Sidder på min terasse med Ella ved min side, på nabogrunden er de ved at lave et stort byggeri men da vi ligger i et vådområde pga. åen, havde de massive problemer da de bankede stabilitetspladerne i, i oktober 2021. Pladerne forsvandt simpelthen ned i jorden da de bankede dem i. Pist væk var tonstunge jernplader. Pladerne skal i, sådan at når man graver ud til fundamentet til et nyt hus, at jorden fra det nye fundament og hent til åen/hav ikke kollapser og skrider ud i vandet.
Derfor vibrerede de pladerne i, dengang i oktober hvor jeg 7-9-13 var heldig nok at være i skole, så det generede mig ikke. Men nu skal pladerne op og det volder dem åbenbart lige så mange problemer som da de skulle i, for de kan nærmest ikke få dem op igen, fordi mosejorden suger pladerne ned/fast, så lige pt. er der en gigantisk blå kran og en gigantisk gul kran som kæmper sammen med en osende diseldrevet ekstern motor med at få hevet pladerne op.
Ikke for at lave sjov med jordskælv eller naturkatestrofer men jeg tænker at de rystelser jeg (og alle der bor i området) oplever lige nu, må være forstadiet til et jordskælv. Nu ved jeg jo hvor det kommer fra og at det er tidsbegrænset (fra 08.00 til 17.00 frem til 27. maj) men gjorde jeg ikke, ville jeg helt sikkert blive bange! Hele jorden under mine fødder ryster og larmen er uudholdelig hvis ikke det var fordi der allerede er så meget larm i mit hoved, at det føles som en udligning af larmen og på en mærkværdig måde giver det stilhed i mit hoved.
I går var Ella og jeg ved dyrelæge i Ålborg. Vi fik ros for hendes tænder som var pænere end først antaget. De viste mig røngtenbilleder fra i november og fra nu. Den gamle dyrelæge ville jo bla. rykke hendes canine tænder ud, altså hendes 4 spidste hjørnetænder + hendes 4 store tyggetænder bagerst i bunden. 2 af dem var i rigtig dårlig stand og store dele af knoglen under tanden var simpelthen ætset væk (mit hjerte græder ved at tænke på det) pga. hendes mundsygdom som ingen havde opdaget.
Tænderne omkring de her store hjørnetænder er nu rykket ud og jeg har vitterlig forsøgt at børste hver dag for at Ella skal beholde hendes tænder frem til den dag hun dør og 98% af tiden har jeg følt at jeg ikke har gjort et godt nok stykke arbejde. Feks. er jeg ret overbevist om at hendes tænder ikke er blevet børstet mens jeg var i Spanien. Mine forældre ser simpelthen ikke problemet, de ser en hund som har det godt men de ser ikke en hund som er overvægtig og som har tænder der skal have ekstra opmærksomhed og hvis tænder man skal passe på.
Men det til trods, så er knoglen i tænderne generelt og specifikt i de to tænder, vokset mere sammen, altså de sorte huller på røngtenbillederne er nu mindre og deres håb er at de helt forsvinder hvis tænderne får ro.
Så derfor har Ella få lak på tænderne og det øverst stykke tandkød, sådan at der er mindre risiko for at der kommer snavs og bakteriet ind under tandkødet. Jeg tror det hedder “Sanos” og det holder ca. 6 måneder og til den tid skal vi komme igen til en ny tandrensning.
Men inden da, skal Ella gerne tabe sig. Hun vejer 10,20 Kg. I november vejede hun 9,7 kg og det var en fin vægt. I januar vejede hun 9,1 kg da hun pga. sin løbetid ikke ville spise – ond tanke men det er lige før jeg håber hun bliver falsk drægtig igen, så hun kan tabe sig endnu mere og vi nemmere kan nå idealvægten, så jeg kan få hende sterilizeret inden næste løbetid…. men ellers så har vi fået noget ny mad med hjem, som er til hunde der er sterilizeret og der for skal passe på vægten. Vi starter i dag.
I går, da jeg var i Ålborg, fik jeg også en mail fra min advokat om at 17. maj 2022, altså i dag, er sidste frist for at anmelde en eventuelt erstatning til Patienterstatningen, da mødet omkring brud på terapirammerne (som jeg stadig aldrig har fået fremlagt) blev afholdt 17. maj 2019. Så i dag er det 2 år siden, Indianerlægen brugte 5 kvarter af hendes arbejdsdag på at afholde et forhørsligende møde, fordi jeg havde googlede Fede Dorit efter et skænderi, om hvorfor jeg ikke kunne få fri til at gå en Camino, netop som jeg havde lukket mit firma. Så lidt presset mht. at skulle tage stilling til om jeg overhoved vil søge erstatning eller ej…
(I dag er iøvrigt også Norges Nationaldag)
Selvfølgelig har jeg tænkt at de, altså psykiatrien, burde betale for dels privat psykolog, advokat og alle de andre udgifter der er opstået pga. deres fuldstændig uhensigtsmæssige opførelse men jeg er langt fra der hvor jeg har tænkt at NU skal jeg søge erstatning. Faktisk havde jeg nok tænkt at nu ville jeg kører denne sag til ende og SÅ kunne jeg tage stilling til om jeg orker mere. Men sådan noget skal åbenbart gøres midt i det hele… weird.
Er dette ikke bare et vildt smukt tæppe? Jeg er helt forelsket i det og der skal ellers meget til før jeg bliver hypet på en eller anden ting. Som oftest skal jeg bare tænke på hvor mange penge der skal til før XX drøm bliver til en realitet, så daler min interesse for produkter/ting/ønsker/drømme. Men, jeg har altid tænkt at jeg skulle have gulvtæppe i mit soveværelse i min kolonihave, ene og alene fordi jeg elsker følelsen af gulvtæppe under mine fødder (og gulvvarme, ikke at jeg skal have gulvvarme i min kolonihave men jeg elsker følelsen) Linket til dette ekstremt dyre tæppe kommer her
Der har været indbrud i min storskraldskælder mens jeg var i København. De er ikke gået efter mine ting men efter de mange dæk Far og jeg har flyttet. 8 x paller er blevet tømt for store traktordæk og dæk til landbrugsmaskiner. Det er VIRKELIG MANGE PENGE – de har bla. brugt nogle af mine stofstole til at stå på, sikkert fordi de skulle op og se oven på pallerne, hvilken dæk der lå filmet på hver palle. Så små mennesker med store fødder?
Fik jeg fortalt om de her døre? Anyway, Ella og jeg gik aftenstur og en opgang var ved at få nye hoveddøre og de gamle blev sat ud lidt efter lidt. I alt fik jeg klunset 4 døre, den ene i lidt dårlig stand men de andre 3 i fin brugbar stand. Prøv lige at se de originale gamle messinghåndtag og brevsprække – jeg forstår simpelthen ikke at man i en ejerforening tænker: Vi skal have nye døre og de gamle originale smider vi bare ud…… man behøver jo ikke have en Phd. i et eller andet fancy for at kunne se at dørene og håndtagene er gamle og originale og dermed penge værd.
Min drøm i kolonihaven er at få “barn doors” altså stalddøre som kører på skinner og dermed til siden. Man kan naturligvis også lave de fancy døre som kører ind i væggene men det kræver mere vægplads, da der skal være plads til døren inde i væggen + det er dyrt at lave kontra at “bare” sætte en skinne op og kører en dør til siden. Da jeg samtidig gerne vil gøre mit hus semi handicapvenlig pga. min fars nu afdøde lillebror som var i rullestol i knap 20 år.
Hans børn boede i lejligheder han ikke kunne komme ind i og de måtte renovere deres eget hus for at han kunne være i det. SÅ min plan er at lave mit kolonihavehus handicapvenlig på den måde at man skal kunne kører op af en rampe til terassen og ind i huset og ud på badeværelset, ergo skal der 2 stk. af ovenstående døre til, for at man kan lave en bred nok dør, som ruller til siden. Derfor er jeg virkelig glad for at jeg fik 4 døre i alt.
I min Fars firma er der sådanne hække, buede kraftige hække som jeg kan huske at jeg har været med til at luge liggende på knæ og rykket ukrudt op med begge hænder da jeg var lille. Det er, ifølge stammens tykkelse, mange år siden.
Hækken er lige så høj som jeg og nogle steder virkelig tæt. Den anden dag gik jeg tur med Ella rundt på området omkring Fars firma og da Ella forsvandt ind i hækken for at jage en fugel, slog det mig at jeg nok er meget anderledes i min tankegang end andre – for når jeg ser sådan en hæk, som er tæt og nærmest hul inden i, så tænker min hjerne helt pr. automatik at dét er et godt sted at gemme sig. Min hjerne tænker (mens jeg går og tænker at det jeg tænker er mærkeligt) at hvis jeg trak en grøn presenning ind i hækken, så kunne jeg bo derinde uden at blive fundet.
Det er lidt komplekst at forklare, men min hjerne deler sig nærmest i to, den ene halvdel tænker: “Deirdre-Ann, dét her skal du nok ikke fortælle til så mange mennesker for det er ret mærkeligt at du tænker sådan/er sådan og tanker som disse giver helt klart en enkeltbillet til den lukkede.”
Min anden hjernehalvddel tænker, samtidig: “Sikke en tæt hæk! Wow den er hul inden i! Hvis jeg tager den grønne kornpressenning fra gården og sætter op derinde som gulv, vægge og loft, så bliver jeg ikke våd hvis det regner og ingen vil kunne finde mig. Her er jeg i sikkerhed.”
Det er ikke første gang min hjerne tænker sådan, langt langt fra – faktisk tænker den sådan ca. 80% af tiden men det er bare sjældent at jeg tager mig tid til at dokumentere tankerne og skrive dem ned. Min hjerne leder altid efter måder at være alene og i sikkerhed.
Feks. griner min familie ofte af at min bil er et kørende fort men det er korrekt. Alle tæpperne som jeg bruger til at lægge om storskraldsting er altid 100% renvasket, dvs. jeg vasker dem efter HVER BRUG selv hvis de ikke er beskidte FORDI jeg tænker jeg måske bliver nød til at sove med dem. I bilen.
Under måtterne på bagsædet er der en lille lem, der har jeg ekstra mad, vådservietter mv. liggende. Jeg har tampax, servietter, penge (kontanter) kniv, lommelygte mv. i bilen hele tiden. Som i altid. På et hvert given tidspunkt er der mellem 200 til 500 kr i min kontanter i min bil, gemt forskellige steder.
Jeg har altid ting på mig, nøgler feks. så jeg kan lave et “run for it” på 30 sek. Når jeg er hjemme hos nogen, feks. mine forældre, lægger jeg mine ting tæt sammen så jeg ikke skal lede efter dem, så de bare er ét sted, klar til afgang.
Det er så indgroet i mig at jeg ofte slet ikke tænker over det men når jeg “ser tilbage” kan jeg godt se at det er lidt en speciel måde at være på. Jeg ved også godt hvorfor men jeg ved ikke hvad jeg skal eller kan gøre for at få det til at gå væk. Man kan også spørge sig selv om, om det er vigtigt at det “går væk” og det er det på en måde ikke, for det skader jo ingen at jeg er sådan og tænker sådan men det er udmattende og trættende altid at være på vagt, så set fra den vinkel, ville det være dejligt hvis det “gik væk”
Jeg kan le og smile og være helt “lige her” men samtidig er der en skal inden i mit som er 100% i alarmberedskab, klar til at bringe mig selv i sikkerhed på få sekundter. Altid. Det er den “skal” som også altid spotter gemmesteder, flugtveje, overlevelsesmuligheder selv om jeg ikke “beder den om det”. Life sucks når man er indrettet som jeg er.
Lige nu holder larmen fra byggepladsen frokostpause. Jeg vil gå ind og lægge mig til at sove, føler mine øjne hænger, så træt er jeg.
Hvad har DU på hjertet?