I dag har jeg gjort rent i min udlejningslejlighed. Den har været udlejet i 22 dage til en medarbejder fra et portugisisk firma – shit den var beskidt!! Der var lange sorte hår over alt, bogstavelig talt over alt!
De lå i store totter rundt om i lejligheden, afløbet i bruseren var stoppet med hår, håndvasket sejlede i lange sorte hår, der var hår i tørretumbleren, vaskemaskinen, sengetøjet, på toiletsædet – OVER ALT!
– gad viden om personen (en pige) er blevet skaldet eller om det er normalt hun fælder så meget???
Der var krummer i alle skuffer, opvaskemaskinen sejlede med opvask og det samme gjorde køkkenvasken. På komfuret var en klam fedtpande sat i blød og sådan var det over alt…… snavs, beskidt service, hår, støv, krummer, snotklude, affaldsposen var prop fuld og under vasken havde hun (måske?) forsøgt at sortere affald men aldrig taget det med ud, så det lå og lugtede….
Det gode ved Gæster som sviner, er at alt simpelthen skal gøres rent, så det er bare at starte fra en ende af og gå i gang. Så det gjorde jeg. Og efter knap 4 timer var ALT skinnende rent igen. Jeg havde vaskede mit nye tæppe og pudebetræk til sofaen på 30 grader og lavet en rigtig fin seng med de nye puder jeg købte til Black Friday.
De nye Gæster tjekker ind imorgen og ud dagen før nytårsaften og så kommer der en ny fra 6-18. Januar og igen en fra 20. januar til 2. marts. Det er dejligt med så lang bookninger, så jeg ikke behøver gøre så meget rent. Ikke at jeg ikke kan lide at gøre rent, jeg er bare kronisk træt og har svært ved at overskue ting, som feks. ind og udtjekning og rengøring, strygning, rulle sengetøj osv. I bund og grund kan jeg godt hører at jeg lyder doven, men jeg er faktisk bare ufattelig træt med træt på.
Og oven i er min mund et inferne, min højre side af munden føles som om der er ved at gro en tand ud, tandkødet er ømt og jeg kan faktisk ikke huske om jeg har fået min visdomstand dér men noget siger mig svagt at jeg har fået alle mine visdomstænder – dog er smerten voldssom og strækker sig helt om i højre øre og jeg kan ikke finde ud af om jeg er ved at få tandpine eller ørepine. Uanset hvad det er, så må det gerne gå over hurtigt og SNART!
Som prikken over i’et fortalte jeg min yngste lillebror om Gården, min Gudfar, min søster og mor’s mening om at fortælle dem om min sorg osv. Juleaften omkring midnat. Han fik en rynke i panden som jeg aldrig har set før og blev rigtig ked af det, men også vred og irriteret på min Mor og søster. I dag fik jeg ham til at fortælle min ældste lillebror om det, eller jeg spurgte om han syntes det var bedst at jeg skrev et brev eller hvordan jeg bedst fik fortalt det til mine andre brødre.
– vi aftalte at min yngste lillebror gik en tur med min ældste lillebror og som jeg skriver nu, er de alle sammen til rest-aftensmads-spisning hjemme hos Far og Mor. Det var mega nemt for mig at vælge at jeg ikke skulle deltage!!!!
Tanke om hvad de taler om, eller hvad jeg kunne havde fået smidt i hoved af anklager om at havde ødelagt deres liv osv. var mere en rigeligt til at jeg tog direkte hjem og gik i et tiltrængt bad (har lige haft menstrauation hvor der hang lange tråde af slimet blod ud af mit underliv 🤢) og det er som om lugten af sur kusse (min Gudfars ord) har hængt ved mig de sidste par dage. Men nu har jeg barberet alt, måsen, missen, benene og under armene. Jeg har vasket hår og høvlet fødder og hæle og smurt hele kroppen ind i creme og nu sidder jeg i sofaen og forsøger ikke at synke spyt i højre side af munden (!) fordi det trækker i mit øre. På tv er der en film som hedder Eragon, en eventyr film om en dragerytter og radiatoren larmen mens den forsøger at varme min lille lejlighed op.
Jeg har virkelig lyst til at tale med nogen – min tanker har kredset ekstremt meget omkring Anika og Barbara. Jeg ved at Barbara er hjemme på Juleferie, vi aftalte at vi skulle ses i efterårsferien men jeg hørte intet og nu er det Jul og jeg hører stadig intet – og det var endda hende der kontaktede mig da jeg blev 40. Ikke omvendt.
Jeg har tænkt rigtig (rigtig rigtig) meget på min Psykiater-Lærling og ville virkelig ønske jeg kunne ringe til hende. Bare hører hendes rolige stemme og hendes forsikring om at alting nok skal blive godt igen (en dag) Jeg ville give rigtig meget for en livslinje til hende, men jeg har ikke hendes telefonnummer og selv hvis jeg havde, så er det jul og hun er i et happy sted og ikke som jeg, et sted fyldt med smerte, gråd og fysisk og indre smerte. Life sucks. Og jeg er så ensom.
Om lidt skal jeg sove, er helt træt ind til knoglerne.