Jeg er et vanemenneske med stort V!!

Når jeg flytter ind et sted, så sætter jeg møblerne hvor jeg syntes de passer bedst og jeg kan vitterlig ikke huske, nogensinde ever – at jeg har flyttet rundt på møblerne efter at de har fået deres plads. Og jeg har boet et sted mellem 20-26 forskellige steder. I huse, på gårde, i lejligheder, kollegieværelser osv.

Men så i aftes stak fanden til mig, eller måske bare logikken og jeg flyttede min sofa en halv omgang….. ja det er ikke meget men nok til at det er en total forandring – både for mig, for min stue og for mit udsyn.

I alle de år jeg har boet i lejligheden her, on og off, har sofaen stået nøjagtig samme sted. Med ryggen mod muren, siden til vinduet og front mod den modsatte side af stuen.

Jeg ønsker mig en sofa med en puf ud, sådan at jeg kan sidde med ryggen mod muren og fronten mod tv’et men stadig bevare mit udsyn henover Århus, men pengene er ikke til en ny sofa og den jeg har her er virkelig god at sidde i – men bare fra før sofa-puffer blev en ting.

Så jeg flyttede sofaen, så bagsiden af sofaen, der før vente op mod muren, nu vender op mod vinduet/radiatoren. Jeg kan nu sidde med front mod tv’et og stadig sidde godt ude at skulle dreje hoved for at se tv (stadig mest uden lyd, selv om jeg dog lige har set “Freestate of Jones” med lyd 90% af tiden undtagen i episoderne med KKK)

Til aftensmad kogte jeg nogle pasta fra fryseren med ost og skinke i og resteren af en salat jeg købte i Onsdags, eller var det tirsdag? Anyway, den var okay, måske lige på kanten til at begynde at lugte lidt. Jeg ved ikke hvor længe man må spise kylling i en salat? Lige pt. har jeg ondt i maven….men det kan jo også skyldes at jeg drak frisklavet appelsinjuice (5 appelsiner) eller lidt lakridser?

I dag var første gang i 2019 at jeg var oppe før kl. 12 hvis vi lige ser bort fra i Onsdags hvor jeg tæskede mig selv op. Jeg var SÅ færdig da jeg gik ud af cellen på Det Lyserøde Hospital at jeg kørte hjem og direkte i seng – der lå jeg til Mor og min søster kom forbi med Ella.

Første ringede de begge men jeg tog den ikke, så sendte min søster mig et billede af Ella der sad ude foran porten og ikke kunne forstå at hun ikke skulle ind af den…. jeg kan ikke bare ignorer hende, så jeg ringede tilbage. I teorien vil jeg bare gerne være alene når jeg er ked af det eller har det skidt. Men da jeg endelig kom ud og gå, var det faktisk okay.

Jeg tænker tit på om hunde og her tænker jeg på Ella, kan mærke sorg og smerte og afsagn inden i, feks. når jeg går fra hende og efterlader hende hos Far og Mor? Mon hun græder sig i søvn og er deprimeret?

Da jeg var ude på Det lyserøde Hospital i onsdags, og sad inde i cellen hvor vinduerne ingen håndtag har (virkelig skummelt faktisk!) rullede de udendørs sorte skodder pludselig ned….I kid you not det var ubehageligt!

Så dér sad jeg i det aflange identitetsløse rum uden hygge eller møbler og vinduer der ikke kan åbnes – og fandeme og skodderne så ikke lukker sig som under et luftangreb!! Jeg kan vitterlig ikke lide at have gardinerne trukket for – selv da vi boede i Spanien, It manden og jeg, havde vi aldrig gardiner sat op – jeg kan ikke fordrage det!!!

Jeg har sat rullegardiner op i stuen så naboen ikke kan kikke ind i min seng, men det er kun det ene rullegardin jeg bruger og KUN når jeg skal sove. Det er det første som kommer op om morgen, også selv om det er mørkt udenfor. Jeg tåler ikke gardiner og lukkede skjulte rum.

Jeg fortalte min Nye Behandler at jeg havde fortalt de små om Gårde og min Gudfar og Psykiatrisk Hospital. Jeg fortalte hende også om hvad min søster havde sagt, den dag jeg måtte bede hende stå ud af bilen. Jeg tror aldrig at jeg glemmer de ord.

Jeg kunne næsten ikke holde op med at græde da jeg fortalte dét. de ord var så sårende, rammende og onde at jeg slet ikke kan beskrive det.

I dag var jeg med min yngste lillebror i Ikea selv om mine knogler var så trætte at de gjorde fysisk ondt og jeg gabte og gabte. Bagefter kørte vi i Bilka for at købe en ramme med nogle mål som de ikke havde i Ikea. Han ville gerne at jeg skulle sætte tingene op i dag men jeg kunne vitterlig ikke overskue at løfte en hammer langt mindre tænke i rawplugs, skruer og boremaskine – jeg var total til tælling (og sov da også fra kl. 13-16 og lå i sengen til kl. 19)

Mens vi står og kikker på rammer, kommer min lillesøsters veninde tilfældigvis forbi. Hun er også psykolog og arbejder et sted der hedder Holmstrupgård, hvor folk tror de er feks. en hest eller kan flyve. Vi taler lidt og jeg prøver at holde opmærksomheden på hendes søn, jeg kan mærke at hun har talt med min søster men hun henviser til at vi i 2017 var på street food sammen (med min søster) men jeg kan ikke nøjagtig sige hvad det er, men det er de mikro små ting som min antenne hjerne opfanger og jeg ved hun ved det. Hele.

Måske hun har ret som psykolog. Måske hun ikke har. Men hun sagde, og det hænger fast i mig: At det er vigtigt ikke at hænge sig i fortiden.
– og så tænker jeg, er jeg sådan en person som hænger mig i fortiden? Eller er jeg sådan en person som bare forsøger at finde ud af hvordan jeg skal håndtere min fortid?

Jeg syntes det lød grimt, som om jeg er en person som hænger mig i min fortid. Jeg syntes jeg prøver at være så meget i nuet som jeg kan – det er bare MEGA svært. Virkelig mega mega svært.

Min mave gør rigtig ondt lige nu, puha…. men konklusionen er at jeg sidder godt og har det varmt.

Har jeg sagt at jeg har malet min bruser? Bare forneden. Det var helt mørkt og sort efter min dumme lejer sidste år som lavede fugt i hele lejligheden. Men nu er det pænt igen. Onsdag morgen vågnede jeg også op med et giga forkølelsessår i mundvigen – det sjove (ha ha) er at da jeg lagde mig til at sove kl. 03.00 eller 04.00, var der ingenting. Da jeg vågnede kl. 7 og tæskede mig selv ud af sengen, var der en giga væskende bule….

Jeg har også fået meldt mig ind i DGI og er nu kommet så langt at jeg fysisk er gået derned, kikket ind i 2 rum og gået igen. Samlet tid: 3 min. og jeg var ikke i fitness tøj.

(SHIT min mave gør ondt!!)

Sidder og tænker på om jeg kan tillade mig at tage en tur til Spanien til Februar? Måske onsdagen efter at jeg har været på Det Lyserøde Hospital i uge 6 og så en uges tid frem. Så misser jeg ikke en samtale, da jeg tænker min Nye Behandler skal have Vinterferie i Uge 7.

Det er mere end et år siden jeg har været dér og jeg trænger til at være alene – men med sceneskift. Måske jeg skulle tage Ella med men måske jeg bare skal være alene og være mig. Men hvad vil Far og Mor sige? Vil de sige at jeg holder ferie hele tiden og fråser osv.?