I dag klædte jeg mig pænt på, da jeg vågnede – jeg skippede badet men følte mig alligevel i hopla. Jeg havde kun ét job i dag og det er helt ekseptionelt for en weekend – i morgen har jeg HELT fri! Mærkelig følelse!

Så på med min nye lysergrå oversize bluse fra Bilka og mine spritnye og hamrende dyre sko fra Sofie Schnoore som jeg byttede til min yndlingsfarve; grå. Jeg mangler sorte sko, jeg burde købe sorte sko men sort er bare….. så sort.

På med min elskede 20 år gl. Denimjakke og så ned i vasketøjskælderen og lægge sengetøjet og håndklæderne sammen, ind i bilen med det – og så var planen at gå en tur ned på Apoteket på Store Torv og aflevere de mest lortede piller jeg har fået tilbage og få det korrekte mærke.

Da jeg skulle have medicin sidst, havde de ikke det mærke jeg plejer at få, men de havde et kopimærke og damen forklaret mig at der ikke var nogen forskel overhoved – jeg var ret mistænkelig, det svare i mine øre lidt til når folk siger at Cola Zero, Pepsi Max, Cola Life osv. smager NØJAGTIG ligesom Coca Cola Light 🖕🏻 Yes og at slikke røv smager ens 🤦🏼‍♀️

 

Kvalmepillerne!! ☝🏻

 

Jeg har haft det SÅ skidt af de her piller, kvalme med kvalme på, ondt i munden og mere kvalme – efter at have talt med lægen bestilte jeg den originale pakke, Cymbaltica tror jeg den hedder. Prisen er på 1000 Kr pr. pakke, den anden var ca. 14 kr eller sådan noget – så jeg lod mig nok også friste af prisen men lige her kan jeg sige dig, at jeg fik flash tilbage til dengang på gården, hvor medicinen gjorde mig mere syg end den gjorde mig rask – hvor jeg fuldstændig mistede følelsen i min krop når jeg tog medicinen, at nappe mig selv var som at nappe en døvstum død person. Og når så min Gudfar kom forbi, så var min krop slet ikke i min magt mere, jeg kunne intet. Jeg følte intet, jeg gav bare op – og efter ét år på medicin stoppede jeg med øjeblikkelig virkning fra den ene dag til den anden. Medicinen hed vist Remaron eller sådan noget, jeg har læst det er noget man bla. giver til kræftpatienter som bliver deprimeret og taber sig – jeg blev så helt følelsesløs og tog gevaldigt på.

De flash skal bare GÅ VÆK!

Så jeg trak 1000 Kr på mit kort, lige op til Termin. Jeg ved godt at jeg HAR pengene kontra i Juni måned, men når jeg har betalt termin d. 31, så kommer der jo husleje og fællesudgifter osv. d. 1. Oktober og det er KUN fordi jeg har min løn fra Fars firma at jeg overhoved kan betale – i skrivende stund sidder jeg og tænker på, hvordan jeg overhoved klarede det FØR jeg fik løn?

Hvordan fanden jeg klarede at stampe så mange penge op af jorden igen og igen og igen er mig en gåde – jeg må have skjulte superkræfter. Og energi.

Mig og mine fine sko – og Farmors gamle stol 💛 Jeg følte mig SÅ flot – manglede bare min elskede Mulberry taske……
– havde et sort tørklæde om håret og en stor løs knold. Jeg syntes jeg lignede en million!

Verdens dyreste sko……..ca…..

 

Skoene er LIGE TAGET UD AF KASSEN og har aldrig været udenfor, ellers ville jeg ALDRIG sætte sko op på en sofa!

 

Det er lidt sjovt at spidse sko er moderne igen, det var de også da jeg boede på gården for 20 år siden…… nostalgi!

Men da jeg var på vej ned på Stor Torv, begyndte det at styrte ned som i at sluserne åbnede sig, så jeg løb tilbage til min bil (var ikke komme så langt, heldigvis) og kørte ned og hentede medicinen.

Så smuttede jeg over i den lejlighed jeg passede for pigen, lagde sengetøj på sengen, håndklæder på badeværelset, satte stolene omkring spisebordet nu da gulvet var tørt og dobbelttjekket at ALT var i orden – så lagde jeg en bunke reklame flyers på bordet og gik ud og låste efter mig. Nøglen puttede jeg som aftalt i postkassen (så slap jeg for at mødes med kunden, det er total min akileshæl….. jeg vil helst ikke møde mine kunder, hvor fucked er jeg lige! 🤦🏼‍♀️)

Da jeg var færdig dér, kørte jeg ud i en Genbrugsbutik tæt på Psykiatrisk Hospital, som altid har lukket når jeg er der, også da jeg gik der om Tirsdagen hos min Psykiater-Lærling, det var dejligt bare at ose. Jeg købte mig 2 Hyancint glas – billeder kommer en anden dag.

Og så kørte jeg hjem til Far og Mor, fordi jeg jo havde efterladt mine billeder dér, da jeg gik i mandags. Jeg skal bruge billederne til at sende til min veninde i USA som bliver 40 år i Oktober, og pakken skal sendes her en af dagene, i morgen eller mandag for at nå frem – jeg tænke jeg lige så godt kunne få det overstået.

Da jeg kom, gik Ella helt i selvsving og kyssede (slikkede) mig i ét væk. Jeg skyndte mig at sige “tak for maden i torsdags” som det aller aller første da jeg kom ind. Far sad med sin ipad i stuen og hverken kikkede op på mig eller sagde ét eneste ord. Som i han var tavs som graven. (!) Mor sad og sov i sofaen og reageret heller ikke, jeg gik stille men det kunne naturligvis høres at jeg var der. Ikke ét ord fra nogen af dem!

Jeg satte mig ved spisebordet og sorteret i billederne. Tog dem jeg skulle bruge og lavede punker med mine små brødres navn på og en bunke med billeder der skal smides ud, bla alle ALLE mine billeder af Anika…….hvilket egentlig er lidt synd for jeg har bla. det første billede taget af hende, da hun kom ud fra sin sidste eksamen inden hun fik huen. Hun ser skråt til venstre og er helt spættet i hoved af nervøsitet men også lettelse, det er et mega godt billede – dengang i 1999 var det jo ikke normalt at man havde et kamer med til at fange øjeblikke – men jeg har altid elskede at tage billeder og har tusindvis af billeder.

Men det rør mig ikke at smide dem ud. Hvad skal jeg dog se på dem for? Det kan godt være det er sjove studenterbilleder, fra en dejlig dag til studenterkørsel, men det er også billeder taget ca. 2 måneder før Anika vælger at tro at jeg har bollet hendes kæreste mens hun var i bad og efterfølgende ignoreret hun mig i 2-3 år, hvilket var – for mig på daværende tidspunkt – de værste år i mit liv, fordi jeg arvede og boede alene på Gården og Anika pludselig var væk, Barbara flyttede til Slovenien, Linner flyttede til USA, Natasja flyttede til Spanien og så til Mexico og alt dét her skete fra jeg blev student i Juni 1999 til December 1999. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har været så så så så alene, med min sorg, smerte, gråd og mine maridt og følelser – ingen ingen hørte mig. Ingen så mig. Ingen savnede mig.

Nu her, 19 år senere er status det samme. Barbara er i Schwitz, Linner er i Arizona, Natasja er stadig i Mexico (og måske jeg skal mødes med hende på mandag – og hendes mand….som er arving til en af top 3. på Forbs liste, men netop dérfor, ved jeg aldrig hvornår jeg ser dem. Jeg tror, men ved det ikke, at de har været i DK siden August og pt. MÅSKE er i Polen men så igen, de kan være alle steder med deres privatfly)

Jeg har også fundet billeder af en fyr jeg kendte engang da jeg var udvekslingsstudent i Texas. Han var fra Ålborg og normalt ville jeg bare havde smidt dem væk – hvis ikke det er fordi jeg huskede en samtale jeg havde med ham for mange år siden, hvor han fortalte at to af hans bedste venner var kørt galt i en solo ulykke i Nordjylland og blevet dærbt på stedet. Den ene var røget ud af bilen stadig fastspændt til sædet og lå på en mark langt væk. Det var en frygtelig ulykke.

På de her billeder, som er taget engang vi var i Sommerhus i Nordjylland, sidder han med sine venner i en hængesofa. Dem kan jeg ikke bare smide ud.

Så er der masser af billeder af Michelle, og jeg. Som jeg laver kopier af og sender til hendes søster.

Så er der ca. 200 billeder af min første kæreste Uffe – dem hvor jeg er på har jeg smidt ud men resten af dem hvor det bare er ham, har jeg samlet og vil sende til ham. Hans datter på 4 år vil syntes det er sjovt at se Far dybbet i Kanel, Far i London, Far i Odsense, Far på Væddeløbsbanen osv.

Og så er der 2 billeder af Barabara som jeg pt. har pakket i en konvelut og måske sender – selv om jeg burde arkivere dem i skraldespanden. Hun har fandeme også være en sæk, sådan at fravælge mig fordi hun tror mere på Anika end jeg…..buy why? Er jeg utroværdig? Betyder alt den hjælp jeg gav hende dengang hendes søn blev smidt ud af skolen, ingenting? Jeg ville have gået igennem ild og vand for hende. Bogstaveligtalt. Men det var dengang. I dag ville jeg nok bare se på og så gå videre.

Der er også et par billeder af en veninde jeg havde mens jeg arbejdet i Bilka. Hun var gift og er i dag skilt og lesbisk. Hendes kæreste og hende har fået den sødeste lille pige sammen. Kæreste hedder noget med de samme initialer som jeg og dem har hun tattoveret i nakken, så jeg plejer at sige at “det er da alt for meget, at du sådan ophøjer mig ;)” Men hun var også den første der dengnag fik børn og det er bla. billeder af hendes nu ca. 23-24 årige søn som baby og hende som jeg har fundet frem.

Og så er der min gl. værtssøster i USA, hende med alle mulatbørnene som valgte mig fra fordi jeg mente at hendes afdøde datters søn, lige så godt kunne vokse op hos hendes lillesøster / moster, som er lesbisk, som han kunne komme i plejefamilie. Men altså, dét syntes min Værtssøster ikke. Hun mente at hendes lesbiske lillesøster ville være en dårlig mor og jeg var lodret uenig og siden da har jeg ikke hørt fra hende, eller min gl. værtsfamilie. Jeg er endda blevet slettet fra alle sociale medier af dem alle – undtagen min lesbiske værtssøster.

Så jeg har samlet en masse billeder af børnene fra dengang af, hvor den ene pige er død og den ene dreng sidder i fængsel på livstid. Uanset hvor fucked de er i hoved, så tænker jeg at en Mor et sted i Texas vil blive glad for at få billeder af sine børn, samlet, tilsendt, så det er hvad jeg vil gøre.

Men altså, Mor og Far har jeg ikke talt med. Det var rendyrket ignorering – og det er end ikke mig der har gjort noget! Jeg GIK før jeg kunne nå at skrige noget i hoved på dem – jeg græd bare stille, jeg sagde ingenting til mit forsvar, for jeg var helt forsvarsløs og uforberedt.

Jeg har også tømt mit skab for alt muligt “shit” jeg aldrig får brugt – altså, jeg har alle mulige frø (hørfrø, husk, persillefrø osv) og alt muligt andet mærkeligt som Gæster har købt og efterladt når de har boet her. Feks. har jeg 2 x 1 kg. salt, sødetabletter, 2 x karry osv. Jeg bruger nærmest aldrig salt og karry? Hvad fanden bruges det til? Udover Boller i Karry som jeg alligevel ikke kan lave?

Så nu ligger det hele i en pose og så kommer det hjem til Far og Mor når jeg engang kører den vej igen. Så kan de gøre med det hvad de vil.

Her ser du rendyrket FRÅSERI – en closan fluss (godt nok på tilbud til 10 kr) i mit fine toilet med et lidt skævt sæde.

Og så faldt jeg i søvn kl. 18 – dumt dumt, vidste det allerede inden jeg faldt i søvn at det var dumt men jeg var træt og ked af det efter at jeg havde været hos Far og Mor, så nu er klokken 02.06 lørdag aften/nat og min plan med at dele flyers ud i morgen er ligesom ved at skride….. jeg kommer jo til at sove hele dagen!

Jeg tror desuden at min søster har været på date med ham stirrefyren fra sidste weekend. Jeg håber af hele mit hjerte at han er noget for hende og at de passer sammen som fod i hose.

Min svigerinde, altså min ældste lillebrors kæreste, hende der lige har fået en baby, blev fyret i går Fredag. Syret nok ikk? Jeg troede ikke man fyrede kvinder på barsel, men det gør man åbenbart i hendes firma, så nu er hun arbejdsløs og på barsel. Håber der er nogen som rammes af dårlig karma og dårlig ånde!!!

Jeg har desuden kvalt min klamme opvask – fatter ikke at mit køkken bliver så ulækkert så hurtigt. ALTID.

Syntes mit salg er gået lidt i stå……. må ha oppet alle mine annoncer i morgen så jeg kan få tjent flere penge. I NEED MONEY!!

Norman har læst min Whats’App besked men ikke svaret, som altid. Dog havde jeg måske tænkt at han ville svare mig, når han nu har fået en sød og ærlig mail fra mig, så kunne han jo godt skrive noget i stil med: “Tak for din mail – jeg lover at jeg fremadrettet vil lade dig være …” eller noget i den stil. Jeg kan egentlig ikke se hvad forskellen på ovestående og så det han gør nu (at ignorer mig) kan gøre nogen forskel, for udfaldet er jo det samme, men jeg gad bare godt høres tror jeg.

Måske i næste liv.