Jeg har i dag købt mig en ny telefon, med mit firmakort. Mit firma har penge. Jeg har ikke, så det virkede logisk at købe telefonen med dét kort. Og alligevel føler jeg mig dum.
Jeg stod op i morges og gjorde trapperne i opgangen rene – jeg havde ellers forsvoret at jeg ville skide den trappevaskordning et langt stykke! Der skal gøres rent hver 14. dag, vi er 5 lejligheder dvs. vi er jo ikke overbebyrdet med trappevask, men alligevel har 1th, 1 tv og 2tv ikke vasket trapper, sååå gæt hvordan trapperne så ud, da det blev min tur? Der var heller ikke tømt skraldespand i vaskekælderen, tørret håndtag af, tørret postkasser af, fejet i kælderen, vaskemaskinen sejlede i spildt vaskemiddel som løb ned af den og som støv og hårfnuller fra tørrertumbleren satte sig fast i osv. osv. Prikken over i’et var at der så heller ikke var flere skraldeposer, så jeg måtte en tur i Netto og købe nye sorte sække. Jeg købte 10 ruller, så løber vi da ikke tør lige nu. Og så er jeg desuden glad for at jeg tog trapperne, selv om det var en sur fornøjelse, jeg vil hellere have god samvittighed og mit på det rene end det modsatte.
Så var det meningen jeg skulle kører over og gøre rent i min udlejningslejlighed, ham som har boet der er en ding ding mand inden for sit felt og gæt engang, er han et svin eller ej?
Ohhhh yes!!!


Du spørger måske dig selv, er det pis der er på gulvet foran toilettet? Jeg kan spare dig for tankemylleret, det er vaskeægte mandeurin af fineste klistrede kvalitet og det lugter! Det lugter HELT VILDT!!
Tomatsovs (eller noget) er løbet ned fra køleskabet og ind i skabet nedenunder og ind i skufften, som iøvrigt var fyldt med madrester og uvasket bestik. ALT sejlede i lejligheden. Som i vitterlig alt. Der var intet som ikke var beskidt eller nusset. Alle krydderiglassene var fyldt med snasket madfingre, der var så meget lort i toilettet at jeg har købt ny wcbørste. Sengetøjet var fyldt med pletter….🤢 af suspekt art, stikkontakter, puder, tæpper, fjernbetjening mv = alt var fyldt med madsnask eller andet ulækkert.
Jeg tænker ofte på hvordan sådanne mennesker lever derhjemme? Er det normen at der er madrester på folks stikkontakter? Er det normen at der er madrester og tydelige fingeraftryk på folks ting derhjemme? Fucking NASTY!!
Nå men jeg kunne ikke overskue det, så jeg kørte i stedet hjem og hentede Ella hos Far og Mor. Mor skulle have Håndboldpigerne på besøg og jeg ved at Ella altid bliver så begejstret når der kommer gæster, så jeg hentede hende og kørte en tur ud til det gamle psykiatrisk hospital og gik en tur i parken med hende.
Bagefter kørte vi hjem og lagde os på min dejlige seng og sov et par timer. Jeg vågnede i en solstråle ved at Ella lå og strakte sig lang og lækker og slikkede mig på hånden (som var det eneste hun kunne nå) Vi lå og møflede lidt i sengen (som nu er fyldt med hundehår…) og så gik vi en tur, før vi kørte hjem til Mor og Far igen.
Mors gæster var ikke gået, så jeg kørte op til min lillebror og hans kæreste og deres lækre baby – det gik godt, liiiige bortset fra at jeg kom til at fortælle at min søster faktisk er jaloux på dem… det var ikke meningen. Naturligvis men det smuttede bare ud……. SÅ DUMT…… min brors kæreste er så god til at spørge ind til hvordan jeg har det, hvordan det går på psykiatrisk hospital. Hun er overhoved ikke berøringsangst og spørger bare – det er befriende dejligt!! Og helt forskelliget fra min søster, der så sent som i Onsdags sagde (igen) til mig, at hun ikke havde lyst til at hører om mine dårligedomme. Dét gør ekstremt ond! Også selv om jeg burde være vant til det efterhånden.
Nå men midt i denne her “spørgesession” kom jeg til at sige noget i retningen af …. nej det er ikke dérfor, hun kan bare ikke lide jer……. HVOR FUCKING DUM er jeg lige?? Min brors kæreste så helt forkert ud i hoved og så måtte jeg jo bare stå ved det jeg havde sagt, plus sige at det slet ikke var min mening at sige det og at jeg håber de kunne tilgive mig for min dumhed. Jeg har faktisk ikke tænkt på andet siden.
Så kørte jeg hjemad, med dét i tankerne, købte en ny telefon og osede i H&M og gik hjem og her sidder jeg så endnu, i sofaen.
Talte med min revisor i Fredags (tror jeg det var) Jeg skrev en mail til hende fordi jeg simpelthen var så frustreret over min økonomi og over at jeg ikke hørte fra hende, jeg trode helt afgjort at hun var ved at skille sig af med mig som kunde efter at jeg havde fortalt hende om gården og min gudfar. Jeg skrev også at jeg ingen telefon havde. 5 min. efter fik jeg en mail hvor der stod “er ved pc nu. Ring mig op”
Så jeg ringede hende op fra skype og det første hun sagde var: “Hvordan kan du tro jeg er ved at smide dig ud? Det ville jeg ALDRIG gøre!!!”
– det var nok de bedste ord jeg kunne hører!! Hun præsenteret ikke sig selv da hun tog telefonen, hun sagde intet udover dét!
Jeg stortudet hele samtalen igennem og hun forsikrede mig om at vi, hende og jeg, var 100% okay og at det dels var hende som gik med dårlig samvittighed og dernæst så var Februar en af årets travleste måneder, så alt i alt havde det intet med mig at gøre – hvilket jeg 200% trode. SÅ befriende!!
Jeg lovede hende at have mit regnskab klar til hende mandag ( i dag) but guess what jeg ikke har fået lavet……. mit regnskab….. jeg har faktisk sovet det meste af weekenden. Ikke særlig smart men både lørdag og søndag sov jeg var kl. 21 til kl. ca. 11 næste dag. Helt færdig. Helt smadret. Helt udkørt. Og det eneste jeg har lyst til, er at drikke mig hamrende fuld og tale med nogen som faktisk gider tale med mig men jeg kender virkelig ingen jeg kan ringe til eller gå på druk med. Jeg kan ikke komme på én eneste person. Ikke én.
I morgen, tirsdag, skal jeg ordne noget bestyrelsesarbejde. Jeg kan næsten ikke overskue det og vil egentlig gerne ud af bestyrelsen til næste generelforsamling, jeg er bare flad med flad på. Og bagefter skal jeg gøre min klamme lejlighed ren, for der kommer en ny gæst torsdag, som tjekker ud igen søndag og så kommer der en ny mandag som tjekker ud onsdag.
Min plan er, at tage til Spanien igen torsdag i næste uge, fordi jeg stadig mangler at få styr på mit internet, mit regnskab for 2018 og nogle andre ting i lejligheden men faktisk, så har jeg ikke råd. Jeg er så smadret økonomisk.
Har “kun” fået knap 9000 kr udbetalt i januar, februar og marts måned (pr. mdr)
Dvs. mine samlede faste udgifter på min udlejningslejlighed i 1. kvartal er på: 19.623,93 Kr. Indtægterne har været på: 29.880,10 kr. så i alt har jeg et overskud på 10.256,17 kroner på 3 måneder.
Mine samlede faste udgifter på min privatøkonomi i 1. kvartal er: 33.803,05 Kroner, hvortil mine indtægter i samme periode, på privatøkonomi siden er: 32.122,05 Kroner. Ergo har jeg et overskud i 1. kvartal på 1681 Kroner.
Hvis jeg tager de 1681 kroner fra min privatøkonomi og lægger sammen med overskuddet fra udlejningslejligheden på 10.256,17 kr, så har jeg sammenlagt 11.937, 11 kroner at leve for, fordelt på 3 mdr. Det er 3979,05 kroner pr. måned.
Egentlig lyder det af meget og jeg er nok et svin fordi jeg ikke kan få det til at løbe rundt, men feks. i Januar, der betalte jeg 5000 kr for at få min bil lavet og igennem syn. Jeg har også købt medicin for 1948,15 kroner i 1. kvartal, været i Spanien tur/retur (og jow, det er nødvendigt, for jeg skal have solgt bilen dernede, ligesom jeg skal have ordnet regnskab, til revisor, ordnet internet mv. – men pga. at mine forældre var med, fik jeg kun ordnet en brøkdel af hvad jeg skulle, så jeg må afsted igen) Jeg bruger også ca. 48 kroner pr. uge på parkering på Psykiatrisk Hospital osv. osv.
Jeg siger ikke, at jeg ikke er et svin med mine penge, for jeg har helt klart lidt for mange posteringer hvorpå der står McDonalds 23 kr. (en stor cola light….) og jeg skal virkelig til at skærer ned på det, for det er hverken sundt for min krop eller for min økonomi. Jeg har også lidt for mange barnavne på mit kontoudtog, altid om onsdagen…. faktisk er der forbavsende lidt mad på mine kontoudtog. Som i skræmmende lidt.
Så JA jeg skal spare. Virkelig. Men det løber bare ikke rundt for mig. 3979 kr pr. mdr til mad og alt muligt, er egentlig ret godt tænker jeg, men så kommer der uforudsete udgifter og *vupti* så glider det hele. I dag har jeg lige tilbageført 3700 kr i depositum fra den tidliger lejer der netop er rejste (ham ding ding svinet) men jeg havde dem jo ikke, så de er taget fra min kassekredit…… og jeg har måttet overfører hele min lille opsparing fra min LunarWay konto til min alm. konto. Havde ellers håbet at jeg i 2019 kunne spare alle pengene op, som jeg tjener ved at sælge ting, men det kan jeg åbenbart ikke, for nu har jeg overført dem, for at få det hele til at hænge sammen.
Hvad skal jeg dog gøre? Skal jeg leje min lejlighed ud på fast basis? Skal jeg sørge for at have én fast indtægt og så ikke flere korte? Skal jeg se om jeg kan tage et lån og købe en kolonihave i en af de foreninger hvor jeg egentlig ikke vil bo, men bare gøre det for at få et sted at flytte hen, så jeg kan leje min egen lejlighed ud?
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få det til at hænge sammen. Jeg syntes jeg jonglere med alt hvad jeg har, men jeg bliver ved og ved med at tabe boldene.