Så er operationen overstået – min twat er en cyste mindre, og alting er godt, jeg er snart stram og fin igen. Jeg bløder næsten ikke og om 14 dage må jeg have sex igen, med kondom naturligvis.
Dét er dog blot en vejledning, altså ikke det med kondomen men det med sexen, altså hospitalet råder mig til at vente 14 dage men sagen er den at jeg har en dillerdate med Kunstmaleren på onsdag…… dén har jeg ligesom set frem til RET LÆNGE og jeg er RET trængende så what to do….. jeg har sagt han skal komme uanset hvad, jeg mener, han kan jo altid få lov til at slikke mig og så er der jo analsex…..OMG jeg bliver helt rundtosset i mit hoved af at tænke på analsex!!! Dét er SÅ længe siden jeg har fået det…..*drømmer salige drømme*
Selve operationen gik super, men jeg havde åbenbart svært ved at vågne op fra narkosen. Det tog dem mere end 35 minutter at få mig til at trække vejret selv igen og åbne øjene, jeg husker det ikke selv (naturligvis) men da jeg vågner var der ret mange mennesker i rummet og det første jeg husker var en sygeplejerske der lægger hånden på mit bryst og siger “Deirdre-Ann, du skal trække vejret nu….” jeg var meget meget langt væk…. jeg har lidt ond i halsen i dag og i går, fordi de har haft noget nede i halsen på mig, for at få mig til at trække vejret, det går nok snart over.
På torsdag skal jeg til København igen, Lita skal giftes – på en torsdag. Indbydelsen kom via sms….men jeg glæder mig helt vildt! Bagefter køre jeg til Sverige til min storebror og hilser på mine små lækre nevøer.
Lørdag køre jeg til Jylland igen.
Søndag flyver jeg til Spanien, sådan helt akut og hurtigt – Deutche Bank er ved at krakke og jeg har ALLE mine penge i Deutche Bank i Spanien! Fuck i helvede, jeg har ikke råd til flere kritiske situationern omhandlende min økonomi…..
Jeg har brug for en bank i Spanien, så jeg skal ned og have oprettet en ny konto inkl. netbank – det kan man ikke sådan liiige gøre via telefonen fra Danmark, så ned søndag, åbne konto mandag, flytte penge, flyve hjem onsdag. Bum.
Jeg har fået en advisor i mit firma, han har selv kontaktet mig og vi har haft et møde og så skulle jeg vende tilbage med om jeg syntes vi kunne få et samarbejde op og køre. Det syntes jeg og det sagde jeg til ham i Fredags.
Det som er så mærkeligt, og som jeg er MEGET FORSIGTIG med at fortælle nogen, fordi folk altid konkludere at “Deirdre-Ann har sådan en god fantasi!” eller “at jeg forestiller mig ting” bla bla bal…. er at jeg tror han har andre, ikke forretningsmæssige bagtanker med at kontakte mig….
Fakta er, at jeg lige fra starten af da jeg så ham på Linkedin efter den første mail hvor han blev præsenteret for mig, tænkte at “Han ser godt ud agtig” altså forstået på den måde, at alle de folk der har vist interesse i mig og mit firma er mænd (minus en kvinde) og de er alle sammen halvgamle, halvfede og heldumme.
Så kommer der ham her, han er slank, flot, har et imponerende cv og så er han – af ALLE startups i Danmark – interesseret i at hjælpe mig/min virksomhed……. dét alene fik mig til at tænke “Hmmmmmm….”
Nå, men jeg googlede ham for hårdt og kunne ikke finde noget snavs på ham, vi deler heller ikke nogen “venner” på Linkedin, så vi havde et møde i tirsdags.
Her hilste jeg på ham og måtte konkludere at billede på Linkedin gjorede ham lækre end han var – for i virkeligheden var han slet ikke lækker. Han har mega lange øjenvipper, som i sindssygt lange, de burde slet ikke sidde på en mand! Men de er også helt hvide og så har han børn og lugter langt væk af nyskilt og paracelhusejer = total turn off.
Under mødet siger han bla på et tidspunkt “bla bla bla…hvis jeg var din kæreste derhjemme, så havde du nok en liste med 27 punkter som jeg skulle opfylde……bla bla bla bla….” Det var et af de der irriterende øjeblikke hvor jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage i tiden og stikke ham den korrekte og velfortjente punchline – men jeg var 100% i business mode og derfor kom spørgsmålet bag på mig.
Da jeg talte med ham i fredags, sagde han bla “……. så kan vi holde nogle møder, hernede hos mig (aka på hans kontor) om aften og brainstorme…….bla bla bla….” NORMALT ville der jo overhoved ikke være noget galt i det han siger, for jeg har jo ikke et kontor vi kan mødes på, så det er helt naturligt at vi mødes hos ham. Det er også helt okay at han foreslår at vi mødes om aftnen, da vi jo begge to har alm. arbejde i løbet af dagen og hvis jeg tænker jeg har travlt, så har han nok dobbelt travlt, så aftnen er helt fint – MEN, nu er der jo det gyldne men – jeg har denne her lurende lille tanke i mit baghoved, en tanke som jeg håber kommer så mega meget til skamme i fremtiden, men ikke destomindre så er tanke der nu og her – er han ude på at se mig uden bukser på?
Jeg lagde så et dette opslag op på min Facebook i fredags
Lørdag morgen har jeg så en besked i min indbakke på Facebook fra Lotte (hende jeg var meget veninder med da jeg boede på Gården, hende som også var på medicin og som stadig er det i dag og nu har fået konstateret ADD) anyway hendes kæreste har engang haft et firma med ham som nu er min advisor og hun skriver noget i retningen af “OMG han er jo bare VILDT LÆKKER og ham har XXXX (hendes kæreste) haft firma med”
Og da jeg læste dét var det som om alle brikker faldt på plads i mit hoved…… ham her advisoren har et ret specielt efternavn, sådan et man ikke høre særlig tit og min hjerne kunne huske det men ikke sådan at jeg kunne huske noget da jeg googlede ham, men da jeg nu læste denne besked, SÅ huskede jeg ALT…..
Lad os spole tilbage til dengang jeg var kæreste med Kunstmaleren og Lotte datede sin nuværende kæreste. Han var venner med ham her som nu er min advisor. Vi taler ca. år 2000 eller 2001 eller 2002, altså mange mange år siden.
En dag kommer jeg gående henover en bro i Århus centrum, der er en laaang kø af biler så de køre stille, i snegle tempo. Det er sommer og jeg ser godt ud i min sommerkjole og mit helt sikkert meget lange blonde hår. Jeg er på vej over til Lotte i hendes lejlighed, ud for mig køre en bil mod mig i sneglefart, det er en åben bil, en cabriolet men ikke sådan en dyr satan, vist nok en Pegueot et eller andet med kaleche – jeg havde selv kikket på den da jeg flyttede ud på Gården men gad en ikke da jeg gerne ville have bagsæde, så jeg valgte Golfen i stedet for – i bilen sidder to unge fyre på ca. min alder. Den ene er mega smart og det er ham som køre bilen, den anden er Lottes kæreste som jeg syntes var mega sej og som jeg havde mødt for første gang et par uger før. Han er en It manden type, pæn men meeega rolig og meega neutral.
Jeg bliver helt glad fordi jeg kan genkende nogen og råber “Hej XXXX” – pudsigt nok har de to mænd samme fornavn og derfor vender de sig begge to om og kikker efter mig, mens de køre forbi. Jeg vinker helt sindssygt (som man nu gør når man 99% af tiden er alene og pludselig en varm sommerdag ser nogen man semi-kender og bliver helt glad og varm inden i) mens jeg vender mig om mod dem, som de køre forbi.
Ham den lækre (min nuværende Advisor) siger “Nå, hende kender jeg ikke men det var nok mig hun vinkede til, måske det var en jeg har prikket i weekenden…” Hvortil Lottes kæreste siger glad “Jeg kender hende, det var mig hun hilste på”
Hvorfor ved jeg at det var dét de snakkede om? Fordi Lotte efterfølgende fortalte det til mig, fordi ham den smart (min nuværende advisor) var blevet ret aflang i hoved over at en lækker pige havde vinket og hilst på den anden xxx (deres fælles navn) for dét var han ikke vant til – og da jeg nu engang ligger i top 3 af lækkerhedsskalaen var han nok heller ikke selv vant til at piger deroppe vinkede til ham – og da jeg jo så faktisk heller ikke vinkede til ham, blev han ret mopset.
Da Lotte skriver denne her besked til mig på Facebook, kommer alt muligt væltende ind – om hvordan ham her Advisoren efterfølgende inviteret Lotte med til alt muligt, hvis hun bare ville tage mig med – jeg kan ikke sige hvorfor jeg ikke ville med den dag i dag, men jeg kan huske at jeg syntes han blev mere og mere frastødende, denne her mand som jeg ALDRIG så igen, udover lige de der 3 sek. i bilen på broen en varm sommerdag, fordi han blev ved og ved og ved og VED med at invitere mig til ting – jeg tænker, uden at vide det, at jeg nok var blevet ret snerpet over at han havde omtalt mig som “en han havde prikket i weekenden” – men det er bare en gisning for jeg aner det ikke.
Nå fast forward til dagens Danmark, nu er han min advisor og jeg kan pludselig blive i tvivl om den historie han fortalte mig omkring hvorfor han udvalgte min virksomhed ud af 25 andre potentielle virksomheder er korrekt……? Udvalgte han i virkelighed min virksomhed fordi han gerne vil se mig uden bukser på? I så tilfælde har han lavet et dumt valg som jeg slet ikke er smigeret over og som aldrig kommer til at ske.
Eller er det bare MIG, Deirdre-Ann som er en paranoid dybt mærkelig pige som tror alle vil i bukserne på hende?
Jeg har vitterlig ikke et svar på ovenstående, men jeg har hele tiden tænkt at det dér efternavn sagde noget i mit hoved, men når jeg googlede ham kom der ingenting frem – fordi Lotte for fuck-sake ikke er på Linkedin og fordi hendes kæreste IKKE er connected til sin tidligere arbejdspartner på Linkedin (hvorfor mon, endte de med at blive uvenner??) og pga. den manglende connection, faldt de her brikker ikke på plads for mig, før Lørdag morgen….
Jeg har skrevet det her ned nu, lige her på min blog, sådan at jeg altid kan tilbage vise at det er noget jeg finder på – nogle gange, ret ofte faktisk skal jeg kæmpe for at få bevise at de ting jeg siger og gør, er korrekte. Dette er ikke noget jeg finder på, det er fakta – de ting jeg har skrevet er faktisk sket og da jeg kun har set ham advisoren én gang før aka den dag på broen for ca. 14-16 år siden i ca. 3-9 sek. havde jeg ikke en Kinamands chance for at genkende ham og få den information jeg nu har fået.
Jeg sidder pt. på McDonalds i Skanderborg ved Motorvejen og arbejder, jeg er ved at lægge tekst på min nye hjemmeside, så det kan komme på og blive testet og så til korrekturlæsning.
Fredag aften fik jeg en bookning kl. 23.30, fra en Gæst som ville tjekke ind Lørdag kl. 10.00 – jeg havde knap været opereret i 24 timer men penge kommer før alt andet, så jeg sagde ja tak og knoklede igennem fra kl. 06.00 for sagen er den, at Fredag kl. 08.00 tjekkede en Gæst ud af lejligheden, som havde boet der i 40 dage, ergo var der ret beskidt.
Jeg havde tænkt at jeg kunne vente med at gøre rent til i næste uge engang, da den næste Gæst først kommer d. 23. Oktober men pludselig havde jeg ca. 4 timer til at gøre rent – jeg klarede det naturligvis, men så var Gæsten forsinket og jeg gik derfor en tur i Bruuns Galleri og købte mig en ny mascara. Min søster var med – hun er helt rundt på gulvet fordi hendes veninde som blev gravid på samme tid, netop har født en rask søn (fredag) Mens jeg går derinde er der pludselig nogle som råber mit navn – på trappen ovenover mig står Anikas børn og vinker som små maniske dukker 🙂
– Walter var med dem.
Anika er i London med sin Mor og søstre. Det første Walter siger, da jeg får sagt til børnene “Uhhh mon Mor køber noget spændene med hjem fra London….” er “Ja, talte med hende i går og hun siger stolt at hun kun har brugt 200 (her laver han himmelvendte øjne) men det er jo 200 PUND!!!”
Jeg har så regnet om at med dagens kurs så er 200 pund fra torsdag til søndag jo ikke mere end ca. 1700 danske kroner….. taget i betragtning at min veninde er ejer og direktør i sit eget million virksomhed og at hun er på ferie med sin mor og søstre og at hun har 5 børn og en mand hun skal købe noget med hjem til, så vil jeg mene at 1700 kr er mega få penge at bruge……
Hvis jeg nogensinde EVER får en kæreste igen og han så overfor andre påpeger mit pengeforbrug, og jeg vel og mærke finder ud af det – så kan han fandeme sove på gulvet i en måned!! Jeg tjener fandeme mine egne penge!! Og det gør Anika også…….. mænd er such wankers!!!
Nu må jeg slutte, har åbenbart et møg kabel til min telefon som jeg køre netværk fra fordi wifi på McDonalds er lige så varmt som en by i Siberien = nul netværk og kablet vil ikke lade min telefon op, så den er på 18% og det betyder at jeg snart løber tør for net og for telefon – ergo må jeg vende snuden hjem mod mine forældre selv om jeg langt fra er moden til dét endnu. Savner savner S A V N E R mit eget hjem…..min hule……faktisk savner jeg den så meget at jeg er parat til at bede Kunstmaleren om ikke at komme, da jeg jo kan se at jeg faktisk ikke får tid til at nyde lejligheden før efter d. 13 Oktober…….dén tanke alene er et stressmoment!