Jeg tror min nye medicin, Valdoxan virker. Tror jeg.
– jeg vil egentlig ikke skrive “tror jeg” fordi det skaber en tvivl, og der er ingen tvivl om at jeg har det meget bedre pga. medicinen MEN jeg går hele tiden og venter på at jeg rammer en MEGA beton væg og får det helt vildt dårligt.
Kvalme, søvnmangel/eller øget søvnbehov, vægtforøgelse i enorme mængder (kg) ubehag, øm hud, tørre øjne, tør mund og 30 andre ting jeg ikke kan huske lige nu – min frygt for medicin og min afsky for piller generelt stammer 200% fra da jeg fik antidepressiv medicin mens jeg boede på Gården.
ALDRIG i mit liv har jeg prøvet noget så ubehageligt. Det er jo mening man skal få det bedre af antidepressiv, jeg fik det markant dårligere, som jeg stod på kanten af livet, fik medicin og *bang* røg jeg udover og forsøgte selvmord, tog på i vægt, sov i ét væk og kunne slet ikke passe livet.
Min søde læge på Psykiatrisk Hospital, sagde til mig at (citat) “Det er meningen at man skal blive sig selv igen, når man får Antidepressiv medicin. Bare uden de mentale dyk” Hun fortalte at der findes to “strenge” af antidepressiv medicin. Den gamle streng, som er den mest anvendte (opfundet i 1950) og den nye, opfundet i ca. 1999.
Den medicin jeg fik først (på Gården) og nu igen i Januar (af to omgange med to forskellige mærker) var af den gamle streng og lad mig bare sige det sådan, hvis du nogensinde har prøvet at få medicin som du ikke kan tåle og har mærket bivirkningerne derfra, så ved du hvordan det føles – hvordan jeg følte det og hvordan jeg havde det. Jeg følte min krop forrådte mig og jeg kan nu her, 20 ÅR EFTER stadig huske hvor forfærdeligt jeg havde det – i knap 20 år har jeg næsten ikke taget en panodil af bare skræk for bivirkninger.
Nu har min søde læge så skrevet mine bivirkninger ned, sat sig ned og undersøgt forskellige medicinmærker og talt med forskellige læger i et lægeråd de (åbenbart) har på Psykiatrisk Hospital og fundet frem til at jeg skulle over i den nye “streng” – og helt seriøst, jeg er fuldstændig overvældet over at der findes medicin uden bivirkninger!!!
HVORFOR er der ingen som har fortalt mig om det før? HVORFOR er der ingen som har tænkt at jeg skulle have en anden slags medicin? MÅSKE mit liv ville være anderledes hvis jeg havde fået en medicin som virkede?
(et lige kommet til at pille sårskorpen af mit brændte modersmærke på kinden…..FLOT Deirdre-Ann, nu kommer der sikkert et ar….)
Men altså det korte af det lange er, at jeg ikke har én eneste bi-virkning. Det tætteste jeg kan komme på en, er at jeg er begyndt at tage lidt på. Jeg kender ikke min vægt, har smidt min Withings vægt ud (det var It mandens) men jeg kan mærke at mine jeans begynder at stramme lidt på maven og det er næsten et år siden jeg har oplevet et sidst. Men jeg spiser også virkelig meget trøste mad i øjeblikket. Det skal jeg have lavet om på, for en forøget vægt gavner ikke humøret i en positiv retning, trust me!
– så vægten kan ikke kædes på medicinen (tænker jeg) det skyldes mine madvaner men jeg skal virkelig tænke på at ændre dem. At have flad mave er trods alt dejligere end at have en rande der hænger udover kanten af på bukserne.
Sidst jeg skrev (https://deirdreannroberts.dk/kan-man-saelge-en-hvalp/) var jeg ved at sælge min hvalp til 0 kr, et rent gulv og en nat med uafbrudt søvn! Min veninde Natasja i Mexico har to hunde, de sover i et bur om natten. Jeg syntes det er lidt barsk at lukke en hund inde i et bur og lade den sove dér. Generelt har jeg en ting med at blive låst ind – det trigger mig FOR HÅRDT! Og den følelse kører jeg så over på min hvalp.
Anyway, da jeg købte hende og hentede hende, i en Kennel på en Dansk ø, købte jeg et STORT bur som passer til en voksen Labrador (lidt uvidene om hundestørrelser) Buret har siden jeg hentede min hund, stået til opbevaring sammen med mine ting fra gården. Jeg hentede det i onsdags og har nu fået hele TO NÆTTERS UAFBRUDT SØVN!!
Når vi har gået sidste tissetur, før vi går i seng, lukker jeg hende derind, sammen med hendes pude, nuller tæppe (det rosa) og i bunden ligger der to bløde fleece tæpper (røde) Hun får også sin “pip pip” med derind, en fugl som hun tygger gevaldigt i til tider.
Hun hverken piber eller hyler eller brokker sig, hun lægger sig pænt ned, strækker sig ud i fuld længden og putter sig. Hun kan sidde helt op og ligge udstrækt – så jeg har ikke dårlig samvittighed over at hun sover derinde.
– jeg føler mig som et nyt menneske.
Eneste udfordring er at jeg ikke kan få hende til at spise ordentligt – efter at hun sked over det hele har jeg forsøgt at købe nyt fodder, for at stabilisere hendes mave – det var jo en kombination af splatmås og hårde knolde. Men hun vil ikke spise noget af det nye mad – og nu heller ikke det gamle mad (Royal Canin) I dag var jeg hos dyrelægen og få en gratis hvalpepose med hvalpe fodder som en smagsprøve – hun vil ikke spise det….. Dyrelægen sagde dog at jeg skulle give det 2 uger ca. før jeg gav op på det mærke. Lige nu gnaver hun i et klamt kyllinge gnavben som jeg købte i en Bonnier Dyrehandel, som lukkede, så alting var 70% (skulle have købt 2)
Hun ser noget bedrøvet ud, men det er hun (vist nok) ikke, i hvert fald har hun set sådan ud altid. Billede er taget her til morgen.
Nu ligger hun i sit bur, det er fuldmåne i aften og klokken er nu 00.38.
Godnat.