Jeg har VIRKELIG svært ved at navigere i livet og blandt mennesker!
VIRKELIG VIRKELIG VIRKELIG svært! Det er som om spillereglerne er utydelige for mig.
✔︎ I går fik jeg en mail fra ham Quasimodo-manden fra Spanien ud af det blå, efter at han var ualmindelig ubehagelig mod mig. Han vil nu have MIN forretningsmæssige hjælp…..
✔︎ I går fik jeg en sviner mail fra en ejer i ejndommen hvor jeg har min Udlejningslejlighed og hvor jeg sidder i Bestyrelsen….
✔︎ I dag kan jeg konkludere at min Psykiater-Lærling har besluttet sig for at ignorer mig og ikke ringe tilbage. Dét er så ufint og helt forkert.
✔︎ I Torsdags fandt jeg ud, af at det faktum at jeg søgte et job i min tidligere behandlers mands virksomhed, nu bliver brugt imod mig, som noget forkert jeg har gjort på baggrund af min(e) diagnoser…
✔︎ I dag, modtager jeg ud af det fucking blå, en Linkedin anmodning fra dén, for mig total ukendte person, som har fået jobbet som jeg i sin tid søgte…..
How is this possible?
Er det her en slags skjult kamera?
En slags trick-question for at se om jeg falder i?
Jeg forstår IKKE hvad der foregår her!!
Jeg tager en time-out fra det her liv, som jeg alligevel føler jeg går baglænds i og ikke forstår.
Jeg er mega såret over det faktum at jeg ikke har hørt fra nogen på Psykiatrisk Hospital og jeg er mega såret over at jeg bliver (i min optik) misforstået i den grad.
Min livsmanual er defekt og jeg ønsker faktisk ikke at leve mere.
Jeg kan ikke overskue konsekvenserne af ting jeg gør med rent sind, med godhed og venlighed – min krop svigter mig og om 5 måneder minus 2 dage, er jeg færdigbehandlet i Psykiatrien.
Men jeg har også lovet mig selv, at jeg ikke vil tale mere om selvmord, når jeg alligevel ikke kan gennemfører det. I mit online journal, står der at “det bare er sådan jeg er agtig” (Skrevet af min Nye Behandler) og hvis de ikke kan tage mig seriøs og jeg ikke selv kan tage mig seriøs, så giver det sig selv at jeg er til grin. En fiasko.
Det bliver en lang nat (igen)
P.S: Jeg har naturligvis ikke turde acceptere Linkedinanmodningen – overvejer om det kunne lede til et job, men frygter det er en fælde…..?
Uanset hvad, kan jeg ikke se konsekvenserne af either act og derfor gør jeg intet. Jeg magter ikke flere problemer med psykiatrien pga. ting jeg gør.