I mandags da jeg var i Ikea ringede min søster, hun var igang med at kikke på flybilletter til at komme herned. Hun er blevet sygemeldt fra arbejde og keder sig eller har i hvert fald fået rigtig meget tid til rådighed, som hun ikke før har haft.

Samtidig er Far og Mor i Østrig og jeg er i Spanien og Ella er på Mors. Ergo er der måske ikke så meget at lave og så mange at besøge. Oven i er vejret i DK horribelt.

Jeg ved det lyder grimt at sige, men det stressede mig helt vildt at hun måske ville komme, hun sagde godt nok at hun ikke kunne finde billetter men jeg tænkte hun nok havde tænkt sig at overraske mig – og da Ryanair flyver tirsdag, var jeg faktisk overbevist om at hun kom tirsdag.

Så på magisk vis, uden at jeg overhoved kan forklare det for mig selv, så blev jeg bare kørt helt ned mentalt. Sidst jeg var her, kom Far og Mor og de små fra Sverige om tirsdagen og jeg følte mig i den grad presset og overvåget. Jeg tror mit indre reagerede på denne her måde nu, fordi jeg slet ikke kunne overskue at have min søster på besøg – uanset hvor hyggeligt det kunne blive.

Derfor sov jeg mega dårligt natten til tirsdag (se forrige indlæg) havde en presset frisør tid, sov resten af dagen, sov dårligt natten til onsdag (i dag) og ja, på den måde rullede stenene foran mig og jeg selv-ødelagde min egen fritid/mit eget frirum.

I dag er det så onsdag. Jeg lovede mig selv i går at jeg ville stå op kl. 09.00, for ikke at sove dagen væk, at jeg ville starte på en frisk i dag og lægge alle skrammeltankerne bag mig.

Det har så resulteret i at jeg i dag har tænkt helt vildt på Norman (sight!) og da jeg forsøgte at ringe til ham, gik telefonen direkte på telefonsvare, selv om jeg ringede fra mit spanske nummer. Nu frygter jeg så, at han har blokeret mig, på mit spanske nummer ligesom han har på mit danske nummer. Og at det han sagde i lørdags om at mødes, bare var noget han sagde – og på den måde Kære Bloglæser, har jeg formået at ødelægge endnu en dag i mit eget liv. Bravo! Bravo!

Som et ekstra krydderiplus, har jeg mega ondt i maven for tiden, og jeg har ikke været på pølle-toilet siden mandag. Det lyder måske ikke af meget, men det er det for mig og min mave føles som om den er ved at dø, langsomt.

Jeg har forsøgt at spise og drikke alt muligt jeg kan tænke mig til, kunne sætte gang i en prut – og nu til aftensmad, gik jeg ned til min veninde fra Taiwan og købte Sushi. Jeg kom til at love at jeg naturligvis ville hjælpe dem med deres Instagram konto i morgen, torsdag kl. 13.00.

Lige nu, kan jeg vitterlig ikke overskue det .Jeg føler mig tyk, dum, fed, færdig og som et mega træls menneske uden nogen former for fremtid, udover den fremtid jeg naturligvis brygger på, på livet løs inde i mit eget hoved.

Dérinde bor jeg med min søde kæreste, i min drømme kolonihave/hus med en rød sofa, et gult køkken, et rosa badeværelse og en dejlig have. Derinde er alt perfekt og jeg venter faktisk bare på at min søde kæreste spørger mig om vi ikke skal giftes……
– så du kan godt se Kære Bloglæser, jeg behøver ikke leve i den verden alle andre lever i, for det kan jeg dels ikke finde ud af (se bare hvordan jeg fucker ting op) og dels er der ingen fremtid i den verden, for en som jeg. Men inde i mit hoved, dér lever jeg det gode liv. Uden at være mærkelig, uden at være ekskluderet, uden bekymringer om hvorvidt min mave et tyk, hvorvidt nogen kan lide mig eller ej, hvorvidt jeg er blokeret eller ej, hvorvidt min søster kan tåle at jeg nævner noget fra tiden hvor min Gudfar levede (dvs. ca. 30 år af mit liv) uden at få skæld ud.

Inde i mit hoved, er alt godt – og inde i mit hoved er det her bare endnu en dag som heldigvis ikke kommer igen. Og inde i mit hoved, græder jeg ikke når jeg blogger, faktisk græder jeg aldrig inde i mit hoved.
– inde i mit hoved laver jeg aldrig fejl.