Udover at jeg lige (igen) har tømt alle mine tarmes mange mange meter ud i toilettet, så sidder jeg og ser et program på DR3 (og nej, jeg betaler ikke licens men ville gerne pay-per-view) omkring dét at være star-struck. Det er med Tom Felton (Draco Malfroy fra Harry Potter) som vært.
Han fortæller om hvordan det er at have fans, at blive stalked osv. Det er vildt at så mange mennesker kan genkende kendte mennesker, for jeg kan seriøst ikke genkende nogen. Engang sad jeg og sov (og savlede mens jeg sov) op af Peter Andre (sanger = prøv google. Var kendt for sin sixpack og vist én sang) uden overhoved at vide hvem han var.
Jeg havde, i flyet, fået midterpladsen ud af 3 på vej fra Billund til London, da han kommer og skal sidde sammen med sin Bodyguard. De spørger om jeg vil sidde ved vinduet og så bytter vi plads. Elsker vinduespladserne. Jeg var på vej over for at besøge min lillesøster og jeg mindes jeg havde haft et giga skænderi (til en forandring….) med mine forældre og at min Gudfar havde været efter mig dagen før, så jeg var helt ødelagt inden i (hvilket senere resulteret i at jeg sad hele natten og snakkede med min søsters daværende Svenske kæreste udenforan en pub, fordi jeg ikke kunne rumme alle menneskerne derinde. Resultatet blev at MIN SØSTER troede jeg forsøgte at tage hendes kæreste fra hende…… tanken havde ALDRIG strejfet mig…)
Men dér sidder jeg i flyet, helt ødelagt og falder hurtigt i søvn, da jeg vågner sidder jeg med hoved på skulderen af Peter Andre og ved stadig ikke hvem han er. Da vi kommer ud af flyet og får vores baggage er jeg bogstaveligtalt ved at blive hamred i jorden af en hord af teenagepiger der vil have hans autograf.
Meget senere, finder jeg ud af at han (vist nok) er rejst ud fra Billund i stedet for København, pga. en dårlig koncert hvor tilskuerne gik amok.
Gad vide om jeg har siddet op af eller tæt på eller måske endda talt med kendisser uden at vide det??
Jeg tror jeg ville kunne genkende Barak Obama og Madonna og måske Opera, og Dronning Margrethe men så begynder det godt nok også at knibe…… Ahhh Brian Chesky (en af de 3 stifter af Airbnb) ville jeg nok også kunne genkende.
I morgen skal jeg ud til min Psykiater-Lærling. I Søndags (i går) var jeg på Baggagerumsmarked og tjente lidt over 3000 Kr. SKØNT og tiltrængt. Men jeg havde (Lørdag) et gigantisk skænderi af dimentioner med mine forældre.
Det korte af det lange er, at jeg fortalte min Mor at jeg KUN ønskede mig et lån til at købe en Kolonihave, et lån jeg kunne afdrage (ligesom min Fiat500) over feks. 5 år, i 40 års Fødselsdagsgave.
I stedet for at sige “Kære Deirdre-Ann, dét har vi ikke råd til at give/lyst til at give/vil vi ikke give” så siger min Mor “Det får du ikke……..du har allerede så meget gæld bla bla bla bla” og SÅ ruller lavinen!!
Bla. nævner min Mor mit lån til min Onkel – og det er jo ikke fordi jeg ikke er klar over lånet. Og det er jo ikke fordi jeg ikke selv tænker på det – for det gør jeg ca. 10 gange om ugen – men jeg kan ikke ændre noget pt. og vi er kun i April. Jeg kan stadig nå at få mange bookninger og nå at betale lånet af til December. Ja jeg FRYGTER det fejler men jeg HÅBER på det bedste – hvad kan jeg ellers gøre? Udover at sætte priserne ned hvilket jeg har gjort.
Fidusen med at få en Kolonihave er jo at jeg så kan leje min private lejlighed ud, UDEN at skulle flytte hjem til mine forældre. I 2017 tjente jeg fra 9. Februar til 2. Juni knap 63.000 Kr på at leje den ud – og da jeg sagde dét siger min Far “…og HVOR er de penge så nu?” Øhhh tror du ikke det koster penge at leve? Jeg har siden da feks. betalt 4 terminer af knap 45.000 Kr….. el, vand, varme, internet, tv i x 2 lejligheder osv.
Det er som om mine forældre (set fra min synsvinkel) hele tiden forsøger at stikke mig et højre hug. Hele tiden forsøger at få mig ned – det ved min hjerne godt (et eller andet sted) ikke er tilfældet, men HVORFOR så ikke bare sige nej til mit ønske uden at tilføje noget nedladende, noget som faktisk ikke kommer mine forældre ved?
At jeg har et lån med min Onkel er mellem min Onkel og jeg – og IKKE mellem mine forældre, min onkel og jeg…. det er det jo så blevet (lidt) fordi jeg fortalte dem om lånet (mig og min store mund….🤦🏼♀️) men nu bliver det så brugt imod mig. Og dér har vi hele hele HELE humlen…
Da mine forældre ombestemte sig i 2015 om at de IKKE ville investere 50.000 Kr i mit lille firma, var det total en bommer men det er jo deres penge og sådan var det. Men, dér hvor det hele eksploderet var da min Mor tilføjet “……. fordi du ikke er en rigtig iværksætter…..” (sådan som jeg rejste rundt til Tech Summit i Dublin, til Airbnb Open osv)
Mine forældre kunne FINT havde nøjes med at sige at de ikke ville investere penge i min virksomhed, men i stedet for vælger de lige at give mig et hug i nyrene i håb om at jeg går i knæ…..
Og så hurtig spol fremad til 2018; jeg kan nemt få hele familien på ferie i feks. Skagen eller få en gratis tur ned i min egen lejlighed – jeg kan få alt muligt, fordi jeg bliver 40 år (og fordi min familie pludselig føler en mærkelig form for “noget” med at de vil være søde ved mig på min Fødselsdag, efter at de i 2016 udeblev og i 2015 ikke tillod mig at holde en fest) men det mest syret er; jeg GIDER IKKE HOLDE EN FØDSELSDAG!!!
Så fucking fat det dog!!!
Måske jeg gerne vil have en grill aften, men kan vi finde ud af det om mandagen, når jeg har fødselsdag om Lørdagen? Behøver vi planlægge det nu i April?
Jeg stopper hos min Psykiater-Lærling 4 dage før, Juli er desuden den travleste måned for hele mit lille firma i løbet af et år, jeg har ikke én veninde jeg kan invitere – det er tusind millioner grunden til at jeg ikke har lyst, men dét forstår min familie ikke…..
Og alle de penge de spare på IKKE at holde en fest for mig, må jeg ikke få lov til at købe en Kolonihave for……. ikke fordi mine forældre ikke har pengene, eller ikke fordi mine forældre ikke syntes de vil give så dyre gaver men simpelthen fordi jeg har så meget gæld (til bla. andre)
Og som min Far lige fik fedtet ind; “….du lever jo af os….” talking about taking me back down memory lane til når min Gudfar tog fat i mig og jeg nægtede og trak mig væk. Han kikkede på mig på en bestemt måde og oftest behøvede han ikke mere, jeg vidste jo godt at jeg sad i gæld til halsen hvis det ikke var pga. ham og hans rente og afdragsfrie pantebrev.
De følelser min Far fik vækket i mig, gjorde at jeg stod og skreg on the top of my lungs og min lille hvalp hoppede op og ned af mig, bilerne fra vejen overdøvet mine skrig mens min Mor fortrak ind i huset. Jeg kunne se min Fars øjne, de er meget meget lyseblå og hans øjenvipper hænger ligesom indover øjet. Hans øjen løber i vand og jeg kan se at han er en ældre mand, måske endda en gammel mand og alligevel stod jeg og råbte af ham – jeg kunne fysisk havde kværket ham, hvis ikke det var fordi jeg er ret overbevist om at min Far (trods alt) stadig er fysisk stærkere end jeg + det sørgerlige faktum at jeg faktisk ikke har særlig mange kræfter tilbage (råstyrke) i min krop.
Jeg tudet hele lørdag, gik med solbriller på fra kl. 08.10 til kl. 19.00 Søndag (non stop) mens jeg var på marked og mens jeg tømte og fyldte traileren. Da jeg kom hjem Søndag aften, tog jeg en halv sovepille kl. 20.45 og gik i seng. Jeg vågnede kl. 02.00 og lå vågen til klokken 07.00 – og så var det op, flytte bilen (kunne ikke finde en lovlig p-plads) gøre lidt rent i lejligheden, støvsuge, tage opvask (køkkenet flyder igen) og så til læge til kl. 12.00
Jeg fik lavet en lægeerklærling som de skal bruge på Kommunen. Har ladet mig overtale til at blive 50% sygemeldt fra mit firma – indtil videre har det indkasseret mig 38 kr i sygedagpenge i Marts måned. Alle mener det må være en fejl. Jeg giver dem April med, og én samtale og én lægeerklærling og hvis de ikke kan mønstre noget jeg kan leve af, så er dét stress der følger med tankerne omkring alt det her “sociale offentlige hjælp” ikke værd at være en del af, for mig. Og så kan de fucking rende mig så hårdt de vil. Faktisk glæder jeg mig allerede til dén dag 🖕🏻
Jeg skulle også have lavet et celleskrab, men her til morgen – som prikken over i’et, fik jeg min menstrauation. Nice.
Nu vil jeg sove – er helt ødelagt i kroppen og min mund har været som et inferneo siden weekenden.