Hvor er det dog befriende at kunne skrive “Sidste…” af et eller andet! I dag startede min sidste menstruation i 2018, men tænk lige hvor fedt det ville være hvis det var min SIDSTE SIDSTE menstruation ever!!
Når den dag kommer, så vil jeg have haft menstruation et helt voksent og teenage liv uden at gøre brug af den til noget. Dvs. det har bare været en udgift og en irritation og et ubehag. Tak til naturen og evulationen for dén joke.
Det ville også være skønt hvis jeg feks. kunne skrive at i dag var sidste dag nogensinde, hvor jeg lægger mig til at sove kl. 16 fordi jeg er top smadret, for så at blive vækket kl. 20 af min lillebror der ringer for 8 gang i træk…..
– han ville så fortælle at han kommer hjem fra Texas i morgen d. 20 December og ikke som alle andre (inkl. jeg) troede, efter jul. Mor går helt amok når hun ser ham!! Det bliver så godt.
I går nat lå jeg vågen til klokken var over 02.00, så da uret ringede kl. 07.15, føltes det bogstavelig talt som om jeg fik fysisk tæsk på min krop. Jeg var SÅ TRÆT, at jeg næsten ikke kunne rumme mig selv – mine muskler og specielt min mund, gjorde fysisk – som i virkelig FYSISK ondt, men jeg kom ud af sengen, i tøjet og klokken 08.09 var jeg i gang med at gøre rent i den anden ende af byen, hos min kaos familie.
Bagefter kørte jeg over og hentede mine rengøringsting hos min søster, jeg gjorde færdig derovre i går aftes, men var på gåben og ville ikke smadre min krop ved at bærer taskerne med rengøringsprodukter hjem. Jeg er så øm i hele kroppen hele tiden, så jeg prøver at skåne den så meget som muligt – feks. er det grunden til at jeg ønsker mig en rygsæk (en smart en!!!) til jul, frem for en skuldertaske. Min krop kan ikke håndtere mere ulige vægt, hverken mentalt eller fysisk. Hver gang jeg har haft min computer taske over skulderen, har jeg ondt i kroppen næste dag, og da jeg ikke så godt kan stoppe med at tage min computer med mig, må jeg gøre noget andet…..en rygsæk.
Min Kranio Sakral dame har sagt det til mig i måske et år, men det er først nu jeg gør noget ved det. Tanken om en rygsæk er mig ret fjern, jeg har et billede inde i hoved af en flok skolebørn, en træls lærerinde på min folkeskole og bare generelt kiksede mennesker der går i bybillede med en kikset rygsæk…..det eneste tidspunkt jeg kan acceptere en rygsæk, er når man rejser eller hiker, men – som en sidste negativ ting i 2018, vil jeg droppe at være træt af rygsække og gå med en selv.
Jeg har købt adgang til én stor tv pakke henover julen, så jeg kan se mange forskellige film, jeg gjorde det for et par dage siden og jeg kan slet ikke finde ud af at have så mange kanaler. Kæft der er meget crap i tv!! 90% af kanalerne sender ikke noget jeg gider se, men det var billigere at købe en pakke end at blande kanalerne jeg ville have selv. Via en pakke, fik jeg så de kanaler jeg ønskede mig + 20 andre som ikke siger mig en dyt. -feks. er jeg ikke til svensk eller tysk tv. Just saying. At have familie i de (sprogmæssige) lande er nok.
Jeg har forsøgt at holde det løfte jeg gav til sygeplejersken på Det Lyserøde Hospital om at jeg skal spise 3 gange om dagen som minimum, men feks. i morges fik jeg ingen mad, fordi jeg bogstavelig talt væltede ud a døren. Bogstaveligtalt!! Bagefter kørte jeg hjem til Mor og Far, da jeg havde lovet at hjælpe med at handle ind til firmajulefrokosten.
– min krop kørte allerede på pumperne, så træt og udkørt var jeg.
Jeg var hjemme igen kl. 16 og gik direkte i seng. Skulle have mødtes med Jonas men jeg aflyste fordi jeg vitterlig ikke kunne holde mig oprejst, jeg sad i bilen mens jeg kørte og faldt mere og mere sammen. Sædevarmen, som i min bil går op af ryggen og ikke kun på numsen, varmede min ømme ryg og jeg længtes efter en cola light som en narkoman efter herion. Men jeg købte ingen fordi jeg tænkte at det var bedre at forsøge at drikke mindre cola light (hvorfor får jeg altid sådanne fucked tiltags ideer i min hjerne, på dage hvor jeg kunne patte en fustasie tør??)
Og ja, så begyndte mine søskende at ringe for at spørge om dit og dat og alt muligt og nu er klokken 22.21 og jeg er lysvågen og kan se frem til en dag i morgen, med lige så store søvnudfordringer som i dag….. fuck.
Gid dét er sidste gang jeg får vendt op og ned på døgnets rytme.