan tilkøbe mig yderlig behandling ved siden af. For jeg ved – uagtet hvor meget de kloge på Psykiatrisk Hospital siger noget andet – at jeg udover at tale om relationer OGSÅ har brug for at tale om alle de ting som gør ondt i mit hjerte, de ting som gør at jeg ved at jeg forbliver enlig resten af mine dage, de ting som gør at jeg ved at jeg aldrig kan elske og de ting som gør, at jeg ikke tror på at jeg er noget værd.

Jeg ved ikke hvor jeg finder den hjælp. Om det er hos en privatpraktiserende Psykolog eller Psykiater, men jeg ved at jeg må finde den hjælp, ellers bliver jeg virkelig ikke gammel og jeg får aldrig blåt hår. Og det væreste er, at jo mere jeg skriver dét jo mere rigtig føles det. Det er som om min sidste dag kommer tættere og tættere på, selv om jeg ikke kan se den selv og endnu. Men jeg kan mærke den. Det er som om luften pibler ud af mig som på en cykel i kælderen henover vinteren.