….HELT GRATIS?? 

Min mund G Ø R  S Å  F O R F Æ R D E L I G  O N D T!!!!!!! 
– jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare ulidelig konstant vedvarende smerte.

Jeg taler og arbejder, står op og går i bad og laver alt muligt hele dagen, fordi jeg skal, fordi jeg ikke kan gå i stå, fordi jeg er bange for hvad der skal ske, hvis jeg stopper med at bevæge mig – jeg gør det fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre, hvor jeg skal gå hen hvis jeg giver op, hvis jeg ville give op – så ville jeg lige så stille dø, af sult, gro til i snavs, i beskidt vasketøj, jeg ville løbe tør for penge til at betale mine regninger med, jeg ville gå forfald og ingen ville opdage det – og dén tanke alene gør mig ked af det.

Så hellere Plan B. Perfekt forberedt og timet, så der er mindst muligt besvær for dem som kommer og skal rydde op efter mig. Jeg er næsten i mål med at sortere mine ting i plastkasser og sætte Dymolabels på.

Men lige nu er det for koldt til noget og min mund går så forfærdelig forfærdelig ondt at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv – smerten er konstant, på indersiden af kinderne. Alt huden på indersiden af munden er hyper følsomt og min tung langs kanten føles som når man slikker syre på et batteri – ja jeg har prøvet det. Kan ikke anbefales.

Der er desværre ingen kur for BMS (Burning Mouth Syndrom aka Brændene Mund Syndrom) og når jeg læser listen over Senfølger af Seksuelle Overgreb, så står sådanne lidelser jo klart på listen – hvad jeg ikke forstår er, hvorfor det først blusser op i 2015? Er det fordi det er dér mit liv begynder at gå skævt? (jeg kender godt svaret – jeg tænker bare højt)

Da jeg i dag stadig ikke havde hørt fra min Psykiater-Lærling, skrev jeg en mail til hende, efter at jeg havde forsøgt at ringe til hende. På kortet jeg havde fået stod der Afdeling Q men de sagde at de ikke kunne se hende i systemet, så jeg ringede til Hovednummeret som stillede mig om til Afdeling P, hvor de sagde at hun var tilknyttet – men dér sagde de at hun ikke var tilknyttet – men at de kunne se i systemet at jeg havde en tid hos hende d. 6. Marts.

D. 6 Marts er det præcis en måned siden jeg var hos hende sidst, jeg kan næsten ikke være i mig selv og med tanker på hvordan jeg har det nu, i de snart 3 uger der er gået siden vi talte sammen sidst, så kan jeg SLET IKKE overskue, når vi i Uge 29 har vores sidste samtale, så vil mit liv se ud og ikke mindst føles som det gør nu, bare RESTEN AF MIT LIV!!!

Som i forever se sådan her ud, som de sidste 3 ugers tankemasakre – jeg kan SLET IKKE holde ud at tænke på at mit liv skal være sådan her fremadrettet – jeg har det 200 gange værrer NU end jeg havde for ét år siden og jeg kan med hånden på hjertet sige at sådan her, sådan vil jeg ikke leve. Sådan er der ingen som fortjener at leve. Sådan er der ingen der burde leve.

Min Psykiater-Lærling skrev sådan her tilbage på min mail:

Jeg kunne tude af frustration da jeg læste hendes mail – jeg er 200% bevist om alle de ting der kan være kommet i vejen, sygdom, familie ting, arbejdspres, kursus der stikker af – ALT MULIGT kan være kommet i vejen og oven i det kan 850 andre utænkelige ting også havde spillet en rolle – jeg VED det, men alligevel slår det mig fuldstændig ud.

Jeg er SÅ flad, jeg er helt til tælling og min hjerne inkl. min mund, eksplodere snart. Jeg har sovet dårligt de sidste to nætter, tilbage i min egen seng med nystrøget sengetøj på. Det er som om mit fine lavendelfarved sprøde nyrullede sengetøj pludseligt er for stort til dynen så jeg ligger og kæmper med dynebetrækket uden dyne i, jeg fryser og min underbevisthed er konstant vågen og når jeg vågner, er jeg total smadret.

Jeg overvejede i går aftes og et par gange i dag, at tage ud på Psykiatrisk Skadestue, men dels har jeg ikke et Green Card mere, så jeg skal forbi min egen læge og alene dén tanke kan jeg ikke overskue, det er umuligt at få en tid hos ham. Jeg kan heller ikke overskue hvad jeg skal sige til dem, jeg burde jo bare tage mig sammen, FUCKING TAGE MIG SAMMEN!!!!

Og så følger jeg også Mikkel Rasmussen på Facebook, det er ham lægen fra Psykiatrisk Hospital som stillede op til Byrådet i Århus (Jeg stemte på ham) for Psykiatrilisten og kom ind og nu forsøger med alt magt at ændre prioriteringen af Psykiatrisk Hospital. Jeg læser næsten alt hvad han lægger op – og jeg burde måske ikke, for det pynter ikke på mine tanker at læse hvor presset afdelingerne er, hvor få senge de har og hvor hårdt personalet arbejder derude, velvidende at jeg sidder her og optager en plads, som måske kunne gavne et andet menneske mere.

Vidste du forresten godt at Selvmord på gammel dansk hedder Fridød? Dét syntes jeg er et dejligt ord, Fri i døden.