Jeg har haft et par gode dage. Fredag var vidunderlig og dele af i dag, Lørdag var ligesådan. Ironisk nok, har jeg skændtes så det brager begge dage med mine forældre, fordi de på ingen måder kan se det positive i de ting som har gjort at jeg, deres datter, har haft et par gode dage.
Det er lidt som om, at de ting som gør mig glad og varm om hjertet og giver mig ro i maven, er de dimentral modsatte ting af hvad mine forældre bliver glade for.
Min søster er gravid. Det fortalte hun mig i dag, hun er blevet incimineret med en ukendt donor, men dater samtidig en af de fyre vi mødtes med da vi spiste på den Irske Pub. Hvor fucked er det ikke lige, at date én fyr som har kuglerne fyldt med sperm, som er levende og findes, men fordi du ikke “er sikker på at du elsker ham” så vælger du at lave et barn med en total ukendt mand, som har gokket den af til et fællesbrugt pornoblad, i et lille rum på en sædklinik med hånden fyldt med glidecreme – for penge!!
(Hvilket naturligvis ikke gør ham til luder, nej nej…..han må gerne tjene penge med hans pik, men jeg må ikke tjene penge med min twat…! Society up my!)
Og dét, altså det med min søster, er mine forældre helt rundtosset af glæde over! Det er bare SÅ fedt at min søster skal have et barn med en ukent mand. Min søster har også købt en projekt lejlighed som er færdig i November 2019, dog er hun ikke sikker på at hun har råd til at sidde i den (!) men hvor er det bare SÅ fedt at hun har styr på ALT og ved hvad hun vil!
Jeg derimod, har haft et skypemøde med min it mand i Spanien, vi har lagt en ny plan for mit lille firma og vil forsøge at ændre bookingflowet da det er en af de ting jeg tror er forkerte eller for kompliceret – det har jeg tænkt fra dag et men det er jo nemt at se ting man gerne vil have ændret, men når du ikke har nogen som kan ændre det for dig (hvor blev It manden af???) så er det lidt op af bakke.
Og når det er ordnet, så giver jeg det hele én chance mere og så må vi se hvor vi ender. Derudover har jeg en ny forretnings ide, noget med en app osv. Hele ideen er lavet i mit hoved, det er bare diciplinen til at få det ned der er svær.
Nå, men derudover så elsker min hjerne jo at lave planer. Jeg er en planlægningsperson. Jeg planlægger mig ud af mine sorger, frustrationer og sorte tanker. Så da jeg Fredag ( i går) havde gjort rent hos min Kaos Familie, efter at en Hjælper havde sagt ja tak til jobbet men ups glemt at hendes søn havde fødselsdag (but how??) måtte jeg tage den.
Bagefter, startede eg bilen, kørte på McDonalds og så var næste stop: Mors.
På Mors købte jeg et gammelt brugt toilet i lyserrød (rosa) som skummelt nok ikke var gjort rent – fucking svin!!! Jeg skyndte mig at putte en pose om det stykke der går ned i faldstammen 🤢 inden det kom ind bag i bilen. Jeg købte også en lyserød håndvask og en hylde. D
Så kørte jeg noget mere, kursen var Thy men pludselig stoppede vejen…
Og så måtte jeg med en færge!! Feggersund Færgen. Er det mærkeligt at jeg ikke vidste at der var en færgeforbindelse mellem Mors og Thy?? Det var SÅ fedt og jeg blev helt høj af at kører og se på vand og dufte vand og hører mågerne skrige – og samtidig vide at det her er min families ø. Det er herfra min klan kommer fra, vores efternavn er stort deroppe og jeg genkendte så mange bynavne fra fortællinger.
Jeg kørte og tænkte på min Farfar, det er ellers ikke så tit jeg tænker på ham. Han døde da jeg var ca. 10 år gammel. Han er født i 1910 (09.09.10 var hans fødselsdag) og har været død i mange år, men han har stadig søskende der lever. De var 18 i alt.
Jeg ville have elsket at kører sådan en tur på Mors med min Farfar og hører ham fortælle mens han røg Skotsmann cigaretter. 💛
Da jeg kom til Thy, købte jeg en rørskjuler til min lyserøde håndvask. Den var helt sprit ny og købt hos en gl. vvs mand, som desuden liiiige justeret mit gl. brugte og beskidte toilet, så det nu kun skyller ud med 4 liter vand i stedet for 18. Det er nemlig sådan noget han kan, ham den gammel vvs’er fra Thy! Jeg ELSKER accenten på de mennesker som bor deroppe….. det er lidt ligesom at komme hjem på en uforklarlig måde.
Fra denne her lille by på Thy, kørte jeg af Ålborgvej mod, ja Ålborg. Det var lige ud hele vejen. I Åbybro eller sådan noget, kørte jeg på McDonalds og så ad motorvejen hjem til Århus.
Men var det så bare et bæ-befængt rosa toilet der gjorde mig glad? Nej, ikke kun – det fede var, at jeg stoppede og osede i ALLE, vitterlig ALLE de genbrugsbutikker jeg fandt på min vej – og der er seriøst mange MANGE MANGE genbrugsbutikker og loppemarkeder sådan en fredag i Nordjylland, Mors, Thy osv. Jeg havde slet ikke nok tid!
Jeg fandt en sprit ny hummel bluse til min nevø i Sverige. Pris: 10 kr. Jeg fandt også en sort thermojakke med rundt hals, trykknapper og læderærmer fra Baum und Pheerdgaarden til 40 kr. (!) 2 stk. bestik af den slags It manden samler på (og hvorfor jeg valgte at købe det, ved jeg ikke. Måske fordi jeg er for sød af mig? Bestikket er noget han har fået af sin Mor. Hun fik det af sin Mor da hun flyttede hjemmefra og han mangler mange dele. Så hver gang jeg ser det, så køber jeg delene, fordi jeg gerne vil være sød?)
Jeg fandt også et lille porcelænssæt, med en 1/4 kop, 1/2 kop, 1 kop som bruges når man bager. Det var simpelthen så flot og unikt at jeg købte det – selv om jeg ikke bager særlig meget (som i aldrig rigtig) Pris: 60 Kr. Så købte jeg et lille bitte maleri (A4 ca.) af kirken på Christiansnhavn, den kan jeg altid genkende. Boede jo nabo til den, da jeg boede på Christianshavn. Pris: 30 Kr. Jeg købte også 2 gl. viskestykker som havde en gl. kalorietabel på og en oversigt over hvordan du partere en gris. Ret sjovt faktisk. 2 kr pr. stk. Og så fandt jeg en fin intakt ifö porcelænshylde i hvid. Den kan jeg nemt sælge videre. Pris. 30 kr.
– også selv om der vist er noget med at man ikke må købe ting med øje for videresalg……så kommer der moms på…… så måske jeg selv skal bruge den? Mit badeværelse er hvidt (og kedeligt)
I dag kørte jeg ud til Flisemanden i Vivild – OMG det er jo som at komme i himlen!! Han opkøber restpartier af fliser, toiletter, håndvaske, spejle, bideter osv. Han har bogstaveligtalt ALLE farver og det hele er nyt!! Jeg havde en fest (undtagen da jeg skulle bruge toilettet, dét var seriøst lige så klamt som et lokum på Skanderborgfestival der er eksploderet 🤢)
Jeg købte en indmuringssten, i lyserød naturligvis, hvor det er meningen du skal lægge din pibe mens du er på toilet…..retro eller hva?
Jeg skal nok lægge billeder ind i morgen når jeg har gjort det hele rent.
Men – de her ting som har gjort mig helt varm om hjertet og glad, fordi jeg føler jeg arbejder mod en ny fremtid. En fremtid jeg selv bestemmer og selv definere indholdet af, de ting har gjort mine forældre sure. Jeg fatter det ikke. Jeg mener, jeg forstår VIRKELIG ikke hvad det er jeg altid gør, som i ALTID GØR som får gode ting til at blive dårlige??
Mine forældre syntes jeg bruger for mange penge på unødige ting – indtil videre har jeg brugt 425 kr på mit lyserøde badeværelse. De syntes jeg skal droppe at købe en kolonihave, de mener det er for stort et projekt til mig og at jeg burde fokusere på at få et rigtigt arbejde i stedet for at gå rundt og ikke lave noget (for jeg laver jo ikke en skidt til daglig…!!!)
– hvilket bare får mig til at slå en hånlig latter op, hvor hvor fucked er det lige, at jeg i en alder af knap og nap 18 år som det nemmeste i verden kan passe, købe og eje en BONDEGÅRD med mange mange hektar landbrugsjord, realkredit lån på 1,2 mio, terminer osv. mens jeg i en alder af 40 år, ikke kan håndtere 300 kvm. kolonihave til en max værdi af 200.000 kr???
Ironien er skærerende – specielt fordi jeg slet ikke EJER en kolonihave endnu!! Jeg skal jo først købe en og indtil videre er de haver jeg gerne vil have, blevet solgt til andre. Men det betyder jo ikke at jeg ikke kan gå og drømme om hvordan den skal se ud og at jeg ikke kan købe de sjældne ting jeg støder på undervejs, til min lille kolonihave
(min fremtidshave som jeg kalder den i mine tanker – jeg har stadig ikke fundet på et navn til den, hvilket er vigtigt. For mig i hvert fald. Huse der har navne, er bare hyggeligere end huse der ikke har – hvilket også er grunden til at alle mine biler har haft navne. Den nuværende hedder Isoflex Containeren og er iøvrigt den eneste som ikke har haft et pigenavn)
Men altså, mine forældre er sure på mig – jeg er lige kommet derudefra fordi jeg har passet Ella hele dagen. Jeg kørte hende hjem og straks var en diskussion igang. Jeg foreslog selv at de stoppede med at betale mig en løn og at min ansættelse i firmaet blev bragt til ophør, men det var de imod.
Jeg kan ALDRIG gøre dem tilfredse. Og jeg savner en at tale me – har tænkt alt for meget på Barbara og Anika. Tænk at have en fortrolig, en veninde der ikke er utæt. Jeg har ingen jeg kan tale med. Ikke én.
Jeg rejser på søndag by the way. Næste søndag.