… jeg tvivler mere og mere på – næsten med samme hastighed som en kødædende bakterie der æder mennesker levende – at jeg kan få succes med min lille virksomhed.
Netop i dag, 19. Oktober 2016 er det 365 dage siden at jeg gik i luften med min første version af hjemmesiden og for alvor kastede mig ud i iværksætterlivet. Så sent som i dag så jeg at endnu en konkurrent var skudt igang – endnu en jeg skal være bedre end, dygtigere end og hurtigere end.
Jeg føler jeg mangler opbakning i den grad, jeg mangler at andre end jeg selv, tror på mig – men selv om 90% af alle mennesker jeg møder (minus min familie naturligvis) syntes det jeg laver er en konge idé og et kanon koncept, så føler jeg mig stadig som en lille kemiker der har alt det rette udstyr, jeg har den rigtige formular/opskrift, jeg har de rette ingridienser – jeg har ALT men ét eller andet gør jeg galt, for lortet eksplodere ikke på den måde jeg gerne vil have det til at eksplodere på aka det vælter ikke ind med kunder….
Min cyklus app er lige kommet frem med at der er 4 dage til jeg skal have menstruation, dét kan naturligvis godt spille en rolle på mit humør og mine tanker, men min cyklus kan ikke spille en rolle når det kommer til antallet af kunder….. jeg har simpelthen ikke nok kunder og jeg må virkelig begynde at overveje om jeg skal have et arbejde mere….endnu et faktisk.
Min Mor prikker til mig hele tiden, i går gav hun mig et tillæg til avisen som indeholder vikarjobs – det er jo meget sødt men jeg vil bare SÅ GERNE være god til bare én ting. Bare én….. syntes egentlig ikke det er for meget at forlange af Hr. Gud……. skrækscenariet er hvis jeg allerede har fået den éne ting, men blot ikke har opdaget det endnu – eller hvis den ene ting ligger og venter på mig 15 år ud i fremtiden….
Jeg er så fattig at jeg slet ikke har råd til at drømme, simpel drømme, simple ting som feks.: hvor skal jeg flytte hen når lejemålet her hvor jeg bor nu, slutter til 31. December 2017? Ja jeg har en ejerlejlighed selv jeg kunne flytte over i, men hvis jeg bor dér, så har jeg et sted at bo, men så mister jeg (endnu) en indtægt – har jeg råd til dét? I 2017?
Har jeg råd til at flytte?
Har jeg råd til at få et barn alene?
Ønsker jeg overhoved at få et barn alene?
Ønsker jeg overhoved at blive mor?
Alt det her er ting jeg ikke tør tænke nærmer og dybere over end jeg gør nu, ved at skrive dem ned – for hvad nu hvis jeg kommer frem til at jeg gerne vil det hele, hvad så? Jeg har jo ingen penge. Jeg har jo ingen mand. Jeg har jo intet job. Jeg har faktisk ingenting – udover en revisor som stadig ikke har lavet mit 2015 regnskab færdig. 3 gange har han været syg med forskellige ting, én gang har han glemt mig og nu er han gået på ferie….
Jeg syntes selv jeg har så mange “ansøgninger” aka breve, emails, kontakter mv. UDE sendt afsted herfra, ud i verden, som jeg venter og håber på feedback fra – der sker bare ikke rigtig noget og jeg kan jo blive gammel af at sidde og vente….
Kunstmaleren var her både mandag og tirsdag for at få sex – jeg fik gratis mad mandag og der var også nok til tirsdag men mit sexdrive barometer var i 0, måske på grænsen til minus. Jeg hader virkelig mænd som ikke kan få deres pik ordentlig stiv når de er i min seng, ligger mellem mine nøgne lår – jeg er fuldstændig ligeglad med at de har børn og kone og hund og huslån – not my business – men jeg er ikke ligeglad med at deres kondombeklædte pik er halvstiv….. seriøst?
Hvis jeg skal vaske sengetøj og håndklæder, støvsuge, stryge, og lægge på plads, blot for at få besøg af en 43-44 årig mand med en halvslatten pik, som samtidig havde fået den geniale ide at barbere sin brystkasse, så han ligner en tidlig udgave af Backstreet Boys og hans nybarberet pik (med enkle lange lyse hår som havde undgået barberskraberen!) som var helt skaldet og dermed ikke særlig maskulin……. og hvad får jeg? En orgasme? Nej. Vasketøj? Ja.
Ehmmm dét er bare ikke en god deal for mig. Sorry. Dét gider jeg ikke – jeg måtte også pænt sige til ham at han ikke skulle blive for boyfriend agtig, han ville både ligge i ske, i arm og nusse og med i bad……WTF! Det er jo som at have en kæreste, bare en kæreste man ikke har følelser for, man ikke må ringe til, man ikke må smse til og hvis lugt og hår man ikke gider finde i sit sengetøj dagen efter…..
Her til morgen rykkede jeg alt sengetøj, lagner, håndklæder mv. af og smed i en kogevask i kælderen. Jeg lagde rent på med det samme og mangler kun at støvsuge og gøre badeværelset rent, så er her mande frit igen.
Men samtidig kan mit barmhjertige samaritaner hjerte også godt se det fra hans side af; jeg tror de lever i et venskasforhold. Han savner bare at få lov til at røre ved hende, hvilket betød og betyder at han rører ved mig over det hele, nusser og pusser og kysser og krammer – havde jeg haft følelser for ham, ville jeg havde været i himlen, mildt sagt! What a guy – men problemet er netop at jeg hverken er fuld – eller har følelser. Var jeg fuld, kunne jeg fake det helt enormt fordi jeg netop var fuld. Havde jeg følelser ville det hele være optimalt – men jeg har nul og niks – det er som at råbe ind i et tomt rum når du kikker i min følelseskasse.
Kunstmaleren har også sagt undskyld, endda op til flere gange, for at han var sådan mod mig dengang. At han lånte penge og ikke ville betale dem tilbage, at han bare generelt har behandlet mig dårligt. Det sjove er bare, at mens han sidder (ligger) og siger undskyld undskyld, så ligger jeg og tænker “Ehhhh??” for jeg kan ikke huske 90% af de ting han siger!!!
Jeg kan godt huske at han ikke ville betale mig tilbage og at jeg skrev et anbefalet brev til hans forældre, men jeg kan feks. ikke specefikt huske (mere) hvordan han behandlet mig og jeg kan feks. ikke huske at vi engang mødtes i København og spiste sushi sammen og at han så min lejlighed?? Der var noget som dæmret da han sagde det, sådan et virkeligt svagt, vagt billede i mine fjerne erindringer men ikke noget mere udover det – jeg kan intet huske….. mærkeligt.
Jeg er igang med at vaske It mandens gamle jakkesæt og habit jakker – de burde nok renses men det har jeg ikke råd til og de lugter af garage, så jeg har smidt dem i vaskemaskinen og nu hænger de til tørre i min stue. Det er dyre mærker – når de er tørre, vil jeg stryge dem og så sætte dem til salg. Håber jeg kan tjene lidt penge på dem……bare lidt….

Kreativiteten er stor når ting skal hænge til tørre tæt på radiatoren men stolen er ikke høj nok til at jakkerne kan hænge dér uden at røre gulvet….
P.S: Jeg savner Michelle SÅ UTROLIG MEGET i de her dage, jeg tænker (lidt for meget) på om jeg skal tage afsted og mødes med hende….