I dag mødtes jeg kort med Jonas inden han skulle ud til kærsten. Jonas og jeg mødtes mens vi arbejdede på den samme Radiostation i Jylland. Senere blev vi begge ansat på den samme nystartede radiostation, hvor jeg var radioens første kvindelige morgenvært OG byens første kvindelige radiovært som var lokal, altså ikke en kvindelig vært fra feks. København. Det var ret stort, dengang – hvor Facebook var noget jeg var den eneste der havde og syntes var cool og måtte tale med bestyrelsen om, før jeg fik lov til at lave en Facebook profil, for radiostationen……….tænk engang hvor lææænge siden dét lige er OG hvor grinagtigt det er at tænke på i dag.

Jonas fortalte mig at han var blevet inviteret til den første radiostation’s gensynsfest, altså den hvor vi arbejdet på sammen. Det var også den station hvorfra jeg blev fyret på min 30 års Fødselsdag og hvor chefen var så sex fixseret og lagde så hårdt an på mig at jeg fik maridt om natten. Det er ENESTE (og sidste gang) jeg nogensinde gik videre med det der skete, til ledelsen. Jeg følte mig 100% uskyldig, jeg var desuden nyuddannet fra Westminster og en af de ting vi havde lært, var at vi som kvinder i en mande verden, IKKE skulle finde os i sådan noget.

Jeg blev klogere – en fra ledelsen (som jeg under tortur end ikke ville kunne huske navnet på) ringede mig op og inden vi var færdige med at tale, var jeg nærmest én stor undskyldning for mig selv. Men altså, Jonas er inviteret.

Dernæst viste han mig en anden invitation, fra den nystarted radiostation, som nu ikke længere er nystarted, de har faktisk snart jubilærum og Jonas er inviteret. I invitationen står der at “de samler alle gamle værter til et brag af en fest med efterfest på XXX klub, musik fra forskellige kendisser mv.” Sjovt nok er jeg, som helt bogstaveligtalt var plastret til på stationens forside sammen med min medvært, ikke inviteret. Jeg var den første kvinde, jeg var hende der stod og malede – bogstaveligtalt for mine grønne øjnes skyld – vores nye lokaler (gratis) Jeg hjalp med at samle skriveborde, stole osv. Jeg kørte i Ikea og købte håndklæder, glas, bestik mv. Og lagde ud for det med mine egne penge og sad og skrabet klistermærker af alting, jeg vaskede håndklæderne derhjemme en gang om ugen i alt den tid jeg arbejdet på radioen (gratis) jeg mødte ind kl. 04.00 hver dag og tændte sterinlys og lys, lavede kaffe og sørgede for at der var hyggeligt til de andre kom – alligevel blev jeg mobbet så hårdt, uden opbakning fra hverken ledelsen eller min medvært (hvilket nærmest gjorde mest ondt!!) og det aller aller sidste min chef, som var en af ejeren af radioen sagde til mig da jeg gik ud af døren var: “Jeg skal sørge for at du aldrig får arbejde på en dansk radiostation igen……” og desværre fik han ret.

Jeg har aldrig arbejdet med radio siden, 99% af gangene jeg har søgt, har jeg end ikke fået et svar på min ansøgning og resten af gangene har jeg fået et standard afslag sendt afsted af en sød sekretær.

Jeg startede dagen med at gøre rent i lejligheden jeg passer for en pige. I morgen skal jeg lukke 2 gæster ind. Da jeg var færdig kl. ca. 10, kørte jeg over i en af mine forældres lejligheder som også skal lejes ud, men den skal udlejes på alm. kontrakt nu og skal derfor tømmes, da den er udlejet umøbleret. Dét var fandeme hårdt at slæbe ting ned i bilen og proppe min bil med ting, kører hjem og læsse det hele af hos mine forældre, bærer i kælderen og løfte ind i kælderrummet osv. Det har regnet hele dagen, så mit hår er fugtigt endnu.

I morgen kommer min ældste lillebror og hans ven og løfter sofaen, tv bordet og 2 havestole/sofaer ud af lejligheden. ALT andet har jeg taget inkl. hynderne fra sofaen. Jeg har også gjort så rent jeg nu kunne og når de så er helt ude med tingene, så støvsuger jeg og vasker gulv.

I morgen kl. 7.30 tjekker en gæst ud fra min egen lejighed, så den skal også gøres ren, for kl. 13.00 kommer en ny gæst.

I dag har jeg haft en ny hjælper til at gøre rent hos min kaosfamilie – jeg havde SÅ GOD en fornemmelse med hende og jeg har talt med hende ca. 20 gange i dag, på sms. Jeg tænkte hun gjorde et mega godt job, og jeg var så glad for at jeg kunne få familien løftet godt videre til en anden hjælper, så jeg selv kunne få lidt mere fritid.

Jeg var SÅ sikker på hende, at jeg lovede at jeg ville gøre 3 timer rent gratis, hvis de ikke var tilfredse. Og så fik jeg denne sms her til aften.

Måske det var flabet at skrive “STOLT Stifter af XXX” men det ER jeg og jeg mangler linket mellem hvad jeg talte med hjælperen om i dag og hvad kunden her har oplevet at komme hjem til.

Men lige nu kan jeg slet ikke overskue det – plus jeg har 17 ubesvaret mails i min indbakke.

Min revisor har ignoreret mine 4 mails og 3 opkald til hendes kontor, siden Juli og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre hvis hun ikke vender tilbage? Jeg har virkelig kritiske spørgsmål, som kunderne stiller vedr. regninger, moms, håndværkerfradrag osv. oeg jeg kan af gode grunde ikke svare før jeg har talt med min revisor som skal blåstemple hvad jeg svarer – jeg har endda betalt en faktura på 17.000 Kr til dem og for dét kan jeg end ikke få svar på en email….

Hvad skal jeg dog gøre – med livet generelt og med det faktum at jeg bliver ignorert og fravalgt hele tiden? Jeg ER virkelig et godt og sødt menneske – hvorfor kan ingen se det? Jeg har lyst til at SKRIGE min sorg ud, men det vil alligevel ikke nytte noget.

I morges da jeg kørte ned for at gøre lejligheden jeg passer for pigen, ren, sad jeg i morgen kø gennem Århus og græd så det “grynet” i næsten. Gråd fra morgenstunden. Som jeg ligger her og skriver dette, græder jeg igen. Det vil sige at jeg har started dagen og afsluttet dagen med at græde.

Uret ringer kl 07.30, dvs om 5 timer og så starter dagen igen. Tænk engag hvor meget jeg arbejder og så er den almene snak blandt mine forældre, at jeg ikke rigtig laver noget. Jeg er kronisk træt og jeg arbejder hele tiden, hvis ikke fysisk så mentalt.

Jeg har også solgt en gl. Blomsteropsats til 200 kr og på min 17 min. Aftentur samlede jeg en helt bærepose flasker og dåser. I alt 29 kr. Længe leve Århus Festuge!