….og den nye klub overfor min lejlighed spiller “Time of my life” fra Grease filmen og jeg har været på massiv druk, alene.
Læste et sted i nattens læsestrøm omkring mine dobbeltdiagnoser, at alkohol aka selvmedicinering ofte var brugt af Psykiatriske Patienter, så jeg tænkte; hvis det virker for andre, så kan det også virker for mig. Så jeg gik på druk.
Konklusion: Jeg har det mega fucking dårligt og jeg har så meget uro i min mave, at hvis jeg ikke kommer til at skide mig selv ihjel hele natten, så findes der en Gud!! Tror min krop lader op til den helt store “nær-død-oplevelse” hvor mine tarme ser frem til at spule toilettet med alt den mad jeg ikke har spist de sidste par dage, fordi jeg har så mega kvalme, som nu er krydret med svimmelhed fra alkoholen.
Så lige nu er jeg både dobbeltdiagnose patientklient, svær depressionsramt, fuld, vurderet til at være “øget selvmordsrisiko”, stærkt præget af senfølger, medicineret, selvmedicineret, min mund er et inferno og fuldstændig tæt på at være komplet sindssyg – og ualmindelig meget alene.
Yeah lad os da snuppe 40 år mere – eller NOT!!