Og så solgte jeg lige for 400 Kr. mere…. 11 stk. gamle skolestole som jeg har haft i evigheder. Jeg har fået dem gratis og havde en drøm om at male dem og gøre dem pæne, så vi i familien altid havde stole nok, når vi alle var samlet.

Jeg var dog den eneste der kunne se den fidus og ja uden opbakning bliver de fleste af mine ideer desværre aldrig rigtig til noget (frygter inden i, at mit lille firma en dag går samme vej)

Men altså, nu er de solgt til 400 kr.

Det er som om, at når man HAR penge, så kommer pengene bare ligesom af sig selv – jeg har så SINDSSYGT mange bookninger lige nu, både i Danmark og i Spanien, at jeg faktisk ikke kan følge med. Se her:

Dette er min udlejningslejlighed – siden min Fødselsdag og frem til nu, har jeg tjent næsten 20.000 kr (!!!!) på udlejning! CRAZY dækker ikke helt!
Og så skal det jo lige nævnes, at jeg ikke skal betale SKAT fordi jeg har så stort et fradrag pga. Gården. Jeg betaler AM-Bidrag osv. fordi det skal man men sådan en rigtig trækprocent har jeg ikke. Det er også derfor jeg har fået over 17.000 Kr udbetalt fra Far’s firma i denne måned.

De røde datoer, er datoer hvor en UDTJEKNING og en INDTJEKNING overlapper hinanden, dvs. jeg SKAL være klar med nyvasket, nyrullet sengetøj, en dansk øl fra et lille bryggeri, og en pose med dansk lakrids, nyvasket håndklæder og nyvasket badeværelsesmåtte på dét tidspunkt hvor gæsten går – og så ind og do my magic og så ud igen inden næste gæst kommer, give gæsten nøglen med et smil, selv om ryggen værker og jeg har arbejdet hele dagen. That’s life.

Det samme gør sig gældene i Spanien – beløbene ovenover er i Euro ☝🏻og siden min Fødselsdag har jeg tjent 4005,40€ hvilket svarer til 29.858,91 Kr. Jeg havde (desværre) mange korte dage mellem bookningerne, sådan 2-4 dage mellem hver bookning, så satte jeg prisen lidt ned på de datoer og nu er jeg simpelthen booket så hårdt, at nogle gæster tjekker ud kl. 11.00 og næste hold kommer kl. 12.00.

Dét kan KUN lade sig gøre, fordi jeg har så sejt et team af piger i Spanien!! Jeg kyselsker vores samarbejde og grunden til at jeg skriver samarbejde, er fordi jeg gør lige så meget for dem, hvis ikke mere, som de gør for mig.

Jeg husker HVER OG EN’s fødselsdag. De får altid 2 x Royal Copenhagen Krus, de der med farved gummi omkring. Jeg syntes de er rædselsfulde og jeg hader at der ikke er hank på, men de fåes i alle mulige farver og en samler på dem i sort, en i orange (!) og en i brun og en i rosa osv. Et krus koster 165 Kr ca. og ofte så køber jeg dem når de skæve farver, som feks. orange er på udsalg.

Samtidig får pigerne ALTID 65€ pr. bookning. Det svarer til 485 Kr. Lejligheden kan ordnes på 2,5 timer når man kender den. Timelønnen i Spanien er ca. på 6€ – 11euro hvis du er heldig. Så i teorien skal de arbejde ca. 6 timer for at få 65€, men hos mig får de 65€ uanset hvad. Nogle gange vil bookningen tage dem 1,5 time at fixe hvis der feks. kun har været to personer som næsten kun har været på stranden og ude og spise. Andre gange tager den måske 6 timer, hvis der har været børn og der er sandkasse indenfor og små fingre over alt.

Det er en mega god løn for dem – og det er en mega god deal for mig. At “eje” min egen lille perle i Spanien, betyder SÅ MEGET inden i. Jeg glæder mig til jeg skal derned i November!! (når der ikke er bookninger naturligvis)

Så Spanien løber rundt, og hviler i sig selv. Min Danske Udlejningslejlighed løber også rundt og hviler i sig selv og samtidig svømmer jeg baglæns i penge, faktisk er det så voldssomt at jeg dagligt tænker på hvad jeg skal bruge pengene på…..

Feks. har jeg taget et par af min ELSKEDE Mormors gamle Italienske håndlavede sko, i brun slangeskind og gået ned til skomagern med dem. Vel og mærke en rigtig gammeldags skomager – ingen Mister Minit her!! De har en ødelagt hæl og kan derfor ikke bruges, nu betaler jeg 250 Kr i frås penge, for at få dem lavet. De er simpelthen SÅ fine men jeg har haft den i mit skab i måske 8 år eller mere og aldrig gået i dem, fordi de var i stykker. Nu bliver de lavet.

Jeg har også i dag, afleveret 2 par Levis Jeans købt på udsalg, med for lange ben (Str. 32 og 34 i benlængde) til skrædderen og bedt hende om at lægge dem op. Jeg BURDE låne min søsters symaskine og selv gøre det, men nu har de ligget siden November i kælderen, så nu bliver de lagt op. Igen, frås penge.

Jeg har også købt 2 x Sofie Schnoor sko, det ene par skal dog byttes men jeg var i tvivl da jeg stod i butikken og det var kun den dag der var 300 kr af prisen. Dem jeg beholder endte jeg med at betale 900 Kr for, men OMG hvor er de også fine – lige indtil de skavet hul på begge mine hæle…. 🖕🏻

 

Så jeg skal lige have købt et læderindlæg til at sætte i hælen, så jeg ikke får grimme hæle – er du egentlig klar over hvor mange piger der har sådan nogle buler på hælene fordi de har gået i dårlige sko for længe? Pewww hvor er jeg glad for at mine hæle er pæne (i modsætning til mine tær, som nærmest er pilskæve, fordi flere af dem har været brækket eller forstuvet gennem årene, fordi min Gudfar trampede på mine tær når jeg ikke lyttede eller ikke reagerede hurtigt nok på hans ordre)

Jeg har også fået lavet en kopi af en nøgle til værkstedet jeg har lavet, på mine forældres gård. Der var kun én nøgle til rummet og jeg var bange forat miste den – det er frås at lave en nøgle mere, men jeg gjorde det alligevel.

Jeg har desuden bestemt mig for, at NU skal det være at jeg skal have piercet mine øre færdig. Igen en frås ting. Sagen er den, at jeg tilbage i år hmmmm 2004 eller sådan noget, måske 2003? Jeg kan ikke huske det, men da jeg flyttede til København første gang, opdaget jeg at der var noget som hed en Targus piercing, som var flot – men som også hjalp mod kronisk sult og jeg var jo nærmest altid sulten. Jeg fik den lavet – men hvad jeg ikke vidste var, at man skulle have målt op nøjagtig HVOR den skulle sidde, før den har den akupunkturiske virkning.

Senere har jeg overvejet mange gange at få en mere i den anden side + at jeg også gerne vil have en piercing mod depression og her vil mange så sige: Øhhh sådan en findes ikke…..

Nå ikke? Har du hørt om Daith piercingen som “alle” får i de her dage, pga. migræne? Hvis der findes en piercing der virker mod migræne, placebo eller ej, lyder det så ikke også logisk at der findes et punkt i øret som virker mod depression?

Uagtet af hvad dit svar er til ovenstående spørgsmål, så findes sådan en piercing. Altså en piercing mod depression. Men fordi depression i modsætning til migræne, er tabu at tale om, er der ikke mange som går og siger: Hey dén her piercing har jeg fået lavet mod min depression som gør at jeg har lyst til at hoppe udover en bro og brække bækkenet, smadre tænderne i min mund, punktere mine lunger og dø langsomt henover 2 timer af indre blødninger mens jeg er i så svimlende mange smerter, at jeg er lam. 

Så er det lidt mere “okay” at sige: Jeg har fået lavet denne her piercing, fordi jeg har så meget migræne at jeg har 4 sygedage om måneden – alle vil straks tænke: Nårhhh hvor er det synd for dig. Virker piercingen??

Siger du det første ang. depression, vil folk blive ubehagelig til mode, tænke du er fucked, kalkulere hvor længe de behøver stå ved siden af dig, før de høfligt kan stikke af….not so cool.

Men altså, det koster naturligvis penge at få målt op i øret hos en dygtig akupunktør (at være akutpunktør er ikke en beskyttet titel, så det er vigtigt at finde en som faktisk ved hvad han eller hun taler om) hvor i ens øre depressionspunktet sidder. Det variere lidt fra person til person, netop fordi ens øre er forskellige – se bare Kronprinsens øre, han har ingen øreflip!!

Bagefter, når jeg har været hos en akupunktør og fået markeret mine punkter (jeg vil ha´dem i begge øre) så skal jeg ned til en dygtig og ankerkendt piercer (igen, vælg en der kan fortælle dig hvad fordelen ved at få en stav i øret mens hullet heler kontra en ring….) og have lavet hullerne. De skal så hele i et sted mellem 3 uger til 4 måneder, fordi meget af øret er brusk og brusk tager længere tid om at hele – samtidig må man IKKE sove på ørene, mens de heler. Dvs. i op til 4 måneder, måske længere, så igen, overvej om du kun skal have lavet det ene øre først.

Jeg sover oftest på maven men kan godt sove på ryggen og jeg har desuden brug for depressions hjælp NU og ikke om 4 måneder eller et år, så jeg tager begge øre på én gang og så sover jeg på ryggen og krydsr fingere for at det virker. Virker det ikke, kan jeg enten tage dem ud (om et år, før kan man ikke med garanti sige om de har en effekt eller ej) eller også kan jeg købe et smukt smykke og sætte i.

Jeg skal derfor bruge flere frås penge på en akupunktør og bagefter en piercer og så piercing smykkerne (stavene) som jeg desuden vil have i guld. Samlet pris kendes ikke men jeg skyder på at det ca. koster 2000 kr. Der er ingen officielle undersøgelser der siger at det virker, men min krop skal alligevel doneres væk når jeg dør, til eksperimenter, så hvorfor ikke eksperimentere med sådan noget mens jeg lever? Who knows, måske jeg lever længere pga. de her piercinger.

Hvad har jeg ellers fråset med?

Jeg har købt en Mindfulness malebog (mere) til 40 kr. i Netto + at jeg i dag har købt en flydende håndsæbe fra Urtekram med lavendelduft til 44 kr, selv om der var 15% i Brugsen hvis jeg ville vente til mandag i næste uge, men det ville jeg så åbenbart ikke. Fråseri af værste skuffe!!!!!

Og så er der den slags fråseri, som er godt. Den slags som varmer mit hjerte.

I torsdags gik hele min dag skævt pga. Mors sms’er og mening om mit liv. Derfor fik jeg intet lavet, før meget sent om aftnen hvor jeg besluttet mig for at kører 35 km. ud til mine forældres gård og færdiggøre et af mine sommerprojekter. Nemlig et sidste lag solskinsgul spraymaling på to gamle telefoner

 

 

 

 

 

 

Den første telefon er en gammel Kirk klassiker. Indmaden er pillet ud og jeg har sået karse i en foliebakke med vat og vand. Om et stykke tid vil det vokse op og se rigtig flot ud – skulle naturligvis være startet med væksten af karsen noget før, men altså, hjerne og organisation er ikke noget som går hånd i hånd hos mig i øjeblikket.

Næste telefon er en gammel drejeskivetelefon, hvor jeg har fjernet drejeskiven og plantet en rund sukkulent i hullet.

Begge dele er sjov, både at se på men også at lave. Far har måske 100 gl. telefoner i et grisebur under firmaet. Det er telefoner fra 50 år som selvstændig. Dem ville jeg give til min Psykiater-Lærling fordi hun blev færdig som Psykiater, sådan at hun altså ikke længere skal tituleres “Psykiater-Lærling” men “Psykiater-Dame” eller måske “Psykiater-Læge” lyder bedre??

Anyway, jeg ville så gerne have kræsen om gaven, gjort den sjov, finuerlig og med masser af små detaljer (jeg er jo en detalje sucker!) men jeg var i bund torsdag og Fredag havde jeg travlt, selv om jeg havde planlagt en stille fredag. Jeg skulle først til Kranio-Sakral, hvor jeg endte med at ligge og græde og faktisk fortælle (i grove træk) om Psykiatrisk Hosptial, diagnosen og min Gudfar…..FLOT FLOT DEIRDRE-ANN!! Da jeg kørte derfra var jeg ligesom ikke blevet gladere, men jeg besluttet mig alligevel for at kørere de 35 km igen, ud til mine forældres gård. Samle telefonerne og tage dem med hjem.

Her var gode råd så pludselig dyre, fordi tiden gik og offentlige ansatte går hjem kl. 14.00 om fredagen = min Psykiater-Lærling. Så jeg fandt en gl. jernkasse fra firmaet som jeg havde i kælderen. Vasket den og satte telefonerne ned i kassen. Viklede cellofan omkring og lagde det brev jeg havde skrevet (for længe siden) ned i kassen – men ikke før at jeg havde kæmpede en fucking unfair kamp med min fucking printer. Jeg vandt men så løb tiden også fra mig og min Psykiater-Lærling var taget hjem da jeg ankom til Psykiatrisk Hospital……fuck og pis!

Jeg havde VIRKELIG håbet jeg ville møde hende, bare 5 minutter og lige mærke at hun kunne mærke mig og at alting ville blive godt igen, efter denne her rædselsfulde sommer – jeg får helt tårer i øjene mens jeg skriver det her. Hold nu op hvor jeg savner hendes stemme og det faktum at hun tror på mig. Bare sådan, tror på hvad jeg siger. Jeg ville ønske jeg kunne gemme mig på hendes kontor og bare sidde i et hjørne uden at sige noget, bare vide at hun var dér og ikke gik fra mig igen. Jeg syntes følelsen af at blive forladt, er den mest forfærdelige følelse i hele hele verden. At blive forladt og at blive ignoreret. De to ting minder meget om hinanden.

Anyway, gaven var jo KUN sjov på denne dag, så jeg kørte hen og afleveret den et sted, hvor hun havde sagt at hun kom nogle gange aka hendes mands arbejde. Jeg kan godt hører hvor stalker-creepy-agtigt det lyder og i teorien er det måske også stalker-creepy-agtigt men gjort er gjort og det er gjort i aller aller aller bedste mening. Hvis nogen bliver sure eller fornærmet eller føler sig stalked, så skylder jeg bare skylden på én af de to personligheder jeg har – måske jeg endda har 3? Narcassisme, Borderline og Deirdre-Ann? Anyway, der er nok af vælge imellem så take a pick and blame it on the bitch within.

Så har jeg ikke så mange løse ender tilbage – udover en af de løse ender der har plaget mig i snart to år (til Januar) Da jeg havde sidste gang hos min Psykolog med den stille stemme, vidste jeg ikke at det var sidste gang. Og min plan blev derfor aldrig ført ud i livet. Og siden da, har dele af “planen” ligget i mit kælderrum.

Men nu skal det være slut – i morgen har jeg første dag hos min nye Behandler kl. 09.00 og kl. 11.00 har min Psykolog “fritime” (jeg har ringet og tjekket) og derfor har jeg i dag købt blomster til hende for 100 kr, som skal pryde de her usædvanlige grimme retro vaser (som passer perfekt ind i hendes ualmindelige retro agtige kontor!)

 

 

 

Grimmere vaser skal man lede længe efter – den store er fra West-Germany og den lille har de tre små fisk under bunden, hvilket er Rønne (på Bornholm’s) byvåben. Vasen er lavet af Michael Andersen og er mega gammel (og tude grim!!!) Der står 1934 under bunden på den.

Min psykolog havde en dag pludselig en sindssyg grim lerlampe på sit kontor, sådan bare fra den ene dag til den anden. Enten var den blevet smidt ud hjemmefra af ren og skær ugliness eller også havde hun vitterlig taget den med for at skabe hygge – grunden er uvis men den stod altid på kommoden, med stikket på gulvet 🤦🏼‍♀️ Dvs. den var aldrig sat til.

Men de her vaser passer perfekt ind i det brune lermaridt og allerede dengang tog jeg dem til side og tænkte at dem skulle hun have. Der er en vase mere, men jeg kan ikke finde den – mærkeligt, men det er en fra Sverige, også i brun keramik og også grim. Når jeg finder den, skal jeg sørge for at den havner nøjagtig samme sted!!

Anyway, grimme vaser kan ikke afleveres alene, så jeg købte for 100 Kr blomster til hende fra Hasle Blomster (Mormors yndlings blomsterhandler!) Lige nu står blomsterne og suger masser af vand, for de skal stå i bilen fra kl. 09.00 i morgen til kl. 11.00.

Nå men det var jo ikke kun min Psykolog der var sød ved mig på Enhed for Selvmordsforbyggelse. Omstillingsdamen som ligner Yvonne fra Olsen Banden (på en yderst kærlig og possitiv måde!!) var også altid så kærlig og sød. Jeg glemmer ALDRIG da jeg ringede fra Spanien efter jeg var flygtede fra afdelingen og derefter ud af landet; hun blev SÅ glad for at hører min stemme igen, at jeg faktisk blev helt glad fordi jeg havde ringet (!!!) selv om jeg faktisk var rædselsslagende ved at ringe, fordi jeg var bange for at jeg ville blive tvangsindlagt!

Da jeg i dag ringede for at tjekke om min Psykolog var på arbejde torsdag eller fredag, altså om hende med det og dét navn var der, spurgte omstillingsdamen pænt ind til hvad det drejet sig om. Jeg sagde som sandt var, at jeg havde gået på afdelingen og at jeg gerne ville komme forbi og hilse på XXX (Min Psykolog) Ved du hvad omstillingsdamen sagde, altså Yvonne Damen? Hun sagde “….ja jeg kan godt huske du gik her…” og det var sagt på den kærligste måde med smil og varme i stemmen. Naturligvis begyndte min hjerne at tænke på, om det måske var pga. noget dårligt at hun kunne huske mig eller om det var pga. noget godt 🙄

Jeg vælger det gode, eller jeg vælger at tro at det er pga. noget godt, selv om det nok mest er pga. min famøse “flugt” som mor henviser til som “dengang jeg skabte mig på Psykiatrisk Hospital og de måtte ringe hjem….”

Derfor har jeg i dag, bestilt en jordbær lagkage til 30 personer, hos en af de mest anerkendte konditorer i Danmark (som har vundet et utal af priser) og i morgen bliver den leveret kl. 11.30 på Afdelingen for Selvmordsforbyggelse i Risskov. Strategisk bliver den afleveret EFTER jeg er gået. Ville dø af skam hvis den kom samtidig, for så skal jeg måske forklare mig og dét ønsker jeg ikke. Jeg ønsker bare at sige tak, faktisk ønsker jeg at sige: Af Hjertet TAK – for det er hvad der kommer til at stå på den.

Den kommer til at se sådan her ud (Kagen er fra min 40 års Fødselsdag) bare størrer (og dyrer) Sådan bruger man 750 Kr. (pengene fra min Sorte Golf som blev skrottet)

Og dét er den slags fråseri, som er godt. Den slags som varmer mit hjerte.

Tilbage i Februar 2017 skrev jeg et brev til min Psykolog, hende med den stille stemme. Nu vil jeg renskrive det, printe det ud og putte det i en pæn konvelut, så jeg i morgen kan give hende de tudegrimme vaser med de smukke blomster og brevet. Når jeg så er gået, kan hun læse brevet og så ankommer kagen. Alting er timet og tilrettelagt.
– jeg ville egentlig havde taget Ella med, da omstillingsdamen jo var så sød at passe Ella mens jeg var i terapi, da hun var for lille til at være hjemme. Men hvis jeg hentede hende hos Far og Mor, ville de spørge en masse og dét orker jeg simpelthen ikke.