Klokken er 11.18 og jeg sidder i min seng med vinduet åbent, himlen er helt blå udenfor og jeg kan se naboens gl. regnvandsopsamler på taget. En stor fed spyflue med en IQ mindre end en Guldfisk, forsøger ihærdigt at smadre vinduet for at komme ud. I min tand sidder en hindbærkerne fra min morgen yougurt.
Jeg har sovet i et par sorte g-streng da jeg har glemt at få trusser med, ikke at jeg sover med trusser, jeg sover nøgen under min natkjole men jeg har fået menstruation og natbind kommer jo ikke inkl. mavebælte.
Har du. nogensinde prøvet at há natbind på, iført g-string? Yndigt er et godt dækkende ord.
Jeg har sovet i en sort t-shirt af uld, fordi den anden nat stormet og lynet og regnet det så meget, at vandet fra kloakerne blev presset op gennem toilettet og fik risterne i bruserne til at hoppe af og håndvasken sejlede – det var nøjagtig lige så lækkert som det lyder, og jeg skulle virkelig tisse, så jeg måtte tisse i en gulvspand og manglede noget at tørrer mig med da alting var vådt og toiletpapiret var klamt. Da jeg ikke ville rører ved mig selv med kloakvand på hænderne, så tog min natkjole af og brugte den som toiletpapir, jeg havde kun tisset men ak, jeg havde lige glemt at jeg jo havde menstrauation – så jeg måtte hoppe i seng iført en uld t-shirt og så vaske natkjolen dagen efter da strømmen kom igen og jeg havde fået vasket alle de klamme håndklæder jeg måtte smide på gulvet for at stoppe kloaken i at oversvømme gangen, og de andre værelser med gusten vand.
Jeg nåede lige at hive min tandbørste op af tandpastakruset inden der stod en søjle op gennem håndvasken – jeg var død hvis min tandbørste havde været smurt ind i kloakvand!!
Men det var faktisk hyggeligt med så voldsomme brag fra tordenvejret – som jeg egentlig er virkelig bange for. Men på en dejlig måde tænkte jeg at hvis lynet slog ned og byen brændte, så ville jeg jo dø og se dét er jo en nem måde at komme herfra på. Det regnede så meget, at jeg næste dag kunne se at vandstanden havde stået op til 2 trappetrin fra gade niveau, et par få cm. mere så havde indgangsområdet været oversvømmet – der var slam og sand over alt.
Mit hår blev så vådt i fredags, at det i dag, Søndag stadig krøller helt utroligt. Jeg elsker når det regner, dels er det som om alting starter på en frisk igen, men jeg får også de mest vidunderlige krøller – total win win. Downside er at mine elskede grå Sofie Schnoor støvler blev sjask våde og de er ikke tørre endnu, så da jeg så at solen skinnede her til morgen (snart middag) skyndte jeg mig at sætte dem udenfor, så de kan blive tørre. Fingers crossed.
Og SÅ fik jeg hindbærkernen ud af min tand!! Blisssss!!
I sidste uge modtog jeg en rykker mail fra min Revisor, med ubetalte regninger for 26.000 kr. Ja du læste rigtigt. Jeg sad på McDonalds og fik et chok af dimentioner. Hvordan FANDEN kan jeg have ubetalte regninger, sådan OVERHOVED have ubetalte regninger?? Jeg betaler ALTID alting!!
Og hvordan FANDEN kan jeg skylde min REVISOR som jo nærmest har gosted mig i 1,5 år (!) 26.000 KRONER???
Som jeg pointerede i mit brev til dem, så kunne de starte med at fjerne alle rykkergebyrene, da jeg ALDRIG har modtaget de her regninger. Cross my heart. Dernæst så virker det MEGET mærkeligt på mig, at jeg har betalt forholdsvis store regninger, alt imens at INGEN har gjort mig opmærksom på, at jeg har sprunget andre regninger over?
Jeg mener, se Kontoudskriftet til venstre, jeg beder om en afdragsordning på min regning på over 18.000 kr for mit lille firma. Jeg afdrager og betaler regningen fuldstændig. Imens jeg har en afdragsordning, kommer der renter på….? Og ingen fortæller mig at jeg har sprunget 2 x regninger over, der angiveligt skulle være sendt FØR den store regning?
Firmaet lukkes, af selv samme revisor d. 29. April 2019, jeg lukker først min firmakonto i Oktober 2019, da jeg er sikker på at nu er ALT betalt. Men hov der ligger en regning som er ubetalt på over 16.000 kr – for HVAD? Mit firma er jo lukket!!
Og det samme gør sig gældene for kontoudskriftet til højre, som er på mit private regnskab. Det er jo ikke fordi jeg regner med at min revisor skal arbejde gratis men come on – jeg har siden 4. kvartal 2018 (ja du læste rigtig 2018!) ventede på et dokument hun skal skrive under på, sådan at jeg ikke som jeg gør nu, betaler fuld SKAT i både Spanien og i Danmark. Det mangler jeg – og alligevel skal jeg betale hende penge for at hun IKKE servicere mig?
OMG fuck me royal!!
Jeg satte mig ned, da jeg havde sundet mig og sendte alle papierne til printbutikken – ja hernede har folk ikke en printer selv, hvilket egentlig er logisk, så slipper man for at skulle købe dyrt papir og forkerte printerpatroner og så gik jeg ned og betalte 1€ for at få det hele printed ud.
Hjemme igen, satte jeg mig ned med mit NemID (11 nøgler tilbage ved start) en pink overstregningstuch og gennemgik slavisk ALT mit regnskab fra 2018 til og med d.d. Inkl. bankkontier, mailkontier osv. Jeg tjekkede gamle nu lukkede firmakontier, jeg tjekket spamfiltre, jeg tjekkede ALT og jeg har vitterlig ikke modtaget de her regninger. Jeg modtager ALT fra min revisor inkl. de virkelig annoying nyhedsbreve jeg på magisk vis er blevet hæftet på – men de her regninger, dem har jeg ikke fået, så jeg er faktisk både spændt og nysgerrig på, hvordan de har sendt dem til mig, så frem de overhoved ER sendt til mig i tidernes morgen. Men ifølge brevet fra min revisor skulle de havde sendt rykkere til mig lige inden jul, dem har jeg heller ikke modtaget men jeg modtager hendes rykker nu og svarede på den prompte.
Jeg har også brugt de sidste mange dage på at skrive et følgebrev og et hændelsesforløb til min klage over Psykiatrisk Hospital.
Jeg har taget 2 skridt tilbage og drejet om hjørnet mentalt og har siddet og hørt min gl. lærerinde Anabel Percey fortælle om den journalistiske anskuer, om fortælleren, om jeg-personen osv. Jeg skal ikke være jeg-personen i dette her, jeg skal være anskueren. Hende der ser det hele udefra og ser både mine egne fejl og Psykiatriens fejl. Alle detaljer skal med, hvis jeg skal have succes med det her og dét skal jeg. 100%. Mit mål er ikke at få økonomisk konpensation eller at få nogen hængt ud, mit mål er at det her IKKE må ske igen. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke er død, for jeg ville virkelig gerne dø under hele det her forløb, specielt i sommer, da jeg sad på ydersiden af Ringgadebroen. Jeg er ikke sikker på at andre personer i samme situation som jeg, ville kravle tilbage igen – jeg ved end ikke hvorfor jeg selv kravlede tilbage igen. Men fakta er at ingen må presses derud hvor jeg var, bare fordi de googler deres indkompetente psykolog. Og ingen må gå grundt og have kronisk ondt i maven og i munden fordi deres Psykiater har brudt sin tavshedspligt.
Det er overhoved ikke okay.
Da jeg desværre har brugt alle mine Nem ID numre – og Nem ID Appen naturligvis skal aktiveres med 2 x Nem ID numre (som jeg ikke har) kan jeg desværre ikke arbejde videre = FUCK NEM ID! Dvs. jeg kan stadig skrive, men hver ting jeg skriver, bakker jeg op med fuldstændig korrekt fakta. Taget fra mit journal, taget fra de 2 mails jeg har sendt til min tidligere Psykolog (Fede Dorit) taget fra samtalerne som jeg har optaget og derfor kan lave transscripts fra osv.
Det som er så absurt er, at der bla. i mit journal står at ”Der er indkaldt til temasamtale med formål, at drøfte pt.s behandlingsforløb set i lyset af pt.s egne aktuelle ytringer omkring utilfredsheden med hendes behandler, samt primære behandlers oplevelse af at det er vanskeligt for pt. at holde rammer for terapiforløbet ift. Optagethed af primær behandlers privatliv, samt bruge de terapeutiske samtaler efter formålet”
Dels kan ting i ens journal ikke slettes, dvs. de her usandheder, vil stå i MIT journal for altid. Dernæst så står der at jeg ikke kan holde fokus på terapiforløbet fordi jeg er optaget af Fede Dorits privatliv og bruger samtalerne til at at tale om hendes privatliv. Seriøst, hvis det ikke var fordi det her var så alvorligt og målrettet mod mig, så ville jeg virkelig sige: Sikke noget vås og så bare ignorer hende. Hun er jo total uden for psykologisk rækkevidde. Hvorfor fanden skulle jeg være interessert i hende eller hendes privatliv og hvornår i alverden har jeg bragt ovenstående ind i vores samtaler?
Når klagen er sendt afsted, skal jeg nok lægge den herind, men jeg syntes virkelig selv jeg har formuleret mig ret godt. Nøgtern. Og derfor skriver jeg også sådan her: “Hvis dette udsagn var korrekt, hvorfor har Psykolog XXXX ikke bragt problemstillingen omkring ovenstående op, før jeg selv nævner at jeg har googlede hende d. 15. Maj 2019? Naturligvis fordi problemstillingen aldrig har eksisteret.“
Jeg har tænkt rigtig meget over, hvad det vil gøre ved de forskellige navngivne personer i min klage, at modtage en klage fra Sundhedsvæsnets Diciplinærnævn. Jeg har naturligvis tænkt over hvordan det vil påvirke dem som personer og som fagpersoner, hvordan det vil påvirke deres arbejde fremover, hvordan min klage kan tage deres tid fra andre patienters behov osv. Men hver gang jeg har læst min klage igennem (og det er MANGE GANGE) og hver gang jeg har tænkt hver enkelt person igennem hele det forløb der kommer til at ske, uanset om min klage godtages eller afvises, så er jeg kommet frem til, at jeg jo gør det her fordi andre ikke skal sættes i samme situation og dét vil jeg holde fast i.
Det kan ikke passe at man ikke kan google sin behandler, at man ikke må læse materiale offentlig tilgængeligt, de kan ikke passe at jeg ikke må ringe 3 x på 9 måneder og sende 2 mails og det kan ikke passe at jeg ikke må søge et job, uden at jeg fuldstændig hænges til tørrer, får svinet mit journal til med direkte løgne, bliver hevet igennem den ene mølle efter den anden, henover en lang ensom sommer hvor det eneste jeg kan vente på, er min straf i den anden ende og når straffen så bliver udmålt til 14 x samtaler med slutlig endnu en gyselig samtale med De Fire Stikkende Damer, så dur det simpelthen ikke, at jeg modtager e-boks beskeder hvori jeg får at vide at 1. du udeblev fra en samtale (som jeg havde meldt afbud til) og 2. du har indtil 31. Januar til at acceptere vores fuldstændig uacceptable tilbud på 1 års terapi, der som det mest naturlige i verden, tæller fra da du startede på de her 14 x gyselige samtaler….! Himmelråbende uacceptabelt!!
Jeg har kæmpet som en sindssyg for at holde mig selv oven vande i perioden fra sidste møde med De Fire Stikkende Damer og frem til nu og ikke på et eneste tidspunkt tænkt på det som terapi, jeg har tænkt på at jeg skulle passe på ikke at sige noget eller gøre noget som lige pludselig kan blive til at jeg nu indblander min nye psykologs privatliv i vores samtaler og pludselig få det bragt op og indskrevet i mit journal, til næste temasamtale.
Feks. saagde min nye psykolog på et tidspunkt: ” bla bla bla du ved jeg har børn bla bla bla” Jeg gik helt i panik og afbrød hende og sagde: “NEJ! Jeg ved ikke du har BØRN, jeg ved du har ét barn, fordi DU gik ind i en isbutik hvor jeg ALLEREDE VAR, hvorefter jeg skyndte mig ud“
– liiiiige dér var hun ved at hænge mig op på at jeg vidste at hun havde børn i flertal. Det burde være en super banalitet men med min viden om hvad Fede Dorit har fået hængt mig op på, vil jeg simpelthen ikke acceptere at sådanne ord lægges i min mund. Jeg ved NU at hun har børn i flertal, men det er noget HUN har fortalt mig og ikke noget jeg vidste før.
I den e-boks besked jeg fik 29. Maj 2019, efter det første møde med De Fire Stikkende Damer, stod der at hvis jeg ikke vendte tilbage, så ville de se det som at jeg udskrev mig selv fra Psykiatrien. Det står der ikke her, men jeg er slet ikke i tvivl om at det står mellem linjerne og når jeg ikke vender tilbage 31. Januar, så får jeg en ny e-boks besked ugen efter, hvor i de informere mig om at jeg har udskrevet mig selv. Det ser jo godt ud på papierne, at det er patienterne der udskriver sig selv og ikke Psykiatrien. Længe leve statistikrytterne 🖕🏻
Min plan er at jeg Fredag d. 31. Januar, i stedet for at melde tilbage til Psykiatrien, indgiver min klage til Patientklagenævnet, samt sender den, når den ER indgivet, til samtlige af de øverste ledere for hele Psykiatrisk Hospital. Med ønsker om en glædelig dejlig weekend 🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻🖕🏻 og må I få jeres nattesøvn ødelagt i minimum 9 måneder.
Karma is such an amazing ride to be along on.
Krydder ovenstående med, at mit vindue sprang under tordenvejret og har slået en mega revne.
At jeg har fået solgt 3 x el radiatore til 50€ + 2 x bord ventilatore (fans) til 20€ og spist semi okay sushi 2 x men ingen af gangene på min yndlings restaurant hos min veninde.
Jeg har fået lagt badeforhænget op hos skrædderen og købt en ny kaffemaskine.
Vinduet i døren til terrassen er flækket under stormen.
Da jeg ankom havde en gæst med det hellige navn Jesus, som virkelig forpligter, total trashed min lejlighed. Så jeg brugte 6 timer på at gøre lejligheden ren da jeg ankom. Og da kun de områder jeg selv skulle færdes i. Resten af lejligheden har jeg taget i etaper henover de sidste par uger.
Jeg har også konkluderet at min ene Aircon er gået i stykker og at den korrupte dansker jeg har brugt hernede til at få det installeret for 6800€ inkl. 2 års garanti er et alkoholisk svin der ikke vender tilbage, så jeg har haft fat i en anden Aircon mand som så ikke kan lave LG produkter, så nu skal jeg have fat i en tredje mand…. hvorfor er der ingen mennesker i denne her verden, udover jeg som er arbejdsløs, der har faglig stolthed? Som sætter en ære i at være et forbillede for netop deres erhverv?
Jeg har ikke hørt mere fra Forsikringen siden starten af December 2019. Jeg har rykket dem men naturligvis ingenting hørt. Det er mig en gåde hvordan jeg kan kører pænt på en motortrafikvej og pludselig ende med mere end 30.000 kr i udgifter, som ingen åbenbart er forpligtet til at dække. Jeg kommer aldrig til at forstå denne verden.
I morges vågnede jeg klokken ca. 06.50 helt panisk inden i. I min drøm var jeg ved at blive voldtaget og selv om jeg skreg alt hvad jeg kunne og slog fra mig, så var der ingen af alle dem som stod i “kulissen” og kikkede på, som kom for at hjælpe mig. Drømmen var så virkelig at jeg kunne smage blodet i min mund fra de knytnævner jeg fik retur pga. at jeg skreg og sparket.
Da jeg havde sundet mig lidt, sov jeg videre, så begyndte jeg på blogindlægget her og til sidst stod jeg op og gik på druk nede på havnen – og med dén sætning kan jeg nærmest ikke komme tættere på hvad mine forældre foragter.
