OMG – klokken er snart 05.31 og jeg har så ekstremt ondt i min tissekone at jeg slet ikke kan forklare det! Hvordan går kvinder igennem sådanne smerter? Er en fødsel værer?
Mine smerter pt. er ca. 80% størrer end de væreste menstruationssmerter ever – EVER! Jeg har de sidste par dage skullet tisse meget om natten, 2-3 gange og til sidste måtte jeg “spænde hjelmen” og ikke drikke efter kl. 18.00, da afbrudt søvn er lige så slemt som ingen søvn og jeg er i forvejen kronisk træt.
Jeg har måske også i bagklogskabets uendelige klare lys, syntes at mit urin lugtede lidt, ikke meget og ikke nok til at jeg har bidt mærke i det men nok til at jeg har tænkt at jeg måske ikke havde vasket min tissekone nok eller godt nok om morgen, for normalt plejer den altså ikke at lugte overhoved – aldrig!
Men lugten har ikke været slem nok til at jeg har tænkt Hmmm noget galt……. dét tænker jeg HELT KLART NU!
Fuck!
Jeg var ude at tisse omkring kl. 04.00 og det føltes som om nogen sparkede mig lige i tissekonen, jeg har ondt op i maven, ryggen og lænden. Jeg føler jeg skal tisse hele tiden men der kommer kun små dråber som gør UFATTELIG ONDT!
Til sidst lavede jeg en kop te – hvor jeg formået at hælde halvdelen af først kop udover bordpladen, komfuret, på min mave (!!) og lår – fuck det gør ondt! – så fandt jeg papiret frem med nummeret til Lægevagten i Århus (70 11 31 31) og så ringede jeg – hvilket jeg måske har gjort 2 gange før i mit liv…..damen i telefonen var heldigvis utrolig hjælpsom og forstående, jeg tænkte at jeg måske har lydt mærkelig, som om jeg var afsporet og gak gak (hader at tale med læger – det er som om jeg altid føler jeg skal overbevise dem om at jeg faktisk har et problem når jeg ringer…….) som om det var noget jeg fandt på.
Jeg remsede mine symptomer op og tiggede inden i mig selv om at hun ville give mig noget – det ville hun gerne. Så nu drikker jeg min kop te og så går jeg på apoteket og henter tissekonemedicin eller ja noget mod blærebetændelse som damen sagde. FUCK IT BETTER WORKS!
Nå men back til de sidste par døgn i mit liv – i går var jeg i møde fra kl. 13.00 til kl. 17.00 med et firma som gerne vil have en del af kagen af mit firma – jeg kan sagtens mærke at jeg er oppe imod nogle af Danmarks tunge drenge, helt klart størrer kapetalister end jeg (findes det???) men jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Jeg prøver at fortælle mig selv – og det virker – at alle de forhandlinger jeg har været igennem i mit liv, hvor jeg ikke har lyttet til mig selv og hvor jeg har haft alle mulige indkompetente rådgivere med, det er dem som har ført mig til denne her forhandling i dag.
Selvfølgelig kan jeg gøre det selv – naturligvis kan jeg det. Jeg lytter til min sunde fornuft, til min indre stemme og så træffer jeg desuden ingen beslutninger der kræver underskrifter uden at tingene har været forbi en advokat som er på min side – så er det gyldende spørgsmål så bare, hvor finder jeg en sådan? En advokat som hjælper iværksættere uden at flå dem økonomisk, og som faktisk er 100% på min side?
Well, vi er stadig på “snakke” niveauet så det haster ikke. Jeg skal nok klare det. Jeg har en mega god fornemmelse inden i og er slet ikke nervøs eller urolig. Jeg er bare glad (når jeg ikke lige har smerter der fremtvinger tåre i mine øjne!)
I går sad jeg i kø til Skanderbog Festivallens teltsalg eller overnatningssalg – da jeg kom igennem var ALT udsolgt 🙁 Men det vidste jeg jo ikke da jeg kom igennem, havde håbet at få noget bedre end det jeg havde i år, hvor jeg endte med at nogen tissede i mit telt – ville gerne havde været tættere på selve festivallen. Ikke pga. afstanden men pga. at “det siges” de er mere modne når de er tættere på, jeg lå nemlig på Kærligheden som er “teenage paradiset”
Nå men jeg spurgte Norman om han ville have en overnatning med, han skrev han var i sauna – fair nok men han vendte ikke tilbage bagefter og skrev noget i retningen af “men pænt af dig at tænke på mig bla bla bla” – han er generelt ikke det bedste barn der er kommet ud af Emma Gad. Var han født i 30’erne ville han nok været blevet pryglet med tonkinstokken som min Morfar altid fortalte om – ikke at jeg aner hvad det er, men det lyder til at være værre end et spanskrør.
Men dét førte mig bare videre til, at min beslutning er korrekt. Altså min beslutning omkring Norman.
I December 2014, døde min Gudfar og jeg slog op med It manden. Samtidig tilføjet jeg Norman til min Facebook. Jeg lovede at jeg ville give mig selv ét år til at mødes med ham og få en ordentlig afslutning på ham. Jeg kan jo ikke bruge flere år på at tænke og skrive om en mand, som er så vælgesindet som Norman. Det fungere bare slet ikke, for mig eller for ham.
Nu er det år snart gået. I morgen d. 17 December er der 10 dage til at der er gået ét år. Jeg tilføjet ham nemlig 27 december (eller var det 28?) 2014 og jeg er ikke ét mikroskopisk skridt tættere på at få en afklaring, få et møde med ham eller på anden måde komme til en afslutning.
Så nu laver jeg min egen. The second best solution.
I sommer lavede jeg allerede planen og nu er den klar til at blive ført ud i livet. Min hjerne er jo 200% resultatorienteret og jeg er en problemsolver inden i.
Norman elsker sine to små tæppetisser hunde, de er en eller anden fin race – men anyway. Derudover elsker han Sherlock Holmes, han skal snart i lære som advokat og finde ud af om han vil være forsvarsadvokat som sin Far eller anklager som sin søster – dette er ting jeg ved fra samtaler vi har haft, min hjerne er jo også total detalje orienteret og jeg husker ALT, de små brikker sætter min hjerne så sammen henover tid og *wola* et billede tegner sig.
Nå, men jeg har ikke så mange penge, så jeg må være kreativ og dét er jeg også rigtig god til. Norman elsker feks. Faxe Kondi Sodavand, men kun dem som laves i gl. ølflasker, ligesom da vi var børn.
Så jeg har købt sådan en Retro Fakse Kondi, en Stor gammeldags Lakridspibe (indpakket naturligvis) og så har jeg fundet en bog om uløste Nordiske kriminalhistorier frem, som mine forældre ellers ville smide ud. Bogen er helt ny – eller sådan ser det ud – og skrevet af den gl. politibetjent som man altid ser i TV, Per Larsen.
Det var min gave til Norman – men så slog det mig, at jeg måske kunne få en personlig hilsen til ham i bogen, fra Per Larsen. Lidt research og en sød mail og *wola*
Den kom med posten i dag – så jeg pakkede bogen, retro bajeren og lakridspiben ned i en kasse, lagde creppapir oven på og så lagde jeg to kødben, en med en pink sløjfe og en med en grøn sløjfe ned, mere creppapir og så et lille hvidt kort, hvorpå jeg har skrevet følgende:
Hvad giver man manden som har alt – inkl. Venner nok?
Man giver ham en gave til dem han elsker – og en bog om hans passion.
Dvs. når Norman åbner, ser han kortet, så kødbenene og så bogen, bajeren og piben.
Igen har jeg været ualmindelig søde ved ham, hjertelig og imødekommende, og fået ingenting igen. Men nogle gange skal det dårlige, det onde og det ubehagelige bare kvæles i kindness – og det er dét jeg gør her.
Og så sletter jeg ham fra Facebook, så jeg ikke længere har et vindue til hans verden – og vice versa. Jeg har allerede blokeret ham på telefonen, på mail, på Instagram, på Twitter osv osv. Jeg har blokeret ham alle steder jeg overhoved kan komme i tanke om – det gjorde jeg allerede 20. Oktober mens jeg var i Spanien.
Hele pakken sender jeg til Normas forældres adresse, da det er der de skal holde jul i år, så jeg er sikker på at han får den. Det er ikke den afslutning jeg ønskede, det er ikke den idelle afslutning eller løsning men come on, jeg har brugt mere end ét årti på at tænke på ham og håbe og drømme og jeg gider simpelthen ikke have flere mænd (!) i mit liv, som ikke vil mig på samme niveau som jeg vil dem – jeg vil ikke have mennesker generelt i mit liv, som ikke altid vil mig det bedste og som ikke altid tænker på mig.
Jeg har brug for det samme som jeg sender ud i universet – kindness and respect – og det får jeg ikke fra Norman, eller It manden eller min Gudfar. Og om lidt er de alle sammen væk.
Og jeg er fri – og da 2015 har været mit ultimative gode år, bliver 2016 KUN bedre og sejere og skønnere og jeg glæder mig allerede til at tage fat på det! Uden nogen former eller afskygninger af mænd i mit liv.
I’m free – and kindness does not kost a damn thing, so I’ll keep on springkeling that shit everywhere 🙂
– men først, tissekonemedicin på apoteket! Afsted med mig, for nu bløder det også når jeg tisser……..*snøft*
