Denne her uge har været voldssom mod min søvn, eller manglen på samme.
Søndag aften kom jeg virkelig sent i seng, da jeg skulle hjælpe min bror i Sverige med at finde ud af noget teknisk omkring hans iphone – jeg undre mig konstant over antallet af solgte iphones, macs, ipads etc. solgt på verdensplan kontra mængden af mennesker der ikke kan finde ud af de mest basale tekniske ting på deres selvindkøbte devices….
Anyway, lang historie kort, min bror skulle vide hvordan han kunne (hurtigt) slukke OG slette alt indhold på sin telefon, så frem hans chef mandag morgen, bad ham om at aflevere telefon og computer. Efter et dødsdømt forsøg på at forklare ham det, måtte jeg kører hjem fra mine forældres gård, som ligger i samme by som min egen gård lå i, tænde min Macbook Pro, lave detaljeret screendumps med cirkler og pile og sende til ham enkeltvis med beskrivelser ud for hvert billed….. ⬇️
Dette resulterede i, at jeg først kom i seng kl. 01.28 – så da uret ringede mandag morgen kl. 08.00, føltes det som om jeg havde fået tæv!! Mine knogler var ømme, min nak og mine muskler fuldstændig smadret af “søvnmangel” – og ja, en nakke og muskler kan godt lide af søvnmangel også kaldet “restauration”
Mandag morgen skulle jeg op, for at forsøge at starte en ny uge, med det korrekte ben ud af sengen. En ny uge hvor jeg var klar til at starte på en 0 slik, 0 chokolade, 0 lakridser, 0 alt det som smager så fandens godt men er så pokkers usundt uge. Jeg var SÅ motiveret…
Og så skulle jeg ringe til Doula damen og hører om jeg måtte få fri søndag d. 1. September til min lillesøsters baby’s barnedåb. Det måtte jeg ikke, altså med mindre jeg ville betale 3000 kr og skrive en ekstra opgave = Nej tak!
Men hov! Hvorfor skulle jeg egentlig ringe til en Doula? Skal jeg føde? Er jeg mon gravid og alkoholiseret? Har jeg haft sex?
Svaret er deprimerende nok til alle 3 spørgsmål: Nej. Ja med mindre det med alkoholiseret er et seperat spørgsmål, så er svaret nok nærmere “måske” fordi jeg bliver nød til at kende de faktuelle definationer for “alkoholiseret” før jeg kan svare på dén del.
SUPER LANG historie kort (kan jeg mon fatte mig i korthed?)
Jeg søgte jo ind på Jordemoderstudiet, igen. Ikke nødvendigvis fordi jeg stræber efter Danmarks sværeste uddannelse, men fordi jeg dér ser en mulighed for at hjælpe kvinder, når de er mest sårbare og har brug for støtte, omsorg og hjælp. Naturligvis også for at hjælpe børnene, men det er kvinderne jeg ønsker at være der for – hvis du hjælper en kvinde, hjælper du en hel familie og som man siger i Afrika: an entire village.
– at der så også kun er kvinder på Jordemoderuddannelsen er jo bare et plus, for måske, bare MÅSKE er der én eller to af dem, som via et studiemiljø, vil være min veninde?
Jeg fik hjælp til min ansøgning af Farfars’ Lise’s veninder der er jordmødre og hvoraf nogle af dem bla. sidder i optagelsesudvalget. Jeg kom ikke ind. Igen. Jeg var ikke synderlig knust men lidt håb havde jeg da haft. Samme dag som jeg ikke kom ind, fortalte en af Farfars’ Lise’s veninder at hun syntes jeg skulle uddanne mig til Doula, da det var der de fleste varme værdier som jeg så ofte omtalte, lå.
Jeg ved en masse om Doula’er men vidste ikke, at de var “en ting” i Danmark. Helt tilbage da jeg boede i USA, kendte jeg til Doulaer (og kender faktisk en Doula, da Jordemødre ikke er “en ting” i USA) og alle mine udenlandske veninder har haft Doulaer til deres fødsler.
Anyway, jeg undersøgte det og da jeg er en person som sadler, ridder, nyder, skridter af og strigler samme dag, var jeg mindre end få timer efter afslaget den heldige ejer af et kæmpe overtræk på min elskede kassekredit. Og optaget på den næste Doula uddannelse i Danmark, vel og mærke den uddannelse som giver direkte adgang til Det Internationale Doula Netværk. Heldigt for mig, at jeg taler flydende engelsk, for de fleste tilvalgskurser foregår i England/USA eller i Mexico – hovsa, taler jeg også Spansk? Jaaaa!!
Det hedder sig at en uddannet Doula, altså en Doula som har gennemgået alle moduler OG haft 200 timers supervision OG 200 timers Doula arbejde, har nemmere ved at komme ind på Jordemoderstudiet. For mig var det dén del der overbeviste mig – Jordemoderstudiet er for mig, pt. den eneste vej jeg kan se at jeg nogensinde kan få en veninde igen.
Da jeg fortalte Far og Mor om uddannelsen, var de hooked på at jeg skulle være Doula fordi – hold fast – som Doula kan du være selvstændig og/eller arbejde i en klinik og dermed HURTIGT komme til at tjene penge.
Som Mor sagde: Du er for gammel til at studere, du skal hurtigst muligt igang med at arbejde og tjene penge.
Jeg VED hun har ret. Jeg SKAL til at tjene penge som ikke kommer fra min gamle hårdtarbejdende Far’s lomme. Jeg er 41 fucking år gammel og jeg kan end ikke holde skinnet på næsen af mig selv. SKAT Danmark tager 4-5 måneder om at lukke et CVR Nummer (jow dét gør de, jeg har det på skrift fra dem) så jeg kan ikke blive sygemeldt før de har lukket mit cvr nummer og dermed ikke få sygedagpenge, som jeg ellers har betalte til i mange mange år. Life is so fucking ironic!!!
Hver gang jeg ser en hjemløs, tænker jeg på at det SÅ NEMT kunne være mig, hvis jeg ikke havde velhavende forældre. Jeg er kun én dårlig måned og få fejltagelser fra, at havne på gaden – der er så mange af dem og det gør mit så ked af det og det gør så ondt i hjertet når jeg ser dem. Jeg mener, hvorfor er de havnet på gaden?
Ja nogle af dem har misbrug, men et misbrug dækker ofte over noget andet. Noget dybere og mere smertefuld. Hvis de nu havde de fysiske rammer omkring sig i orden, feks. en varm REN seng, et varmt BAD, og MAD når de var sultne, mon ikke det var nemmere, bare et millimy nemmer at blive et misbrug kvit?
Hvis du både skal forsøge at tabe dig, droppe din øl, droppe din chokolade, droppe din medicin, få styr på dit liv, få styr på din økonomi, deltage i stikkende møder med oddsene 4 mod 1, huske at sove og være god ved dig selv, så kan jeg helt ærligt og lavpraktisk fortælle dig, at 98% af ovenstående er bound to fail.
Og nu har jeg fucking glemt hvor jeg kom fra og hvad jeg var igang med?
Der er en Torsdags Quizz igang her på pubben – jeg afslog at deltage men dem som sidder overfor mig er så rystende dårlige at min trivielle hjerne slår knuder på min tunge for ikke at råbe svarene ud… man må ikke bruge google = telefoner og computere og jeg sidder jo ved en computer, så jeg er så godt som ude af konkurrencen fra første øjekast, men jeg har ikke googlet ét eneste af spørgsmålene, men jow jeg ved feks. at ( ) tegnene er på tasterne 8 + 9 og jeg ved at det var Nicolas Gage som var hovedrolleindehaver i Con Air og jeg kan godt huske at Bill Clinton blev president i 1993, og jeg ved også at O i det periodiske system er Ilt og nej, Helium (He) er ikke ilt og Ilt har ikke bogstavet I i det periodiske system (det har Jod)
Seriøst, enten er jeg skarper en en barberkniv eller også er årgang 1995 og opefter total tappet for triviel viden….. men det er naturligvis også nemt at sidde og være klog, når man ikke deltager i konkurrencen men kun skal svare når man ved man har svaret….. jvf. ⬆️
Men hey, de vandt en stor STOR flaske sprut (5 liter) på baggrund af eller med hjælp fra mine svar – feks. fik de en liste med billeder af gl. skuespillere og den eneste de kunne genkende var Nicolaj Coster Waldov og Daniel Craig…… Marguritte Viby, Vigga Bro, Charlie Chaplin og Buster Keaton var ikke nogen de nogensinde havde hørt om……
C O M E T H E F U C K O N!!!!!
Nå men jeg kom fra det faktum at Mor og Far var HOOKED ØJEBLIKKELIGT på Doula uddannelsen, fordi den er forholdsvis kort og fordi jeg kunne komme til at tjene penge HURTIGT.
Jeg var hooked, fordi den giver en bedre tilgang til Jordemoder uddannelsen, tanken om at være selvstændig igen, var slet ikke, som i SLET IKKE i mine tanker. At være selvstændig har masser af fordele, men en af de ulemper jeg ser som størst, er IKKE økonomien, men manglen på kollegaer og netværk og manglen på at møde mennesker som du kan sige “God Weekend” til og se frem til at møde igen Mandag morgen….
Jeg har også søgt job – igen, et job jeg er uddannet til – hos et firma som starter op i Århus pr. 1. November (Landsdækkende) og umiddelbart ved jeg ikke om firmaet er affiliated med nogle af mine tidligere behandlers ægtefæller på Psykiatrisk Hospital. Hovedsagelige fordi jeg ikke må google dem…
Men det var altså min mandag ca. Jeg har total misted tråden for hvad fanden jeg var igang med at fortælle – jeg er desuden ved fuck-finger-nr-2 og øl nr. 2. Ja tak.
Som Harry Potter Psykologen sagde: …… eller udskyde den øl til et andet tidspunkt………. og det er så hermed gjort.
Min tirsdag blev fucked af at jeg sov det meste af mandag aften. Jeg kom aldrig afsted til Kolonihaverne – fik jeg fortalt det?
Tirsdag havde min yngste lillebror fødselsdag, men han var i Holbæk, hvor han nu arbejder og bor de næste 1-3 år. Han får fuldtidsløn for et deltidsjob fordi han er SÅ god til hans fag. Han er Skandinaviens yngste indenfor det han gør (så fucking godt) og jeg har ALDRIG skænket hans talent en tanke. Det er som om han bare var boldglad den ene dag og den næste kimede telefonerne. Så weird.
Har jeg fortalt at jeg har solgt virkelig meget henover sommeren? Mens andre har haft travlt med at bruge penge på sommerferie, sommerland og rejser, har jeg kæmpet med at sælge så meget som muligt og det har gjort at regnskabet ser sådan her ud.
Januar: 1960 Kr.
Februar: 2200 Kr.
Marts: 5175 Kr.
April: 4288 Kr.
Maj: 2000 Kr.
Juni: 6065 Kr.
Juli: 8879 Kr.
August: 5355 Kr. (indtil videre 15. August)
Hummlen er bare, at jeg ikke kan mærke at jeg sælger for så – i mine øjne – massivt mange penge brugt lort som jeg finder ved alle mulige affaldscontainers og som folk bare smider ud…… dels fatter jeg ikke at folk feks. smider en pynte pude ud fra “Day et Birger” fordi den har fået en plet.
– når jeg finder den, er den plask våd af regn, både pudebetrækket og puden. Jeg tager dem op af en klam våd gennemsigtig skraldepose. Tager dem med hjem, putter pletfjerne på pude og betræk og vasker det hele ved 40 grader. Hænger det til tørrer i vores tørrer rum. Stryger betrækket. Sælger for 200 kr. ⬇️
Men måske – MÅSKE det hænger sammen med at jeg har virkelig mange udgifter på min udlejningslejlighed og overskuddet derfra, er hvad jeg lever af, sammen med min 9000 kr løn fra Far’s firma.
Men feks. i August måned, er mine udgifter følgende:
Husleje (i den lejlighed jeg bor i) Månedlig: 5600 Kr.
Forsikring på Bilen (Årligt): 4445,97 Kr.
Afdrag på SU Lån (Månedeligt): 885 Kr.
Grøn Ejerafgift på min bil (Årligt): 2310 Kr.
Parkeringslicens i Århus (Årligt) 500 Kr.
Børnetelefonen (månedeligt) 50 Kr.
Psykiatrifonden (månedeligt) 100 Kr.
Kontigent Landsforeningen SPOR (Årligt) 100 Kr.
SUP Medlemsskab (månedeligt) 320 Kr.
iCloud Storage (backup af min iphone) Månedeligt: 25 Kr.
AM-Bidrag: 620 Kr.
Spotify (månedeligt) 49 Kr.
Netflix (månedeligt) deles med mine søskende: 33 Kr.
Dvs. INDEN jeg har spist, inden jeg har gjort andet end at betale regninger, så har jeg brugt 15.037,97 Kr. Og mine indtægter er, i alt inkl. mit Storskraldssalg på: 14.355 Kr…… (som jeg iøvrigt for Mor IKKE må kalde for STORSKRALD, da det får mig til at lyde som om jeg er en person fra en laver kast/klasse….*suk* who the fuck cares……?)
Så på en måde er det logisk at det ikke løber rundt og jeg BURDE ifølge det der tv program som jeg har glemt navnet på nu…….. LUKSUSFÆLDEN!!! Ifølge Luksusfælden burde jeg IKKE betale til Spotify, Netflix, Børnetelefonen, Psykiatrifonden, Landsforeningen SPOR, SUP = 652 Kr sparet.
Men jeg vil hellere give et blowjob til en fremmet uvasket mand for 1000 kr end at spare mine penge fra de NGO’er som er sat i verden for at hjælpe piger (og drenge) som lever et liv, som jeg gjorde for 30 og 20 år siden. Hvis du vidste hvor mange gange jeg har ringet til Børnetelefonen anonymt, da jeg var barn. Fra telefonbokse med indadvendte døre, telefonbøger og klamme håndtag. Jeg drømte store drømme om at en Tine Bryld dame ville komme og løfte mig ud af mit liv og ind i et bedre. Det skete aldrig men måske mine penge og mit medlemsskab kan være med til at hjælpe andre. Jeg er nok det eneste barn i Danmark som har drømt om at komme på Børnehjem…. jeg har altid set Børnehjem som et fed sted, et sted med masser af mennesker, ingen ensomhed, masser af omsorg og mange voksne til at hjælpe og snakke med.
Ohhh og så har jeg ikke betalt for min udlejningslejlighed endnu, eller puttet benzin (diesel) på min bil, spist mad eller købt tampax og vaskepulver….. life sucks all the way around.
Uden min bil, ville jeg ikke kunne tjene penge på Storskrald, så at udelukke bilen er at udelukke en ekstra indtægt….. og nej, de går ikke lige op. Jeg tjener klart mere på at have en bil og høste storskrald, end det koster mig at have en bil. Faktisk har jeg tjent langt over 30.000 kr i 2019….
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre – jeg skal også have booket hotelværelse (Cab-Inn) i København de næste mange mange weekender frem, så jeg har et sted at sove når jeg har været på Doula Uddannelsen. Og så har jeg lavet en klar Luksusfælden fejl: Jeg har booket flybilletter til Spanien så jeg kan komme ned og sove her, sammen med Ella……
Jeg trænger i den grad til at komme VÆK fra alting og være i andre omgivelser. Hvis jeg var rig nok, så rejste jeg frem og tilbage hver onsdag til Psykiatrisk Hosptial og tog hjem til mit elskede Spanien når jeg var færdig med at blive kørt igennem en tørretumbler med tennisbolde.
Men jeg kom fra mit søvnmønster….
Natten til onsdag, sov jeg nærmest ikke, fordi jeg skulle til mødet, så da uret ringede væltede jeg ud af senge og tog en af de 2 kjoler på jeg fik i Fødselsdagsgave og som jeg havde vasket aftnen før og hængt til tørrer på døren til soveværelset. Mit ansigt var så hævet af søvn da jeg kørte derudaf at jeg må have lignet noget der var fucking LØGN da jeg trådte ind af døren plus at jeg nok har taget ca. 10 kg på siden Maj hvor jeg var der sidst…… jeg har ingen vægt men prøvede Far og Mor’s midt på dagen med tøj og sko på, og den sagde noget i retningen af 77 kg. – og nej mine sko er ikke fucking tunge, det ER mig som er fed.
Konklusionen på mødet blev bla. at jeg skulle tænke over hvad jeg ville med Psykiatrien, altså hvad mine planer var. Hvad mine ønsker og tanker var mht. Psykiatrisk Hospital. Jeg burde (vist nok) havde tænkt over dét henover sommeren, men ærlig talt, så havde dén tanker – af ALLE TANKER – ikke krydset mine tanker overhoved! Der stod ikke noget i brevet om at jeg skulle tænke over hvad jeg ville og der stod ikke noget om at jeg skulle tage stilling til noget – der stod blot at jeg skulle møde op til møde på Psykiatrisk Hospital Onsdag d. 14. August kl. 10.00 og at ALLE mine samtaler i Juni og Juli og August var aflyst. Så det er dét jeg har forholdt mig til. Og kæmpet for at overleve til.
Og imens har Stikker Grethe siddet på sin fucking røv og udleveret mig og min blog til fri bibliotekslæsning (uden Bibliotekspengene!!) for psykologere på Psykiatrisk Hospital og deres ferielæsning…… aiiii men er dét ikke sødt at tænke på?
At der sidder så mange kvinder og mænd, samlet på ét sted, som har brugt det bedst af 6 år på at læse bøger uden billeder og uden menneskelig føling, som kaster sig ud i at rede mennesker som mig?
Det svare lidt til at vise Kvium billeder til et psykotisk selvmordstruet menneske og kalde dét behandling!!
Nå men tilbage til aftalen med Stikkerdamerne, jeg skal tænke over hvad jeg vil. Om jeg vil forsætte i behandling på Psykiatrisk Hospital, hos en ny behandler, altså en ANDEN behandler end min Nye Behandler (Stikker Grethe) og om jeg så er villig til at gøre hvad det kræver, for at få det bedre……? Umiddelbart tænker jeg at jeg aldrig har været mere klar end jeg har været FØR Stikker-Grethe-Gaten. Jeg er altid mødt op til tiden, jeg har deltaget i alt hvad de har sagt jeg skulle deltage i, jeg har gjort alt havd de har sagt jeg skulle gøre, jeg har spist de piller de har bedt mig om – jeg har gjort ALT som en anden lovlydig kone, hustro og datter.
Men det er åbenbart ikke nok, NU SKAL jeg være villig til at gøre hvad det kræver – og umiddelbart er jeg ikke klar over hvad dét nøjagtig indebærer….. men på Torsdag d. 22. August, vil de ringe til mig, og med “de” mener jeg én af de stikkende damer fra Psykiatrisk Hosptial og hører hvad jeg har besluttet mig for.
Hvis jeg vil forsætte på Psykiatrisk Hospital (hvilket HELE min familie hepper på at jeg ikke gør…..) så skal jeg fuck-mig-uden-glidecreme deltage i ENDNU et fucking møde med de Stikkende Damer (……!) og til dét møde skal vi så planlægge hvordan fremtiden skal se ud – og i og med at fremtiden slutter 20. Februar 2020, og endnu et møde i så fald vil komme til at ligge i Uge 35 eller 36, vil der sådan løst talt, være 25 uger tilbage til at flå mit indre ud og servere det på et blankpoleret sølvfad til en klinisk psykolog og derigennem blive et bedre menneske.
Tilsvarende er 25 uger det samme som 164 dage og så er Efterårsferien, Juleferien, Vinterferien og eventuelle sygedage, børnenes sygedage og alm. aflysninger end ikke indregnet.
Så, med optimisme og de positive briller på, så har jeg 100 dage til at blive et godt menneske, som ikke tænker grimme tanker om andre, specielt psykologer og psykiatre, som ikke googler og laver research, som ikke savler over selvmordsfilm, onanere mens hun græder og som ikke æder chokolade og slik som natmadssnack sammen med 3 liter øl. Nåe ja og som samtidig er igang med at læse til Doula, for at opfylde hendes forældres ønske om at komme til at tjene penge men som i alt hemmelighed drømmer om bare én veninde…
Så med dét i udsigt ⬆️ tænker jeg at fremtiden er easy peacy og noget jeg nemt kan klare med de ca. 3-4 timers søvn jeg får pr. dag.
Så altså, hvis du syntes dit liv ser lækkert og lyst ud, så tag liiiige og kik på mit og bliv grøn af misundelse!! Det er okay, I know – mit liv er en (ond) drøm.
P.S: jeg er desværre ikke blevet fuld, men derimod hamrende sulten selv om jeg har spist en halv kebab som smagte mystisk (🤢) Jeg drømmer om at kværne et kilo chokolade på ca. 12 minutter og gå i seng uden at børste tænder.