I dag er det søndag og i Fredags lavede jeg dette opslag her på bloggen https://deirdreannroberts.dk/fredag-2/ hvortil en læser, Veronika lagde denne kommentar
Nogle gange skriver jeg jo bare, ligesom jeg taler og tænker at alting er klart for alle der læser med, ligesom når jeg taler, så tænker jeg at alle jeg taler til og alle der læser med, ved nøjagtig hvad jeg mener – det er naturligvis ikke tilfældet, så her er lige en uddybelse.
Jeg har jo bollet Kunstmaleren et par gange her på det sidste – og ja Kunstmaleren er min ex kæreste og han er gift og har 3 børn – og nej jeg har ingen samvittighedskvaler og jeg har ingen dårlig samvittighed eller på nogen måder nogle skrupler over det faktum at jeg lader en gift mand stikke sin pik op i mig.
Sidste tirsdag havde Kunstmaleren sagt at han ville komme igen, til en sex date (med mig) i min lejlighed, men han brændte mig af. Fucking idiot – nok lægger jeg fisse til sex men jeg lægger ikke krop til at han kan behandle mig som han vil. Jeg blev mega indebrændt. Det gode er jo at jeg ikke kan ringe til ham, og derfor kan jeg heller ikke ringe og svine ham til.
I morgen er det mandag og jeg har en tid hos lægen kl. 09.30.
I dag var jeg med Anika og jeg nede på Tangkrogen i Århus og se den tyske udstilling med døde mennesker der er skåret i skiver. Det lyder makabert men seriøst, det var mere gross da jeg for mange år siden var med Milda, min veninde fra Lithavn, på den afdeling af hendes Lithavnske universitet hvor de gemmer misfostre, aborter, afskårne ben, sprængte ben osv.
Klokken er 21.42 og min søster er lige gået. Hun kom forbi med McDonalds. I morgen tager hun til Paris, så Bangladesh og så Istanbuhl med arbejdet.
Jeg har lige drukket en halv liter vand – flot ikk…. Jeg tænker alt ALT for meget på én person og jeg forstår ikke selv hvorfor. Jeg vil bare så gerne have closure men closure kan ikke tvinges igennem hvis den anden part ikke vil give det, nøjagtig som et skænderi ikke kan gøres godt igen hvis den anden halvdel ikke vil være venner igen, og på nøjagtig samme måde som en skilsmisse ikke kan ende godt, hvis den ene halvdel ikke vil.
Hvordan kommer jeg videre?
Jeg kender ikke den magiske formel og jeg vil ikke være kærester med personen, jeg vil bare gerne afslutte det. Det er svært at forklare, selv for mig selv, men jeg er ret overbevist om at hvis vi mødtes, talte sammen, så ville det give mig den ro i sinden jeg aldrig har fået.
Måske mit hoved er lidt fucked af at jeg har set Kunstmaleren? Jeg tror det ikke men på den anden side er det jo lidt det samme, jeg kunne aldrig få ham da jeg ville have ham og nu vil jeg under ingen omstændigheder have ham og han kan ikke få nok af mig. Med ham “den anden” er det ikke sådan, jeg vil ikke have ham – jeg kan heller ikke få ham, men jeg ved med mig selv at jeg ikke vil have ham. Han er ikke god for mig, han er sød, rigtig sød men han er ikke god for mig.
Sidst vi talte sammen fortalte han mig at hans ex-kæreste havde fået en ny kæreste og at hun havde været total urørelig siden de slog op men at han vidste at de en dag ville have sex igen. Efterfølgende slog det mig hvorfor hun har været så urørlig (udover at jeg tror hun er bi-polar eller borderline ud fra hans beskrivelse, total kukkuk) og det er fordi hun ved hun kan få ham, altså fordi hun ved han vil hende.
Den dag han giver op og ikke vil hende mere, den dag vil hun ham igen, uanset om hun har en kæreste eller ej. Det vil sige, får han en kæreste og annoncere det på FB, så skal du bare se hende komme rendene. I not only think so, I know so.
Og jeg skal virkelig lade være med at tænke på denne her person – også selv om vi taler så uendelig godt sammen. Jeg savner at fortælle ham om alt det jeg har set, tænkt, oplevet og hørt…….. men i teorien er det vel bare en ven jeg savner?
Hvor finder man nye venner, i en alder af 38 år, når man er selvstændig og ikke arbejder sammen med nogen?