Dem på Psykiatrisk Hospital siger at én af de ting jeg skal lærer er at sætte grænser, sige fra og sige nej. At tænke på mig selv først og andre i anden række. I dag sagde jeg NEJ og blev overhørt, af en af dem fra Psykiatrisk Hospital, som netop skal lærer mig at sige NEJ – sååå deeet er lidt forvirrende, lidt op af bakke og aller mest gjorde det mig vred og jeg overvejet på hvilket stadie det bliver lovligt at losse et andet menneske over skinnebenet??

Gjort rigtigt gør det sindssygt ond!!

Det korte af det lange er, at jeg ikke vil gå derude om Onsdagen kl. 09.00, fordi jeg jo nu ved, at hende pigen jeg ikke vil møde, også er begyndt at gå på samme afdeling klokken 09.00 om Onsdagen. Én gang kunne været et tilfælde. To gange er ikke et tilfælde.

Så da jeg i dag fik en sms notifikation om at jeg havde en tid derude i morgen klokken 09.00, ringede jeg til afdelingen og fik den trælse sekretær med den trælse stemme i røret. Jeg bad om at tale med min Nye Behandler men hun sad i møde. Klokken ca. 15.30 ringer hun tilbage og jeg siger som sandt er, at jeg jo stod derude i onsdags og gemte mig på toilettet og pga. hende her pigen, gerne vil have en anden tid en anden dag eller bare senere på dagen.

Jeg kunne mærke med det samme at dét ikke faldt i god jord og min Nye Behandler begyndte at sige ting som “jeg syntes vi skal kikke nærmere på, hvad det er som sker siden du ikke har lyst til at komme hos mig klokken 09.00 om onsdagen…..” Øhhhh hvad der sker? Det er da pænt åbenlyst. Jeg har ikke lyst til at møde pigen. Punktum. Den er virkelig ikke længere. Der ligger ikke noget bag. Den er ikke længere. Jeg kan ikke lide hende. Jeg gider ikke møde hende. Jeg gider ikke hilse på hende. Jeg gider ikke at hun ser mig derude (mere)

Ny Behandler: Men hvorfor har du det sådan, det er måske værd at se nærmere på…..

Øhhh nej det er ikke værd at se nærmere på, det er spild af tid.

Jeg kan sagtens stå nede på gade og dele postkort ud hvorpå der står at jeg har to personlighedsforstyrrelser. Dét rager mig en papand og folk må tænke nøjagtig hvad de vil – folk må gerne vide at jeg har en diagnose og at jeg får hjælp. Det er helt fint.

Hvad der ikke er helt fint, er når folk begynder at spørge: HVORFOR har du disse personlighedsforstyrrelser eller som min mor sagde dengang jeg kom til at fortælle hende det: HVORDAN får man sådanne personlighedsforstyrrelser??

Dér ligger hel humlen – jeg har IKKE lyst til at fortælle andre mennesker om min Gudfar, jeg har ikke lyst til at folk skal vide at jeg er blevet seksuelt misbrugt i mere end 30 år. Jeg vil ikke at de har de billeder inde i deres hoved, jeg vil ikke hører deres fordomme, deres undren, deres tvivl, deres ynk – det rager ikke folk!! Jeg kan slet slet ikke rumme tanke om at alle mulige pludselig ved det her om mig – det er så grænseoverskridende for mig, at jeg næsten kan eksplodere ved tanken alene!!

Det er nøjagtig som da jeg arvede gården og gik i byen og bare var mig. Når folk spurgte hvor jeg boede, så sagde jeg at jeg boede på en gård og SÅ kom 100 spørgsmål til professoren: Hvorfor gør du det? Hvordan har du råd til det? Hvor ligger gården? Ej er det ikke mærkeligt at bo på en gård? Er det ikke uhyggeligt at bo på en gård? Har du arvet gården? Er du rig? Er du single? Hvordan har du råd til det? og bla bla bla bla bla……………………

Det tog mig få måneder at blive klogere og jeg sagde fremadrettet følgende: Jeg bor i en lejet lejlighed på 40 kvm. Min husleje er 5000 kr. Så spurgte folk ikke mere – de vidste allerede jeg boede til leje, på 40 kvm. og huslejen var 5000 kr. Så var jeg pludselig ligesom alle andre og vi kunne tale om alle mulige andre ting som ikke puttede mig i centrum. Helt normale ting som hvor vores kjoler var fra, hvem der havde kysset på hvem, hvilken neglelak der holdt længst osv.

Jeg vil bare gerne være hende der er som alle de andre, hende der bor til leje. Jeg vil ikke være hende med gården = hende der har haft en 50 år ældre mand mellem sine ben hele sit liv.

Men mærkligt nok, så kan INGEN forstå at det er sådan. Nej nej, nu skal vi taaaaale om hvorfor jeg mon ikke ønsker at hele hele hele verden eller bare hvalpeklubben skal vide at jeg har suttet pik der smagte så meget af urin, uvasket forhud, sure underbukser, ulm hår og samlejet for 4 dage siden, at jeg bogstaveligtalt kastede op i min egen mund!

Men pga. presset fra ejern af pikken, blev jeg nød til at sluge både sæd, bræk og spyt. Var jeg heldig røg det hele ned og jeg kunne smage surt i flere dage efter, var jeg uheldig, gakket mine reflekser og bræk, sæd og spyt røg ud igennem den eneste udvej; næseborene og ramte mig i ansigtet. Det sved i næsen i flere dage efter og gav ømme næsebor – og resulteret naturligvis i et par gevaldige dunk oven i hoved, lussinger, spark eller måske en hårdere og længere voldtægt i mit tørre underliv, som så igen resulteret i at jeg flækket på hele mellemkødet, mens jeg lå og gispede efter vejret og fnøs bræk, snot, tåre og sæd for at kunne få luft. Alt imens jeg i baghoved bad til at min ringmuskel ikke ville flække og invalidere mig, som jeg havde læst så meget om.

Andre gange måtte jeg give efter for min krops forræderi og mærke hvordan jeg blev fugtig uden spyt fyldt med snus og skrå (som iøvrigt svider helt vildt at få op) mærke mine skamlæber hæve op og min klitoris titte frem, til stor stor glæde for min Gudfar som 100% mente at det var fordi jeg nød det lige så meget som ham, men bare ikke ville sige det. Fordi jeg var sådan en forbandet tøs.

Alt dét vil jeg ikke at nogen skal vide. Og dérfor vil jeg simpelthen ikke gå i behandling om onsdagen klokken 09.00. Punktum. Jeg har sagt nej. De siger jeg skal lærer at sige nej. At sætte grænser. Dér er min grænse. Dér er mit nej. Men som altid er der ingen som lytter til mig og ingen som tager dét jeg siger alvorligt.

Derudover har jeg været til tandlæge i dag. Jeg er 40 år og har 0 huller i tænderne, jeg har en lidt blottet tandhals på min 6 års tand men ellers er mine tænder helt fine og hvide, hulfrie og uden antræk til kommende huller eller pardentose. Jeg behøvede næsten ikke få en tandrensning – men jeg insisteret (ELSKER tandrensninger!) og fik desuden opdateret mine røngtenbilleder fra 2012. Alt så fint ud. Pris: 560 kr. Sygesikringen Danmark dækker ca. 240 kr. BILLIGT sluppet for at have en pæn ren mund!

Når jeg tænker på hvor FUCKING NASTY min Gudfars mund var, så har jeg aldrig nogen problemer med at holde min mund hygiejen i top – jeg har altid bløde pæne læber (undtagen når jeg har verdens største forkølelsessår, som graver sig ind i min underlæbe!) og hvide tænder, jeg kæmper en brav kamp for at holde min ånde frisk (hvilket godt kan drille lidt pga mine madvaner) og hvis min mund ikke gjorde så ondt, så ville mit smil være 100% ægte, altid.

Og så fik jeg losset mig selv til yoga hos Sensitiv Yoga. Jeg tog den lette vej og kørte derned. 25 kr. i parkering men seriøst, det blæste i ét væk (og jeg går jo i birkenstock!) og da jeg stod ud af bilen kom et jernskilt flyvende hen af gaden!!! Bilen før min bil, tog (heldigvis) imod hele skiltet og reddet dermed både jeg og min elskede bil. Og så startede det med at regne – jeg havde 4 min. gåen hen til stedet og nåede at blive gennemblødt på trods af regnjakken.

Der kom ingen andre, de meldte afbud i sidste øjeblik, så jeg fik ene time og vi lavede en masse udstræksøvelser – min krop er så så taknemmelig! Specielt fordi jeg nu også ENDELIG har fået klodset sengen op, så jeg nu (næsten) ligger i vatter…. før var det 8 cm ud fra vægen i skævhed, nu er det ca. 1 cm for meget (højt) og sengen vipper dermed lidt ind mod væggen (med 1 cm) Det får jeg fixet i weekende.

Bagefter kørte jeg hjem til Far og Mor og spiste boller i karry med min lillesøster, ældste lillebror, svigerinde og babyen (som sov)

Og nu – NU skal jeg tisse af og ind i min VANDRETTE seng!! Folk der ikke har prøvet at sove 8 cm for skævt sidelæns i knap et år, ved slet ikke hvor luksus agtigt det er at ligge VANDRET!! 😘

I MORGEN, starter dagen med en kamp klokken 09.01 når jeg går ind af døren på Enhed for Personlighedsforstyrrelser. For jeg har sagt nej. Jeg har argumenteret. Jeg har sat min grænse. Nu må vi se om jeg kan holde fast (I kid you not, jeg kender allerde udfaldet……. 🤦🏼‍♀️)