TIRSDAG D. 5. DECEMBER 2017.
Ligger på ryggen i min 90’er sofa og ser The Bodyguard (uden lyd) med Witney Houston. Tænk engang at hun er død og tænk engang hvor mørk hun egentlig var.
Inden du trækker racisme kortet på mig for sidstnævnte kommentar, så skyldes min observation at der 1. ikke er mange berømte stærke sorte kvinder 2. dem som findes (Misty Copland, Michelle Obama, Opera Winfrey, Tina Turner) er alle ret lyse i huden – og jeg ved fra min tid i Afrika, at lys hud er vejen frem (i de sortes øjne)
Og derfor tænker jeg at det er endnu mere en skam at Witney Houston er død, hun var en meget mørk kvinde, med umådelig meget succes og hun kunne have brugt den til at vise vejen for andre sorte mørke kvinder. Vise at hudfarven ikke er en hindring. At kønnet ikke er en hindring.
Anyway I dag er tirsdag og jeg var på besøg hos min Psykiater-Lærling og da jeg kom hjem ringede Kunstmaleren. Det er meget hyggeligt at tale med ham, men det er også mærkeligt eller svært, kan ikke helt finde ud af det. For han kan jo aldrig rigtig blive min ven og jeg vil altid, uanset status, være en “tys tys hemmelighed” og jeg har ikke behov for mere rod i mit liv og Kunstmaleren, han er lig med rod!
Min Psykiater-Lærling og jeg tale om forskellige ting i dag, bla. talte vi om at uanset hvor meget jeg gjorde på Gården, om jeg malede alle portene og vindskærene, om jeg lagde 7 tons stabilgrus ud med håndkraft, om jeg slog græsset sirligt og hakkede ukrudt, tog hønsegården pænt ned osv. så ville jeg ALDRIG få anerkendelse fra min Gudfar. Aldrig. Det vidste jeg jo godt allerede, dels fordi han er død, så jeg kan fysisk ikke få anerkendelse, men også fordi han aldrig anerkende nogen af alt det hårde arbejde jeg lagde i gården. Aldrig. Og som min Psykiater-Lærling sagde, så trods hun at det var underordnet hvad jeg havde gjort, jeg ville A L D R I G få anerkendelse af ham, fordi det var sådan han var.
Jeg var knap og nap blevet 18 år og pludselig stod jeg med et ansvar som de fleste på min nuværende alder, ville have problemer med at navigere i. Jeg havde et voksent ansvar i et barnagtigt sind og en teenage krop.
I dag føler jeg mig ualmindelig gammel, som om jeg har prøvet alt (for meget) Da jeg boede på Gården følte jeg mig som en 40 årig, da det i min daværende optik, var det samme som at være ualmindelig gammel…… i dag er jeg (snart) 40 år og jeg føler mig stadig ikke alderssvarende. Det er mærkeligt. Mon jeg nogensinde kommer til at føle mig alderssvarende og hvile i mig selv dér hvor jeg er?
Min Psykiater-Lærling syntes det er mærkeligt at min Mor kan sige “….da jeg var barn var der ikke noget pædofile….” fordi alle ved, ifølge min Psykiater-Lærling, at der også var pædofile mennesker, incest og voldtægtsofre for 40-80 og 200 år siden.
SENERE – ONSDAG D. 6. DECEMBER.
Jeg faldt simpelthen i søvn i går, total busted. Klokken er nu 16.32 og jeg har gjort rent siden lokken 08.00 i morges = træt var for 4 timer siden….
Først var jeg oppe før en vis person i helvede fik sko på, da jeg skulle lukke en tømmer ind i ejendommen kl. 07.00. Der skulle laves nogle vinduer som havde dårlige hængsler. Så over i min lille udlejningslejlighed og skure og skrubbe efter at Kineseren der har boet i lejligheden siden 3. Oktober flyttede ud.
Så hjem og sætte vasketøj over – Gæsten havde simpelthen beholdt det samme sengetøj på fra 3. Oktober til 6. December….. lækkert…….. der lå ellers nyt i skabet som var rullet, rent og sprødt.
Kl. 11.00 skulle jeg så gøre rent 2,5 timer et andet sted og det blev ordnet, på trods af at Gæsterne først tjekkede ud kl. 11.46…… så det gjorde at der ikke var så meget tid tilbage til denne her giga lejlighed på over 190 kvm.
Så et smut på McDonalds for at hente min store cola light som jeg vandt i dagens kalendergave. Jubiiiiiiii!!!
Så tilbage og bytte vasketøj rundt og så over i min udlejningslejlighed igen – og nu…..nu sidde jeg her og skal motivere mig selv til 1. at Spise aftensmad uden at handle ind, fordi jeg dels har glemt min taske i den anden lejlighed med mit kort i men også fordi jeg om 2 dage flytter og derfor ikke skal have mad i mit køleskab. 2. At skrive lidt på min bog, sådan at jeg kan aflevere 3 kapitler d. 19. December (og sende til andre forlag)
Jeg er bare træt og brugt og min højre arm gør ondt.
Hvad har DU på hjertet?