Klokken er lige nu 05.15 og jeg har lige været ude og rense af og børste tænder og tisse af (igen) – jeg føler mig som et gammelt menneske der skal sjatpisse hele natten hvis jeg kommer til at drikke én dråbe efter kl. 20 – og jeg drak to store glas vand da jeg kom hjem kl. ca. 23.00….. go figures!
I går aftes, altså for få timer siden, var jeg til Townhall meeting i den nye Dome i Århus, den har før ligget i København men er nu flyttet til kajen af Aarhus – eneste minus, udover at det bare er et stort uisoleret drivhus (men jeg var naturligvis klædt godt på og frøs ikke, modsat ca. 90% af alle gæsterne) er at der ingen toiletter er…… seriøst, hvordan er det overhoved lovligt og muligt at åbne en bar/cafe og ikke have et toilet?
Min mini blære måtte naturligvis kræve at jeg skulle tisse, så 3 gange satte jeg mig mellem et par biler og tisset – 3. gang, da jeg skulle til at gå hjem i buldrende mørke på havnen (scenariet er sat…) kom der pludselig og ud af det blå 4 indvandre hen til mig…..og jeg sidder helt bogstavelig talt på hug og tisser verdens største stråle og dér står 4 mænd og kikker på mig og begynder at tale til mig om hvad jeg laver, om at en fisse er en fisse bla bla…….. jeg er sikker på at du kan se det hele for dig…….. lige dér….
Nu vil jeg ikke lyde som en rokie (nybegynder) for det er jeg ikke, jeg har oplevet ubehagelige situationer før, jeg ved hvad de kan lede til og jeg ved hvad der kan ske – jeg regnet lyn hurtigt ud at det her kunne ende HELT galt, men at jeg også købte mig selv tid ved at tisse – mænd og tis er ikke den største kombi, i hvert fald ikke for de fleste og jeg gik ud fra at de her var i samme kategori, så jeg tisset mens jeg tænkte på rekorttid.
Min taske stod på jorden ved siden af mig, i den var min pung med mit sygesikringskort = min adresse – og mine nøgler…… min telefon lå i min jakkelomme. Ergo var det bydende nødvendigt at jeg fik min taske med mig. Mine luffer lå på jorden ved siden af tasken. De var ikke vigtige. Jeg havde kjole på, dvs jeg kunne rejse mig op og trække strømpebukser og trusser op under kjolen uden at blotte mit underliv i mørket.
Der stod to bag mig, en foran mig og en sådan lidt skrå til venstre, ergo kunne jeg løbe til højre (tasken stod også til højre for mig) jeg havde desuden gode sko på, så selv om grundlaget på havnen er ujævnt pga. alt byggeriet, kunne jeg nemt løbe i mørket. Havnekajen foran mig over mod Bestsellers nye hovedkontor er ret lavvandet, så hvis alt gik skidt kunne jeg hoppe i dér og vade over på den anden side – det var hurtigere end at løbe udenom, så var den vej jeg egentlig skulle.
Jeg tisset færdig samtidig med at jeg sagde at det var ufedt at der stod 4 mænd og kikkede på en pige der tisser, jeg spurgte hvad de ville sige til hvis jeg var deres søster – trusser og strømpebukser op i et ryk og kjole og jakke ned. Jeg samlet min taske og handsker op, lagde handskerne oven i tasken og stirrede direkte ind i øjene på en høj men meget meget ung indvandre dreng der lugtede mega meget af pot, han stod så tæt på mig at jeg i mørket kunne se hans svage skægvækst – og netop i dét sekundt kommer en høj hærdebred mand gående – han havde også været til samme møde som jeg – han var helt iklædt sort og kom ud af ingenting. Jeg kender ham gennem IT manden og sjovt nok hedder han også Norman – jeg råbte “Hej Norman” selv om jeg tydeligt kune høre han talte i telefon (med sin kone) og i ét hurtigt spring løb jeg over til ham, om på hans højre side, væk fra fyrene og sagde sagte “Jeg følges lige med dig hen til gadelyset, de dér fyre var ikke så behagelige” – han kikkede over mod dem og sagde: Du kan køre med mig….
– og lige dér mine damer og herre, lige dér blev jeg mentalt forelsket i dette søde menneske som jeg kender og kun har hørt godt om, men som jeg ikke kender kender.
Dét dér er hjertevarme. Medmenneskelighed.
Han var knurre kold kunne jeg se, og kørte i en stor sort tesla. Jeg har aldrig kørt i en tesla før, men jeg siger dig bare at skærmen i bilen, som iøvrigt er aflang og ikke vandret som i feks. min Fars BMW er lige så stor, eller faktisk større, end en Ipad. Imponerende.
Han skulle så den stik modsatte vej af mig, som i bogstavelig talt den modsatte vej – jeg sagde derfor at han bare kunne sætte mig af i nærmeste oplyste lyskryds og det gjorde han så – og så travet jeg hjem gennem de oplyste og lystige gader og gågader i Århus en torsdag aften, natten før Julebryggen bliver frigivet (hvilket er i dag, Fredag d. 4. November 2016)
Jeg har fået 3 fadøl fra kl. 18 til kl. 23.00 – det er ikke meget men naturligvis for meget når der ikke er noget toilet. Sagen er den at når jeg bliver nervøs – hvilket jeg gør når jeg skal netværke – så skal jeg enten spise eller drikke eller bruge min telefon – her drak jeg så. Dumt og lesson learned.
Det værste er faktisk at jeg når jeg drikker, får rigtig dårlig samvittighed – som i virkelig virkelig dårlig samvittighed!! Mine moralske tømmermænd er 10 gange værre end tømmermænd, som jeg iøvrigt ikke har nogen af – men da jeg kom hjem, “kom jeg til” at ringe til Norman – jeg var i højt humør (trods tisse episoden) fordi det havde været så hyggeligt dernede og dét havde jeg ikke forvented – der er efterhånden mange i den Århusianske start-up community som jeg kan genkende – og måske mærkeligst af alt, de kan genkende mig og taler til mig – hvilket så gør at jeg ikke aner hvad jeg skal sige, for selv om jeg syntes mit koncept og firma er kamp fedt, så blive jeg helt lam når jeg skal sælge mig selv – jeg er ikke en god sælger (åbenbart) fordi jeg altid tvivler på om folk syntes det jeg laver er fedt – hvilket jo i teorien er underordnet, hvis bare jeg SELV syntes det er fedt…. anyway, mange tanker kan du godt fornemme….
Efter at jeg ringede (han tog den naturligvis ikke) gik jeg direkte ud og drak to store glas vand, og så i seng uden at børste tænder eller vaske hænder eller rense af – og så faldt jeg i søvn og vågnede kl. 02.30 og har ligget siden uden at kunne sove. Jeg sover desuden dårligt i øjeblikket, har svært ved at falde i søvn og har ondt i nakken, tænker jeg sidder for meget ved mit skrivebord som egentlig er mit stuebord i en forkert højde, ligesom jeg sidder i Morfars 55 år gl. sofa som har næsten lig nul skum tilbage i puderne, så den er ret hård at sidde i – og oven i det er min hovedpude cirka 14 år gammel og mega tynd, hvilket betyder at min nakke faktisk ligger direkte på sengen hver nat og derfor ikke får hvile…….. ALT det lagt samme med at jeg lider af moralske-depressionsagtige-tømmermænd………ohhh what a combi!!!
Men der findes faktisk noget som hedder depressionsagtige tømmermænd, og mennesker som har haft en depression har størrer tendens til at få dem end andre. Det hedder dysfori og jeg passer 100% på alt hvad jeg læser om det, plus at jeg kan se (som noget nyt) at nogle kvinder (inkl. jeg) også lider af det i dagene FØR menstruation, hvilket måske forklare hvorfor jeg har haft det så elendigt i sidste uge….. der er en artikel om depressions tømmermænd her
Så her sidder jeg, lidt i seks en fredag morgen og har haft det så dårligt at jeg blev nød til at gå ud og rense af, børste tænder og forsøge at få det godt med mig selv igen, sådan rent velværds agtigt – men det værste er jo, at jeg ingenting INGENTING OVERHOVED har at være bekymret over!!!!! Jeg har opført mig eksemplarisk – jeg er et godt menneske, jeg er sød, kærlig og udadvent, jeg har været sød hele dagen, jeg har ikke genert nogen, jeg er bare opbygget anderledes end de fleste andre og i perioder er det svært for mig at navigere i, specielt når jeg er alene – jeg husker ikke (måske fordi jeg har glemt det?) men jeg husker ikke at jeg havde det sådan da jeg var sammen med It manden?
Mister DingDing har skrevet en del i går og i dag, han er netop blevet skilt i denne uge og tager nu til Vermont (US) for at låse sig inde i en hytte uden el og strøm og wifi. Han vil de-stress (men lige inden dét vile han lige smse hende han var sin kone utro med……tænker jeg….) Han flytter desuden til Europa pr. januar 2017. Jeg ser mig selv få god sex snart!!!!
Snart og snart…… altså alting er jo relativt…….og med den fart jeg bliver knaldet, er snart jo engang i 2017……hvilket igen får mig til at tænke på, om du har overvejet at der kun er ca. 8 måneder til jeg er 39 ÅR!!! Se dét er fandeme gammelt!!! 39 år!!!
Jeg kan næsten ikke rumme tanken – jeg er snart halvvejs i mit liv og jeg har slet ingen fremtidsudsigter (tænker jeg) Hvor er min økonomiske frihed, eller bare økonomiske råderum? Hvor er min kæreste? Hvor er min mand? Hvor er mine børn? Hvor er mine drømme? Jeg ser kun hårdt arbejde foran mig – det er også helt fint, hvis jeg bare vidste at jeg ville kunne nå nogle mål….. men jeg kan ikke rigtig se hvordan………
Jeg gad godt holde en dejlig hjertevarm fødselsdag når jeg bliver 40 år. En overdådig fest med venner, telt i haven, grill mad, og masser af lækkerier og detaljer, lidt ligesom min Fars Country Western fest for nogle år siden, den var så genial gennemtænkt….. men det har jeg slet slet ikke råd til……. og vært af alt, jeg kan ikke SE hvordan jeg skal kunne nå at få råd til at holde sådan en fest…….
Nu er klokken 06.05 og jeg vil hoppe under dynen igen, vinduet er åbent og der er frost udenfor, jeg har kun en t-shirt på (ingen trusser) Godnat og Godmorgen
P.S: Kunstmaleren ringede desuden i dag, han har malet et billede til mig, som han gerne vil have at jeg skal have. Han lød SÅ trist da han ringede op at jeg blev helt ked af det på hans vegne, over at jeg har gjort ham så trist. Vi aftalte at tales ved på mandag.