Klokken er 10.51 fredag og jeg sidder ved mit skrivebord og græder. Min mund er et inferno af smerte og jeg kan næsten ikke rumme mig selv. Jeg har i dagens anledning været i bad (for første gang siden mandag, det er fredag i dag) og puttet mascara på, så jeg kan end ikke gnide mig i øjenene.
Jeg har forsøgt at finde en kvindelig revisor som kan hjælpe mig med mit regnskab. Der er ca. 0,1% kvindelige revisore i hele verden og hende jeg havde fundet havde “alderen imod sig” så hun kunne ikke hjælpe mig men hun kunne henvise mig til en af hendes mandelige kollegaer. Sorry, men jeg springer heller i indlandsisen uden sikkerhedsdragt end jeg tager en mandelige revisor igen.
Så nu sidder jeg her og græder. Over mit liv. Over at min økonomi er så dårlig. Over at min gård blev ødelagt og at jeg fik et million fradrag som jeg ikke kan bruge fordi jeg ikke har en ordentlig indtægt. Over at jeg er så kronisk træt selv om jeg lige er stået op.
Det er fredag. Solen skinner og mennesker spadserer foran mit vindue med deres venner, barnevogne og indkøbskurve.Jeg har ingen at spadsere med. Jeg kan sagtens handle ind men jeg kan ikke forarbejde det mad som står i mit køleskab. Mit gulv er så beskidt at jeg ikke kan overskue at vaske det, længe leve regnvejr og beskidte hundepoter.
Mit soveværelse er et maridt. Jeg HADER det “toiletmøbel” jeg har fået ind, som er lavet af min oldefar. Undskyld oldefar Harald, men det er simpelthen ubrugeligt. Men jeg aner ikke hvor jeg skal transportere det hen.
——
Lørdag d. 8. Maj 2021.
Klokken er 20.04 og i går aftes spurgte i min søster om jeg ville sidde hos hendes datter mens hun så Disney Sjov og hun selv kørte ud og blev Coronatestet. Så det gjorde jeg naturligvis. Ella var hos mine forældre. Mens jeg passer min Niece ringer min Mor og siger at Ella pølser blod og ikke vil spise. Når min mor ringer om sådan noget, så ved jeg det er slemt, for mine forældre er landmandsagtige og af den teori der hedder “heller en gang for lidt til dyrelæge end en gang for meget” – så jeg ringede straks til dyrelægen og sagde at jeg kom med Ella når jeg var færdig med at passe min niece.
Da vi kommer ud til dyrelægen – vagtdyrelægen, havde elle blødt ud af numsen og ned på sin dyne. Dyrelægen kunne ikke finde noget galt med hende, ingen udflåd fra skeden, ingen tørre slimhinder, ingen hævet æggestokke eller livmoder men masser af blod på dyrelægens finger da hun stak den op i rosinen på Ella. Og så var Ellas analkirtler ret fyldte, så dem tømte hun. Dét stinker. Ella fik en indsprøjtning mod kvalme og jeg fik valget mod at lade hende indlægge eller tage hende med hjem. Jeg tog hende med hjem.
Hjemme fik hun vasket måsen og jeg kogte alle tæpper og dyner. Så løftede jeg hende ind i sengen og serverede kogt kylling for hende. I sengen.
Ingen responds. Så fik hun første portion af det mave/tarm pasta snask som hun skal have 3 x om dagen og så lagde vi os til at sove. Jeg havde det så fysisk dårligt at jeg trode jeg skulle kaste op. Jeg følte mig så mæt af mad at jeg følte det skvulpede i maven. I løbet af natten kunne jeg hører Ella trippe ned på gulvet og spise lidt af kyllingen, som iøvrigt stank (af kogt kylling) lige op i min kvalmende næse.
Her til morgen var vi ude og gå i haven, kun tis, ingen pølle. Jeg skal komme med en pølle prøve på mandag så de kan tjekke hendes afføring. Bagefter tog jeg tøj på og så gik vi en tur i det dejlige vejr. I går havde jeg været ude og købe Mors dags gave til min søster og fødselsdagsgave til min svigerinde og jeg vidste bare der var noget jeg havde glemt men jeg kunne ikke huske hvad – før jeg kommer hjem og ser min Mor, som står på min terasse med min niece…… jeg havde naturligvis glemt mors dags gave til min egen mor…… flot!
Så op og købe den i dag. For ikke at skulle sætte Ella udenfor butikken, hvilket jeg aldrig vil gøre, tog jeg min bæretaske med, som jeg ellers kun plejer at bruge når jeg rejser til Spanien med hende.
Jeg forsøgte at ringe til min søster og smse hende, fordi jeg vidste hun også var oppe i byen med min niece. Jeg ringet og skrev kl. 12.42, min søster ringede tilbage kl. 15.05 og var mega træt og sur, min niece ville åbenbart ikke sove og nu skulle de begge sove, så jeg skyndte mig at lægge på og satte mig tilbage i stolen i solen på min yndlingsbar og bestilte en øl mere. 2 x øl gør mig virkelig fuld. Just saying.
Men så fik jeg ondt af min søster, som jeg havde foreslået, inden jeg bestilte øl nr. 2, at hun kunne komme op med min niece til mig, så skulle jeg nok passe hende mens hun sov men det ville hun ikke. Heller ikke selv om jeg foreslog at jeg gik en tur med hende, så vi ikke sad på bar – det er kun i Spanien at børn og bar går hånd i hånd.
Anyway, jeg bestilte sushi for lidt over 600 kr, alt det min søster godt kan lide og sendte så en sms og skrev: “Vi kommer med frisk sushi kl. 17.15.” Klokken 17.03 gik jeg ud af døren hos Siam A+ Sushi med Ella i tasken og sushi i den ene hånd og mors dagsgave i den anden, da en ældre mand SMASK faldt lige foran mig. Som i nøjagtig 2 centimeter fra mig. Hoved først, han satte end ikke fra med hænderne. Han lå der bare.
Lang historie kort, manden var fra 1947 og gået i insulinchock. Jeg kunne se han havde det dårligt og han var helt væk, så jeg fik nogen til at hente et stort glas appelsinjuice på en bar og så snart han havde drukket det virkede han ret hurtigt (nærmest få sek. efter) okay igen. Men når man sådan falder på en skrående gågade uden at tage fra med hænderne, så er der ret meget blod og hudafskrabninger i ansigtet og han blev derfor hentet af en ambulance og kørt til tjek. Det var ikke en “kode 1” udrykning men en “vi kommer så hurtig vi kan” Det var rimelig hårdt at sidde på hug med en hund om livet (8 kg) og en blære der blev mast, så jeg var ret glad da der kom en pige der var uddannet sygeplejerske om en måned og spurgte om hun skulle tage over.
Da jeg kom hjem og skulle have Ella ud af “posen” var jeg lige ved at tisse i bukserne da jeg bukkede mig ned. Bagefter gik vi op og spiste hos min søster og nu sidder jeg her. Min søster var ikke så interesseret i at jeg fortalte om uheldet “fordi det var så ulækkert at hun mistede appetiten”
Jeg har kogt kylling til Ella og sidder her i sofaen, mega bagstiv (af 2 øl) og tænker på manden med insulinchock, på pigen der faldt oven på hunden (som iøvrigt blev aflivet, jeg ringede og spurgte på dyrehospitalet i torsdags) og på pigen der væltede på cykel. Jeg tænker på mig selv og på hvor jeg er på vej hen i livet. Syntes jeg spilder mine dage på ingenting og jeg har kronisk dårlig samvittighed over hvad jeg laver og ikke laver, over hvad jeg når og ikke når. Uanset hvad der sker – eller ikke sker, så har jeg dårlig samvittighed. Jeg har INTET gjort forkert i dag, men alligevel æder min sjæl mig op indefra med dårligdom over hvad jeg “nok har gjort, sagt eller ment” men jeg har vitterlig været alene hele dagen og siddet alene ved et bord i solen med Ella. Jeg har ikke generet nogen eller talt med nogen eller sms’et nogen eller noget men der er sådan en skygge i mit “bagsind” som fortæller mig at jeg nok har gjort noget forkert. Ufed følelse.
Jeg mangler stadig 3 Biologi opgaver….. deadline 14. maj.