Zumba #2

I går trasket jeg afsted til Zumba selv om alle fibre i min krop skreg på at jeg ikke skulle tage afsted, det var koldt udenfor (eller også havde jeg for lidt tøj på) mørkt og jeg var så ekstrem træt at jeg fik tåre i mine øjne når jeg gabte…..

Oven i det kom jeg for tidligt, så jeg måtte ligesom fordrive tiden, så jeg startede med at cykle 10 km på 7 minutter = fuld skrue derudaf mens jeg holdte øje med uret. Da klokken var 19.55 gik jeg hen til døren ind til lokalet hvor vi skulle ryste mås, der sad allerede en hord af kvinder (piger) i alle størrelser og afskygninger, hvilket jo altid er skønt, specielt når man som jeg ligger i midten af vægtkategorien – så er der de tykke trunter som jeg kan kikke på og tænke “Shit godt jeg ikke ser sådan ud” og så er der der tynde dukker som jeg kan skule til og tænke “Ha! Du er slet ikke så lækker som du selv tror” og så er der alle de andre som jeg ser som top konkurrenter i mit eget lille konkurrencepræget hoved, lidt konkurrence skader aldrig, der styrker motivationen!

Da klokken var 20.12 havde det andet hold som brugte salen stadig ikke afsluttet, hvilket jeg bliver pænt harm over, jeg mener – de snupper 12 minutter af min tid, og min time og det var 12 minutter hvor jeg hver 21. sekundt stod og overvejet om det var et tegn fra oven om at jeg ikke skulle til Zumba…………jeg endte med at bede Hr. Gud om at lukke arret så jeg kunne få ørenlyd, så hvis der var nogle tegn på at jeg ikke skulle til Zumba så overhørte min stædighed dem alle – det koster nemlig 30 kr at melde fra to timer før holdsstart, ergo dét er jeg for nærrig til!

Meget muligt at jeg har fået en god løn her til den første men jeg er ikke en fråser! Og jo flere penge jeg har jo nærrigere bliver jeg for jeg ved hvad et kræver at tjene pengene.

Damen som var vores instruktør var faktisk ret kraftig, men OMG hvor kunne hun shake hendes mås så det så vildt godt ud – og sådan noget har jeg den dybeste respekt for!

Jeg kørte mit helt eget Zumba show, det var som om min krop ikke kunne nogle af trinene, så når de andre gik to til højre og så et quick-step så stod jeg bare og bevægede benene fra højre til venstre og når jeg så endelig opdaget at de andre laved noget og kom i gang med det så skiftede de stilling, når de havde armene oppe havde jeg dem nede og omvendt. Når de lavede måseshake til højre vendte jeg med ryggen til dem fordi jeg stadig ikke var færdig med sidste øvelse……….I’m telling you, det var så komisk at jeg selv måtte grine af det – og jeg så flere af de andre trække mere end almindeligt på smilebåndet men jeg kom til at svede og jeg har total ondt i alle de fibre der strittede imod i går – men vægten siger ikke noget om et vægttab så jeg skal nok afsted en hel del gang mere før der sker noget på den konto.

Min chef har netop sendt mig en sms – eller for 46 minutter siden, han kommer ikke på arbejde i dag da han er syg, hvilket er helt fint, jeg er jo lidt en alenenørd på visse punkter så jeg arbejder faktisk ganske godt alene, men det som er så sjovt er at han aldrig er syg sådan offentligt……der må han ikke være syg for “sådan er chefer ikke” så jeg skal sige til folk at han er på kundebesøg eller sidder i møde…………HiHiHi er det ikke mærkeligt??

Altså er man syg så er man syg, det kan man jo ikke rigtig gøre for eller gøre noget ved – jeg er dog virkelig sjældent syg, sidst jeg husker at jeg var syg var i Januar 2009 hvor jeg lå 1½ uge med rasende høj feber, der var sådan en virus i omløb og jeg blev pludselig så hundesyg at jeg simpelhen trode jeg skulle dø……jeg lå i en uge hvor jeg helt bogstaveligtalt ikke fik mad, overhoved – sådan er det at bo alene, jeg stillede et potmål ind til sengen med vand og tvang mig selv til at drikke den ½ liter som er i et potmål om dagen men ellers fik jeg intet hele dagen, fuck jeg havde det skidt x 100!!

Så efter en uge kom min Mor, jeg tror faktisk at hun fik et chock over hvor syg jeg var, og den weekend røg feberen på tilbagetog og om onsdagen tog jeg på arbejde fordi jeg havde ondt af min medvært som sad alene, dét var en kæmpe fejl, jeg skulle ha holdt mig hjemme til jeg var helt på toppen igen, for jeg tog næsten resten af januar til at få det bedre i, fordi jeg pressede mig selv – så hvis jeg bliver så syg igen en anden gang så kommer jeg altså ikke på arbejde før jeg har det 100% godt!

Men altså, off to work med mig, jeg skal ud og stille messetingene op – to be honest så glæder jeg mig umådelig meget til på fredag hvor denne her messe er overstået! Jeg gruer ligefrem for den, jeg føler slet ikke jeg er nok inde i firmaet og i konceptet bag firmaet til at jeg kan stå og udtale mig om det på en messe!! Jeg har end ikke været ansat i en måned endnu!

Men okay, jeg kan tale så mon ikke jeg klare den alligevel??