Klokken er 09.01 og jeg har allerde gjort rent i 2 timer og været oppe i ca. 3. Jeg er fuldstændig smadret og det her bliver en maridtslang dag!!!

2 x Gæster skal lukkes ind, 4 timers rengøring overståes, 1 times Kranio Sakral Terapi (💛) 1 times Psykiater-Lærling samtale (💔) 3 timers Bestyrelsesmøde, Nøgleafleveringer, Sengetøj og Vasketøjs osv. osv. osv.

Og alt det her på næsten ingen søvn, et ben der gør seriøst ondt, en arm der truet med at adskille sig fra min krop, en mave der er alt for fyldt med mad fra dagen i går og som brokker sig i dag (fordi jeg er nervøs for min time hos min Psykiater-Lærling og for om jeg kan nå alt det jeg skal i dag) og min mund er ved at visne væk i smerter.

Jeg er fuldstændig smadret og kan slet ikke overskue dagen + jeg har en masse kontorarbejde ind i mellem.

Dagens Højdepunkt: Jeg skal ned i kolonihaven og se om der er slået huse op til salg. Jeg har 100% ingen penge at købe for, men det har heldigvis aldrig kostet noget at kikke – og jeg ELSKER at kikke og drømme om en anden fremtid. Et andet liv et sted.

SENERE KLOKKEN 22.29

Jeg er hjemme fra Bestyrelsesmøde, jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted. Jeg skulle lukke en Gæst ind kl. 17.00, klokken 16.46 stod jeg og ventede på dem, da de smset at de var ved Lillebæltsbroen……. slå mig hårdt men der er altså ret langt fra Lillebæltsbroen til Århus og du har som gæst HELT SIKKERT godt vist feks. kl. 16.00 at du ikke kunne være i Århus kl. 17, så hvorfor venter du til klokken 16.46 med at informere dem som står og venter på dig, om at du ikke kommer til tiden?

Så stod jeg dér og jeg vidste bare at hvis jeg gik hjem igen, så kom jeg ALDRIG ud af min lejlighed, så jeg sad i min bil og forsøgte at se ud som om alt var okay, selv om mine øjne var helt smadret af gråd, min mascara sad i klumper og øjenlågene var hævet, jeg var træt med træt på, mine kæber havde brug for krykker og jeg frøs – så med sædevarme og bilen i tænding, sad jeg frem til klokken 18.47 og ventede på Gæsten.

De blev lukket ind, fik nøgler osv. osv. og alting var godt og så kunne jeg lige så godt tage til Bestyrelsesmøde – på det her tidspunt havde jeg end ikke fået noget at spise i dag. Så jeg spiste en masse flæskesvær som stod i en slål på bordet og drak to dåseø. SUPER SMART valg!

Da jeg kom hjem, fik jeg most min bil ind mellem en bil og et skilt og så hjem, tisse af, svare 3 kritiske mails,, trække en vinder af mit lille firmas facebook konkurrence som er stukket helt helt af – mere end 7700 har deltaget – men min koder har heldigivs sendt mig et link jeg kunne bruge til at hente en vinder, så jeg ikke selv skulle ordne det. Hvis du har brug for noget ligende, så tjek Social Punch, det er et Dansk firma der har lavet det og det er super nemt at bruge, selv i min tilstand.

Og nu skal jeg. bare sove sove og sove – i morgen telefonmøde og rengøring og så mere søvn – jeg skal bare sove sove sove og hvis jeg er heldig, så dør jeg i søvne.
– men med mit held så er jeg her nok igen i morgen.

Uden at kunne huske de forskellige gange fra hinanden, så tænker jeg at i dag har været den HÅRDESTE dage nogensinde hos min Psykiater-Lærling. Hun vil at jeg skal tale med en læge, hun er selv læge men der er læger tilknyttet Psykiatrisk Hospital og min Psykiater-Lærling vil at jeg skal tale med en læge ang. min medicin, ang. at jeg ser skygger

(yep det er helt færfordeligt for jeg ved jo godt der ikke er noget men jeg SER dem jo!! Det er som om min hjerne er kløvet i to, den ene halvdel er normal og ved jeg ser syner og den anden halvdel VED jeg ser ting som ikke er der)

Jeg frygter jeg bliver sat op i medicin eller at jeg får en anden medicin som gør at jeg aldrig bliver rask igen. Jeg fortalte min Psykiater-Lærling om mine seneste drømme om min Gudfar, om at jeg er frygtelig bange, rædselsslagende faktisk, for at hun skal indlægge mig, jeg frygter små rum uden vinduer der kan smadres og at jeg har pakket alle mine ting ned i plastkasser og sat dymo markater på, sådan at ingen skal stå og rode i mine gamle ting, den dag jeg er død.

Helt klart ikke noget min Psykiater-Lærling kunne lide at høre men jeg må være ærlig når jeg er dér, så kan jeg lyve for mig selv når jeg er alene.

Og nu skal jeg sove – tror min mund er ved at koge over.

Min psykiater-Lærling tror forresten ikke på Hr. Gud. Det gør jeg, men jeg syntes også han er et gedint røvhul og jeg syntes også at han har svigtet mig flere gange end hvad der er acceptabelt og så er spørgsmålet jo, om man stadig kan være stærk i sin tro?