Er Ringgadebroen langt at foretrække frem for at drikke mig i hegnet.
De sidste to dage har jeg siddet hjemme i min stue og tænkt på druk hver aften, men jeg er blevet hjemme, hovedsagelig pga. En kombination af usandsynlig stor træthedsfølelse i min krop og enorm stor intens smerte i min mund.
Jeg har blister og små huller under tungen, på tungebåndet og i det bløde hud nede i munden under tungen.
Området bag mine tandrækker i både over og undermund, er total hudløse og det føles som lige før en visdomstand groer igennem tandkødet. Only fun fact, jeg har ingen visdomstænder men smerten er i den grad til stede.
Min tunge har så meget hvid belægning, at belægningen slår revner og blotter nerverne på oversiden af tungen. En slags: bid dig selv i tungen og bevar den intense smerte i flere dage…..only worsh!!
Mine læber, som fra naturens side er størrer end gennemsnittet, er hævet og summer konstant og her til aften er de begyndt at revne, og blotte inderside af det røde smertefunde kød i munden….
Hvis du aldrig har prøvet hvad jeg beskriver, er der ingen måder hvorpå du nogensinde vil kunne sætte dig ind i hvor meget smerte jeg er i, i øjeblikket.
Jeg er svimmel, mine øjne gør ondt og jeg har taget mig selv i at ae min pande flere gange.
Jeg har forsøgt at fokuserer på andre ting, på at få skub i min plan om at snuppe den sidste lottokupon.
Hvis du har fulgt lidt med i nyhederne, så ved du at dét jeg er uddannet som, starter op i STOR aka landsdækkende skala i Århus til November og dér har jeg søgt job.
Og kan for måske 2. Gang i mit liv, gøre brug af min faktiske uddannelse.
Spørgsmålet er så bare, om en kvinde i en mandeverden, har bedre chancer i 2019 end i 2008, da jeg sidst arbejdet i det her fag?
Laver jeg gode nok ansøgninger, når hoved ligger på skamlen, hjernen er psykisk syg, selvtilliden er en saga blot og hjertet smuldre som et gammelt viskelæder?
Når jeg higer så meget efter jobbet, som en immigrant i havsnød higer efter en redningskrands og stabil grund under fødderne?
Kan ansøgningsmodtageren mon læse imellem linjerne hvor desperat jeg er?
Jeg tænker på, om jeg kan få min gl. Psykolog med den stille stemme igen, hvis jeg faker et selvmordsforsøg?
Vil de lade mig gå hos hende igen? At træde ind i hendes rum, var som at træde ind i et univers af ro, et smertefrit lydtæt univers.
Eller hvad hvis jeg begynder at smide med mad og råbe, er jeg så manisk? Aner faktisk ikke 100% hvad manier dækker over men jeg tror at min Psykiater-Lærling skulle arbejde med manier, jeg kan i hvertfald huske at hun kom en dag, dækket i mad fra en klientpatient der havde kasted det efter hende.
Hvis jeg døde i nat, så er min lejlighed faktisk både ren og nystøvsuget. Opvasken er taget og kælderrummet har aldrig været pænere eller mere ryddelig.
I nat ville være en god nat at dø, Hr. Gud, læsee du mon med? 🤞🏻