Klokken er 11.53 og jeg skal have et telefonmøde kl. 12.00, som jeg slet ikke er gearet til. Har sovet 2 timer det sidste døgn og gjort rent siden kl. 08.00 – jeg føler mig lige så hængt som jeg ser ud.
Skriver senere, hvis ikke jeg er faldt i en tiltrængt søvn.
SENERE KL. 18.48.
WHAT A FUCKING DAY!
Gæstere der tjekkede ud (af min søsters lejlighed af alle steder) var nogle forfærdelige SVIN og havde bla. lavet pletter på hendes kongeblå velour sofa fra Hay til den nette sum af 23.000 kr……sofaen er under 14 dage gammel. 7-9-13 jeg fik dem af med mine mirakel-rengørings-finger og jeg lover højt og helligt at jeg ALDRIG fortæller hende om det!!!
Men svineriet er egentlig ikke det væreste, det væreste er at Gæsten og jeg havde aftalt at de skulle leje min søsters p-plads til 50 kr pr. døgn. Dét er seriøst billigt, taget i betragtning af at vi bor i rød zone, hvis de skulle bruge parkometer parkering. Nå men Gæsten vil gerne have en kvittering på parkering, så de kan trække det fra, det får de. 50 kr. pr. døgn i 4 dage = 200 kr.
Mens jeg går og muger ud, får jeg 100 kr på mobilpay, og ikke 200 kr, som aftalt, da jeg sender en sms til kunden (en sød og venlig sms) om at vi vist aftalte 200 kr, får jeg en TRUSSELS sms tilbage! 😳 Ja en trussels sms!! Manden truer mig simpelthen og senere, ringer han og truer mig – jeg har nu blokeret hans nummer og priser mig lykkelig for at han IKKE ved hvor jeg bor!!! OMG hvor en psyko!
Har anmeldt ham til Airbnb og taget screendump af ALT.
Men efter flere timers rengøring, først hos min Fredags-Kaos-Familie som jeg hjælper hver 14. dag ca og så hos min søster som jeg hjælper hver fredag, gik jeg hjem, låste døren og tog tøjet af og lagde mig i sengen med telefonen på lydløs. Jeg skrev til min søster hvor hun kunne finde sine nøgler og lagde mig til at sove. Jeg sov i under 28 minutter, så RINGER min søster, selv om jeg havde skrevet hun ikke skulle og *wupti* var jeg spil vågen. I skrivende stund tror jeg måske mine øjne snart falder ud af hoved pga. mangel på søvn.
Hele min krop gør ondt, måske efter Kraniosakral, måske fordi jeg ikke har sovet, måske pga. arbejde, måske en kombi – jeg ved det ikke men jeg er ved at dø af træthed.
Jeg har fået en kyllingesandwich med ost og bacon fra Sunset Boulevard og 2 mellem cola lights fra McDonalds i dag. Sidstnævnte fik jeg gratis via deres kuponer i deres app. Min krop har lyst til mad men jeg er ikke sulten, jeg er bare træt. Har tænkt på at jeg ville gå en tur siden kl. 16.00, men dels er jeg for træt og dels bliver jeg altid så ked af det inden i, når jeg går ture i min gade, som er en mellemting mellem Paris og Rom på en sommerdag. Alle cafeerne og restauranterne har udendørsservering – jeg kender ingen anden gade i Århus som er så travl. Der er mennesker overalt, varmelamper, tæpper, en buzzen af lyde – og så går jeg dér alene mens alle hygger. Dét skær i mit hjerte på den onde måde – og jeg kan hører min Psykiater-Lærling sige at jeg skal gøre et eller andet for at ændre mit liv, men jeg kan faktisk ikke se hvor jeg skal starte.
Jeg kan godt høre hvad hun siger, jeg kan se hvad det er hun mener men jeg kan ikke se hvor jeg skal starte? Frygten for at blive afvist er SÅ ENORM at jeg ikke tør mere – jeg tænker jeg var mere modig for år tilbage, jeg syntes jeg har rakt hånden frem så mange gange og blevet afvist samtidig med at jeg har mistet så mange mennesker omkring mig de seneste år, at jeg slet ikke kan overskue at starte forfra igen – heller ikke selv om det er dét der skal til, for at ændre dét liv jeg lever lige nu.
Den eneste mulighed jeg kan se, som ikke kræver oceaner af styrke fra min side, og en mulighed som jeg syntes er mere tillokkende end at melde mig ind i en klub, tage til foredrag, løbe i en løbeklub, melde mig ind i en Kristen Menighed – er at vælge døden. Selvmord.
Se dér er en ting som for mig, sikkert ikke for andre, men for mig virker nem, ligetil og uden yderlige konsekvenser for mig. Når jeg vælger at dø, så dør jeg. Slut. Ingen kan råbe af mig mere, ingen kan true mig, ingen kan udnytte mig, ingen kan kopiere mig, ingen kan nedgøre mig, ingen kan slå mig i hoved med alle mine fejl og mangler, med min dårlige økonomi og manglende lyst til at få børn. Når jeg dør, vil det hele ALT stoppe. ALT.
Uanset om du er for eller imod selvmord, så prøv lige at tænk på hvor dejlig befriende en tanke det er, at blive fri for ALT. Simpelthen ALT. Du skal aldrig nogensinde ever igen bekymre dig om noget. Måske det hele er mørkt og lukket og slukket når du dør. Det er fint. Men måske der også er noget andet og mere når man dør – og dét er jo enormt tillokkende, for jeg har endnu til gode at læse om nogen der er blevet mobbet, udnyttet, misbrugt, snydt, truet i Himlen. Så either way, er det winwin at dø. For mig.
I dag gør min mund faktisk ikke særlig ondt, det slog mig lige mens jeg sidder her i sengen med det eksterne tastatur oven på min sindssyge MacBook Pro og lytter til den summende lyd fra den Italienske Restaurant jeg bor oven på, der er mange gæster i gårdhaven og det glæder mig på vegne af restaurantsmanden, som iøvrigt ikke er Italiener. Han laver vildt god mad, deres køkken er rent (jeg har jo set det en million gange) men han er også dyr og i sidste måned, åbnede der endnu en Italiensk restaurant overfor ham, som i lige overfor hvor vi bor. Der er 3 lejligheder ovenover med de største glasvinduer ever ud mod vores facade.
Måske jeg burde få gardiner? Jeg er ikke så pjattet med gardiner, rullegardiner, persienner – når man trækker for og dækker af, kan alt muligt ske. Jeg bruger aldrig mit rullegardin i soveværelset. Jeg vil se verden. Ikke gemme mig. Selv i Spanien havde vi ikke gardiner eller persienner oppe, for jeg kan ikke fordrage dem.
I går var jeg på Streetfood med Jonas, det var ikke så længe, for han skulle hjem og gøre rent fordi han har en date i aften. Jeg må virkelig tage hatten af for hvor hurtig han er til at finde nye flirts og nye kærester. På en måde er det lidt misundelsesværdigt at han bare skøjter gennem kærlighedslivet og finder nye damer når det ikke gik med den første. Jeg kan slet ikke overskue tanken om at åbne en af de der lorte forbandet datingapps – ALLE uden sidestykke kommentere på mit udseende eller sender pik billeder og ingen af delene har min interesse.
Jeg frygter lidt, at denne her sommer bliver lang og varm og fyldt med mennesker udenfor, glade mennesker der nyder livet. Bite my ass hvor jeg ikke gider se på det!!
Klokken er nu 19.38 og jeg tror jeg må gå mig en tur for at få tiden til at gå, så jeg kan sove sove sove og ikke vågne op igen, eller som minimum sove natten igennem – overvejer om jeg skal prøve sovepillerne igen, men dét var total en nitte oplevelse sidst.