Jeg sidder i min seng efter at have kvalt opvasken fra i tirsdags
Jeg har en smule ondt i min indvolde – yes i min indvolde, mine tarme, mærkelig at skrive det men det er dét jeg har. Syntes faktisk jeg var rigtig god til at spise mindre og lytte til mig selv i går. Normalt plejer jeg at spise til jeg bliver syg men jeg har lige været syg så dét virker ikke særlig appelerende og desuden vil jeg gerne tabe mig, så der skal ikke voldædes men spises med måde.
Efter opvasken, ordnede jeg mit komfur, noget jeg har glædet mig til LÆNGE! Se her!
Der kommer altid sådanne ringe på mit komfur når jeg bruger dét, jeg elsker at der er rent (minus klamme opvaske!) så nu fik mit komfur, som er nyt fra i sommer, en ordentlig tur 🙂
Der er ikke én plet på det 🙂
Jeg fik en bluse af min søster i går i julegave, som jeg lige skal have prøvet, af mine små brødre fik jeg to gavekort til Bruuns Galleri, af min ene onkel (som jeg ikke gav en gave til) fik jeg en bog om Hillary Clinton, som jeg nok bytter da jeg hellere vil have andre bøger.
Af min anden onkel, som jeg heller ikke gav en gave, fik jeg 2 juletræslyseholdere fra George Jensen, men jeg samler på julepynt fra Karen Blixens Jul, så de skal helt klart byttes hvis de kan ellers sælger jeg dem.
Af mine forældre fik jeg 100€, et fint stykke sæbe og et lækkert sæt sort undertøj fra Chantel, som dog er for lille i Bh’en (de har købt B75 men jeg er B80) og trusserne er for store, de har købt str. 42, men jeg er syv-ni-tretten nu kun en str. 40, lige på grænsen til en str. 38, men det kan byttes i kæmpe lang tid, så jeg venter lige til det vildeste bytteræs er overstået, magter ikke alle de der mennesker der fiser rundt over det hele som om de ville dø hvis de ikke fik byttet/købt I DAG!!
Juleaften var okay, ikke super god men heller ikke super dårlig. Jeg vil faktisk mene at jeg var den som lavede mindst postyr. Min bror fra Østrig og hans kone klarede det fint alene!!
Jeg fik faktisk ondt af min Mor, selv om jeg har været helt kølig rent følelsesmæssigt overfor hende og min Far de sidste mange uger. Dermed mener jeg ikke sådan ondskabsfuld kølig, jeg mener bare at jeg havde trukket et valg som jeg 100% stod inde for og som jeg naturligvis var ked af at træffe, men efter ÅR med forsøg på at få lov til at være mig, så var der ikke så mange andre valg jeg kunne vælge og dérfor var jeg okay med det og dérfor var jeg ret kølig rent følelsesmæssigt overfor dem.
Jeg elsker min familie, de betyder alverden for mig – men jeg ved også nu, eller måske jeg har vidst det hele tiden, men det korte af det lange er, at jeg ved at et menneske kun kan tage X-portioner af kritik fra andre, før man bliver nød til at træffe et valg. Og for mig var valget enkelt, jeg har råbt, skreget, talt, skrevet, snakket, forklaret osv. de sidste 30 år og forsøgt at få lov til at være mig, forsøgt at få min familie til at rumme mig, men dét kan de simpelthen ikke og dét er jo rigtig ærgerligt, men så var og er det at jeg blev nød til at sige at jeg ikke vil stå for skud mere, jeg vil ikke høre på at jeg ikke er veluddannet nok, dygtig nok, at jeg har hængt folk ud, at jeg ikke har empati osv.
Dét passer simpelthen ikke – jeg tror næppe der findes et menneske med så mange facetter og følelser i verden som jeg – og gør der, så vil jeg rasende gerne møde hende (eller ham, for ikke at være kønsdiskriminerende) men jeg mener det helt sikkert af hele mit hjerte, jeg mener ikke at man kan møde et menneske, der som jeg er så sød ved andre og så får jeg så meget pis og bæ i mit hoved hele tiden…. it’s fucked up.
Mit valg omkring min familie, var lige så nemt og lige så svært og lige så tungt at tage som mig valg omkring Norman. Men i begge situationer var der ikke andre valg, alle andre muligheder var udtømt og så må jeg jo vælge om jeg vil blive i en fastlåst situation eller om jeg vil videre.
– jeg valgte det sidste.
Og nu vil jeg sove lidt tror jeg, bare fordi jeg kan.