Puha, hvor skal jeg starte?
Jeg er alene hjemme – hurrrraaaaaaaa!!!! – mine forældre er hjemme på Mors til noget fødselsdag, måske de kommer hjem i nat, måske de bliver at sove.
I går kørte jeg IT manden til Jelling Festival, i hans bil. Den står nu her hos os, i nat engang skal jeg hente ham til en fest ikke så langt herfra og så skal han sove hos os/mig i nat og i morgen kører han så hjem til sig selv igen.
Jeg har fjernet mit tøj fra den ekstra seng der står her på værelset, og lagt tøjet på gulvet, der er ligesom ikke andre steder jeg kan lægge det og så skal jeg lige ha fundet en dyne frem og noget sengetøj, så han kan sove når han engang kommer, eller rettere sigt når jeg henter ham. Han er sikkert piv vissen når jeg henter ham!
I tirsdags var jeg til Revisor i Frederikshavn, han VIRKER super kompetent og han VIRKEDE som om han respekteret mig – så det håber jeg er korrekt. Derudover var han 5000 kr billigere end min revisor fra sidste år, som udover at ha givet mig restskat trods mit fradrag fra Gården også har mig stående som kontanthjælpsmodtager (!!) på min forskudsopgørelse for 3 år i træk…. så hvis bare de ting kan blive fikset for halvdelen af prisen, ja så er vi da et rigtig godt stykke på vej!
Jeg må til Frederikshavn igen en dag, hvor jeg har mere tid, tror faktisk det er en utrolig smuk og skøn by. Jeg burde tage på ferie deroppe. |
Du ved du er på landet ved havet når der et et springvand med en jolle…. 🙂 |
På vej derop fik jeg en mega bookning på mine forældres lejlighed, hvor der har boet en dame i 2 måneder – der var ikke gjort rent og personen der bookede ville gerne ha lejligheden NU altså tirsdag fordi han sov på Zzzzzleep Hotel i Viby og var ved at dø ved tanken om at han skulle bo der i 2 måneder.
Dét kunne jeg ikke klare, så jeg lovet ham at han kunne få den Onsdag. Ja tak sagde han, jeg kommer kl. 07.00! Okay… jeg var tilbage i Århus kl. 19.30 og gjorde rent til kl. midnat, så hjem og sove og så op og gøre rent igen fra kl. 04.00 til kl. 07.00 hvor jeg lukket gæsten ind. Og dagen efter havde jeg så knap 36.000 kr på min konto for 2 måneders leje….ohh yes.
SENERE – faldt simpelthen i søvn da jeg skrev ovenstående!
Jeg vågnede i morges kl. ca. 04.00, da jeg havde ligget i knap en time stod jeg op og tog mine nye (grimme) løbesko på og løb en tur ned til Farfar og tilbage igen. Farfar ligger på Kirkegården, det tror jeg at jeg har nævnt før.
Da jeg kom tilbage lå jeg og blundet i en times tid, kunne ikke rigtig sove, så jeg gik i krig med at svare infomails (kl. 07.00 en LØRDAG MORGEN!) modtagerne må tænke jeg er sindssyg! Nå men så kørte Far og Mor i byen, jeg hoppede i bad, fik barberet hvad barberes skal, vasket hår og hængt vasketøj op, samlet en lampeskærm fra IKEA til Mor og så kørte jeg ellers ned i Far’s firma og så på de sølle rester af min elskede bil…..
I baggagerummet står de flyers som jeg skal dele ud, tog knap 3000 flyers med og herefter brugte jeg de næste 5 timer (minus 15 minutter) på at dele dem ud i Århus – hold nu KÆFT hvor er der mange mennesker som ikke tømmer deres postkasse og hvor har det været et pisse hårdt job at være postbud, dengang hvor man ikke havde postkasser i opgangen, hvilket mange så stadig ikke har (fucking lovbrydere!) Jeg har ikke så mange job på min liste over ting jeg ALDRIG vil arbejde med, men Postbud og Reklameomdeler er lige blevet tilføjet!!!
Heldigvis er der også nogle seriøst store ejendomme, med hundrede af postkasser, når man kommer ind i sådan en opgang, er det som juleaften! På få minutter kan man komme af med flere hundrede flyers….. nice!
Da jeg så kom hjem, ja så var jeg så træt at jeg knap kunne spise de ærter jeg havde købt til mig selv – af alle afgrøder på marken og i jorden er friske ærter det bedste! Og så kommer friske gulerrødder og så kommer blommer og stikkelsbær……yum yum!
Fandt forresten en stor fed levende grøn larve i den ene ærte men jeg var simpelthen SÅ TRÆT at jeg end ikke orkede at tage et billede af den – så er jeg træt skal jeg lige hilse og sige!
Mht. min elskede bil, så kogte den jo for min lillebror mens jeg var i Spanien, min Far kom så efterfølgende til at ødelægge Ekspantionsbeholderen. It manden fandt en ny hos en bilskrothandler og så fik jeg den skiftet men nu tror min Far også at topstykket (eller sådan noget) er gået en tur, så jeg må slet ikke kører i den før den er lavet og det kan den først blive i næste uge….. så det er rimelig heldigt at jeg har It mandens (dumme) bil mens han er til fest. Ellers havde jeg været total fucked her på landet alene….
Bilen er en Puma, en hmmm Ford Puma og da jeg ikke har så lange ben, går den i stå for mig hele tiden, selv om sædet er kørt HELT frem. Det er kun når jeg kører på motorvejen at det går godt, så skal jeg ikke skifte gear så meget men når jeg er i byen, så kikser det hele tiden. Jeg hopper og danser i bilen og er lige ved at gå i stå hele tiden – plus at den er latterlig stor at bakke med. Den er faktisk så dum at jeg er liiiiiige før jeg hellere vil tage bussen men også kun liiiiige før – men stadig, dét gør den dum!
I går aftes var jeg til fødselsdag hos min Tante, og der var min Kusine med, hun bor i København. Jeg har ikke haft så meget med hende at gøre men når vi snakker sammen er det bare SÅ HYGGELIGT. Da vi var små, var hun altid den stille og søde og pæne pige og jeg var hende der ALTID kom galt afsted, som altid blev beskidt og som aldrig kunne lege stille – eller det troede folk, men når man er sammen med mange søskende hele tiden, så bliver man nød til at lave larm for at blive set og hørt….. det betyder jo ikke nødvendigvis at jeg ikke kan lide stilhed. Ingen spurgte mig nogensinde om hvad jeg gerne ville – så vi var meget forskellige som børn.
Hun har forresten i mange mange år haft det vildeste crush på en af Normans’ venner som stadig er single i dag – de har end ikke knaldet (hvad jeg ved af) men hun syntes han er sååå sød…. jeg syntes han er sååååå tynd og overhoved IKKE min type. Han er sikkert rigtig rigtig sød og alt muligt, men jeg ville aldrig vende mig om efter ham. Plus at han taler så Københavnsk at jeg er lige ved at begynde at grine når han taler…. fuck det lyder sjovt!!!! (indsæt selv grinende smiley fra iphone emoji)
Hvis jeg talte mere med Norman, så ville jeg helt klart forsøge at køre dem sammen, altså hvis han var interesseret. Men det skader jo aldrig feks. at uhhhhh lige være samme sted med min Kusine som Norman med hans ven og så kunne jeg liste af 🙂 Men dét er bare tankedrømme – min kusine knalder i øvrigt en gift mand i “mellemtiden” altså indtil hun finder the one. Not my favorit thing to do men jeg dømmer ikke, jeg har bare mine egne meninger om utroskab.
Far og Mor har talt om at de vil låne mig penge til at købe en ny bil eller til at lease en ny bil, de syntes ikke det kan betale sig at putte flere penge i min bil sådan som den er nu. Hvis jeg er heldig kan jeg få den solgt og få lidt penge fra den men jeg kan godt mærke at Far og Mor syntes den skal væk – problemet er bare at jeg er ret sart når det kommer til biler.
Imens hele mit liv sejlede, så var den eneste ting som jeg kæmpede hårdest og mest indædt for, min bil. Min elskede Prinsesse Golf – jeg kæmpede og kæmpede og havde den i knap 17 år før den måtte dø. Og dét er fordi biler betyder rigtig meget for mig, det tror man måske ikke når man ser mig, men hvis man har en god bil, kan den holde hel livet og man kan bo i den hvis alt går i vasken.
Far og Mor syntes jeg skal lease en bil – allerede dér er jeg slukket. Jeg vil ikke leje min bil, jeg vil eje den. Hvis jeg lejer den kan den tages fra mig – hvis jeg ejer den kan ingen tage den fra mig.
Dernæst, så er alle de biler som der bliver leaset lige nu, ens. Dvs. du kan køre ind af en hvilken som helst vej i Danmark og se 10 af de samme biler – alle sammen i grå, hvid eller sort – ved siden af hinanden. Citroen C1, Up, Berlingo og alle mulige andre pølle biler og der er ikke én af den slags biler som jeg gerne vil ha. De har jo ingen sjæl, ingen hygge, ingen ingenting.
Hvis jeg skulle vælge en anden bil, så vil jeg gerne ha en rød Golf GTI igen, altså min anden var sort og det var fordi den var brugt men hvis jeg kunne vælge, ville jeg ha sådan en igen, bare i rød. Med anhængertræk naturligvis. Derefter er en Fiat500 Abath 595 (også i rød) på min liste
En sådan specefik model, ser sådan her ud – og jeg sværger, den kan stejle!! OMG hvor er det en drømmebil – men ak, i Spanien kunne jeg MÅSKE ha fået råd til den, i Danmark……. no way! Men jeg må gerne drømme, det ER nemlig gratis!
Det eneste jeg ikke kan lide ved dette billede, er at hjulkapslerne er forkerte, jeg vil ha Fiat kapsler og ikke Abath Kapsler. Ellers er den perfekt.
En Rød Golf GTI ser sådan her ud
Klart at en Golf er mest praktisk og rummelig men en Fiat er dæleme også skøn – en total egoist bil! Og det er jo netop det som er problemet med de små nye biler, der er ingen plads i dem! Hvor skal jeg gøre af alt mit markedsstuff? Hvordan skal jeg kunne kører rundt med alt det jeg altid har bag i bilen? Der er jo ingen baggagerum i dem – det er som om at alting skal være så lille og så økonomiske at der end ikke er plads til at man kan bruge den!
Men altså, ingen af ovenstående biler kan leases for penge jeg kan betale plus at jeg ikke bryder mig om at ha en månedelig betaling på noget jeg ikke er sikker på at jeg har råd til at beholde. Lige pt. er min økonomi i bedring – men det er jo kun fordi jeg bor hjemme – for god er den stadig ikke, dér er trods alt for lang vej endnu….
Hvis jeg nogensinde EVER får børn – hvilket jeg nok ikke gør – og gør jeg, så har jeg nok ikke nogen penge alligevel – MEN skulle jeg få børn og skulle jeg ha penge (nok) til en ny bil, så ville jeg gerne ha denne her stationcar agtige bil. Jeg er jo slet ikke til store biler, lange biler eller høje biler – for jeg er ikke så høj selv og bryder mig ikke om at skulle klatre ind i biler, som jeg feks. skal i min Far’s BMW X5’er og min Mor’s Mercedes er så lang at jeg ikke kan se hverken forenden eller bagenden – no me gusta!
Men men men, så i Spanien så jeg engang en bil som passede til mig – for der er jo også den ulempe at når man vipper baggagerummet op, altså åbner bagklappen, har du så nogensinde tænkt på, hvordan små mennesker får lukket lortet igen?? Jeg kan ikke nå 80% af alle bagsmækker på alle biler….. dét er jo utrolig upraktisk! Og dét er endnu en af grundene til at jeg er så utrolig kritisk når det kommer til biler – selv om jeg bare burde være ydmyg og taknemmelig for at jeg overhoved har en – hvilket jeg har, fordi jeg solgte Juletræer i pivfrostvejr.
Nå men altså i Spanien så jeg så en dag en bil, som jeg virkelig elskede – It manden var ud og ose biler og så gik jeg selv og “sparkede dæk” et sted og *wola* dér var den!
Må jeg præsentere: Mercedes Shooting Brake! I rød naturligvis…..
Den er faktisk ikke SÅ lang igen, når man står foran den og dernæst så buer enden af bilen ned af, så klappen bagtil er nemmere at få ned igen – total genialt! Køleren er heller ikke dum og stor og jeg kan godt lidt at den har de der mærker hen af siden, og så er den jo rød 🙂
Nå men altså de her biler jeg godt kan lide, de kommer ikke på Danske plader for under én million eller sådan cirka, så jeg gentager lige for mig selv, Drømme er Gratis at have!!
Har jeg fortalt at mine fine nye ballarinaer er gået i stykker? De er simpelthen gået i limningen rundt om snuden, men kun på den éne sko. Så jeg gik ind i Magasin med dem, de er ikke engang en måned gammel og hele tiden i Spanien brugte jeg dem slet ikke, så i realiteten har jeg brugt dem hmmm 2 uger MAX. Ekspedienten i Magasin var mega overlegen og sagde til mig at jeg havde “brugt skoen uhensigtsmæssigt” Øhhh…. what? Jeg har taget dem på, og gået i dem. Nada ellers. Snuden på den ene sko er helt “krøllet” i guldet, så den ser ud som om jeg har sparket på noget med den, hvilket jeg naturligvis ikke har. Nå men nu er de sendt til skrædder og så må vi se hvad de siger.
Jeg har forresten fået redt op til It manden her på mit værelse og mine forældre er nu kommet hjem – og jeg kan ikke sove fordi jeg faldt i søvn da jeg kom hjem fra at ha delt flyers ud….. flot Deirdre-Ann!
Den anden dag havde jeg menstruation i én dag – det er så mærkeligt. Jeg har skrevet til lægen og spurgt om jeg skal starte på NuvaRing igen eller om det er helt okay kun at ha menstruation én dag og lige så snart jeg har skrevet dét der, så er det jeg tænker: HVORFOR er du bekymret over at du kun har menstruation én dag når du alligevel ikke vil ha børn? Så burde du jo være mega happy over at du kun bløder én dag……
Jeg kan komme i tanke om ca. 100 veninder som ville være lykkelige for at ha menstruation i én dag…. ikke at jeg har 100 veninder men stadig. You get the point. Nogle gange fucker min hjerne bare med mig – måske jeg gerne vil ha børn inderst inde?
Men da jeg altid bliver TOP LIDERLIG når jeg har menstrauation og i dagene efter, ja så er jeg lige ved at kravle ud af min krop nu. Jeg drømte en heftig sexdrøm den anden nat, jeg ved ikke hvem det var som var med i drømmen, altså jeg kunne ikke sætte ansigt på fyren men kors hvor var det godt! Som i så godt at jeg ville ønske jeg kunne sove og forsætte drømmen igen…..
Jeg har også fået første regning på afdrag af lånet på min udljeningslejlighed – jeg ved godt at 14.000 kr ikke er mange penge når det deles ud på 3 mdr. (kvartal) men for mig er det mange penge og jeg har jo end ikke haft en indtægt endnu, fordi det hele sejler derinde….. det er så træls. 🙁
Nå, jeg må hellere få sovet, eller forsøgt at få sovet. Godnat.