I dag har været en god dag – i går fik jeg husket (eller tvunget mig selv) at rense mascaraen af og børste tænder, selv om hele mit kranie gjorde ondt.
Jeg havde også hented min elskede Mormors gamle lille sengetæppe i kælderen, det er giga stort og tungt, så efter at have lagt sengetøjet på dynen igen (først af, ryste ryste og så på igen) og så sengetæppet over, vinduet ud til blev sat på hasperne og så sov jeg faktisk hele natten, for første gang siden hmmm fredag?
Jeg vågnede kl. ca. 06.45, tissede af og lå så i sengen og følte mig mere træt og så faldt jeg i søvn igen og vågnede kl. 10.45…. jeg kender flere som jeg deler efternavn med som ville være svært utilfreds med deres datters præstation men det føltes SÅ GODT at få sovet igennem!!
Så stod jeg op, sende en sms til min gl. skolelærerinde fra Texas, gik i bad, fik vasket hår med min nye shampoo – har vist ikke fået fortalt, at jeg tog hundefodder med hjem fra Spanien til min hund, og da jeg så skulle have en kuffert med, valgte jeg at tage min luksus salon shampoo fra hmmm pas (den er rød og til tykt hår) med hjem fra Spanien. Jeg købte dem på Black Friday til 10€ pr. flaske (der er en liter shampoo i hver flaske) Så mit hår fik først luksus shampoo og så luksus balsam.
Mens jeg var ved at tage undertøj på, ringer min mentor fra København – hun har faktisk samme navn som min hund havde da jeg fik hende OG som min værste mobber i folkeskolen gennem 10 år OG som min psykolog fra Enhed for Selvmordsforbyggelse – så måske der er noget med dét navn? Måske det er meningen at det navn skal vendes til noget godt??
Nå men min dejlige mentor, som gider hjælpe mig “bare fordi” og helt gratis (jeg forstår det stadig ikke, kniber stadig mig selv i armen over hvor heldig jeg er – hun ville blot give mig et råd ang. et scale-up program jeg var blevet tilbud og så fortælle mig om nogle andre muligheder hun havde fundet til mig, som måske – ikke sikkert men måske, kan hjælpe mig til at få kontakt til potentielle investorer.
Jeg blev simpelthen SÅ GLAD og SÅ VARM inden i, af at hun lige ringede mens hun sad i en taxi på vej fra København til Holte. Tak ❤ Bagefter fik jeg hængt lidt vasketøj op – i min lejlighed, ligesom min dumme lejer har haft gjort, eneste forskel er at selv om der er isvinter udenfor (minus 5,5 i dag) så har jeg luftet ud hele natten og haft svag varme på hele dagen. Ergo: Sundt indeklima.
Men mens jeg hang vasketøj op og derefter kørte ud til Jonas for at arbejde hos ham på et fælles projekt, så følte jeg mig for første gang i måske hele 2018, kreativ. Jeg følte mig fyldt med håb og forhåbninger og min hjerne begyndte igen at finde løsninger, tænke business og “money making” – det lyder måske mærkeligt for folk som ikke tænker sådan til daglig men for mig, var det som om jeg for en kort stund, kom hjem.
Jeg tænker at alle mennesker har deres “es” og deres kreative hjørne i deres felt, uanset om du er bibliotikar, kok, dagplejemor, økonom, læge, pensionist eller hestetosset – når man er dér hvor man tænker at dét man laver er det fedeste i hele verden, trod ALLE odds og en løn der hedder 0 kr eller ikke altid dækker udgifterne, så ved man at man laver noget der er rigtigt (også selv om man ikke kan leve af 0 kr i længden)
– og for en kort stund, så kom jeg tilbage til dét punkt mens jeg kørte ud til Jonas og mens jeg hang vasketøj op. Det var SÅ dejligt og gav mig masser af håb, lidt ligesom når man puster luft en piftet varmluftsballon.
Jeg fik forresten sorteret min undertøjsskuffe mens jeg talte med min mentor, så nu ser den ud som jeg godt kan lide den – nem og overskuelig (og i farveorden)
Bagefter kørte Jonas og jeg ind til byen, gik en tur i bidende frost (de siger der er Sibirisk isvinter over Danmark) gennem Århus, vi endte på Streetfood og fik en omgang Nachos med kylling, han fik en kaffe og jeg fik en øl og så gik vi hjemad.
Jeg fik sendt en pakke til min lillebror i Californien og så har jeg faktisk kun siddet i sofaen, hvor jeg stadig sidder, med et tæppe og fjernsynet tændt på hovedmenuen på “Mit Stofa” og lyden slået fra – så kan jeg se små bid af alle kanaler og samtidig undgå at hører lydene og blive forstyrret i mit hoved – det er virkelig mærkeligt at jeg ikke ser tv med lyd på mere, men jeg har det meget bedre når det er uden…… kan sagtens selv hører hvordan det lyder – jeg må jo være fuldstændig spulet blank i hoved men altså, it works.
I morgen har jeg kontor dag hele dagen, eventuelt skal jeg ud med lidt flyers og ellers “bare” kontor dag. Og helt sikkert sove længe. Burde tage til Yoga, men selv om jeg har meldt mig på noget sensitiv yoga, som jeg plejet at gå til om tirsdage, men det passede dårligt, så jeg har meldt mig på om onsdage, så er det mega dårligt.
90% af dem der går på holdet har ikke brug for sensitiv yoga. Der er alt for meget snak, alt for mange ting jeg skal tage stilling til og alt for meget kontakt. Jeg kan slet ikke rumme det.
Tirsdagstimerne var helt perfekte. Når jeg kom lå måtterne allerede ude inkl. de remedier der skulle bruges. Ergo ingen valg at træffe, jeg skulle bare sætte mig, der var stille stille blid musik i baggrunden og for at deltage på holdene, skal man fortælle hvilken psykolog man går hos.
Desværre er tirsdag også dagen hvor jeg ser min Psykiater og jeg har bare ikke mere krudt i mig når jeg først har været hos hende – jeg er SÅ flad, som i helt bogstaveligtalt flad med flad på.
Så jeg startede med Onsdgs holdene, som også var sensitiv yoga men med en psykolog som lærer. Men jeg tror kun der er én anden på holdet som har en psykolog, de andre snik snakker, man skal selv vælge måtter, der drikkes te som var de på kaffebar og der er ingen musik og læreren taler alt for meget. Så jeg springer yoga fra. (og ærger mig over at jeg har brugt 600 kr på det)
Torsdag og fredag får jeg max travlt. Starter kl. 08.00 med rengøring begge dage, torsdag har jeg så en investor møde kl. 10.30 og kl. 15.00 til 18.00 har jeg et Airbnb møde. Fredag rengøring fra 8-11 og så lukke en gæst ind kl. 11.30 og så rengøring igen og så hente min hvalp, for lørdag skal vi til hvalpetræning
Lørdag hvalpetræning og så ud og hjælpe min lillebror med at male i hans nye hus sammen med kæresten. Og så er den weekend faktisk gået og en ny uge starter med et bestyrelsesmøde i min lejlighed i den her opgang hvor jeg bor – vi skal diskutere altaner og jeg er en af de få der er for. Jeg får helt ond i maven bare ved tanken om mødet, så glæder mig til det er overstået. Så kommer tirsdag hvor jeg skal du til min Pyskiater-Lærling – jeg glæder mig helt vildt på den ene side men frygter også at jeg har “oplevet” så meget og tænkte SÅ MANGE TANKER og herefter glemt dem igen, og det er nok ikke helt godt.
For så har jeg jo “talt” med min Psykiater-Lærling inde i mit hoved, uden at tale med hende rigtigt. I virkeligheden. Og så tænker mit hoved måske (eller nok helt sikkert) at så har vi talt om dén ting og så behøver jeg ikke nævne det igen – men det gør jeg jo, hvis jeg skal have dert bedre og opleve en fødselsdag og en jul igen, så SKAL jeg tale med hende (i virkeligheden!!) for ellers så kommer jeg til at leve sådan som jeg lever nu, resten af mit liv og jeg ved bare at dét har jeg ikke lyst til. Overhoved. Det er faktisk slet ikke diskuterbart.
Random ting: Jeg bor tæt på en Arbejdsernes Landsbank (tyende og pøblens bank) og hver evig eneste dag, nat og weekend, er der lys i deres kontorlokaler. Jeg fatter simpelthen ikke at de føler de kan være sig selv og deres kunders penge bekendt, sådan at have lyset til at brænde døgnet rundt. Jeg kan kikke direkte ind i vinduerne og se at selv når rengøringsdamen er færdig, så går hun 90% af tiden uden at slukke lyset. Det er helt forkert.
Der er et nyt byggeri lige foran min lejlighed, lyset har siden jeg kom hjem fra Spanien været tændt i lejligheden 24/7 – der er stadig håndværker i lejlighederne der er ved at blive lavet og lamperne er sådan nogle af de der store projektører som håndværker bruger – men jeg tænker da at regningen betales af ejeren af ejendommen. Og yet er der ingen som tænker på at slukke lyset når de går hjem for dagen eller for weekenden?
– og her går jeg og har ondt i maven over at mit tv stod med rød standny knappe mens jeg var i Spanien og at jeg havde varme på i lejligheden mens jeg var hos Jonas…!!
I Søndags Whats’Apped jeg med Norman. Jeg spurgte direkte om jeg skulle stoppe med at kontakte ham. Et meget direkte Ja/Nej spørgsmål og alligevel formået han at udelade at svare på det.
Jeg føler mig ovenpå (ja mærkeligt men sandt) og krydser fingere for at jeg ikke kontakter ham igen. Hvis jeg bare kan klare én måned, så skal det nok gå. Wish me luck.
Jeg har tænkt rigtig meget på Synnøve i dag, på hvorfor hun valgte at rejse bort og på hvorfor Kasper valgte at rejse efter – på Michelle og hendes snarlig fødselsdag, hvor hun burde blive 40 år, så meget død der har været i mit liv. Jeg forstår det stadig ikke.