I dag – efter træningingen var overstået kl. 07.30 har jeg gået alene i lejligheden og malede. Hele dagen. Alene. Ingen radio, ingen musik, ingen computer og næsten ingen telefon. Det har både været mærkeligt og dejligt på én gang.
Jeg har tænkt over næsten alle de mennesker i mit liv som betyder noget, bla. Anika som jeg måske tror jeg har misted som veninde. I lørdags havde vi en aftale, hende og jeg – lavet af Anika. Jeg havde booket bord på et Sushi sted i Århus hvor man kan spise alt det sushi man vil for xxx antal kroner, men det er ikke sådan noget Running Sushi, det er mere lækkert og fint og stedet har fået de vildeste anmeldelser, så jeg tænkte at det skulle vi prøve.
Lørdag ringer Anika så og siger at vores hygge er lavet om til have tam tam hjemme hos dem, der var stinkende varmt i lørdags, måske 28 grader om aftnen, så det gav på en måde god mening at vi ikke skulle ind og sidde på en lummer restaurant.
Men – men men men, jeg kan jo ikke så godt lide Anikas mand Walder. Han er mega usympatisk og er altid efter mig, er der ikke én ting så er der noget andet men det kan jeg jo ikke så godt sige til min veninde, altså at jeg ikke kan døje hendes mand og derfor ikke gider komme vel. Så jeg tog afsted – desuden ville der også komme nogle af Anikas veninder og hendes søster, så jeg tænkte at det nok gik.
Inden jeg kører afsted ringer Anika og siger at Walder har udeladt at købe nogle ting til hende, så om jeg ikke kan købe det med – udover det som jeg selv skal have at spise. Sidst jeg købte noget til Anika, fik jeg aldrig pengene fordi Walder “kom til” at smide bonen væk. Nu er det jo ikke fordi jeg har noget imod at give min veninde mad for 300 kr men jeg har bare ikke råd til at give 300 kr væk, så denne gang tog jeg et billede af bonen og af de ting jeg købte for knap 375 kr i Brugsen.
Da jeg kom derud giver jeg Anika tingene og tager min egen mad op, jeg har bla. købt spareribs, men da jeg ved at Anika er en sucker for spareribs, har jeg købt to pakker. Dem gør jeg klar og går ud til Grillen med, hvor Walder (den spasser nar) står. Han lægger det på og kommer med bøvet kommentar som jeg ikke kan huske nu – der er jo så mange så det vil kræve en terabite hjerne mere end jeg har at holde styr på alt hans mundlort.
Nå men spisningen går i gang, første lamme kommentar er at “Deirdre-Ann har slået op med en rig mand og nu sidder hun her som en fattig kirkerotte som ingen gider ha”…… jow da…..stemningen for et godt solidt forhold er ligesom lagt!
Aftnen forsætter og næste lamme kommentar er at “Deirdre-Ann’s svinekød har ødelagt min Webergrill og jeg vil ha kompensation for det” – han prøver at få det til at lyde som om det er en joke men jeg kender ham godt nok til at vide at han faktisk mener at mine spareribs har ødelagt hans grill rist – og dernæst så er det min skyld at hans børn nu sidder og spiser svinekød – han er ikke religiøs, han er bare dum.
Aftnen forsætter – folk går og til sidst er det bare Anika og jeg tilbage – i stedet for at gå ind til sine børn eller ind i stuen og lade sin kone sidde alene med sin veninde, så tager han et tæppe om sig og sætter sig ved havebordet med en øl og afventer at vi starter en samtale som han så kan snage med i….. jeg har prøvet dét før så jeg sidder lidt og tænker over neutrale emner – men i teorien er der intet som er neutralt når han er til stede. Han er som min Gudfar, han kan få noget dårligt ud af ALT!
Til sidst går han ind og i bad fordi han syntes der er mange myg – pludselig elsker jeg myg! Jeg fortæller Anika om Norman og om at jeg tog til København, jeg har ellers ikke fortalt det til nogen, da jeg havde besluttet mig for at det skulle blive en god tur uanset hvad – hvilket det også semi blev. Jeg NØD at sidde på græsset ved Operaen og jeg elskede mødet jeg var til, jeg nød at være ude at spise med Lita men resten kunne jeg godt ha været foruden. Norman skulle bare ha meldt klart ud og fra – ikke kun havde han sparet mig for mange penge (which would be nice) han ville også havde sparet mig for en skuffelse som jeg ikke havde brug for.
Anyway, Anika er lettere rysted over at Norman vitterlig bare gik tavs efter at jeg havde talt med ham og over at jeg ikke kunne komme ind, når jeg faktisk direkte havde spurgt til netop dét. Derfor skrev jeg om søndagen denne sms til Norman
Da jeg skulle til at hjem, var Anikas mand stadig på badeværelset, så jeg sagde bare Farvel inde fra stuen af og begyndte at gå ud af havedøren med Anika ved min side – ud fra badeværelset kommer Walder, i pyjamasbukser men ellers helt nøgen og siger: “Du kan da ikke gå uden at sige farvel” – jeg griner lidt nervøst og siger “Arghh jeg kan vel ikke give min venindes halvnøgne mand et farvelknus så det må du ha til gode til en anden dag” og gør mine til at gå. Men nej nej, Walder går efter mig, vender mig rundt ved at tage fat i min arm og giver mig et mega knus (han er en høj stor mand) som gør at jeg næsten forsvinder ind i favnen på ham – hans cologne var så overvældene at jeg måtte klø mig på næsen og så helt forvirret ud. Dér står jeg så midt i stuen i min venindes hjem og krammer hendes næsten nøgne mand som lægger hele sin krop omkring mig (jeg er jo forholdsvis lille) Det var simpelhen så pinligt og akavet og forfærdeligt!!!!
Før, tidligere på aften, gik Walder forbi mig – der var nok hvad 30 meter hvor han kunne gå forbi, men i stedet for gik han forbi mig, mens han lagde sine hænder om min talje og krammet mig – lige midt i det hele foran alle gæsterne. Jeg rødmet ikke, jeg blev bare paf. Jeg stod sådan halv foroverbøjet og legede med Anika’s niece der sad på en havestol, hun er halvandet år.
Så jeg stod med ryggen og numsen ud mod hvor Walder kom og måden han tog om mine hofter/talje på, var ligesom hvis man laver doggy style henover et bord, for det var jo ca. den stilling jeg stod i – men overfor ET BARN!
Jeg havde en navystribet sommerkjole på, som bare er helt op og ned og lige ud af landevejen. Uden ærmer og med rund hals og ankellang – der er ingenting frækt i den, som i ingenting.
Walder skal altid røre ved mig, han skal altid kommenter på ting omkring mig, ting jeg gør, ting jeg siger – han er ALTID all over mig og jeg kan mærke at ALT stritter på mig når han er i nærheden – jeg ved feks. at han læser Anika’s sms’er og holder øje med hendes Facebook, så jeg er næsten holdt op med at skrive til hende. Når jeg skal i kontakt med hende så ringer jeg.
ALT ovenstående kunne være undgået hvis vi nu var taget ind til byen og havde spist sushi…..i stedet for har jeg ikke hørt fra Anika siden Lørdag nat hvor jeg gik ud af hendes havedør og så hende stå og kikke meget mærkeligt på mig mens Walder stod bagved og grinede fjoget. Hele vejen hjem i bilen kunne jeg lugte hans cologne på mig – det var som om han havde puttet kæmpe mængder på, jeg mener hvem fanden går i seng og stinker så meget af parfume? Det var jo direkte kvalme fremkaldene!!!!
Jeg gik direkte i bad da jeg kom hjem – kl. 01.30 om natten! Jeg har ringet til Anika to gange men intet hørt og mit hjerte græder over at jeg måske har mistede min veninde, fordi hun jo helt klart ser det som noget andet – én gang før, da Anika og jeg gik på HHx sammen, havde hun jo en kæreste som sagde til hende at jeg havde været i seng med ham – også selv om jeg havde en anden kæreste dengang – Anika valgte at tro på ham og vi talte ikke sammen i en årrække….og nu det her……for slet ikke at tale om min Coaching Buddy som også trode at jeg var i seng med hendes kæreste selv om jeg helt åbenlyst gik direkte til hende og fortalte hende om hvad der var sket – JEG gik til hende, ville jeg ha gjort det hvis jeg var skyldig?
Jeg er så træt af at skulle sige det igen, MEN JEG FORSTÅR IKKE HVAD DET ER SOM SKER…….??
Kan du se hvad det er jeg gør forkert, siden jeg igen og igen og igen havner i sådanne situationer?
Det var ren børne og par kom sammen, jeg sad og hyggede med alle børnene, jeg talte slet ikke med i samtalerne, jeg delte ud af chips og hoppede på trampolin og hold øje med poolen. Klappede katte og lærte børnene at holde killingerne korrekt og *bang* så er jeg kommet imellem min veninde og hendes mand. Hvordan????????
Så i dag i lejligheden har jeg tænkt over sådanne ting, jeg har også tænkt over It manden og jeg, hvorfor det gik som det gik. Var det manglen på kinky sex, eller ikke bare kinky sex men “jeg vil dig så meget sex”? Var det manglen på “jeg vil dig” øjeblikke? Var det manglen på “jeg hører dig” kommunikation det fik mig til at give op efter at ha kæmpet i 3 år for fuld damp? Jeg er total en fighter – det er i hvert fald det ord jeg jeg vil bruge om mig selv – jeg giver ikke op, hvis jeg mener at kursen er rigtig – og jeg ville It manden SÅ SÅ MEGET at jeg næsten får tåre i øjnene når jeg skriver dette. Jeg trode jeg endelige havde fundet min safe haven, min klippe, min backer, min mand – ham der aldrig ville svigte mig og som jeg skulle blive gammel med. Jeg troede så meget – og jeg tog så forfærdelig fejl. Selv om jeg kæmpede.
Mens jeg gik og tænkte på det i dag, kom denne her sang frem i mit hoved – den er mere end 5 år gammel og jeg kan ikke huske at jeg har hørt den afspillet nogen steder i hmmm ja 5 år eller mere – den er end ikke på min Youtube playliste (det er den nu) men den summer rigtig godt op hvordan de sidste 3,5 år har været for mig rent følelsesmæssigt – den er med Brian McFadden og Delta Goodrem, de fakta vidste jeg allerede inden jeg havde slået sangen op i dag, så jeg tænker at min hjerne må huske sangen fra da jeg var Radiovært. Sangen hedder “Almost here” og det var sådan It manden var – han var der altid almost.
Jeg bliver så ked af det når jeg tænker på at jeg aldrig fik ham rigtigt – og det på trods af at jeg aldrig bad om noget igen. Jeg bad aldrig om penge, smykker, blomster, dyre ting eller noget – jeg opmuntrede ham til at hænge ud med vennerne, tage til fester uden mig, jeg mente og mener stadig, at det sociale liv er mega vigtigt og jeg kørte ham gerne til fester og hentede ham igen sprit stiv – jeg lod ham gøre alt det han gerne ville uden at kræve noget igen. I Spanien kender jeg piger der kræver at manden på forretningsrejse sidder på hotellet og facetimer med hende, frem for at gå ud og spise med de andre, fordi hun ikke stoler på hans venner….. jeg ville aldrig gøre sådan noget.
Jeg bad kun om at få opmærksomhed, kærlighed, nærvær, kys, kram, sex, følelser, tanker og søde sms’er – jeg bad ALDRIG om noget som kostede penge, jeg krævede ALDRIG noget som ville forstyrrer hans liv – måske det var dér jeg lavede en fejl? Måske jeg skulle ha været mere som “de andre piger” og krævede mere?
Det enest jeg havde planer om at kræve, var en forlovelse med en ring efter hans eget valg, jeg havde end ingen krav til ringen – i modsætning til alle andre – jeg havde planer om at kræve et bryllup og på sigt måske børn men jeg claimed aldrig de her ting, fordi jeg ikke fik de enkle gratis ting som jeg så inderligt bad om – og som jeg selv mener at jeg gav 100%.
It manden var der bare aldrig rigtig – der kan være så mange grunde til det, men jeg syntes det som var så fint ved os var, at ingen af os havde erfaringer fra tidligere forhold, ergo var vi begge to “rene” og uskyldige og sammen kunne vi dumme os og grine sammen og finde hinanden – udfordringen var nok bare at It manden aldrig rigtig drømte om at “finde mig” og jeg gav op på at finde ham, men ikke før at jeg havde kæmpede så ufatteligt hårdt som jeg kun mindes at ha gjort få gangen før.
At slå op, knuste mig faktisk mere end jeg var klar over først – det er som om det først er ved at komme nu. Som om det først rigtig går op for mig nu, hvor jeg bor hjemme hos Far og Mor uden venner og uden nogen at tale med – så rammer følelserne mig enormt hårdt.
Min radio ven er væk, Anika er måske væk, Norman blev aldrig til en ven og alle pigerne i København har fået børn siden sidst, så de er også mere eller mindre væk – jeg er faktisk helt alene og det eneste jeg drømmer om, er at komme ud og danse, at få et par øl til højt musik, at være fin klædt på, at få ømme fødder i højhælet sko og føle mig som en del af en gruppe.
Men vi ved alle hvad der skete sidste jeg forsøgt at komme ind og danse! 🙁
Nå men nok om alle mine tanker i dag – jeg kom langt, har trods alt malet i over 12 timer straight – mine arme er helt smadret fordi jeg også har været til træning. Jeg er bare gummitarzan!
Se godt på dette komfur – det er et Brandt/Blomberg, det er hmm et sted mellem 17 og 20 år gammelt og har stået på nøjagtig samme sted som da jeg skubbet det på plads i 1999.
Sådan så siderne ud da jeg trak det ud – først ville det ikke røre sig ud af flækken, jeg tænker at det var “groet fast” i fedt og snavs men ud skulle det og dét der med at vente på at “nogen” kan hjælpe, er ret håbløst i min situation – det vil der være lige så stor succesrate på, som der har været at få Norman i tale i ædru tilstand!
Sådan så der ud bag ved komfuret da jeg fik det lidt ud – for at få det helt ud, måtte jeg sætte mig ned, åbne den nederste skuffe til pladerne, stemme fødderne mod panelet og spænde mine mavemuskler (core muskler) og så rykke til med alt hvad jeg havde af kræfter – engang (da jeg boede på gården) var jeg faktisk bom stærk, som i mega mega fysisk stærk – det er heldigvis ved at komme igen og komfuret kom da også ud som om det kørte på smør! 🙂
Hurraaaaa!
Verdens længste og tykkeste nullermand ever seen!!! Fuck da hvor er den stor!
Klamt!
Så er der købt Ajax og skuresvampe og med knofedt skal det nok blive godt igen!
Men først måtte jeg simpelthen MÅLE nullermanden – den var 57 cm lang!
Og da komfuret var rent, blev det solgt for 400 kr (hihi) og nu skal der så et nyt ind.
Det er ikke så tit at jeg kan sige at “Her ser du et rengjort hul….” *skriger af grin* men altså, det er faktisk hvad du ser – et rengjort hul!!
Og så skulle der males køkken – det fik 2 gange men så er jeg også færdig. Pewwww…
Det er sådanne ting som er dumt ved lejligheden – min søster har fint kunnet leve med at da der kom nye radiatorer op for hmm 4 år siden? Så er der aldrig blevet spartlet og sat væv op og fuget og malet der hvor den gamle radiator dækkede – sådan noget kan jeg simpelthen ikke leve med – hverken når det er udlejning eller når det er mig selv der skal bo der.
Sjusk – og derfor maler jeg også listerne og ordne alle de der små ting, det er nemmere nu når der ingen møbler er.
Hvis det ikke var fordi jeg skulle bruge det her lorte telefonstik til at få internet igennem, så havde jeg flået det ud af vægen!!
Arghhh!
Efterhånden kommer det til at ligne noget – karmene, fodlisterne, loftet, vægene, stukken – ALT bliver malet. Jeg er ikke kun perfektionistisk og detaljeorienteret, jeg er også grundig 🙂
Min frokost fra Netto – jeg er en sucker for knækbrød! Engang havde jeg ken veninde, eller hmm jeg kendte en pige hvis kæreste bagte knækbrød til hende, var det ikke sødt? Der var ærter – min total yndlingssommerspise – i Netto og de smagte så utrolig godt, søde og friske. Ulempen ved at bo tæt på en Netto er at Jolly Cola er billig (10 kr for 1,5 liter) og ja så drikker jeg 1,5 liter og *pling* så er jeg hyper på coffein.
Det gode ved denne her lejlighed er at jeg kan se hvor jeg kommer til – som i virkelig se hvor jeg kommer til!
Og så sker sådan noget her….. min negle er total smurt ind i maling…fuck!
Dette er et virkelig back-flash billede. Deja’vu til en svundet tid – prøv at kik godt på billede……det er af en fodliste ved siden af skabet i soveværelset. Der sidder gammel maling, fra 1999 – kan du se hvilken farve det har? Lavendelfarvede.
Jeg havde total svedt ud at jeg engang havde malet soveværelset lavendelfarvet. Jeg har en ting med farver, livet skal have farver ellers er det ikke værd at leve – på Gården ville jeg gerne have malet mit soveværelse solgult men det blev der (naturligvis) sat en stopper for, så da jeg fik lejligheden malede jeg soveværelset lavendelfarvet så det passede til mit sengetæppe fra Mormor. Det var så fint.
I alle mine år som single har jeg drømt om at ha et smukt soveværelse men jeg har aldrig boet længe nok et sted til at det kunne betale sig. Da jeg boede med It manden ville jeg gerne have haft tapet på en af væggene i soveværelset men det var så dyrt at jeg ikke følte jeg havde råd til det og It manden var lidt ja…. so so…. nu bor jeg ikke rigtig nogen steder og der hvor jeg bor, ja det lejer jeg jo ud, så nu bliver det bare hvidt.
Men inden i, der drømmer jeg om at finde mit HJEM HJEM og så gøre det unikt og personligt. Jeg regner ikke med at finde en ny kæreste og jeg tror ikke på at jeg bliver gift og flytter sammen med en igen, ergo er mit mål at finde stedet hvor jeg skal bo de næste mange mange år og så lave min egen base dérfra. Det ville være så skønt at kunne samle alle mine ting ét sted og få ro på.
Se hvad jeg fandt i Flugger farver – en Krostol i en fil farve ligesom dem jeg er ved at male til mig selv. Der er åbenbart andre end mig der har god smag og stil 😉
Og så lige et sidste billede – sådan kører man fast i sandet på stranden i Blokhus sammen med forældrene…. GODT det ikke var mig der kørte! OMG der var faldet brænde ned!!! Det var senior der kørte min lillebror’s bil….jeg var bare passager.
Godnat herfra.
P.S: Jeg har heller ikke fået pengene af Anika…