I øjeblikket.

Hver gang jeg tænker, dekorer, maler, graver, arbejder og skaber jeg noget med mine hænder; inde i mine tanker.

Umiddelbart lyder det måske ikke farligt men jeg laver faktisk ikke andet end at drømme, drømme om en bedre fremtid, en fremtid hvor jeg bestemmer over mit eget hus, selv vælger farver, selv bestemmer møblerne, selv tager beslutningerne.

Jeg ville ønske jeg ejede et hus. Bare et lille hus, i byen med naboer og støj og lyde. Hvor jeg aldrig vil være alene når jeg kikker grædene ud af vinduet.

Tænk at købe et træ, plante det og se det vokse år for år i ens egen have velvidende at dét vil stå der selv den dag jeg er død.

Jeg har bare ingen penge at købe et hus el. En kolonihave for. End ikke hvis jeg solgte min lejlighed. Jeg er en nobody og derfor drømmer jeg om at blive en somebody

I dag har jeg ikke brugt min stemme overhoved. Jeg har ikle talt med nogen.

Sov længe og jeg tror jeg drømte at Norman købte et hus til mig fordi jeg altid var så sød og hjælpsom meeen dét var kun drømme ønsker, han ville end ikke købe en kiks til mig i virkeligheden.

Så kørte jeg i Bilka, der var tilbud på toiletpapir og tampax. Jeg kan mærke mit samler gen er slået ud i fuld flor, for jeg horder ALT hvad der er dyrt og som jeg mangler: toiletpapir, vaskemiddel, shampo, tampax, sæbe, tandpasta, tandbørster, pære, batterier mv.

The money fairytale er så meget ved at slutte. I knew it!!!!

Da jeg kom hjem lå det her på mit spisebord lige inden for døren

Mor og/eller Far har været forbi, låst sig ind og sat mad på mit bord. Æblekage, hjemmebagte boller og vindruer fra drivhuset.

Burde jeg blive vred over at nogen låser sig ind i mit hjem? Ville du blive vred? Jeg tror bare jeg tænker at det er normalt, det har folk altid gjort. Ligesom jeg aldrig har boet et sted med opvaskemaskine (!) så har jeg heller aldrig boet et sted hvor andre ikke bare kunne låse sig ind. Og gjorde det.

Mor sendte en sms omkring 12.00-12.45 og skrev noget i retning af at flere savnede mig derhjemme (??) og at der var nybagte boller. Hun medsendte et klip af Ella der resgerede på at Mor sagde mit navn – hvilket gjorde at jeg følte mig som en rådden hundeejer!!!!

Jeg så først beskeden kl ca. 14.45 fordi jeg sov. Sikke en masse historier der kan skabes når jeg ikke svarer og bare “ignorer” Mor – faktum er at de allerede ignorerede mig hele søndag og mandag, indtil heg selv kørte hjem, og fik et møgfald – og nu er jeg pludselig savnet?? 🤷🏼‍♀️

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det her liv og det her drama.

Tænk hvis jeg havde en ven at tale med? Tænk hvis Anika ikke havde slået hånden af mig. Tænk hvis Anabel ikke havde forrådt mig. Tænk hvis Barbara havde været på min side. Tænk hvis Michelle ikke var død. Tænk hvis Kasper ikke var død. Tænk hvis Norman var en ægte ven. Tænk hvis Synøve ikke var død. Tænk hvis Jonas var mere tilregnelig.

Tænk hvis jeg var død. Tænk hvis dette blot var en ond drøm. Tænk hvis jeg ikke græd så meget. Tænk hvis jeg ikke havde maridt om natten. Tænk engang hvis jeg oplevede success. Tænk engang…

Og nu drømmer jeg igen.