For lidt siden ringede ham fyren som jeg dyttede i 2005 og som jeg mødte via dating.dk – ham som venter barn her den 3 eller 8 maj, ham som ringede den ande dag fordi han ville ha en POSE af mig til at putte en gave i til hans kæreste…….

Nu ringer han så igen og da jeg har kodet hans nummer ind kan jeg jo se at det er ham – så jeg tager den og straks begynder han at spørge hvad jeg laver, hvilket måske var meget sødt men fordi jeg er helt oppe på stikkerne nu så skynder jeg mig at sige at jeg er ved at vaske op – hvilket jeg slet ikke var – fordi jeg får gæster i aften, hvilket er rigtig nok……

Anyway, han siger så – ja han SIGER, han spørger ikke – han siger om jeg ikke lige kan finde en æske som passer til en ring men uden logo fra en guldsmed på…………Om JEG ikke lige kan finde en sådan æske?? Øhhh but why?
HVORFOR skulle jeg dog bruge tid og krudt på det? Er det ikke hans æske? Og hvorfor spørger han mig ikke pænt? Det var nærmest en kommando…….

Jeg skal jo heldigvis til Jylland i morgen så jeg kunne med ærlighed i stemmen sige at dét kunne jeg desværre ikke men at han kunne prøve der og der og dér – han har åbenbart købt en ring eller noget men vil ha en anden æske, om få dage vil han så fri til sin kæreste – jammen tillykke…..!

Kender du det, jeg kan næsten ikke være glad på hans vegne mere – jeg har det sådan “Fuck nu af hvor er du mærkelig!!”

Er det bare MIG eller er det bare nogle TOP MÆRKELIG opkald jeg får i disse dage??

Ca. 2 min. efter ringer en af mine gammle klassekammerater fra da jeg gik på Guldsmedskolen, han hedder Pedro og er nu i lærere og snart færdig som guldsmed – ham har jeg ikke talt med siden sidste år hvor han ud af det blå, eller efter at hans kæreste gik fra ham begyndte at hentyde til mine bryster osv…….. dér brændte jeg helt sammen!

Jeg har aldrig haft sex med ham og kunne slet ikke få tanken om det inde i mit hoved og jeg har heller aldrig snakket dirty i nærheden af ham og så *vupti* ud af det blå begynder han at lave tilnærmelser……..det er lidt sådan at når jeg har en drengeven så er det en VEN og INTET andet og det kan ALDRIG blive andet – men jeg har så sjovt nok misted ALLE mine drengevenner undtagen Pedro da de fik kærester – eller dvs. Pedro talte jeg heller ikke ret meget med da han havde en kæreste men nu da hun er væk så kom han ligesom frem fra busken igen men på en ufed måde.

Pedro og jeg plejede at gå i biografen sammen – men nu hvor jeg alligevel ikke har råd til en sådan tur så gør det mig ikke så meget at vi ikke taler sammen mere – men altså nu ringede han og ville bare sige “hej” og tale om min nye lejlighed og høre om vi snart skulle ses – én ting er helt sikkert, han skal ALDRIG ALDRIG ALDRIG op i min lejlighed!!!

Jeg har aldrig været i hans og jeg har ingen intentioner eller ønsker om at komme ind i den, han er ikke farlig meeen der er noget som fortæller mig at dét er en dårlig ide! Og når jeg får dén der følelse inde i maven så går jeg nemt i panik – ville faktisk ønske at jeg aldrig så ham igen hvor ondt det så end lyder……..!

I dag har jeg mødt en af verdens mest kendte indretnings arkitekter som ofte er i København men som bor i New York – jeg skal nok undlade at namedroppe ham her men lad mig bare sige at han ser meget meget lidt spændene ud, faktisk ville han i mine øjne ligne en mellemting mellem en hjemløs og en vagabond – lige indtil jeg ser de dyre guldringe som sidder på hans fingre og som mit skarpe øje godt kan se ikke har været billige…….men hans tøj, hår, skæg og pistne udseende gør at han ligner alt andet end en mange billionær.

Han skal lave en indretning her i Danmark som min coaching buddy har sat i gang, jeg er blevet Projekt Leder på opgaven – som jeg desværre ikke har kunnet få mig selv til at spørge om der er løn bag……..dooooooooooo……… hun har ikke selv sagt noget så derfor går jeg ud fra at det er der ikke, men jeg har det sådan at jeg virkelig mister motivationen ved at arbejde gratis, eller i hvertfald nemmer mister motivationen fordi jeg er så panisk angst for at gå glip af en mysteryshopping opgave mens jeg sidder og arbejder gratis for hende!
Og alt andet lige, så er det jo mine mystery shoppingbesøg jeg lever af – og nu da min husleje er steget med 1000 kr og min indtægt desvære ikke er steget tilsvarende så holder økonomien ikke til de store udsving!

Bare det at jeg skal køre til jylland i morgen gør at jeg får ondt i maven!

Men altså, nu skal jeg så samarbejde med ham her indretnings arkitekten, og gud hvor ved jeg da bare MEGET LIDT om indretning og hvor kan man få mange ting! Vi gik bla. rundt inde i Illums Bolighus og kikkede på møbler, han dikteret og jeg skrev ned og bagefter ringede jeg så til diverse designere for at høre om de ville sponsorerer dét og dét bord og de og de stole og så snart de hørte hans navn, ja så var der gevinst hele vejen rundt – og her taler vi altså om borde og stole til mellem 30.000-60.000 kr!!

Hvordan noget kan koste så meget forstår jeg ikke, ofte ser det jo ikke ud af meget………..men som jeg sagde til ham, så er det nok bare mig som har levet af og i andres good will møbler hele mit liv – jeg har kun én gang i mit liv købt møbler, eller nej, to gange – jeg købte sofaen som jeg nu har solgt og så købte jeg min seng i 2005………..hvem sagde nørd?

Ham indretnings designeren havde denne her vin med som vi skulle drikke for at fejre at vi havde landet den her store aftale, ifølge ham så er Moosel Saar Ruwer et kult vinmærke og specielt denne her vin “Schmitt Riesling fra 2001” skulle være svær at få fat i men samtidig noget af det bedste man kan opstøve – så hvis der sidder en derude som snart skal holde en stor fest så er det åbenbart denne her vin man skal have hvis man har forstand på vine og “er noget”…….jeg smagte den ikke fordi jeg ikke kan lide vin overhoved og jeg ikke følte jeg behøvede at være høflig og “lade som om” i nærheden af min coaching buddy og hvad designeren tænkte, ja ham om det.

Jeg kunne ikke helt finde ud af om han syntes jeg var total en daaaaaaaaaaaa idiot fordi jeg ikke anede en skid om noget og ikke kendte nogen af de designer eller ting han nævnte eller om han faktisk syntes jeg var sjov fordi jeg var så blank……..jeg håber faktisk at han ikke syntes nogle af delene men så heldig kan jeg vist ikke være!!

I dag har Danmarks to små tvillinger også fået navne, så nu har Danmark en Prinsesse Josephine og en Prins Vincent – jeg havde ikke lige set de navne komme men på søndag skal jeg til endnu en barnedåb hos min fætter og hans datter som er født i december skal sjovt nok også hedde Josephine.

Under dåben eller lige før dåben, så jeg denne her mand gå rundt på taget på en nabo bygning som ligger ret tæt på Holmens Kirke……kan du se ham? Til venstre for den runde kuppel……….han stod med en kikkert og skuet …….. Sniper? Sikkerhedsdude?

Bagefter så jeg – gennem zoom linsen på mit kamera at der på min nabo bygning sidder et overvågningskamera…….hvad undre mig er at det peget i den “forkerte” retning – den peger ikke ud mod noget men ind mod en masse hustage og så er det jo straks at den rasende nysgerrige 6’er tænker “Hvad mon der er i den baggård??” 🙂

Hvis jeg skal være ærlig så kan jeg ikke lide nogle af navnene, de er ikke danske og jeg bryder mig ikke så meget om helt specielle navne som Vincent og navnet Josephine syntes jeg er top snoppet men det er jo en smagssag. Jeg kan heller ikke lide Prins Felix’s navn – Felix er en sort kat! Basta. Josephine er en snob og Vincent er hmmm ja et mærkeligt  navn.

Nu vil jeg hoppe i bad, der var jo ingen vand i morges – eller forresten først vil jeg hoppe ned og købe øl til i aften i Netto og SÅ i bad 🙂 Vi skal ned på Simons i aften, havde egentlig talt om Karel men så nej, jeg kan mærke i min mave at jeg ikke tør komme dér mere, så da min coaching buddy fik en invitation til Simons var jeg klar med det samme!

Jeg har forresten solgt et mega grimt BLÅT stykke Marimekko stof i dag for min coaching buddy, til en dame hvis søn ville lave et par haremsbukser ud af dem TIL SIG SELV – hvem sagde panik? Hvis min søn gik og syet haremsbukser til sig selv af blå-blomstret Mariemekko stof så ville jeg da gå helt i sort…………men hey det er deres søn og nu har jeg 500 kr til min coaching buddy og dermed 50 kr til mig selv – we like!

GYSELIGT stof fra Marimekko