En dag gik jeg ned mod min bil, der holdt på gaden. På vej hen mod bilen stod der en meget usoigneret gammel lille mand på fortorvet. Helt klart en hjemløs. Han havde en ultra beskidt indkøbsnet liggende på jorden og en plastikpose. Han forsøgte at flytte en cykel der var låst og stod foran opgangen, hvorfor ved jeg ikke. Han havde tisset i bukserne og var SÅ beskidt at jeg næsten ikke kunne holde ud at gå forbi ham, jeg turde hverken trække vejret eller synke (smagsløgene sidder i næsen)
Jeg spurgte om han skulle have hjælp til at flytte cyklen (but why?) Jeg flyttede den for ham og gik over til min bil, låste op og satte mig ind. Da jeg er ved at kører ud, kommer den lille ultra beskidte ildelugtende mand med tis på bukserne gående på vejen foran mig, jeg var slet ikkei tvivl om at han ville tale med mig, han gik virkelig langsomt og trak på det ene ben.
Han ville hører om jeg ville kører ham hjem…….. i min bil. Han var så vammel og ildelugtende at jeg kunne smage ham og roserblinket i min hjerne gik i total ypperste alarmberedskab, da mange af lugtende omkring ham, mindede om min Gudfar og om den lille klamme mand fra stalden.
Jeg hører min mund sige: Okay og ser min krop stige ud af bilen, afmontere Ellas sæde (min lille hund har naturligvis sin egen stol, monteret oven på passasersædet, så hun sidder i vindueshøjde når vi kører og kan følge med i trafikken) mens jeg skubber et ekstra fleece tæppe ind under sædebetrækket som jeg bruger når Ella er med i bilen. Normalt ville jeg aldrig lade mennesker sidde oven på sædebetrækket, da der er hundehår på det og det kommer over på tøjet – men jeg ville ikke have tis på mit sæde.
Så ser jeg mig selv gå hen og hente hans klamme beskidte net, som var fyldt med indkøbsvarer, jeg sætter dem ind bag i bilen, hjælper den lille mand ind i bilen – jeg kan mærke min gak-refleks går igang og da jeg rører ved hans ben, for at hjælpe ham ind i bilen, vælter en bølge af snavs indover mig. Jeg kører manden hjem til sin plejehjemsbolig og bærer hans tasker ind til hoveddøren. På vejen dertil kørte jeg med vinduet rullet ned, fordi jeg vitterlig ikke kunne trække vejret. Jeg overvejet om jeg skulle spørge om han havde brug for hjælp til at komme i bad og få vasket (kogt!) sit tøj. HVORFOR tænker min hjerne sådan, når den anden halvdel af min hjerne er ved at eksplodere pga. alle mulige tanker og følelser som VÆLTER frem i mig? Jeg er SÅ fucked i mit hoved!! Da jeg kom hjem, kogte jeg Ellas overtræks cover og fleecetæppet og et par dage senere jeg gjorde jeg hele bilen kronisk ren. Jeg kan stadig smage lugten af manden når jeg lukker øjenene. Håber aldrig jeg møder ham igen!!
——–
En dag mens jeg var på Facebook, kom min Psykiater-Lærling frem midt på siden, sammen med andre mennesker under overskriften “Personer du måske kender” – jeg fik et helt chock nede i maven!! En varm brændende fornemmelse af at JEG havde gjort noget forkert (igen) – og det har jeg ikke. Jeg har ikke kontakted hende, jeg har ikke googlede hende (mere end de dage hvor jeg “Double Jepoardy’ed” all their arses) jeg har ikke facebook-stalked hende. Jeg har intet gjort men hun kom op alligevel – og jeg tænker at det skyldes at vi har én ven til fælles og derfor tror Facebooks Algoritme at vi måske kender hinanden (hvilket vi gør kinda) og derfor forsøger de at forbinde os. Ved siden af min Psykiater-Lærling kom Jennifer Aniston op, vi har sjovt nok, ingen fælles venner og jeg kender ikke Jennifer Aniston, så måske Facebook bare er fucked?
——–
Jeg mødtes med Lotte en fredag og drak fredagsøl i bilen og mens vi gik en tur i skoven. Jeg drak øl af en dåse og Lotte drak Rosevin af en kop fra Sunset Boulevard, så det var kun mig der så trashy ud. Bagefter kørte vi en tur og tog i Bilka, hvor vi købte Dannebrogsflag på pinde, som vi overplanted i en af Lottes veninders haver, da hun blev 40 år dagen efter. Det var midt om natten og jeg var faktisk ret nervøs for at blive taget i at gå rundt i haven på mennesker jeg ikke kenders matrikel og sætte flag op. Ifølge Lotte blev veninden utrolig glad. Jeg blev mega fuld af 2 dåseøl.
——–
Jeg har fået afleveret den bog jeg i December lånte til min Far igen. Jeg syntes stadig det havde været smarter at købe den, frem for at låne den – alt den bøvl jeg har haft med at bestille den, så hente den og så gen-låne den hver måned, for så at betale 20 kr i strafbøde for forsent aflevering og betaling for at parkere på Dokk’en for slet ikke at tale om at skulle aflevere en bog på et Corona lukket bibliotek via deres selv-scan, hvorfra jeg så ikke kunne huske hvilken kode jeg havde oprettet mig med, så jeg måtte sidde i bilen (som holdt total Spanioler agtigt) og oprette et nyt log-in med mit nem-id. Lang historie kort, jeg fik afleveret og betalt min bøde. Aldrig igen.
——–
Jeg lånte min søsters bil ud til mine storskralds ting. På vej hjem via en lang landevej med bløde sving og 3 pindetræer, hvor man må kører 70 km i timen bliver jeg blitzet. Jeg kørte 88 km. i timen og tænker at det nok er et klip i kørekortet og en klækkelig bøde + lidt offerfond kompensation. Pis og lort – sidst jeg fik et fartbøde boede jeg på gården. Jeg gider end ikke at tænke på det – jeg er ligeglad med bøden men er bange for at miste mit kørerkort. Det er hele mit liv – og hvis jeg ikke har et kørerkort, så tror jeg at jeg ville kører bil alligevel. Jeg så end ikke bilen, eller kameraet eller noget – det var vitterlig out in the middle of nowhere men jeg så blitzen og tænkte: Nå.
——–
Jeg har glemt at tage min medicin (Cymbalta) i 3 dage i træk uden at jeg huskede det (sjovt nok, for det er jo det som “at glemme” betyder) Mine piller lå i min toilettaske, som stod på badeværelset her hvor jeg nu er flyttet hen og fordi jeg har så ondt i min mund, har jeg ikke børstet tænder når jeg gik i seng og dermed ikke set pillerne. Det var først da jeg var SÅ massiv syg i min krop at jeg stod i spejlet og kikkede på mig selv, for at finde ud af hvordan jeg kunne have det SÅ skidt, når jeg ser så normal ud, at jeg opdaget at jeg havde et par øjenbrynhår der trængte til at blive hevet ud. DA jeg tager pincetten i toilettasken kommer jeg til at se pillerne. Nu er jeg opdateret igen men har det stadig som om jeg er på en kutter der er ved at krydse Kap det Gode Håb.
——–
Da jeg tog min trappevask i min nu gamle lejlighed, vaskede jeg både væggene af for snavs og de strint der kommer, når man ryster en Valida gulvmoppe for at få hoved til at vippe nedaf, så man kan dyppe hoved i spanden med vand igen. Dén bevægelse giver strint hvis man gør det tæt på en væg og er den beskidt, er strintene også beskidte. Først støvsuget jeg trappeopgangen, så vaskede jeg vægge, døre, håndtag, gelænder, vindueskarme mv. af. Så vaskede jeg hele trappen af to omgangen. Normalt vil man starte øverst og så vaske indgangspartiet i vand, som er brugt i en hel opgang. Dvs. det mest brugte og det mest beskidte af opgangen vaskes i det mest beskidte vand. Jeg starter altid nedefra og op og så bagefter oppefra og ned. Da jeg fejede kældern og tørrede vaskemaskinen og tørretumbleren af, ville jeg lige tørrer træhylderne af der er ved siden af vasken. Jeg laver en “tørrer af” bevægelse og mærker en smerte så intens at den går helt om i rygrædden og ned i knæerne! Jeg trækker hånden til mig og kikker og ser at jeg har fået en måske 3 cm. lang træsplint ind under min nyklippet negl på venstre hånds ringefinger. Jeg kan bogstaveligtalt mærke tårerne springe frem i øjenkrogen men jeg tvang mig selv til at blive helt færdig og låse af i kælderen, før jeg gik op i min næsten tomme lejlighed og kunne konkludere at jeg ingen pincet havde. Jeg måtte derefter kører ned i min nye lejlighed og tage pincetten fra føromtalte toilettaske, sætte mig i sofaen og trække vejret dybt, men jeg fiskede efter den lille bitte ende af træ der stak ud, under min negle, som var helt tætklippet. Jeg kunne se træsplinten sidde under neglen. Hver gang jeg rørte ved træsplinten gjorde det frygteligt ond og jeg måtte forsøge flere gange, før jeg endelig fik godt nok fat i den til at kunne trække splinten baglæns ud af min finger – som i dag er helt betændt og om. Jeg har et langt mørkt mærke under neglen og undgår så vidt muligt at røre ved min finger og helt at bruge venstre hånd. Fuck me it hurts! Men opgangen har sjældent været så ren – selv naboerne jeg aldrig taler med, opdaget det.
——–
Ella har været i løbetid og jeg har fået vasket hende mange gange under bunden, sådan at hun er fin og ren – jeg tænker det må være ren velvære selv for en lille hund. Bagefter når hun er vasket, så føntørrer jeg hende, dét elsker hun helt vildt! Hun ligger bare helt stille på ryggen og nyder at jeg frisere hende mens hun bliver føntørret med lav varme. Hun er total en lille nusse wellness hund. Og så tisser hun ca. 30 gange pr. gå tur, selv om der kun kommer tis de første 3 gange. Girldogs!
——–
Alle mine bookninger i Spanien i April, Maj, Juni og dele af Juli og en i August er blevet aflyst. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis jeg ikke har indtægter, så kan jeg ikke beholde lejligheden. Hvis jeg siger den op, har jeg en måned til at tømme den, men jeg kan end ikke rejse ind i landet. Langt mindre kan jeg få fat i flyttefolk til at komme og hjælpe med at bærer tingene ud af den gamle by. Mor og Far er naturligvis all over at jeg skal sige den op og bare lade tingene stå og forlade den som den er. Det irritere mig grænseløst at de ikke er mere støttende og hjælpsomme i deres kommentar. Jeg forlader IKKE bare min lejlighed – der er så mange andre ting jeg hellere har villet forlade i mit liv, feks. min Gård, men jeg stod fucking last og brast med det lort, fkes. efter at den blev ødelagt og det kostede mig millioner af kroner og ingen syntes jeg skulle smide håndklædet i ringen – men nu, hvor jeg har en perfekt fin lejlighed, så syntes folk (mine forældre) at jeg skal trække stikket NU. Det kommer ikke til at ske. Jeg har ikke en løsning, men løsningen er i hvert fald ikke hvad mine forældre siger.
——–
En dag parkerede jeg min bil på gaden foran min nu gamle lejlighed. Der holdt en bil foran mig og foran den igen, holdt endnu en bil. En fin sort Mercedes firehjulstrækker. Den tilhører ejeren af restauranten som er i bunden af bygningen jeg bor (boede) i. Jeg går ned i vasketøjskælderen og ordner noget, mens jeg er dernede lyder der et kæmpe enormt brag men jeg tænker ikke det vedkommer mig, så jeg arbejder videre – mit kælderrum er nærmest en pakkecentral for ting jeg sælger og jeg var ved at pakke et par bøger i bobbelkuverter og købe forsendelse via daoappen. Da jeg er færdig går jeg op af kældertrappen og kikker ud af vores gitterport på vejen. Bilen foran min var kørt og hele gade var kaos – en vanvidsbillist (tænker jeg godt man kan kalde ham) var kørt med alt for høj fart (obviusly) over krydset som ligger bagved hvor den sorte Mercedes holdt og havde mistede herredømmet over sin bil og var fræset lige direkte ind i den sorte Mercedes, sådan lidt bagfra og lidt fra siden. Mercedesen var blevet skubbet fremad mod min bils kølerfront og var – 7-9-13 stoppet ca. 8 cm. fra den! Hele fortorvet, hele vejen – alt var kaos af bildele, plastik, dæk og senere udrykning og fejeblad der hentede biler. Der var endda smadrede dele inde bag vores port, som var lige ud for hvor Mercedesen holdt. Hold nu kæft hvor kunne jeg ikke magte endnu en trafikulykke med min bil! Mercedesen kommer nok ikke ud og kører igen og manden i bilen der kørte som en idiot, stod selv ud af sin bil og fejlede ikke noget – faktisk så han ud til at være mere vred over at hans egen bil var total krøllet foran, frem for at han havde spærret gaden af og smadret en 3 mdr. gl. Mercedes.
——–
Min bil er igen på værksted hos Far. Den taber stadig væske. Jeg har ikke haft den i 2 uger nu. Det er ulideligt ikke at have en bil og skulle låne sig til biler – ikke at ha sin egen bil når man står og skal flytte fra 2 sal, er pænt hårdt. Mine ben er helt ødelagt.
——–
Far og Mor vil at jeg skal sælge min lille Fiat600. Jeg orker snart ikke at kæmpe mere, der er ingen på min side, jeg har ikke et hold. Jeg har kun mig selv og så længe jeg kan huske tilbage har jeg altid kun været mig selv, kun haft min egen ryg – hvorfor må jeg ikke få lov til at beholde min lille bil? Den koster ikke nogen noget. Den er fuldt betalt og optager ikke rigtig nogen plads. Kunne jeg, ville jeg kører turer i den, men Far siger den er farlig at kører i – og det på trods af at jeg kørte i den til og fra skole det første år på HHx. Hver dag. Der var den ikke for farlig. Far er ved at lave sin gl. jaguar færdig, den er ældre end min Fiat600. Men ingen taler om at den er for farlig at kører i og derfor skal sælges. Det er fordi den har tilhørt min Gudmor at alle hader bilen. Jeg elsker den og har mange gode minder med den i.
——–
Da jeg lavede Dobbelt Jeopardy på alle på Psykiatrisk Hosptial, gik jeg naturligvis inkognito. Dvs. man kan sætte sin browser op, sådan at man ikke efterlader sig et elektronisk fodspor. Feks. kan jeg besøge websites, blogs, linkedin profiler mv. hvor man normalt ville aflevere sin ip adresse og eller sin profil detaljer, så ejeren af et site, kan se hvem der har besøgt deres sites. Men når man går inkognito, efterlader man ikke noget. Jeg har desuden flere FB profiler fra da jeg arbejdet som journalist, de er oprettet for mere end 10 år siden og jeg bruger dem sjældent, men i sådanne situationer er de ret handy. Specielt fordi jeg er allergisk over at se mennesker jeg tager afstand fra, på min egen private facebook, feks. i søgefeltet – også selv om man kan slette sin søgning. Så, ingen elektroniske fodspor er efterladt men Google og Facebook må virkelig mene at jeg skal være venner med min Psykiater-Lærling, for hun er poppet op midt på min private facebook hele 3 x gange. Senest i går aftes
I dag dukkede yderlig 1 psykiater og 2 læger op – jeg kender ingen af dem, men kan se at de er tilknyttet Psykiatrisk Hospital og at vi har én ven til fælles, hvilket er ham psykiateren som jeg hjælper. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg, på min private facebook, også popper op på deres profil som nogen de skal være venner med? Denne her gang var Jennifer Aniston ikke ved siden af – hende ønsker jeg heller ikke at være venner med. Lotte syntes det var mega sjovt. Me not so much.
——–
Den dag da jeg mødtes med Lotte og drak øl og kørte tur, kørte vi ud gennem skoven til Moesgaard strand, da hun pludselig drejer af til højre og kører af nogle små veje. Jeg har ingen ide om hvor vi er og vi sidder bare og snakker (om hendes liv) Pludselig kan jeg se at hun drejer op af samme vej som min Norske psykolog bor på og hvor den gl. dame jeg var hos i Februar samt Uffes forældre bor. Jeg spørger hende hvorfor hun kører op af denne her vej – jeg har naturligvis ikke fortalt Lotte noget om det her – mens jeg retter mig i sædet og mærker hvordan jeg bliver på vagt inden i. Lotte siger at hendes psykolog (!) bor her på vejen i et mega hus……I’m like……what?
7-9-13 er Lottes psykolog, hende der uddeler sextelefonnumre og knus, ikke den samme som min norske psykolog på psykiatrisk hospital, men de bor få meter fra hinanden og Lotte ville bare vise mig hendes hus. Jeg kyselskede at vi kørte i Lottes bil og at det var mørkt, så ingen kunne se at det var mig i bilen – jeg spurgte Lotte om hun ikke var bange for at hendes psykolog ville anklage hende for at stalke hende eller opsøge hende uden for sessioner eller på anden måde, at det at hun kører forbi hendes hus, kan ødelægge noget eller få hende i problemer, bevist eller ubevist? Lotte kikkede på mig som om jeg var faldet ned fra måneden og sagde at alle da havde ret til at kører og kikke på huse, uanset hvem der boede i dem. Jeg sank en klump og var mega lettet da vi kørte videre derefra.
——–
Jonas har skrevet til mig på Instagram. Jeg har slettet ham på Facebook og Linkedin og jeg følger ham ikke længere på Instagram. Han skrev han savnede mig. Jeg så beskeden via mine notifikationer men har slettet den uden at læse den. Jeg ønsker ingen kontakt. Han har løjet for mig og ødelagt mit liv og skabt uorden i min økonomi 2 x gange. Jeg var aldrig flyttet fra Spanien i første omgang, hvis det ikke var fordi jeg havde et job at komme hjem til. Et job han foreslog jeg skullle få. Det var ham der plantede ideen i mit hoved. Det var ham der snød IT manden og jeg. Det var ham der senere ikke betalte for sine tænder, så jeg havnede i problemer. Jeg savner venner. Virkelig. Men jeg ved at det bare vil være et spørgsmål om tid før noget ligende sker igen. Først skete det i Januar 2015, så skete det i 2019 igen. Jeg kan ikke mere. Jeg er flad og færdig og træt.
——–
Jeg har fundet endnu en Kartell lampe til storskrald. Det er min 3, måske 4 lampe fra Kartell jeg har fundet. Den første fandt, var en gennemsigtig loftlampe med forskellige løse “riller” – jeg er stadig ikke 100% sikker på at den var original men den lignede godt og det var først bagefter jeg fandt ud af at det måske kunne have været en Kartell. Jeg havde den hængende i lejligheden i et stykke tid men den var allerede defekt da jeg fandt den, så jeg smed den ud efter et år, da “rillerne” blev ved med at falde ned/af. Næste lampe var en Ge´Pendel i transperat plast. Den skal lige have en ny wire til ca. 200 kr, så er den klar til ophæng igen. Næste lampe jeg fandt – mit total scoop – var en Kartell Bourgie, den store model i transperant plast. Den virkede ikke da jeg fandt den, men efter at den fik en omgang kærlighed, i form af en varm våd klud, 3 nye pære og en lille mikro sikring til 29 kr, så var den så god som ny. Jeg kyselsker den lampe – og har transporteret den på passagersædet ned til min nye lejlighed. Her for et stykke tid siden fandt jeg så en anden lampe, som så meget speciel ud – den havde en revne i cylinderglasset men ellers var den fin. Efter lidt googleling (!!) fandt jeg ud af at det er en Kartell Toobe Gulvlampe, igen i transperant plast – WTF!! HVORFOR smider folk sådan en ud? Et nyt glas koster ca. 500 kr men så er den også som ny! En ny lampe koster over 4000 kr! Jeg tænker endda jeg kan bruge den med revnen i – for den kan jo bare vendes ind mod vægen. Da jeg boede i min penthouselejlighed i København, lå der en Kartell butik en spytklat derfra. Jeg har måske været inde i den max 3 gange – den er så dyr, at jeg ikke turde gå derind. Jeg stod tit udenfor og kikkede ind og så på de lamper jeg ikke havde råd til – min drøm var en “Bloom” loftlampe – men selv i dag syntes jeg den er dyr. Men på magisk vis har Hr. Gud givet mig 3 andre lamper fra Kartell, så på en måde har jeg alligevel fået et designer hjem. Jeg tror min facination for plexiglas lamper startede da jeg som barn, sammen med min søster, brugte halvkuplen på vores forældres Louise Poulsens Pantella Bordlampe, som en vippe/tumle klods……. don’t ask why – vi tog den af, kravlede ind i den og lå og vippede rundt ligesom en kop der ikke kan tippe. Jeg husker det som mega sjovt og den dag i dag står den lampe stadig øverst på min ønskeliste.
——–
Jeg har brugt lidt over 4 timer på at se “Godzilla ll. King of the Monsters” – hvis det ikke var fordi jeg vidste der fandtes dårligere film, så som “Pulp Fiction” og “Soap Dish” så ville jeg kåre denne her som verdens dårligste film.
——–
Vaskemaskinen i min nye lejlighed, lyder som et tærskværk når den går igang og kører generelt + at den ikke har et kort program, feks. 1 time eller sådan. Men den har tilgengæld et 4 og 6 timers vaskeprogram. But why?
Min fine nye Bosch opvaskemaskine i min nu gl. lejlighed har lydsstyrke 30 og er så støjsvag at jeg flere gange var i tvivl om den overhoved var tændt. Det var mit nr. 1 kriterie. Nu har jeg en opvaskemaskine fra Ikea som larmer af helvede til. Fuck me sideways hvor har jeg dog ikke vundet i lotto i denne her bytte-bytte-købnand-nu-bor-du-i-en-stor-lejlighed-med-vægge-foran-4-ud-af-5-vinduer-og-masser-af-unødig-støj–det-er-lykken
——–
Mine pupiller er så enormt store. Ikke bare i dag men i øjeblikket. Det betyder at mine normalt grønne øjne, er helt sorte. Jeg ved ikke hvorfor det sker, men da jeg boede på gården og generelt da jeg var yngre, så havde jeg tit “sorte øjne” og det var lidt et problem når jeg skulle ind på diskoteker og klubber – måske derfor jeg mest er et pub menneske og (naturligvis) havde et stam diskotek jeg kom på, hvor de kendte mig og vidste at jeg ikke tog stoffer? Foråbenbart er store udvidet pupiller noget man får/associere med mennesker der har taget stoffer – og jeg har aldrig i mit liv taget stoffer og kommer heller aldrig til det. Tanken om at miste evnen til at passe på mig selv, er skrækindjagende. Men hvorfor mon det er, at mine pupiller bliver så store at de dækker hele mit øje, undtagen en smal rund cirkel yderst på iris, hvor man lige kan skimte at jeg faktisk har en øjenfarve?
——–
Jeg har solgt det forfærdelige smarte retro-design ultra larmende køleskab! Hurra for dét! Nyprisen for et sådan køleskab, er 2999 Kr. Jeg solgte det til 2999 Kr til en kunstner der var her i 8 min og helt sikkert dyrkede “corona afstand” – hun skulle bruge det til en installation eller sådan noget. Hun mobilpayet mig med det samme, jeg var ved at dø af grin men en god sælger griner ikke af sine kunder. Hun henter det i næste uge engang. Mit næste køleskab må se ud som det vil, bare det er lydsvagt!!!
——–
Min egen bil er stadig defekt, så jeg har lånt Mors bil. Og kan derfor ikke få et rigtigt parkeringskort til parkeringspladsen der følger med lejligheden, så jeg har et parkeringskort der gælder en måned. Det er Q-Park der patruljere parkeringspladserne og da jeg skulle udfylde til og fra datoerne på parkeringskortet, ved jeg fra min lillebror der engang fik en parkeringsbøde fordi han ikke havde skrevet årstal på parkeringspapieret (som er lavet af Q-Park) De mente simpelthen at han kunne gemme hans dagsbillet og bruge den igen, på samme dag om 365 dage…….kun parkeringsvagter er så dumme at de kan finde frem til sådanne tanker. Og så Trump. Anyway, jeg skrev naturligvis årstal på, men kom til at skrive 2019 i stedet for 2020, så jeg streget 2019 over og skrev 2020 ovenover. Bum, så fik jeg en bøde på 750 kr for at forsøge at svindele med parkeringskortet. Stupidity at its finest. Jeg har naturligvis lavet en indsigelse på bøden men regner ikke med at få ret i at de er snotdumme – så sammenlagt med min fartbøde, kan jeg se frem til at smide lidt over 2000 kr ud af vinduet i April på dumheder.
——–
Min revisor, som jeg er så glad for er en kvinde, er simpelthen en joke. Og hun er en af den salgs jokes, der får mig til at se ud som om jeg ikke har styr på noget, selv om det er lige omvendt. Som om det er mig der har uorden i mine ting, ikke kommunikere korrekt og ikke gør tingene korrekt. Tag nu feks. dette her eksempel. Mine forældre vil at jeg skal købe min nu gl. lejlighed og så leje den ud, så jeg kan få en indtægt. Men for at det kan lade sig gøre, skal mit årsregnskab for 2019 laves færdig. Jeg havde ellers forsvoret at jeg ikke ville have en revisor mere i resten af mit liv, da jeg de sidste 20 år hvor jeg har haft en revisor, altid er kommet i 2 eller 4 række, hvis jeg overhoved er blevet prioriteret og den største joke er jo, at jeg altid betaler nøjagtig samme pris, som havde jeg fået en første klasses service – hvilket jeg aldrig har prøvet (udover hos en revisor som stoppede kort efter og som Lotte nu ligger og sutter pik på)
Jeg skriver til min kvindelige revisor en lørdag og følger mandag op med et opkald, hvor hun – utroligt nok – tog telefonen i første ring!! Jeg tænker det skete fordi hun kørte bil og ikke vidste at det var mig der ringede. Hun accepteret at lave mit regnskab i henhold til den mail jeg havde sendt lørdag og bad mig om at sende tallene til hende, det gjorde jeg samme dag, få minutter senere. Og SÅ starter farcen – igen. Den kommer så langt ud at mine forældre begynder at tvivle på at jeg overrhoved har kontaktet hende, dvs. MIN troværdighed sættes IGEN på spidsen pga. andre – og da jeg så endelig får mit regnskab, er der indberettet 0 kr i renter til realkreditinstitut (Rubrik 41) hvilket jo ikke er korrrekt. Jeg betaler renter hvert kvartal. I Rubrik 117 står jeg til at have minus 34.000 kr i renteudgifter af virksomhed, hvilket er forkert og hvilket fik min mor til at spørge mig (!) om jeg havde optaget kviklån (!!!) Jeg blev så chokeret over spørgsmålet, at jeg glemte at blive sur over at hun spurgte!! HVORDAN I ALVERDEN kan jeg komme til at stå så dårligt, at jeg kommer til at fremstå som et menneske der kunne finde på at optage kviklån? Jeg vil hellere til enhver tid hellere gå sulten og være hjemløs eller prostituere mig selv, end jeg vil stå i gæld til andre mennesker, som derved så kan komme til at eje mig eller afpresse mig!!!! NEVER AGAIN!! Prøv at læs nedenstående mails i kronologisk rækkefølge og fortæl mig så lige igen, at jeg ikke har styr på mine ting? Og hvordan (og hvorfor) er Corona-Hjælpepakkerne vigtigere end mig? Jeg mener, havde det ikke været for Corona ville der jo bare havde været noget andet som var vigtigere – der er (åbenbart) altid noget som er vigtigere end at hjælpe mig – og jeg bad endda allerede om at få lavet mit regnskab i Januar, men da man ikke kan indberette i Januar syntes de (revisoren) at vi skulle vente. Så kom rykkerbrevet på gamle regninger (hvilket jeg ikke har hørt mere angående) og jeg besluttede mig for ikke at gøre brug af en revisor mere – men da banken så bad om regnskabet, måtte jeg bide i det sure æble og kontakte hende – men jeg var nærmest overbevist om at hun ville sige nej til at hjælpe mig, så jeg havde allerede kontakted min brors revisor for at have en klar, når min egen svigtede igen -hvilket hun jo så også gjorde.
Mail #1 
Mail #2 
Mail #3 
Mail #4
——–
I dag har firmaet der lejer min udlejningslejlighed sagt lejligheden op. Dvs. de vil ikke forlænge lejekontrakten, så den udløber pr. automatik 31. Juli 2020. Mega træls – men on the bright side, så er det ikke et dårligt tidspunkt at have en ledig lejlighed i centrum af Århus. Alle skal starte på studie og verdenssituationen har nok ændre sig til den tid. Opsigelsen betyder også at jeg ikke får husleje de næste 3 måneder, da de har betalt 3 x forudbetalt leje. De penge har jeg forlængst brugt til at dække huller med, så for mig føles det som det er: Ingen indtægt.
——–
For knap et år siden, fandt jeg en blå lampe fra Søholm til Storskrald. Det er ikke en original Heiberglampe, dels er målene forkerte og dels er den ikke i opalin glas og dels er Heiberglamperne slet ikke lavet i denne her støvet blålige farve – Heiberglamperne er kun lavet i 3 højder og er enten i porcelæn eller opalin glas. Denne her er i keramik men ligner en Heiberglampe hvis du ikke er kender og ikke kan din lampehistorie. Jeg lagde den til salg til 1500 kr og fik den solgt til 1150 kr – Lyngbyvasen er ikke til salg. Den er SÅ fin og SÅ gammel – og har desværre en revne inden i. Min plan er en dag at købe noget flydende proxy lim og hælde inden i vasen, bare lige rundt og så ud igen, sådan at vasen bliver tæt og forhåbentlig ikke en dag deler sig i to. Jeg kan med alt min hukommelse ikke huske hvor jeg har den fra, det er ikke storskrald, for jeg har haft den i mange mange år og det er heller ikke fra gården, men hvor jeg har den fra, kan jeg vitterlig ikke huske – men den var revnet allerede da jeg fik fingrene i den.
——–
Jeg har fået en varm bule i min underlæbe. Jeg ved alt for godt at når bulen “blusser op” så kommer der et fint væskende ømt forkølelsessår. Jeg har altid bulen inde i min læbe, men nogle gange bliver den varm og øm og danner et forkølelsessår. Jeg har nok været 10-13 år gammel da min Gudfar slog mig så min læbe flækket og efterfølgende kom bulen. Jeg plejer at sige at jeg fik den på spejderlejer, da vi skulle smide en rafte og de andre smed på 1-2-smid og jeg trode vi skulle tælle til 1-2-3-smid.
——–
Klokken er 16.14 og jeg har ligget i min seng siden kl. 00.06 i går aftes. Jeg sover så massivt dårligt her i den nye lejlighed at min krop er fysisk øm. Ikke bare sådan inden i øm, men huden er øm. Jeg har ondt i min hud bare ved at ligge ned. Jeg kan næsten ikke rumme livet. Jeg har ondt over det hele. I mine arme, i hofterne, på hoften, på lænden, i nakken – i går kørte jeg hjem til Far og Mor, min søster og babyen var der og vi spiste aftensmad sammen, det var hyggeligt men så skulle vi ind og sidde i pejsestuen og se noget tv hvor man synger fællessang men hver for sig her i coronaworld. Det var egentlig dejligt – jeg kan godt lide at synge men har altid fået at vide hvor dårligt jeg synger, både i skolen, da jeg arbejdet på radioen, i min familie (specielt til jul og fødselsdage) osv. Det eneste sted jeg ikke har fået det at vide, var til Spejder og i kirken og måske det er derfor, at jeg næsten kan alle salmer og danske viser mere eller mindre udenaf? Men fair nok at det er en joke at Deirdre-Ann synger dårligt, højt og falsk, men hvad jeg ikke kan kaperer er at sidde inde i pejsestuen. Jeg har virkelig ALDRIG kunnet lide det rum – og det er som om ingen ser det jeg ser når jeg går ind i pejsestuen. Dels går man et trin ned og ind i en helt firkantet muresens tilbygning fra 70’erne, dernæst så er der KUN et 3-fags vinduer til højre når du går ind og så et virkelig smalt vindue fra gulv til loft lige frem. Resten er bare buldrende mørkt – også efter at loftet med de tunge bjælker er blevet malet og gulvet skiftet – der er bare SÅ mørkt derinde og da jeg ville tænde lyset blev der (som altid) sagt nej nej nej, så dér sad vi i buldrende mørke kun med tv’et tændt og sang – måske det skal lyde hyggeligt men det er det bare ikke for mig. Og når jeg så kikker lige frem og ind i den del af huset som man kommer fra, når man går ind i pejsestuen, så er ALT lys også slukket derinde, så det er bare et giga hus henlagt i mørke. Jeg kan vitterlig ikke fordrage det. Og derfor kan jeg heller ikke holde det ud særlig længe, så jeg kørte hjem og jeg ved at alle syntes jeg er mærkelig.
——–
Jeg har virkelig mange dårlige drømme og maridt. Jeg har drømt mange nætter at jeg bliver stukket i mit underliv med en kniv. Ikke ned igennem maven og ned i underlivet, men nedefra og op i underlivet – ligesom hvis en mand penetrere en kvinde, her var det bare en lang kniv med et sort skaft med metalnitter på, som igen og igen blev stukket op i mit underliv. Jeg kunne ikke se hvem der gjorde det eller om der var nogen der gjorde det, men jeg kunne mærke smerten og det gjorde modbydeligt ondt!! Virkelig ondt med fysisk smerte som om det virkelig skete, men selv om jeg i drømmen trode det virkelig skete, så vidste jeg godt da jeg vågnede at det var en drøm – det er ikke altid jeg ved det og dét er endnu mere forvirrende. Men smerten er så virkelig at den nærmest er fysisk og jeg er lige ved at græde (når jeg vågner) fordi jeg har så ondt inde “i min tissekone” – hvor barnligt og banalt det end lyder. Jeg er så mærkelig.
——–
For et stykke tid siden var jeg ude og kører og ose efter storskrald. Det nye køkken i den nye lejlighed er dobbelt så stor som i den gamle, men jeg har også taget alle de ting jeg normalt har opbevaret “til fremtiden/til en kolonihave” med herind. Dels næsten hele mit mågestel, hvilket alene fylder et skab, men også nogle af de virkelig fine ting jeg ofte finder til Storskrald og som jeg ikke kan nænne at sælge videre – jeg er total en samler….. men skabsplads til trods, så mangler jeg plads, specielt mangler jeg et stort højskab, det er der nemlig ikke – men jeg har fundet ud af hvad lågerne hedder og at de er fra Ikea = meget almindelig og der er sikkert en million af de skabe rundt om i folks hjem. Så jeg har sat en notifikation op på både Facebook Markedsplads og dba.dk, så får jeg besked når der en dag kommer et til salg – men guess what, mens jeg osede storskrald og havde bilen propfuld, kørte jeg igennem den gade hvor min psykolog med den stille stemme boede og lige dér ved en affaldsø, lå der to højskabe med nøjagtig den låge jeg har i mit køkken!! Hvis det ikke er som sendt fra Hr. Gud så ved jeg ikke hvad det er!!
Jeg kørte tilbaage til lejligheden og tømte hele bilen for storskrald (kæmpe arbejde!) ind i lejligheden, så kørte jeg tilbage til gaden og fik det ene skab ind i bilen inkl. skuffer, låger, skruer mv. og så hjem med det og løfte det ind i lejligheden – er du egentlig klar over hvor meget et pax skab fra Ikea uden indhold vejer og hvor uhandy det er at slæbe? Jeg var fuldstændig rædbrækket!! Efter et par dage fik jeg det samlet, rengjort og monteret korrekt. Det var mega beskidt men lågen var fin og pt. er det proppet med værktøj men det skal naturligvis op på loftet når jeg er færdig med hvad det nu end er jeg er igang med her i lejligheden….Det var så fint (skabet altså) at der allerede var skåret ud til fodlisten, der var sokkel på og alle skruer mv. lå fint i en pose ved siden af – ELSKER når folk gider sætte ting de ikke kan bruge mere, til storskrald, på en sådan måde at andre kan få gavn af det. Har (desværre) også ofte set at folk fuldstændig smadre skabe og sætter det ud i total ramponeret og ødelagt tilstand. Til hvilken gavn har det?
——–
Jeg er så kronisk træt hele tiden, at jeg ikke kan holde mig vågen. Når jeg endelig står op og kommer i tøjet og måske har været i bad, så sidder jeg feks. og arbejder med bestyrelsesarbejde ved computeren og *bang* så bliver jeg ramt af en væg af træthed, så overvældende at jeg nærmest ikke kan holde mig oprejst. Jeg er fuldstændig færdig.
——–
Jeg er nu blevet opsagt fra Fars firma. Jeg vidste det ville ske og på en måde er det en kæmpe lettelse at jeg nu endelig er fri af min families økonomiske hjælp – men bagsiden er, at jeg nu skal på dagpenge. Hvilket jeg jo selv har betalt for, siden jeg flyttede til Danmark igen i 2014. Men sidst jeg var på dagpenge eller forsøgte at komme på dagpenge, dengang jeg gik hos min psykiater lærling, da følte jeg mig som verdens største fucking taber og jeg kunne jo heller ikke få dagpenge, fordi jeg havde et firma. Jeg kunne fysisk ikke sygemelde mig og sætte mit firma på hold – jeg SKULLE lukke det før jeg kunne få hjælp. Det ville jeg ikke og derfor kom jeg aldrig på sygedagpenge. Og nu da jeg så har meldt mig ledig, så er der problemer med at jeg kan få dagpenge, da jeg skal fremskaffe et ophørs bevis for mit lille firma, men da det var et IVS firma, kan man ikke bare selv hente det inde på SKAT – og grundet Corona-up-my-ass kan skats medarbejdere ikke bare sende mig et sådan bevis, de skal først sende mig en ny kode, som jeg får pr. post. Så skal jeg logge ind og bestillet et ophørsbevis på skats hjemmeside, som jeg så OGSÅ får tilsendt pr. post (for hvorfor bruge e-boks?) og når jeg så har dét, kan jeg scanne det ind og sende det til Dagpengedamen, så SÅ vil vurdere om jeg er egnet til dagpenge – nåe ja og så er de yderst interesseret i det familiefirma vi har, hvad jeg tjener på det, hvad jeg laver i firmaet etc. Tænk engnag, det var dagpengedamen der fortalte mig at jeg ejer 9% af firmaet, det anede jeg end ikke……
——–
Mor sagde at jeg skulle bestille flyttefolk til at få tømt min gl. lejlighed, så vi kunne få det udlejet umøbleret. Jeg bestilte via et site der vist hed noget med flyttetilbud eller sådan, så kan man beskrive hvad man skal have flyttet og derefter kan forskellige flyttefirmaet så byde ind. Jeg tog imod det første og det bedste og guess what, de meldte afbud da jeg ligesom stod dér, klar til at flytte! Total uprofessionelt! På den igen og guess what….. same thing happend!! WTF!! Corona-up-my-ass! Det siges 3. gang er lykkes gang, det ved jeg ikke om passer men jeg fik et flyttefirma til at komme. De skulle komme mellem 12.00 og 13.00. De kom kl. 15.00 og de var mega trætte de to flyttemænd. Det kunne jeg se på dem. Fordi jeg havde ventede så længe, havde jeg allerede løftede de fleste ting fra kælderen og op i mellemgangen og var selv helt pumpet for energi. Min seng kunne næsten ikke komme ud af opgangen – det vidste jeg godt da det er en smal opgang, men den er da kommet uskrammet ind. Jeg gad end ikke sige noget, da jeg så at stoffet på den ene side af sengen var helt rykket i stykker, selv om jeg havde sat et lagen rundt om den, så den ikke blev støvet, beskidt og beskadiget. Jeg har vendt den side ind mod vægen. Det kostede ca. 1500 Kr. at få dem til at flytte de ting jeg havde. Et af tilbudene lød på over 6000 kr.
——–
Flere gange sagde mine søskende og forældre: Nu må du sige til hvis du har brug for hjælp – men jeg kunne slet ikke overskue lejligheden og derfor slet ikke overskue hvad jeg skulle bede om hjælp til. Jeg plejer bare at møde op og så lavet noget, det er altid bedre end intet at gøre, men sådan tænker min familie ikke. Da jeg så endelig bad om hjælp til at få løftet 12 plastkasser, som før har stået i mit kælderrum og nu fyldte i hele min stuen, op i mit nye loftrum, så var der en evig diskussion om hvem der kunne, men vi fik dog aftalt en dag. Men da jeg senere på dagen skulle ud og hente min nye fine røde sofa og dermed bruge den lille trailer – ringede mor og sagde at sidste person der havde brugt den, ikke havde tømt den for ragelse – så jeg måtte aflyse min opløftning på loftet, kører ud på genbrugstationen og tømme en trailer….jeg har intet imod at tømme trailere og jeg elsker genbrugsstationen men jeg hader at tømme for folk der ikke har sorteret på forhånd! Og her kommer min genbrugsstations-historie så – for naturligvis kan jeg ikke kører på en fucking genbrugsstation, uden at møde klamme nasty mænd!
Jeg tager Ella med i bilen og da vi kører ind mod Genbrugstationen, ruller jeg hendes vindue ned, så hun kan stå med poterne på vinduesrammen og kikke ud – og nej, hun kan ikke falde ud, for selen er nøjagtig afmålt til at hun KUN kan nå vinduesrammen med forpoteren, og ja, hendes sele er godkendt til kørsel med hunde på forsædet og ja hun har sit eget sæde i bilen, sådan at hun er i niveau med instrumentbrættet og dermed kan være min kørerbuddy og sidde og kikke ud. Sammen taler vi så om hvad vi ser. Men jeg kører bagved 2 andre biler med trailer, holder naturligvis både afstand og hastigheden på under 20 km i timen. Da “kortegen” af biler kørte ind på genbrugsstationen, kører der som nævnt 2 foran mig, de kører lige ind og videre hen mod de forskellige container, da jeg kører ind er der en mand som vinker mig ind til siden, han har sådan noget “her arbejder jeg” tøj på. Han vil høre hvor jeg skal hen (øhhh?) og forsøger at kæle med Ella som går fuldstændig dø-ved-gø-amok fordi manden trænger ind på vores domæne. Manden siger at jeg skal kører lige frem til containeren med senge, da jeg bl.a har to gl. 90×200 senge bag på traileren, samtidig med at han siger at min hund er sååå smuk og sååå lækker. Sygt mærkeligt!. Nu er det ikke fordi jeg havde den store forgyldte plan over hvad jeg ville gøre først, men sengene stod helt klart ikke som det første, da der også lå en masse træ med søm, som jeg gerne ville have af først, da de helt tydeligt hang fast i sengene, men okay, jeg kører frem til senge-containeren og holder bagved en stakkels mand der var ved at slæbe gamle støvede og helt klart ulækre gulvtæpper op i sammen container – for naturligvis skal sådan noget tungt lort ikke tippes af og så skubbe på plads af en rendegraver, nej det skal naturligvis løftes OP i en høj container…… fuck me sideways! Mens jeg holder der med Ella, går “her arbejder jeg” manden forbi bilen flere gange og siger som en kat (?!) i forsøg på måske at være sjov, måske for at få Ella til at gø. Jeg siger til Ella at manden er en bandit-idiot og hun skal lade ham være. Da det bliver min tur, får jeg hevet de gamle fucking tunge senge af traileren, løftet hen til containeren og med hele min kropsvægt og gummiarme, får jeg dem løftet op og vippet ned i containeren. Så kører jeg videre og er lidt i tvivl om hvor en gl. plastikbil til børn skal hen, da jeg ikke kan se plastikmærket på den. Så jeg spørger en “her arbejder jeg” pige, frem for ham bandit-idioten. Jeg får tømt næsten alt, og da jeg går forholdsvis meget op i at sortere, ikke så meget pga. miljøjet men mere pga. at jeg elsker orden og korrekthed og det er det mest korrekte at sørge for at skruer kommer i jerncontaineren og ikke ned i træ containeren, så jeg sortere på livet løs for hvem end der har læsset traileren. På et tidspunkt kommer jeg til nogle gamle ledinger, noget relæ agtigt jern, også med ledninger i, så jeg kører over til “hovedhuset” på genbrugsstationen, stadig med Ella siddende på passagersædet, i sin pinke sele og med sikkerhedssele på. Vinduet er rullet ned. Jeg står ud af bilen og tager ledningerne mv. og går hen for at spørge hvor de skal i og fandeme om den mand der vender sig om, ikke er ham bandit-idioten i “her arbejder jeg” tøjet. Han fortæller mig hvor det skal i og mens jeg går derover, kan jeg se ud af øjenkrogen, at han går tilbage til min bil, læner sig ind og taler til Ella, som igen går fuldstændig dø-ved-gø-amok! Jeg skynder mig tilbage og hopper ind i bilen og tager fat i Ella, selv om det egentlig burde være manden der pissede UD af min bil, da Ella er i sin fulde gode ret til at gø og lave udfald mod manden. Da jeg sætter mig ind siger manden – og jeg lyver ikke – “sikke en sexy hund, hun er virkelig lækker ligesom sin ejer. Sådan nogle lækre damer burde ikke være alene – sikke nogle sexy øjne” og mere mundlort i samme dur, altimens han fumler med Ellas sele og jeg kan se at han tager fat i hendes navneskilt, hvorpå mit efternavn og telefonnummer står på – jeg flår Ella fra hendes sæde og over på skødet af mig, sætter bilen i første gear og siger “tak for hjælpen” mens jeg kører væk, uden at tage hensyn til bandit-idioten der hænger så langt ind i min bil, at jeg kan lugte ham!
Da jeg får tømt mere af hvad traileren gemmer, finder jeg en gl. malerspand med alt muligt forskelligt i, bla. ledninger og blade, aviser, gl. fodlister mv. Altsammen noget der skal over på den anden side, hvor bandit-idiot-klamrianden står. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke overskue at tale med ham igen – hans opførelse er total uacceptabel og alt i mig stritter og trigger på den dårlige måde – så jeg laver en mega hurtig – og dybt skammelig handling – og kyler resten af indholdet i traileren direkte ned i en småt brændbart container, nærmest kaster mig ind i bilen og kører væk derfra! Alt imens jeg var på Genbrugsstationen, så jeg ikke én anden bil blive hevet ind til siden, men jeg var så også den eneste pige jeg så derude, som ikke var i selskab med en mand. Fucking klamme stodder, gid han må dø skrigende af endetarmskræft!! Eller Corona.
——–
Dagen efter, eller to dage efter, tog jeg mig endelig sammen til at få båret de mange plastkasser op i mit nye loftrum – som så var fyldt med gamle papkasser og pap der var lagt på gulvet (but why) og naturligvis var der ikke fejet. I tilfælde af at du er i tvivl om hvor langt der er fra stueetagen og op på mit loftrum, så er der 70 skridt op og 70 skridt ned. Jeg gik 12 gange op og 12 gange ned. Med plastkasser i favnen. Var jeg smadret? Ja.
——
Jeg kan ikke huske om jeg fik fortalt at jeg endte med at få solgt det larmende køleskab? Anyway, to kunstner kan ikke transportere et køleskab ud af min lejlighed uden at skændes med hinanden, hvis det ikke var fordi jeg virkelig gerne ville af med det larmende lort, ville jeg havde grinet. Mor blev ved med at rykke for om jeg havde fået kikket og købt et køleskab, men jeg kunne vitterlig ikke overskue at købe et og jeg kunne ikke overskue at sammenligne dem online. Da de her mennesker kom og hentede køleskabet, smed jeg alle frostvarene i en sort sæk og stillede den ud på badeværelset – der stod den så i to dage og lækkede klamt væske, indtil jeg en sen aften slæbte den ud gennem lejligheden og ud i skraldecontaineren på gaden – fuck det lugtede!! Jeg ved der var mad for mange penge og jeg ved at det var en dum handling og at jeg burde være kørt ud til Mor og Far med maden og fået det i deres kummefryser, men jeg lavede vitterlig ikke andet end at ligge i min seng og sove, på gulvet i stuet uden sengetøj på.
——–
Jeg er så kronisk træt at jeg slet ikke kan være i min egen krop. Når jeg står op om morgen, hvilket vil sige tættere på frokost end morgen, går der max en time, før jeg igen begynder at tænke på, hvornår jeg kan og skal sove. Min krop hungre efter søvn og jeg kan se at jeg er begyndt at få mørke rander under øjene. Jeg føler mig som et billigt kina-batteri, der konstant er til genopladning.
——–
Det slog mig en dag, at ved at bo i denne her lejlighed, så er der ingen der ved hvor jeg bor. Virkelig ingen, udover min familie. Det er virkelig en mærkelig følelse. Og på mange måder en befriende følelse, men også en skræmmende og forkert følelse. Jeg kan huske min psykiater-lærling engang spurgte mig hvad der skulle stå på døren/postkassen i min kolonihave. Da jeg sidst havde kolonihave, lod jeg manden der døde’s navn stå på min postkasse, sådan at jeg ikke behøvede at tage stilling til at folk ville spørge hvem der boede her. Jeg elsker på så mange måder, at gå under raderen. Det er så befriende ikke at skulle konfronteres, at skulle stå til ansvar for alt muligt som folk kræver svar på, at skulle stå til regnskab og at skulle forklarer sig. Jeg hader hele tiden at være en stor undskyldning for mig selv og jeg hader at folk bare kan komme og gå som det passer dem, ikke min familie, men alle andre. Jeg får de vildeste ticks til dengang min Gudfar (og Gudmor) bare vadet ind i mit hus når det passede dem, til dengang jeg forsøgte at skjule at jeg boede på Farfars Gods, fordi folk (andre børn) dømte mig ud fra min bolig frem for min person, til dengang hvor jeg boede i lejligheden jeg nu er fraflyttet og forsøgte at leve et alm. liv i Århus mens jeg stadig havde gården og alligevel hele tiden blev konfronteret med at jeg havde en gård, bl.a. fordi Lotte syntes det var en fed ting at sige når vi var i byen: Min veninde ejer en gård….Jeg vil bare gerne være alene. Jeg vil bare gerne ikke genere nogen og jeg vil bare gerne ikke generes. Og ved at ingen ved hvor jeg bor, er der heller ingen som kan finde mig, og det er på mange måder virkelig VIRKELIG befriende men også mærkeligt, da jeg egentlig gerne bare vil være som alle andre – og jeg tænker umidelbart ikke at ret mange andre mennesker tænker og lever som jeg. Jeg har endnu ikke flyttet min adresse og når jeg gør, så går jeg total undercover – igen. Med skjult og hemmelig adresse. Ikke nødvendigvis fordi jeg vil, men fordi jeg ikke tør andet. Jeg kan mærke inden i, at jeg på en eller anden måde, lever i konstant angtst for at blive “fundet” uden at jeg 100% kan definere følelsen eller hvad følelsen indeholder – og jeg kan sagtens selv hører hvor fucking nutcase agtigt det lyder.
——–
Jeg sagde til Far og Mor at min læge gerne vil at jeg starte hos en psykolog eller psykiater igen. Det var mere som en slags information fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg ellers skal fortælle dem eller tale med dem om. Jeg ved faktisk ikke om jeg har nævnt det tidligere i dette indlæg ⬆️ men mor siger at hun ikke tror at jeg fejler noget, da jeg nævner at jeg har læst mig til at jeg kan få betalt for, via sygesikringen danmark, timer hos en psykiater og for en udredning. Jeg aner ikke hvad min(e) diagnoser er, jeg fik nogle af min psykiater-lærling, jeg fik smidt en mere i hoved på vej ud af døren af Fede Dorit og jeg har aldrig fået talt diagnosene – eller behandlingen deraf, igennem med nogen, fordi det er åbenbart ikke en prioritering på Psykiatrisk Hospital. Men så læste jeg, at jeg kunne købe mig til en udredning og det har jeg tænkt meget på siden – uden dog at gøre noget ved det indtil videre. Men da jeg nævnte det for Far og Mor, for ligesom at hører om det var en god idé syntes Far at det lød som en god ide mens mor ikke mente at jeg fejlede noget. Lige nu i skrivende stund kan jeg ikke huske hvad hun sagde, men jeg tog faktisk noter til det hun sagde, da jeg sad med computeren åben da vi talte – men på magiskvis er de forsvundet. Men mor siger noget: “bla bla bla……. og så måske noget andet” og det slog mig fuldstændig ud. For det hun sagde – uden at kunne huske ordene, var at jeg ikke fejlede noget, at min “tilstand” var kommet af at It manden og jeg havde slået op, af at Anabell havde lavet anmeldelsen af Anika og Barbara havde valgt at holde sig til Anika og hele det som var sket efterfølgende “og så måske lidt andet” sagt så der ikke var tvivl om at det var min Gudfar og Gården. Det som slog mig så meget ud, var dels mors ligegyldighed overfor hvordan jeg har det, men også hendes total forkerte anskuelse – for jeg var allerede tilknyttet Psykiatrisk Hospital, da det med Anabel, Anika og Barbara skete og da jeg blev tilknyttet Psykiatrisk Hospital, var det 3 år siden It manden og jeg havde slået op. Ergo har ingen af de to begivenheder noget med min tid på psykiatrisk hosptital at gøre – og “lidt andet” er faktisk det som har størst betydning og som altid, uanset hvordan verden kommer til at se ud, stadig vil forfølge mig. Da jeg lige havde fortalt Mor og Far om Psykiatrisk Hospital og min Gudfar, sagde mor flere gange at hun ville fortælle det til hendes veninde Bodil, som boede i samme by og som var (og er) en gammel dame på over 90 år. Hun kender alt og alle og min Mor sagde at “hun nok skulle sørge for at den gamle nar (min Gudfar) fik en dårligt omdømme og eftermæle” – jeg ved det er sagt i hævn og vrede, men jeg har tit tænkt på det siden og jeg ved at min Mor ikke har gjort det, altså fortalt det til Bodil – og det er ikke fordi hun har ombestemt sig og ikke vil have hævn over min Gudfar, men ene og alene fordi, at hvis min Mor fortæller andre om min Gudfar og hvad han har gjort, vil hendes egen manglende handling og uvidenhed også blive fremstillet og dét vil min Mor ikke. Det ved jeg 100%. Min mors livsmotte er: Den der lever skjult lever godt.
– jeg er ikke nødvendigvis enig.
——–
I dag er dagen hvor den gulsotsagtige præsident i USA, Donald Trump sagde på live TV at man kunne kurere Corona ved at sprøjte desinfectionsvæske ind i kroppen, feks. klorin. Han mangler bare en sølvpapirshat og en teori omkring 5G netværket, så er han klar til det lyserøde hospital’s lukkede afdeling.
——–
Jeg har haft så dårlig dårlig mave at jeg nærmest ikke kan rumme mig selv! I et par dage var mine bryster helt spændte og runde, ikke at de normalt er aflange og slasket, men de er normalt bare bryster med en brun brystvorte. Kødklumper der stikker ud fra kroppen. Men så blev de fast og min brystvorte øm. Og midt i måneden fik jeg så menstruation. Jeg plejede at bruge Clue appen til at holde styr på min menstrauation, fordi jeg havde læst at det var vigtigt for at kunne få børn, men efter at havde holdt styr på den i 5 år, droppet jeg det efter at jeg slog op med It manden. At se at jeg igen skulle have menstruation gjorde mig bare ked af det og skuffet. Så jeg stoppede med at bruge appen. Samtidig fik jeg simpelthen så mega ondt i maven, at jeg 2 dage i træk sad på toilettet om natten med hoved hvilende på håndvasken og forsøgte at slappe af i kroppen, mens mine tarme tømte sig selv udover det hele. Jeg har aldrig beskrevet det herinde, tror jeg, men det skyldes at billederne af dette, for evigt vil blive i mit hoved – min Gudfars toilet var dels en høj model, som jeg ikke kunne nå gulvet fra og dernæst så var det altid overfyldt med lort. Bogstaveligtalt. Menneskeafføring. Op af kanterne, nede i kummen, under toiletsædet, oven på toiletsædet, bag toiletsædet, selv på vægen bag ved toilettet var der sprøjt fra lort. Og manden havde hjemmehjælp!! Hvad de lavede når de var der ved jeg ikke, men jeg tvivler på at de gjorde toilettet rent. Men da jeg stod op på dag 2 og så mit toilet, fik jeg et total flash tilbage til min Gudfars toilet som jeg ikke har set siden 2013. Der var lort bag toiletsædet – hvordan det er menneskeligt muligt at sidde med numsen på sædet og skide så hårdt, så meget og så længe at lorten ryger om BAGVED toiletsædet, vil for evigt forblive en gåde for mig!! Samtidig var der bloddråber på selve toiletsædet og alting stank af lort og pis. Jeg gik i krig og fik gjort det hele hermetisk rent og da jeg næste dag gik i bad, satte jeg foden op på toiletsædet for at tører mit ben – jeg tænker: “her stinker af pis” altså rigtig pis som i en gyde hvor festglade mennesker har pisset om natten. Da jeg kikker ned, kan jeg se at der er pis på gulvet, som er indtørret. Det ser ud til at være løbet ud fra toilettet – nu ved jeg jo at jeg lige dagen før har gjort toilettet rent, både indvendig og udvendig og jeg ved at jeg tørrede ligende pis-pletter op fra gulvet og kanten af toilettet og konkluderet at jeg virkelig var en klam hamster når det kom til at holde mit toilet rent og mit menneskelige affald inden for rammerne. Men lang historie kort: Mit toilet er utæt og der løber pis og røvjuice ud på gulvet, hvilket bedre kan forklare den uendelige lugt af gammel pis og lort der har været derude siden jeg flyttede ind. Jeg har selv tilskrevet den min manglende hygiejne.
——
Kunstmaleren har haft ringet et par gange. Han fortalte at han havde været forbi min lejlighed og overvejet at gå op og banke på, jeg fortalte ham at jeg var flyttet, så det kom der nok ikke noget ud af. Han ville naturligvis vide hvor jeg var flyttet hen og da jeg sagde at jeg ikke ønskede at fortælle det, var han heeelt okay med det og syntes det var en fantastisk ide at holde det for mig selv. Fast forward – han ringer ca. en uge senere men jeg tager den ikke, da jeg lige var midt i et møde ang. det Bestyrelsesarbejde jeg laver. Jeg ringede tilbage da jeg gik fra advokaten (hvor vi havde mødet) og han sagde at han bare lige var ude og kører med sin hund og ville være kommet forbi og hented mig, så vi kunne gå en tur rundt om Brabrand søen sammen. Det syntes jeg lød som en god og hyggelig ide og sagde at jeg var klar en anden gang. Det var først bagefter, endda måske først dagen efter igen, at det slog mig at han aldrig før har tilbudt at hente mig eller at vi skulle kører nogen steder sammen, han er jo ikke udpræget glad for at blive set med mig og det er nok – min helt egen teori – fordi han så ville blive nød til at få min adresse, så han kunne komme og hente mig. Okay måske en fucked tankegang, men det er bare påfaldende mærkeligt at han nu vil hente mig og gå ture med mig og kører ture med mig, lige så snart jeg har sagt jeg er flyttet og ikke vil fortælle hvorhen.
——–
Jeg har fået et brev fra forsikringen, altså modpartens forsikring. I laaang tid har jeg skrevet med en Helle og lige så snart jeg har talt med en advokat og skriver hvad advokaten siger, så kommer en Kristine på banen og så starter de alle breve med “Kære” hvorefter de høvler mig. Sidst bad jeg om at få tilsendt domme/afgørelser fra Erstatningsansvarsloven §1, som de selv (modpartens forsikringselskab) har henvist til som grund til at de ikke kan udbetale pengene for min Doula Uddannelse, da de kun kan udbetale en mereudgiften (ifølge dem selv) dvs. jeg skal tage uddannelsen igen, før de vil (kan) betale – og jeg kan fysisk ikke tage den igen, dels fordi jeg da ikke vil tage uddannelsen hos samme dame som lige har tørret mig for 24.000 kr og dels fordi jeg ikke kan finde tiden til det – feks. er det ikke så nemt når man er på dagpenge – og så er loopen lukket igen, da jeg jo stadig ikke vil tage uddannelsen hos damen der lige har tørret mig for 24.000 kr. Men Nykredit forsikrings argument er, at de kun kan udbetale en merudgift ifølge Erstatningsansvarsloven §1, men i den lov, er der intet som taler for det de siger – så jeg har bedt dem om at sende mig eksempler. But Guess what, det har de ikke gjort. Sådan nogle tabere og hvor er det bare uretfærdig!
——–
Mor har haft ringet til min revisor, fordi nogle af de ting der er i mit regnskab er forkert – flot ikke?! Altså at de laver fejl i mit regnskab. Nå men Mor ringer og siger bla bla bla og din revisor er da virkelig sød…..Det var som et rødt tæppe foran mine øjne!! Ja gu fanden er hun sød, det var jo derfor jeg valgte hende i sin tid, men det nytter sku da ikke noget at hun er sød når min mor ringer – jeg er fucking 42 år – men sylter mig og behandler mig og mit regnskab og min økonomi som PIS når det er mig der ringer. Jeg kommer altid til at se ud som om det er mig der er en fucking kegle der ikke har styr på noget – men lad mig lige slå det fast, at jeg har styr på ALT!! Jeg har så mange fucking excelark på min computer at jeg kan dække hele mit stuegulv med dem, hvis jeg printede dem ud!! Jeg skal aldrig ha en revisor mere, når 2020 er slut. Aldrig mere. I swear!!
——–
Efter mere end 160 dage uden at jeg har kontakted Norman, kom jeg til, i går, at drikke 750 ml hvedeøl og da jeg gik i seng var jeg så ked af det og trængte så meget til en at tale med, at jeg skrev en kort email til Norman. Der stod” Hej Norman, skal vi gå en tur?” Total godt fundet på men det var hvad jeg havde lyst til – jeg havde på instagram set at han gik en tur på stranden og ville sådan ønske at jeg gik der sammen med ham og snakke. Jeg tænker du selv kan konkludere udfaldet af min email. Intet svar og jeg føler mig så dum, naiv, flov, fyldt med skam og fyldt med foragt for mig selv.
——–
Ella ligger i fodenden af min seng og snorker. Jeg har så ondt i huden, jeg kan ikke forklare det på nogen anden måde, end at jeg har ondt i huden. Ikke blå mærker eller noget men fysisk ondt i huden når jeg strejfer den, feks. gør mine baller ondt bare jeg kører hånden henover dem. Mit venstre knæ smerter hver gang jeg røre ved det men jeg kan fint gå og stå og alt muligt. Mine arme gør ondt når jeg røre ved dem – det hele er noget skrammel. Lotte boller ikke længere revisoren, har slået op med sin mand/kæreste og boller en anden og vil bruge mig som alibi, ligesom hun har oprettet en scor.dk profil men det koster penge at læse brevene men hvis hun køber adgang dertil, vil det figurere på deres fælles konto, så hun vil at jeg skal købe adgang til scor.dk som hun så kan bruge – jeg kan mærke at det nærmere sig min grænse for hvad jeg vil være med til. Jeg vil ikke betale for at andre kan dyrke sex mens de stadig er i et forhold, eller i hvert fald bor sammen med en anden. Det er total Anika om igen, hun brugte hele min fødseldag i 2016 på at sidde på scor.dk og snakke sexsnak med forskellige mænd – og hun havde jo Walter og børnene derhjemme. I don’t get it.
——–
Fik jeg fortalt at den røde sofa som jeg købte for 2500 kr i Ry, var defekt da jeg fik den hjem og begyndte at vaske den af og støvsuge den? Jeg ved den er købt som beset, men det FØRSTE jeg spurgte damen om, da jeg skrev til hende på hendes annonce på Facebook, var om sofaen havde nogen former for defekter, fejl eller mangler. Hun svarede nej og jeg så dem ikke selv da jeg var ude og hente den. Hvordan kan man gardere sig selv mod at andre mennesker direkte lyver? Det kan man ikke, nøjagtig som da Fede Dorit får skrevet ind i mit journal, at jeg har haft problemer med at holde fokus på terapien, fordi jeg hele tiden ville tale om hende og hendes privatliv. Magen til løgn skal man lede længe efter!! Hør her dit fede læs, jeg haar 45 minutter én gang om ugen, tror du virkelig du er så spændene at jeg vil bruge dem på dig?? Men hun vandt, da hun er autoriteten og fik det skrevet ind i mit journal og på magisk vis, fik hun de andre med på, at jeg er sådan et menneske der kontakter personalet uden for “sygehusregi” (ordret) At jeg så aldrig har kontaktet nogen udenfor psykiatrisk hospital er jo så en anden og åbenbart, ligegyldig detalje – og så er der damen med sofaen…… fucking løgner bitch. Der er hul i syningerne og så er der et søm under en af fødderne, som stikker ud med hoved nedaf, det flænset så lige hele trægulvet i lejligheden. Mor var ikke særlig imponeret af mig…. til en forandring.