Jeg har taget flugten til det eneste sted, udover Det Lyserøde Hospital, hvor jeg formåer at skabe ro i mit sind.

Jeg sidder pt på en lille lokal cafe og spiser cowboytoast (toastbrød, skinke og ost) Her er ingen forvirrede turister, de sidder slle sammen to blokke væk med havudsigt og spiser klamt turist-tapas til overpriser. Jeg ved det for vi spiste der selv da jeg havde Far og Mor + de små fra Sverige med herned.

Ikke fordi jeg ville men fordi mine forældre som alle andre vil have havudsigten – jeg vil have maden, og for ikke at være bossy sagde jeg kun at jeg syntes vi skullefinde et andet sted én gang, det blev nedstemt og så spiste vi pwadder tapas.

Jeg er træt, i aften er det Skt. Patricks Dag og jeg havde så meget håbet på selskab og grønt tøj, som jeg for en sikkerhedsskyld har taget med. Men det sker ikke kan jeg så, så jeg går nok tidlig i seng. Det er også okay.